Sverige tester blockchain-teknologi til tinglysning

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Handel med ejendomme kan fremover styres af blockchain-teknologi, viser en demo, som svenske myndigheder har fået udviklet.

Sveriges kortmyndighed - Lantmateriet - har lanceret en blockchain-baseret teknologi, der kan holde styr på svenske bolighandler.

Sammen med blockchain-selskabet CromaWay og konsulenthuset Kairos Future har myndigheden skrevet et whitepaper og udviklet en proof-of-concept-version af systemet, der skal gøre det nemmere at komme sikkert gennem en bolighandel, skriver blandt andre Reuters.

Læs også: Smuthul i blockchain-kontrakt kan have kostet investorer millioner i tab

I dag kræver en svensk bolighandel signering og udveksling af en række fysiske dokumenter som skøder og kontrakter - enten skannet og mailet eller sendt i almindelig brevpost. Processen tager typisk flere måneder.

Med digital signatur kan dokumenterne i stedet være digitale, uden at sikkerheden hæmmes, forklarer ChromaWay i en blog om projektet.

‘Blockchainen kan regulere og kontrollere arbejdsgange og digitale signature. Blockchainen verificerer, at dokumenterne er korrekte, og reglerne og rækkefølgen af tilladelser med en teknologi til lagring af digitale fingeraftryk. Fingeraftrykkene er unikke for hvert dokument, register og trin i processen og bliver dermed en verifikation på linje med det menneskelige fingeraftryk,’ skriver ChromaWay.

Læs også: Microsoft vil tilbyde blockchain-as-a-service i Azure-apps

»I den første fase af teknologien har vi testet processen med nogle banker,« fortæller Magnus Kempe, der er chef for retail og finance hos Kairos Future.

»Nu er vi i anden fase af projektet, hvis vi vil teste i en fuld-skala miljø,« siger han til nyhedsbureauet.

Magnus Kempe forventer, at projektet går i luften til efteråret.

»Vi håber, vi kan øge viden på dette område og stimulere innovation. Teknologiens værdi for samfundet kan være mere, end vi kan forestille os,« lyder det fra Magnus Kempe.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Christensen

Er der nogen der kan forklare mig formålet ved blockchain i dette tilfælde?
Jeg tænker at (nogle af) fordelene ved blockchain er at det ikke behøver at være centralt styret og at man opnår anonymitet, men ved registrering af huse, biler, etc. ønskes der ikke anonymitet (der skal kunne sendes ejendomsskat og fartbøder etc.), og central styring er til vis grad nødvendigt (som garant for at bilen er synet, at huset overholder byggelovgivning etc.)
/Jesper

  • 1
  • 0
Joe Sørensen

Man opnår ikke anonymitet ved Blockchain. Blockchain i sig selv gør ikke noget for at finde ud af hvem en entitet er, hvis man ikke selv angiver det. Den gør dog heller ikke noget for at skjule din identitet hvis du ikke angiver det.

Blockchain er kun en protokol, der kan sammenlignes med tinglysning. Blockchain giver offentliggørelse ( alle kan se alt Blockchainen ). Verificerbarhed ( alle kan efterprøve om en påstand, der er i Blockchain er sandt ). De dokumenter du kan tinglyse i blockchain kan være et checksum af et enhver dokument. Så svarer til en digitalt signeret email. Det kan også være et lille program der skal udfører noget, fx flytte bitcoin fra en wallet til en anden. Kun programmer der returnerer sandt vil kunne gemmes i Blockchain. Så hvis nogen forsøger at trække flere penge ud af en bitcoin transaction så vil den ikke blive gemt i Blockchain.

Og det er her udvidelsesmulighederne kommer ind. Du kan fx lave et program der forlanger at statens nøgle også underskriver et dokument, ligesom du selv gør, før at det er gyldigt. Dette lille program vil blive kørt af alle de bitcoin miners der forsøger at godkende tinglysningen. Returnerer det ikke sandt, så vil dokumentet ikke blive tilføjet til Blockchain.

  • 1
  • 0
Simon Shine

Er der nogen der kan forklare mig formålet ved blockchain i dette tilfælde?

Den mest følte fordel (ift. ventetid og belejlighed) er allerede opnået ved almindelig digitalisering af tinglysningssystemet. Altså muligheden for at sidde med et dokument i hånden og på nettet via en formular kunne afgøre at det er blevet behandlet og underskrevet.

En blockchain er principielt ubetydelig for forbrugeren i en central organisation som Tinglysningsretten i Danmark, når alle forespørgsler alligevel sker igennem én hjemmeside. Men en blockchain kan have nogle praktiske, infrastrukturelle fordele for organisationen - specielt hvis tinglysningen er delt op i mange, uafhængige afdelinger på landsplan. (I Norge har man siden 2007 haft én central myndighed for tinglysning, ligesom i Danmark. I Sverige har man stadig syv regionale tingsretter. JM 2006)

Den samme kritik kan egentlig møntes på bankerne: Hvad får en bank ud af at have blockchain-teknologi (altså, en decentral, transaktionel database), hvis Bitcoins som udgangspunkt overflødiggør banker som private pengebeholdere? Det giver mening for bankerne, som netop har transaktioner mellem hinanden, at stille garantier for at transaktioner er gyldige og er sket netop én gang.

Man kunne forestille sig lignende fordele med en decentral tinglysning; hvis én tingsret skal vide noget om ejerforholdene for noget, der hører under en anden tingsret, betyder en blockchain at alle tingsretter har lige adgang til databasen, og at én tingsret hverken har fiflet med databasens tidligere indhold, eller har tilføjet noget til den, som de ikke har autoritet over.

Det er også netop i sådanne føderalt styrede blockchains, hvor "proof of stake" giver mening som alternativ til "proof of work" (som benyttes i Bitcoin). Her er hverken noget økonomisk incitament for den enkelte tingsret/bank at regne først, men til gengæld masser af incitament for at sprede ansvaret ud.

(NB: Ser man en blockchain som en decentral, transaktionel database, indeholder den naturligvis kun kryptografiske tjeksummer over databasens egentlige indhold, som skal deles separat. Men det er trods alt disse tjeksummer som afgør at databasens indhold ikke er blevet fiflet med.)

(NB 2: Der eksisterer en alternativ sci-fi-virkelighed hvor to privatpersoner kan afgøre ejerforholdet uden at kontakte Tinglysningsretten direkte, men udelukkende ved at forespørge blockchain'en, ligesom med Bitcoin-transaktioner. Men det er hverken et sted den gennemsnitlige forbruger er eller søger hen imod.)

  • 0
  • 0
Joe Sørensen

Hvis 7 tinglysningsenheder bliver enige om at lave 'snavs' , hvordan kan menigmand så 'se' hvad der slettet ?


Traditionelt kan der sikres imod snavs i tinglysningsbogen ved at den er offentlig og nogen har den liggende i bogform. Hvis man får lyst kan de bare sammenligne udgaverne og se om de ændringer der er sket også passer med de tinglyste kontrakter der ligger ved kommunen.

Hvis der bruges blockchain teknologi kan andre interessenter også lytte på alle transaktionerne i realtime. Dermed kan de øjeblikkelig se om en grund har skiftet ejer. De kan endda se den offentlige nøgle på alle der har underskrevet dokumentet. Så på den måde er sikkerheden lidt bedre. Især hvis man sammenligner med et system bestående af en master database.

Men du har ret i at hvis de ikke bruger et offentlig blockchain netværk. Som fx den der også bruges til bitcoin. Så er der ikke nogen sikkerhed imod at tinglysningsenhederne fusker og fx sletter data eller filtrerer data. De kan dog ikke opfinde data og indsætte det, da de stadig kun kan skrive under som dem selv.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere