Svenske bedemænd vil udvikle chatbots som simulerer afdøde

8 kommentarer.  Hop til debatten
Svenske bedemænd vil udvikle chatbots som simulerer afdøde
Illustration: Photopin/desoda.
Den svenske bedemandskæde Fenix vil udvikle chatbots, så pårørende kan chatte med afdøde. Dansk branchedirektør finder idéen hårrejsende og vil ikke have det til Danmark.
26. februar 2018 kl. 09:56
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den svenske bedemandskæde Fenix vil skabe chatbots, der skal gøre det muligt for pårørende at tale med afdøde i den svære tid efter, at personen er gået bort.

Det skriver TV2.

I øjeblikket søger firmaet frivillige, der skal hjælpe med at realisere opgaven. Planen er, at der skal udvikles digitale kopier af afdøde ved hjælp af kunstig intelligens, som de pårørende kan chatte med.

»Det kan lyde som science fiction, men teknologien er der allerede. For en gammel mand, der har mistet sin kone og føles meget alene, kan der være en vis værdi i at bruge tid sammen med sin døde kone gennem en 'bot', selvom du ved, det ikke er rigtigt,« siger Charlotte Runius, administrerende direktør i Fenix, til svenske Dagen.

Dansk branchedirektør: Nakkehårene rejser sig

Hos brancheforeningen Danske Bedemænd er de skeptiske over for den svenske idé.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Branchedirektør Ole Roed Jakobsen kalder den digitale løsning for hårrejsende og håber ikke, at det er noget, der kommer til Danmark.

»Det her chatsystem lyder som et sted, hvor man unødvendigt forlænger eller udskyder en sorgperiode. Man kommer ikke til det stadie, hvor man opdager, at der også er et liv uden, den man har mistet,« siger Ole Roed Jakobsen til TV2.

Han anerkender dog, at websider som mindet.dk og Facebook-sider godt kan bruges platform til at mindes de afdøde, men kalder chatbot-løsningen for upersonlig.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
26. februar 2018 kl. 22:33

Man kunne jo også installere et live kiste-cam, hvis man er gal nok.

6
26. februar 2018 kl. 13:18

Døden er jo en krænkelse af de efterlades følelser, og den slags skal svensken skånes for.

5
26. februar 2018 kl. 12:41

Hvis de bliver tilstrækkeligt realistiske og troværdige, vil jeg være mere bekymret for folk der laver chatbot-kopier af nulevende personer.

3
26. februar 2018 kl. 11:59

De disrupter vel bare hele den clairvoyante branche ;)

2
26. februar 2018 kl. 11:13

Den historie er publiceret en måned og et par dage for tidligt, må man håbe. Ellers er der en håndfuld svenskere, der i et anfald af sjælden grådighed har udtænkt en aldeles syg forretningsmulighed.

1
26. februar 2018 kl. 10:54

"Black Mirror var ikke en instruktionsmanual"