Svenske anklagere vil afhøre Julian Assange allerede i juni eller juli

De svenske anklagere har droppet at få Assange til at rejse til Sverige for at lade sig afhøre og er gået med til at foretage afhøringen i London, hvilket svenskerne ønsker at gøre allerede i denne eller næste måned.

De svenske anklagere har nu bedt den ecuadorianske ambassade, hvor Julian Assange opholder sig, om tilladelse til at foretage afhøringer af australieren enten allerede i denne måned eller næste.

Det skriver Reuters.

Oprindeligt forlangte svenskerne ellers, at Assange stillede til afhøring i Sverige, men de ombestemte sig pludselig tilbage i marts.

Læs også: Wikileaks frigiver 10 måneders dokumenter fra tysk NSA-undersøgelse

Efter Assange nu i tre år har været indespærret i den ecuadorianske ambassade i London, er de svenske anklagere nu endelig klar til at komme til Wikileaks-stifteren for at foretage en afhøring.

Sverige ønsker formelt Assange udleveret til retsforfølgelse i landet i forbindelse med påstande om seksuelle overgreb på to kvinder tilbage i 2010. Assange nægter sig skyldig og søgte dengang politisk asyl hos Ecuador af frygt for at blive udvist af England.

Læs også: Wikileaks publicerer det stjålne Sony-arkiv

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize