Svensk test: Mac OS X er bedste løsning i virksomheden

En test i et it-magasin udråber Apples styresystem til bedste valg for mellemstore virksomheder, mens Windows Vista får høvl. I alt otte styresystemer dystede.

Hvilket styresystem skal du vælge, hvis du er it-chef i en mellemstor it-virksomhed med 100 kontorarbejdspladser?

OS X fra Apple, lyder konklusionen i en test i det svenske it-magasin Techworld, som har sat otte forskellige konkurrenter på markedet op imod hinanden.

Kombinationen af Mac-hardware og OS X er nemlig nem for it-afdelingen at administrere og supporte, og passer både til ukyndige brugere og de avancerede, som foretrækker Unix-kommandoer, lyder begrundelsen. Ulempen er dog, at udvalget af hardware er begrænset, og indkøbene dyrere.

Derfor kårer magasinet også en budget-vinder: Ubuntu Linux, som dog kræver dygtige administratorer i den mellemstore virksomhed, men til gengæld er gratis og afliver cirkusset omkring licenser til softwaren.

Ikke nogen fordele ved Vista
Windows, der er verdens klart mest udbredte styresystem, er med i dysten med både XP, Vista og en beta-udgave af Windows 7. I den interne Microsoft-kamp vandt Windows 7, selvom det var en beta-version, som blev brugt i den ikke helt nyafholdte test. Faktisk blev det til en 3. plads i det samlede resultat for det kommende styresystem fra Microsoft.

XP får også pæne ord med på vejen, men Windows Vista er en katastrofe, lyder konklusionen fra it-journalisterne, der under 'fordele' nøjes med at konstatere 'ikke mange'. Blandt andet kunne det 2½ år gamle styresystem ikke genkende ret meget af hardwaren i den Dell-computer, som lagde krop til testen. Først med hjælp fra en cd fra Dell kom styresystemet i gang.

Det er et dårligere resultat, rent driver-mæssigt, end flere af de Linux-distributioner, som indgik i testen, lyder den irriterede vurdering.

Testen blev udført på en helt standard Dell-bærbar, Dell Latitude E6400, for at ramme hvad der normalt bliver brugt af hardware i virksomheder, mens OS X i sagens natur blev testet på en Mac, mere præcist en Macbook Pro.

Mac-computere har i øvrigt ikke stor udbredelse hos erhvervsbrugere i Danmark, undtaget i nicher som for eksempel den grafiske branche. Men det prøver Apple at lave om på med næste version af Mac OS X, 'Snow Leopard', som kommer på gaden til september.

Inkluderet i det kommende styresystem er således en tæt integration med Microsoft Exchange Server, som mange virksomheder bruger, så Mac-computere kan flettes ind i it-hverdagen i et Windows-miljø uden ekstra integrations-bøvl.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nick Frederiksen

... meeeeen...

Styresystemet er måske meget godt, men hvad får man ud af det som virksomhed, når man skal ud og betale overpris for den eneste hardware der kan køre det?

Windows, linux, bsd osv. kan køre på næsten alt der har en CPU. MacOS kun på en Mac.

Vil man kun have styresystemet, skal man ikke betale for hardware. Vil man kun have hardwaren, skal man ikke betale for styresystemet.

  • 0
  • 0
Erik Martino Hansen

Et problem i mange virksomheder er at IT afdelingerne ser det som sin opgave at begrænse medarbejderne i at bruge deres computer. Det har jeg oplevet går meget hårdt ud over arbejdsglæden.

Som begrundelse for den hårde politik bruges at det sparer tid på support når virksomhedens computere er fuldstændig styret centralt fra, samt det luftige "Sikkerhed".

Jeg vil påstå at man ikke behøver at styre virksomhedens computere så meget når man har mac. Den er mere robust overfor medarbejdere som installerer alt muligt.

  • 0
  • 0
Hans-Michael Varbæk

Windows, linux, bsd osv. kan køre på næsten alt der har en CPU. MacOS kun på en Mac.

Jeg mener da jeg har set en Mac køre på Intel? Hvor der så var nogen der installerede Windows i stedet :-)

Et problem i mange virksomheder er at IT afdelingerne ser det som sin opgave at begrænse medarbejderne i at bruge deres computer. Det har jeg oplevet går meget hårdt ud over arbejdsglæden.

Lige præcis, i de fleste afdelinger hvor jeg arbejder SKAL man bruge Internet Explorer, også selvom den crasher hele tiden, loader hjemmesider langsomt og ikke overholder standarderne. Det er bare et kort eksempel. Jeg kunne godt fiske andre frem men så er der nok nogle virksomhedspolitikker man bryder dermed :-)

Jeg vil påstå at man ikke behøver at styre virksomhedens computere så meget når man har mac. Den er mere robust overfor medarbejdere som installerer alt muligt.

Det tror jeg også, selvom Mac nogle gange er så simpelt at det forvirrer nogle brugere. I hvert fald brugere som er vant til at når man sletter et program gøres det på den ene måde i Windows (tilføj fjern..), mens det i Linux (Debian) kunne være via apt-get og evt dpkg for at være sikker på pakken er fjernet.

Så skal det lige siges på et sidespor at det sikkert er hurtigere at fjerne og installere nogle programmer i Linux, ellers også er det bare fordi man kan følge med i hvad der sker ;-) Men der er dog også grafiske brugerflader, dem bruger jeg dog sjældent til den slags.

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

Vores arbejde i IT-afdelingerne går bl.a. ud på at sikre firmaets computersystemer, det er noget der forventes af os. Vi kan selvf. også bare lukke Internetforbindelsen men prøv du at foreslå det til nogen. Vi ville egentligt hellere end gerne åbne dem op og lade folk passe dem selv men det må vi ikke, det ville nemlig kræve at alle medarbejdere blev pisket til at lære en hel del mere om IT og det har de hverken tid til eller lyst til. Det er ikke IT-afdelingerne du/man skal skyde efter... skyd efter ledelserne: de skal kræve min den viden som en nybagt datalog har af folk som skal sidde med en PC, det er nemlig en skrøne at computere er nemme... og IT sikkerhed er alt andet end nemt, hvis det var nemt ville man ikke have brug for IT-afdelinger.

Personligt syntes jeg at samfundet som helheld ville være langt bedre tjent med folk med større IT forstand end "Tryk på Start for at slukke PC'en", det kan mit 3-årige barnebarn og så kan du selv se hvilket IT-niveau 60% af befolkningen er på.

  • 0
  • 0
Jimmi Hansen

Styresystemet er måske meget godt, men hvad får man ud af det som virksomhed, når man skal ud og betale overpris for den eneste hardware der kan køre det?

Artiklen siger det jo meget godt: Macs er dyrere at købene, men nemmere at supporte... Bl.a. pga. at hardware og software er skabt til at spille sammen. Så i længden er Mac ikke nødvendigvis dyrere.

Vi har nogle Mac Minier her på stedet - de har aldrig givet problemer, de er støjsvage, strømbesparende, og har rigelig regnekraft til almindelig brug.

F.eks. er der heller ikke problemer med licenser, da hverken OS X eller iWork-pakken kræver serienumre - det bøvl er sgu rart at undvære.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Styresystemet er måske meget godt, men hvad får man ud af det som virksomhed, når man skal ud og betale overpris for den eneste hardware der kan køre det?

Prøv lige at sætte tingene i rette perspektiv - hardware koster [b]ingenting[/b] nu om dage, heller ikke Apples (og så kunne man ellers underholde om gamle dage...).

Hold lige bøvlet op mod lønninger, og man vil så se at omkostningerne til hardware er forsvindende.

Windows, linux, bsd osv. kan køre på næsten alt der har en CPU.

Nådada, det var ellers lidt af en udtalelse fsva. Windåse, der jo som bekendt KUN kører på X86.

/Christian

  • 0
  • 0
Erik Trolle

Jeg har en bekendt som er hos CSC og de administrere meget store netværk rundt omkring i verden, og det fuldkommen ligeglade om det hedder MS/*nix eller det er blandet.

Jeg har læst at nogen af de store Universitet/College netværk er administreret af http://Cfengine.org og http://reductivelabs.com/ og http://www.zenoss.com/ og det er meget store netværk. Det er ligesom man i Danmark går med meget små sko, det er ligesom man ikke aner hvad der foregår uden for andedammen.

  • 0
  • 0
Hans-Michael Varbæk

Vi ville egentligt hellere end gerne åbne dem op og lade folk passe dem selv men det må vi ikke, det ville nemlig kræve at alle medarbejdere blev pisket til at lære en hel del mere om IT og det har de hverken tid til eller lyst til.

Der er faktisk sådan at i nogle virksomheder bliver medarbejderne uddannet i best-practice brug af computere og sikkerhed, herunder især at vælge et godt kodeord uden at det bliver besværligt men heller ikke let at gætte.

Det er ikke IT-afdelingerne du/man skal skyde efter... skyd efter ledelserne:

Rigtigt men hvis IT-afdelingerne ikke gør deres arbejde godt nok kan det jo være ligemeget :-)

de skal kræve min den viden som en nybagt datalog har af folk som skal sidde med en PC, det er nemlig en skrøne at computere er nemme... og IT sikkerhed er alt andet end nemt, hvis det var nemt ville man ikke have brug for IT-afdelinger.

Så besværligt er IT-sikkerhed altså heller ikke.

Jeg ved ikke hvem der har bildt dig det ind, men hvis man bare følger diverse standarder, følger med i udviklingen, trends og diverse sikkerhedshuller, og selv ved en hel del så skal der altså ikke meget til for at et netværk er relativt sikkert.

Det eneste problem der altid vil opstå, i hvert fald de næste par årtier tror jeg er budget i forhold til risiko (for angreb) og uddannelse af medarbejderne fordi dette tager jo tid som kunne være blevet brugt mere produktivt.

Men hvad så hvis man får et insider-angreb? Så er man på den.

Læs evt: Stealing the Network: How to own the box, kapitel 3. Husk at det kun er fiktive historier som dog er tekniske korrekte.

Rigtig dejligt nørdet :-)

Der er sikkert nogen der spørger hvad kan man bruge "fiktive" bøger om angreb til? Det kan give én flere synspunkter på hvordan angreb kan foregå så man er mere bevidst om at selv en printer kan misbruges. Utroligt, men sandt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere