Svensk teleselskab sprænger roaming-grænserne: Tal i hele Europa for 400 kroner

For 495 svenske kroner om måneden kan du tale løs i hele Europa og få én gigabyte data oven i. Sådan lyder et nyt tilbud fra det svenske teleselskab Comviq.

Mens teleselskaberne generelt ømmer sig, når EU’s telemyndigheder gradvist skruer prisloftet ned for at bruge telefonen i andre EU-lande, går et svensk teleselskab nu den modsatte retning.

Her kan kunderne for 409 danske kroner om måneden bruge deres telefon frit til sms, mms og tale i alle EU-lande, samt bruge en gigabyte data oven i. Det skriver den svenske avis Ny Teknik.

Eneste begrænsning er, at man i snit skal have halvdelen af sit forbrug i Sverige, for produktet er lavet til svenskere, der rejser, ikke folk der bor fast i udlandet. Vil man undgå denne begrænsning, stiger prisen til 656 danske kroner om måneden. Og har man brug for mere end én gigabyte, kan man købe det til for 244 kroner pr. gigabyte.

Til sammenligning koster det 4,19 kroner at bruge én megabyte data i et EU-land med et TDC-abonnement, altså 4.190 kroner for en gigabyte. Med pakken Rejseklar Data falder prisen til 249 kroner for 250 megabyte, som skal bruges i løbet af syv dage. Listeprisen stiger i øvrigt til 90 kroner pr. megabyte, altså 90.000 kroner pr. gigabyte, hvis man bevæger sig uden for EU’s grænser, men stadig er i Europa.

Comviq er en del af Tele2, som er blandt Europas store teleselskaber med en omsætning på 50 milliarder svensker kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niklas Pedersen

Fedest, ser frem til at de danske udbydere tager det til sig!

Har længe savnet noget lign. i Danmark, efter at have arbejdet i England.
Med et abbonoment hos Vodafone koster det £3 om dagen, at få gjort sin UK plan tilgængelig i hele EU. Dvs, hvis du har en plan med 10 timer og 5GB data, vil det være derfra ens forbrug tæller og der er ikke nogen ekstra roaming afgifter eller lign. Små 186kr for en uge, så altså lidt dyrere end Svenskernes løsning.

http://www.vodafone.co.uk/shop/pay-monthly/travelling-abroad/vodafone-eu...

  • 2
  • 0
Martin Wolsing

Har det ikke eksisteret længe - også i Danmark?

Jeg har tidlige selv skrevet om noget der i hvert fald minder om det her: http://iphoneguide.dk/nyheder/dansk-teleselskab-brug-mobilen-i-europa-ti...

Betingelserne er endda præcis som i den svenske model, med krav om 50% indenlandsk trafik.

Selv bruger jeg 3, som har fri roaming i deres eget net i Sverige. Det er den primære årsag til at jeg overhovedet har 3. Man kan undre sig over, at der ikke for længst er opstået konkurrence på dette felt.

  • 1
  • 1
Mads N. Vestergaard

1 SMS er rigtig nok 160 tegn, men det svarer til 140 bytes, det skyldes at man benytter det man kalder 7 bit alfabetet hvor hver tegn ikke fylder 1 byte, men 7 bits, derfor en sms 140 bytes.

Det rykker lidt ved regnestykket, men nok ikke med at det er uhørte priser.

  • 1
  • 0
Christian Nobel

1 SMS er rigtig nok 160 tegn, men det svarer til 140 bytes, det skyldes at man benytter det man kalder 7 bit alfabetet hvor hver tegn ikke fylder 1 byte, men 7 bits, derfor en sms 140 bytes.

Og hvis man så skal være virkelig, virkelig pedantisk, så er det sådan set den anden vej rundt - nemlig at der er 140 bytes til rådighed, og afhængig af hvilken tegnkodning man bruger kan det give SMS længder på 160, 140 eller 70 tegn.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere