Svensk teleselskab sprænger roaming-grænserne: Tal i hele Europa for 400 kroner

10 kommentarer.  Hop til debatten
Svensk teleselskab sprænger roaming-grænserne: Tal i hele Europa for 400 kroner
Illustration: Javier Pierini / Digital Vision / Getty Images.
For 495 svenske kroner om måneden kan du tale løs i hele Europa og få én gigabyte data oven i. Sådan lyder et nyt tilbud fra det svenske teleselskab Comviq.
12. december 2013 kl. 16:03
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mens teleselskaberne generelt ømmer sig, når EU’s telemyndigheder gradvist skruer prisloftet ned for at bruge telefonen i andre EU-lande, går et svensk teleselskab nu den modsatte retning.

Her kan kunderne for 409 danske kroner om måneden bruge deres telefon frit til sms, mms og tale i alle EU-lande, samt bruge en gigabyte data oven i. Det skriver den svenske avis Ny Teknik.

Eneste begrænsning er, at man i snit skal have halvdelen af sit forbrug i Sverige, for produktet er lavet til svenskere, der rejser, ikke folk der bor fast i udlandet. Vil man undgå denne begrænsning, stiger prisen til 656 danske kroner om måneden. Og har man brug for mere end én gigabyte, kan man købe det til for 244 kroner pr. gigabyte.

Til sammenligning koster det 4,19 kroner at bruge én megabyte data i et EU-land med et TDC-abonnement, altså 4.190 kroner for en gigabyte. Med pakken Rejseklar Data falder prisen til 249 kroner for 250 megabyte, som skal bruges i løbet af syv dage. Listeprisen stiger i øvrigt til 90 kroner pr. megabyte, altså 90.000 kroner pr. gigabyte, hvis man bevæger sig uden for EU’s grænser, men stadig er i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Comviq er en del af Tele2, som er blandt Europas store teleselskaber med en omsætning på 50 milliarder svensker kroner.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
13. december 2013 kl. 10:07

1 SMS er rigtig nok 160 tegn, men det svarer til 140 bytes, det skyldes at man benytter det man kalder 7 bit alfabetet hvor hver tegn ikke fylder 1 byte, men 7 bits, derfor en sms 140 bytes.

Det rykker lidt ved regnestykket, men nok ikke med at det er uhørte priser.

9
13. december 2013 kl. 10:14

1 SMS er rigtig nok 160 tegn, men det svarer til 140 bytes, det skyldes at man benytter det man kalder 7 bit alfabetet hvor hver tegn ikke fylder 1 byte, men 7 bits, derfor en sms 140 bytes.

Og hvis man så skal være virkelig, virkelig pedantisk, så er det sådan set den anden vej rundt - nemlig at der er 140 bytes til rådighed, og afhængig af hvilken tegnkodning man bruger kan det give SMS længder på 160, 140 eller 70 tegn.

5
13. december 2013 kl. 09:17

Har det ikke eksisteret længe - også i Danmark?

Jeg har tidlige selv skrevet om noget der i hvert fald minder om det her: http://iphoneguide.dk/nyheder/dansk-teleselskab-brug-mobilen-i-europa-til-fast-lav-pris-per-maned/

Betingelserne er endda præcis som i den svenske model, med krav om 50% indenlandsk trafik.

Selv bruger jeg 3, som har fri roaming i deres eget net i Sverige. Det er den primære årsag til at jeg overhovedet har 3. Man kan undre sig over, at der ikke for længst er opstået konkurrence på dette felt.

6
13. december 2013 kl. 09:26

Martin, så vidt jeg kan se, har Comviq ikke en betaling for databrug i udlandet - det har dit link.

4
13. december 2013 kl. 01:04

Det er bestemt positive nyheder at de begynder er løsne lidt op.

Jeg har aldrig forstået priserne - 90.000 kroner pr. gigabyte! Der er bare NO WAY det kan komme i nærheden af de priser at transmittere det data.

4
13. december 2013 kl. 01:59

1 SMS med 160 tegn a 10 øre, svarer til en pris på 640.000 kr per gigabyte. Heldigvis er der efterhånden mange abonnementtyper, hvor SMS er gratis indenlands.

3
13. december 2013 kl. 01:04

Det er bestemt positive nyheder at de begynder er løsne lidt op.

Jeg har aldrig forstået priserne - 90.000 kroner pr. gigabyte! Der er bare NO WAY det kan komme i nærheden af de priser at transmittere det data.

1
12. december 2013 kl. 17:03

Fedest, ser frem til at de danske udbydere tager det til sig!

Har længe savnet noget lign. i Danmark, efter at have arbejdet i England. Med et abbonoment hos Vodafone koster det £3 om dagen, at få gjort sin UK plan tilgængelig i hele EU. Dvs, hvis du har en plan med 10 timer og 5GB data, vil det være derfra ens forbrug tæller og der er ikke nogen ekstra roaming afgifter eller lign. Små 186kr for en uge, så altså lidt dyrere end Svenskernes løsning.

http://www.vodafone.co.uk/shop/pay-monthly/travelling-abroad/vodafone-eurotraveller/index.htm