Svensk spilskaber hiver priser hjem ved stor prisuddeling - dansk studie forbigået
I nat dansk tid blev der uddelt spilpriser til The Game Awards. Den store amerikanske prisuddeling gav prisen for årets spil til Hazelight Studios' co-op platformer 'It Takes Two'. Det svenske spilstudie, der er ledet af Josef Fares, løb også med prisen for bedste multiplayer-spil og bedste familiespil.
Det danske spilstudie IO Interactive var nomineret til prisen for bedste AR/VR-spil med VR-udgaven af 'Hitman 3', men her endte det med at være 'Resident Evil 4 VR', der løb med prisen.
'Metroid Dread', der er udviklet af det spanske spilstudie MercurySteam, som Nordisk Films spilafdeling, Nordisk Games, ejer en anpart af, vandt prisen for bedste action/adventure-spil.
Ved prisuddelingen blev der også præsenteret en række nye titler, spillere kan se frem til.
Blandt andet kunne spilskaber Sam Lake fra det finske studie Remedy Entertainment afsløre, at man er i gang med at udvikle en opfølger til det dystre kulthit 'Alan Wake'. Spillet er sat til at udkomme i 2023 og vil ifølge Sam Lake være det finske studies særegne bud på et spil i survival horror-genren.
Der blev også vist en trailer til 'Star Wars: Eclipse', der bliver udviklet af franske Quantic Dream, der er kendt for historiedrevede titler som 'Detroit: Become Human' og 'Heavy Rain'.
Seere kunne også se en trailer til 'Somerville' det kommende spil fra spilstudiet Jumpship, der er grundlagt af Dino Patti, tidligere CEO og grundlægger af det danske spilstudie Playdead.
Her er alle priserne, der blev uddelt ved nattens prisuddeling:
Game of the Year – It Takes Two
Best Game Direction – Deathloop
Best Narrative – Marvel's Guardians of the Galaxy
Best Performance – Maggie Robertson (Alcina Dimitrescu/Resident Evil Village)
Best Multiplayer – It Takes Two
Best Ongoing Game – Final Fantasy XIV
Best Art Direction – Deathloop
Best Score & Music – Nier Replicant ver. 1.22474487139
Best Audio Design – Forza Horizon 5
Innovation in Accessibility – Forza Horizon 5
Games for Impact – Life is Strange: True Colors
Best Independent Game – Kena: Bridge of Spirits
Best Mobile Game – Genshin Impact
Best Community Game – Final Fantasy XIV
Best Debut Indie Game – Kena: Bridge of Spirits
Best AR/VR Game – Resident Evil 4 VR
Content Creator of the Year – Dream
Best Action Game – Returnal
Best Action/Adventure Game – Metroid Dread
Best Role-Play Game – Tales of Arise
Most Anticipated Game – Elden Ring
Best Fighting Game – Guilty Gear Strive
Best Family Game – It Takes Two
Best Sim/Strategy Game – Age of Empires IV
Best Sports/Racing Game – Forza Horizon 5
Best eSports Game – League of Legends
Best eSports Athlete – S1mple
Best eSports Team – Natus Vincere
Best eSports Coach – Kim "kkOma" Jeong-gyun
Best eSports Event – 2021 League of Legends World Championship
