Svensk sikkerhedspoliti skal godkende andre myndigheders it-outsourcing

Illustration: Säkerhetspolisen
Efter en it-skandale i sommeren 2017, som var ved at vælte regeringen, vil den svenske justits- og indenrigsminister Morgan Johansson (S) nu sørge for, at svenske borgeres data ikke bliver outsourcet, uden at der er styr på sikkerheden.

Når svenske myndigheder i fremtiden vil outsource væsentlige it-opgaver, skal dette først godkendes af det svenske sikkerhedspoliti, Säkerhetspolisen (Säpo).

Säpo og det svenske forsvar får dermed mulighed for at forhindre andre myndigheder i at sende følsomme data til udlandet, skriver NyTeknik.

»Hvis Säpo eller Forsvaret siger til en anden myndighed, at outsourcing ikke kan lade sig gøre, da den er risikabel for rigets sikkerhed, ja så er det bare at adlyde,« siger justits- og indenrigsminister Morgan Johansson (S) i en tale i byen Sälen i Dalarna, Sverige.

Loven træder i kraft 1. april, og beslutningen er en direkte konsekvens af it-katastrofen i den svenske transportstyrelse, der i sommer næsten tvang statsministeren til at udskrive valg.

Her blev følsomme data sendt til udlandet, hvor det risikerede at havne i hænderne på personer, der ikke var sikkerhedsgodkendte - i strid med svensk lov.

Ministerens overordnede mål er at styrke beskyttelsen af landets borgere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere