Svensk prispanik: 6.200 kr. for billigste udgave af Microsoft-tablet

27. juli 2012 kl. 10:1013
Svensk webbutiks priser på Microsoft-tabletten Surface har vakt opsigt for at ligge meget højere end konkurrenten Apples iPad. Men priserne er ren fiktion og med vilje sat for højt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det skabte en del røre på det store internet, da den svenske netbutik webhallen.com tidligere på ugen tilsyneladende som den første kunne diske op med priser på forskellige udgaver af Microsofts kommende iPad-konkurrent, Surface.

Priserne var nemlig noget højere end dem, man ser hos Apple og producenter som Samsung og Motorola, der fremstiller Android-tablets. Hos flere netmedier og blogs gik spekulationerne derfor i gang, om Microsoft med sin prissætning på forhånd havde tabt slaget om tabletmarkedet.

Men nu oplyser webhallen.com i en udtalelse til Techie Buzz, at priserne kun er foreløbige og med vilje er sat et godt stykke over det forventede niveau.

Eksempelvis var prisen på den billigste Surface-model - den med 32 gigabyte lager, wifi og Windows 8 RT - sat til 6.990 svenske kroner, hvilket efter dagens kurs svarer til knap 6.200 danske kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en pæn sjat højere end Apples nyeste iPad, der i 32 gigabyte-versionen med wifi koster 4.400 kroner.

Men webhallen.com kender altså ikke de endelige priser for Microsofts Surface-modeller - af den simple grund, at Microsoft endnu ikke har delt den oplysning med forhandlerne.

Webhallen har sat priserne højt for at give kunder mulighed for at forudbestille Surface, hvorefter butikken kan justere priserne ned for at afspejle den endelige pris frem for at skulle forsøge at hæve prisen senere, hvis den var sat for lavt.

Microsoft Surface lanceres i versioner med ARM- og Intel-processorer, som skal konkurrere på henholdsvis tablet- og ultrabook-markedet. Selskabet har tidligere antydet, at priserne skal være sammenlignelige med tilsvarende tablets og ultrabooks på markedet. Det vil formentlig sige startpriser på godt 3.000 eksklusive moms for ARM-modellen og godt 6.000 kroner eksklusive moms for Intel-modellen.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
28. juli 2012 kl. 18:54

Var der ikke tale om en ægte iPad dræber? Så er prisen vel ligegyldig, I kan jo afvikle MS Word fra den! Kom nu drenge: mener man det der med "iPad dræber", så må man betale for det.

8
27. juli 2012 kl. 13:35

Det virker som et reklamestunt for webbutikken og med alle de medier som har bragt historien ser det ud til at være utrolig vellykket...

7
27. juli 2012 kl. 13:30

Mig bekendt var Microsofts udmelding, at Surface vil blive solgt gennem Microsoft store, hvilket vil sige fysiske butikker i nordamerika og microsoft webshops i resten af verden?

2
27. juli 2012 kl. 11:19

Gad vide hvor mange der bestiller til over 6000 kr. for bagefter at få at vide hvad den koster - Hmmm - strange policy.

5
27. juli 2012 kl. 13:09

Hvordan er reglerne på det punkt i Sverige?

Der må de gerne trække pengene med det samme MEN....De har dansk hjemmeside og bruger en dansk betalingsgateway til at tage imod betaling fra danske dankort OG de har det danske E-mærke og de forlanger at man overholder dansk lovgivning for at få dette mærke.

12
27. juli 2012 kl. 15:13

"Normalt plejer svenskerne i lighed med deres alkohollovgivning at være mindst lige så "skrappe" som dansk lovgivning."

Er det noget du kan dokumentere, eller bare den sædvanlige danske fordom om "forbudssverige"? Det er min opfattelse at Danmark for længe siden overhalede Sverige med hensyn til regulering, f.eks. knivforbud, speedbådskørekort mm. Men systembolaget tæller nok mere i mange danske øjne.

13
27. juli 2012 kl. 15:38

Er det noget du kan dokumentere, eller bare den sædvanlige danske fordom om "forbudssverige"

:-)

Jeg er faktisk meget glad for Sverige og har arbejdet i dette flotte område i flere år så derfor har jeg skam ingen fordomme, men da vores virksomhed sælger på alle de nordiske markeder, kender vi lidt til de svenske forhold.

Her er lige hvad den danske forbrugerombudsmand har på forsiden om emnet:

"I denne fællesnordiske vejledning beskriver Forbrugerombudsmanden reglerne for markedsføring og salg via internettet, herunder bl.a. sikkerhed, oplysningspligt, aftaleindgåelse og betaling".

https://www.forbrugerombudsmanden.dk/Love-og-regulering/Retningslinjer-og-vejledninger/Markedsfoeringsloven/internettetehandel#SEKS

Om reglerne er ændret ved jeg ikke.

10
27. juli 2012 kl. 15:10

Så må de ikke trække pengene før de sender en fysisk vare. Sådan er den danske lov om betaling under E-mærket - det er i hvert fald de regler vores webshop er underlagt.

Jamen der er skam også lys for enden af tunnelen for snydepelsene hos webhallen havde bedt om godkendelse til e-mærket og så har de efterfølgende skrevet deres politik med at snuppe pengene med det samme selvom varerne står i restordre på deres side og jeg skal lige love for at e-mærket IKKE var imponerede over den politik.

Hvis du kigger på trustpilot så ser du at der er mange der er sure over at de laver det fusk der...

1
27. juli 2012 kl. 11:17

Der er jo ingen af folks eksisterende Windowsprogrammer der kan køre på den billige ARM-udgave....

.... så de 6000 kr for den billige model er vel fordi de har inkluderet 3000 kr til at genindkøbe nødvendige programmer, og tabt tid med at finde erstatninger for de ting der aldrig kommer til ARM ;-)