Svensk politi: Vi har meget gavn af dansk politis store dna-register

Illustration: Fotonen/Bigstock
Rigspolitiet i Danmark har knap 130.000 dna-profiler på personer registreret i sit dna-register. Den store volumen kommer også samarbejdspartnere i andre lande til gavn.

Det svenske politi har gavn af flere nyetablerede samarbejdsaftaler med andre lande om adgang til deres dna-register til brug for efterforskning og efterfølgende retsforfølgning af en gerningsmand.

Men ét lands dna-data fremhæves nu af det svenske politi - og det er Danmark.

Danmark og Sverige begyndte at udveksle dna-data i oktober sidste år, og Danmark fremhæves i en udsendelse på Sveriges Radio af politiet hindsidan, fordi vi herhjemme 'har et stort register'.

Svenskerne henviser til Det Centrale Dna-register, som styres af Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center i København.

Retsmediciner Christina Widén fra det svenske national retsmedicinske center, NFC, giver et eksempel:

»Vi har haft et svensk efterforskningsspor, som gav et hit på en person i det danske register, og som Danmark altså kender identiteten på. Det betyder, at det svenske politi nu kan anmode om at få udleveret identiteten,« sagde retsmediciner Christina Widén til Sveriges Radio.

Knap 130.000 personer er dna-registreret hos Rigspolitiet i Danmark

Det danske dna-register blev oprettet i år 2000, og siden er der taget dna-profil af personer, som er eller har været sigtet for en forbrydelse, der kan give fængsel i et år og seks måneder eller derover, eller i visse tilfælde i sager om børnepornografi.

Alle danske betjente kan indsamle dna, hvilket sker med en særlig skumgummipind fra munden - eller fra en blodprøve udtaget af en læge.

Ifølge Rigspolitiets oplysninger til DR er knap 130.000 dna-profiler på personer registreret i det danske Rigspolitis dna-register.

Som følge af dna-udvekslingen med Danmark har det svenske politi været i stand til at arbejde på flere alvorlige forbrydelser, oplyser Tommy Kangasvieri, der er politibetjent ved den Nationale Operative Afdeling, NOA, til Sveriges Radio.

Ud af cirka 30 tilfælde er 73 procent af sagerne lagt ned. 10 procent af sagerne er sendt videre til anklagemyndigheden, og i 17 procent af sagerne er efterforskningen eller forundersøgelserne stadig i gang.

Christina Widén er enig i, at det er en succes, og fremhæver også samarbejdet med andre lande:

»Resultatet (af samarbejdet med andre lande, red.) er godt. Vi har haft mange hits i Frankrig, som vi begyndte at udveksle dna-data med i efteråret. De har store dna-optegnelser, så vi har mange hits hos dem. Vi har også fået mange hits i Danmark og i Belgien, efter vi begyndte at samarbejde med dem for nylig. I Luxembourg fik vi et par hits, men de har ikke så stort register, så det er ikke underligt, at der ikke var flere hits,« siger hun til Sveriges Radio.

I alt har Sverige nu regelmæssig dna-udveksling med 20 EU-lande. Især anvendes prøverne til at efterforske professionelle indbrudsbander.

Mange af de gerningsmænd, som politiet i det svenske efterforsker, er altså via dna-registrene kendt fra forbrydelser i andre europæiske lande, hvor der har været lignende forbrydelser. Det tyder på, at personerne er kriminelt aktive i flere europæiske lande og begår sig i såkaldt grænseoverskridende kriminalitet.

Dna-udvekslinger er vigtige, fordi det kan være den eneste måde at komme videre med en efterforskning på. Mange kriminelle er nemlig dygtige til at skjule deres identitet - men de kan stadig optræde i et andet lands dna-register, viser erfaringen nu.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

... i stedet Det Nationale Genomcenter, hvor loven 3. behandles i dag:
http://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20171/salen/103.aspx

Selvfølgelig uden at der er nået at komme svar på alle de mange rigtigt gode spørgsmål om f.eks. Politiets adgang, og f.eks. det supergode høringssvar fra Patientforeningen Danmark:
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/bilag/34/1901575.pdf

Ministeren har d. 24/5 fremsat en tillægsbetænkning mhp. politiets adgang, som imidlertid åbner lige så mange ladeporte og smuthuller som hele tiden - hensigten er klar, politiet skal med djævlens vold og magt have adgang. Og spørgsmålet er, om ikke det har været et af formålene med overhovedet at oprette NGC?

Læs f.eks.:
"Bestemmelsen i det foreslåede § 223 b, stk. 2, beskriver således udtømmende adgangen til at pålægge Nationalt Genomcenter at udlevere oplysninger som nævnt i bestemmelsen i § 223 b (som med ændringsforslaget bliver § 223 b, stk. 1) efter retsplejelovens regler om edition til politiet til brug for efterforskning af kriminalitet. Det vil betyde, at oplysningerne, der opbevares i Nationalt Genomcenter, ikke vil kunne udleveres til politiet til brug for efterforskning af anden kriminalitet end terrorisme og terrorlignende handlinger, herunder eksempelvis efterforskning af en sag om (almindeligt) drab."
http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/bilag/31/1901195.pdf

Så fremover er "almindelige drab" åbenbart i lovgivningsmæssig forstand sidestillet med terror og terrorlignende handlinger...

Og på hvilken måde får politiet adgang? Får de mulighed for at søge i det fulde register ("nålen i høstakken") - eller målrettet mod begrundet mistænkte?

Desuden: "hvilket indebærer, at der som udgangspunkt
vil skulle indhentes en retskendelse,"

Ja, det er så udgangspunktet - og gad vide, hvor mange undtagelser fra dette, man kan opfinde? Og hvem beslutter, at der skal ske en undtagelse? Kommer det mon til at høre under ministerbeføjelsen? Og kan det ske i al hemmelighed, i ly af Mørklægningsloven?

Desværre ser det ud til, at Alternativet lader sig nøje med dette. Vi må håbe, at i det mindste EL holder stand, og stemmer direkte imod.

Politistat!

  • 17
  • 0
Mogens Lysemose

Jeg synes det er super at flere forbrydelser bliver opklaret og kriminelle bliver fanget og stoppet!

Jeg er dog bekymret for retssikkerheden i hvem der havner i registret.
At man er sigtet for noget betyder jo ikke at man er dømt for noget. Bliver man så slettet hvis sigtelsen frafaldes eller man bliver frikendt i retten? Og er det så kun en "logisk sletning" hvor politimesteren stadig kan nikke til at man kan fremsøges?
Og så er der hele problematikken med genomcentret. At man har fået lavet et hælskrab som nyfødt og 25 år senere hvirvles ind som mistænkt udelukkende baseret på et DNA-match. Hvor svært er det lige at placere DNA-spor (hår, spyt, hudceller) på et gerningssted?

  • 14
  • 0
Jesper Lund

Jeg er dog bekymret for retssikkerheden i hvem der havner i registret.
At man er sigtet for noget betyder jo ikke at man er dømt for noget. Bliver man så slettet hvis sigtelsen frafaldes eller man bliver frikendt i retten?

Du har rigtig god grund til at være bekymret for retssikkerheden. Når svensk politi er så glade for vores DNA-register er det formentlig fordi der er meget mindre retssikkerhed for borgerne i Danmark sammenlignet med Sverige.

I politistaten Danmark gemmes DNA-oplysninger for dømte uendeligt (indtil det fyldte 70 år) uden nogen differentiering for hvad folk er dømt for (blot strafferammen er 18 måneder eller mere). For personer der er sigtede, men senere bliver frikendt, gemmes oplysningerne i 10 år. Politiet har vist nok nogle problemer med sletning, også på dette område, så Justitsministeriet kan ikke garantere sletning efter 10 år. Det drukner dog i de mange andre ulovligheder på Justitsministeriets område (ulovlig logning, fingeraftryksregisteret der er bundhamrende ulovligt af flere årsager, PET logisk sletning, ulovlig brug af PNR indhentet fra Skat gennem 10 år, etc etc).

I retsstaten Sverige slettes DNA-profiler når folk frifindes (naturligvis!), og for dømte gemmes oplysningerne kun i 10 år efter at afsoningenen er tilendebragt.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

  • 18
  • 0
Albert Nielsen

europæiske menneskerettighedsdomstol, kunne det endelig ikke tænkes at genomcentret også ville være ulovlig?

Og?

Politiet opbevarer stadig og ulovligt, næsten 10 (ti) år efter en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fingeraftryk fra uskyldige mennesker, som har været sigtede for en forbrydelse, de ikke har begået. Denne dom blev omsat til dansk lov i 2010.

Vore slyngler i Folketinget og politiet respekterer hverken domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller dansk lov.

  • 11
  • 0
Louise Klint

Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke har set nyheden om at loven om oprettelsen af
Nationalt Genom Center er vedtaget.

Anne-Marie Krogsbøll sagde det ^^ her oven for i går, da der var flertal
ved 3. behandlingen.
Ellers har jeg kun hørt om det i Orientering på P1
https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2018-05-29#!00:00:01
og radioavisen kl. 18 i går.
Hverken Politiken, DR eller øvrige massemedier har skrevet om det.
Vist heller ikke her?

Jeg har prøvet at kigge hos Sundhedsministeriet efter en pressemeddelelse.
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder.aspx
Der er ingen nyhed desangående.

Jeg forstår det ikke.
Er det bare mig, eller vedkommer det ikke befolkningen, at
Folketinget nu har vedtaget at oprette et nationalt DNA-register??

  • 6
  • 0
Tobias Volfing

Jeg har ledt med lys og lygte rundt omkring på nettet efter en nyhed omkring genomcenteret siden Anne-Marie Krogsbøll 29. maj klokken 13:34 meddelte at et samlet folketing med undtagelse af Enhedslisten havde banket, omend ikke det sidste, så et stort søm i kisten med det danske folks rettigheder. Jeg har ikke fundet en eneste medie der har bragt nyheden.

Det er enormt paradoksalt at det er alle undtagen Enhedslisten der stemmer for at se bort fra Grundlovens paragraf 73 og exproprierer vor sundhedsdata - uden nogen form for erstatning, og uden at det nødvendigvis kommer samfundet til gode.

Det skæbnesvangre møde blev åbnet med en markering af 100 års dagen for folketinget på 'det tredje Christiansborg'. Fru Pia Kjærsgård markerede bl.a. 100 års dagen med en tale om hvor åbent hvor folketing er, og forventninger om mere åbenhed og borgerindragelse.

Hvad der for os andre var en sorgens dag, var for vor folkevalgte en festdag.

  • 7
  • 0
Tobias Volfing

Hele seancen varede blot 64 sekunder. På blot 64 sekunder blev loven der fratager os ejerskab over vor egne gener 3. behandlet og vedtaget. Forslagsstilleren, sundhedsminister Ellen Trane Nørby nænnede ikke at skænke behandlingen sin opmærksomhed og sad med hovedet begravet i sin mobiltelefon under behandlingen.

64 sekunder var det antal sekunders opmærksomhed de 96 folkevalgte der stemte for skænkede dette forslag på denne skæbesvangre dag , og i nogles tilfælde endnu mindre.

Seancen foregik med følgende ord:

Det næste punkt på dagsordenen er 3. behandling af lovforslag L146 forslag til lov om ændring af sundhedsloven, af sundhedsministeren.
Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet er forhandlinger om ændringsforslaget sluttet og vi går til afstemning. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 tiltrådt af udvalget? Det er vedtaget.
Forhandlingerne drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget? Da det ikke er tilfældet går vi til afstemning. Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemingen er sluttet. 96 stemte for. 9 stemte imod. Ingen stemte hverken for eller imod. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Så ledes har jeg nu dækket begivenheden væsentligt mere end noget medie i dette land har orket.

  • 10
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er deprimerende.

Til orientering til de af jer, som er bloddonorer, og som har sagt "ja" til at indgå i forskning i DBDS -regi (eller har planer om det): I DBDS-projekterne indgår genetisk forskning - så det vil sige, at såfremt du siger "ja" til DBDS, så vil dit genom med stor sandsynlighed blive overført til Genomcentret. Det har ministeren nu ret til at kræve.

Just saying - (men hvor er det trist at være nødt til at sige).

  • 7
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere