Svensk Drupal-gigant opkøber dansk konsulenthus

Det svenske Drupal-leverandør NodeOne vil ind på det danske marked for CMS-platforme. Derfor har svenskerne opkøbt det danske Drupal-udviklingshus Verk.

Svenskerne kommer!

Den svenske Drupalgigant NodeOne har nemlig opkøbt det danske konsulenthus Verk med det formål at komme ind på det danske CMS-marked.

Verk beskæftiger fire mand herunder direktør Rasmus Frey, der er næstformand i Drupal Danmark.

»Selvom Verk er relativt små, så har de en kultur, som passer vældig godt med vores egen. Det er en kultur, der er meget orienteret imod også at bidrage tilbage til open source-verdenen. Vi har i dag givet mere end 2.500 bidrag til Drupal i form af moduler, koder og andre ting, og vi har svaret på mere end 7.500 spørgsmål i drupalforummet. Derfor mener jeg, at vi passer godt sammen,« siger Thomas Barregren, som er administrerende direktør i NodeOne.

Ifølge eget udsagn er NodeOne intet mindre end verdens største leverandør af Drupalbaserede CMS-værktøjer. NodeOne har flere end 30 medarbejdere, hvor størstedelen arbejder med udvikling af CMS-platforme til deres kunder.

Kunderne inkluderer blandt andre mobiltelefonproducenten SonyEricsson, varehuset Ikea og nordens største udgiver af magasiner Bonnier.

Thomas Barregren slår også på størrelsen, når han skal forklarer, hvad det er, at NodeOne kan tilbyde kunderne, som de danske Drupal CMS-designere ikke kan.

»Vi er faktisk den største Drupal-leverandør i verden, og vi har vældigt mange vældigt dygtige medarbejdere. Vi har jo folk, som flytter fra for eksempel Seattle til Stockholm for at arbejde med os. Det, vi primært kan tilføje, det er, at vi har en meget høj kompetence indenfor Drupal,« siger Thomas Barregren.

Det svenske firma har også store planer for udvidelsen i Danmark.

NodeOne udvider måske tilstedeværelsen i Danmark allerede til næste år, hvor de planlægger at åbne et kontor i Jylland. Men i første omgang handler det dog mest om at få etableret sig i København, slår Thomas Barregren fast.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jesper Malmborg

Vi byder node one velkommen på det danske marked, men I er ikke “verdens største”. Alene på det danske marked er der flere spillere i denne klasse.

Hos Propeople er vi mere end 80 specialister med repræsentationer i fem lande. I øvrigt som de eneste Drupal Acquia Enterprise Select Partnere i Nordeuropa.

  • 0
  • 0
#3 Mikkel Høgh

Hos Propeople er vi mere end 80 specialister

men hvor mange af dem arbejder med Drupal? Så vidt jeg ved laver I også .NET og lign. :)

de eneste Drupal Acquia Enterprise Select Partnere i Nordeuropa

det bliver I vel ikke større eller mindre af. Mig bekendt har NodeOne den største samling Drupal-udviklere i Skandinavien, og det er vel det artiklen sigter til. Det med at de skulle være de største i verden er vist mere en fejloversættelse fra journalistens side, se evt. Thomas Barregrens tweet: https://twitter.com/TBarregren/statuses/15801793090953217 :)

  • 0
  • 0
#7 Michael Drejer

Jo jo Mikkel det er da rigtigt nok, men nu arbejder vi jo som du ved altsaa primaert i Danmark. Og saa kan vore udviklere jo sidde hvor som helst.

Vi er i 6 lande og er samlet set 86 mand, og ja vi har en .net afdeling med 12 mand :-)

Det jeg responderer paa er at NodeOne i artiklen skriver at det de kan bringe til bordet er en stor produktionskapacitet som ingen af de Danske webCMS drupal designere kan tilbyde. (hehe WebCMS Drupal designere tsk tsk).

Det er da cool, men det er de altsaa langt fra ene om at kunne tilbyde. Baade Propeople, Peytz m.fl. er i fuldstaendig samme stoerrelse eller stoerre.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere