Svensk datatilsyn følger trop efter det danske: Afviser at behandle klage over Google

Illustration: photogearch/Bigstock
Datainspektionen i Sverige overgiver klage over Google til Irland efter råd fra det fælleseuropæiske tilsyn.

Lige som det danske datatilsyn vil svenske Datainspektionen heller ikke behandle en klage over Googles brug - eller mulige misbrug - af persondata.

Beslutningen fremgår af en nyhed fra svenske Datainspektionen, som oplyser, at man vil overlade behandlingen af en klage over Google til det irske datatilsyn.

Som omtalt på Version2 har det danske datatilsyn afvist at behandle en klage fra en borger over Googles behandling af personoplysninger. Begrundelsen var, at det kræver for mange ressourcer, og at klagerens interesse i at få sagen behandlet ikke var stærk nok.

Læs også: Datatilsynet afviser at bruge kræfter på klage mod Google: Kræver for mange ressourcer

Klager over indsamling af lokationsdata

Klagen i Sverige blev indleveret af forbrugerorganisationen Sweden Consumers og drejede sig om, hvordan Google indsamler og bruger lokationsdata fra svenske brugere af Android-telefoner. Også retten til at blive glemt er omfattet af klagen.

Men fordi Googles europæiske hovedkvarter ligger i Irland, vil svenskerne ikke selv behandle klagen:

»Da tilsynet begyndte, havde Google ikke en hovedforretning i Europa. Kort derefter meddelte Google, at deres vigtigste forretningssted for dele af deres virksomhed er Irland, og at det derfor er den irske databeskyttelsesmyndighed, der er ansvarlig for tilsynet med deres forretning,« skriver Datainspektionen.

Til grund for beslutningen om at overgive klagen til Irland ligger en behandling i det europæiske databeskyttelsesråd (EDPB), som i en vejledende udtalelse har kundgjort, at klagebehandling skal ske i det land, hvor virksomheden har sine primære aktivitet.

Version2 har tidligere beskrevet Googles indsamling af lokationsdata i flere artikler.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

... at man har brugt en anden begrundelse end det danske Datatilsyn.

Men Sverige tog faktisk i første omgang sagen, som jeg læser udtalelsen. Så flyttede Google, og så:
"Eftersom dataskyddsförordningen, GDPR, inte anger hur sådana situationer ska hanteras lyfte Sverige tillsammans med Frankrike, som tidigare avgjort ett tillsynsärende mot Google, frågan till den Europeiska dataskyddsstyrelsen, EDPB, för ställningstagande."

Og så har EDPB besluttet, at det er Irland, der skal håndtere det, og Sverige giver så sagen videre til behandling i Irland!!!

Sverige har altså ikke bare afvist sagen med ressource-begrundelsen, sådan som det danske Datatilsyn har, men har ekspederet den videre. Det er i mine øjne en væsentlige forskel. Nu venter vi så på, at det danske datatilsyn letter måsen og ekspederer Christian Schmidts sag videre, i stedet for bare at afvise den som uvæsentlig, og derved falde danske borgere i ryggen.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere