Svensk app godkendes som prævention i USA

Illustration: Natural Cycles
Appen Natural Cycles er blevet godkendt af sundhedsmyndighederne i USA til brug som prævention.

Den svenske app Natural Cycles er blevet godkendt til brug som prævention af den nordamerikanske sundhedsmyndighed, FDA. Appen analyserer data om daglig temperatur i en algoritme for at fastslå, hvornår en kvinde er mest frugtbar, og hvornår hun ikke kan blive gravid.

Det er første gang, såkaldt digital prævention er blevet godkendt i USA, skriver Techcrunch.

Godkendelsen er bl.a. baseret på et studie med 15.000 kvinder, der viste en fejlrate i algoritmen på 1,8 procent ved ‘perfekt brug’ af appen og 6 procent ved ‘typisk brug’ af den.

Allerede godkendt i Europa

Natural Cycles er allerede godkendt til brug som prævention i Europa, men i hjemlandet, Sverige, undersøger myndighederne for tiden appens effektivitet, da læger på Södersjukhuset i Stockholm slog alarm over et stigende antal uønskede graviditeter hos kvinder, der brugte appen som prævention.

Både selskabet bag appen og FDA forsvarer sig med, at der er risiko for graviditet ved alle former for prævention.

Appen købes på abonnementbasis og kræver, at brugeren indtaster data om sin morgentemperatur dagligt. Brugeren får derefter en rød eller en grøn cirkel, der indikerer, om vedkommende har chance for at blive gravid den pågældende dag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize