Svaghed i tofaktor-autentifikation kan lokke millionbeløb ud af Facebook, Microsoft og Google

En sikkerhedsmekanisme har gjort det muligt at snyde penge ud af it-giganter, viser sikkerhedsforsker.

Et automatisk telefonopkald er en af de mulige sikkerhedselementer i tofaktor-autentifikation hos både Google, Facebook og Microsoft. Men opkaldet er forbundet med en hvis usikkerhed for selskaberne sal har sikkerhedsforsker Arne Swinnen kunne demonstrere.

Ved at opsætte sikkerhedsopkaldet til at ringe til et betalingsnummer har forskeren demonstreret, at en virksomhed som Microsoft kan snydes til at aflevere omkring flere millioner kroner til et enkelt nummer.

Det skriver The Register.

Læs også: Google tilbyder nu 2-faktor autentificering med et tryk på din mobilskærm

På samme måde som en engangskode til tofaktor-autentificering kan leveres over sms, kan koden gives i et automatisk telefonopkald. Det udnyttede Arne Swinnen blandt andet med en trial-konto til Office 365, som blev linket til et betalingsnummer.

Microsoft ringede syv gange til nummeret, før planen ikke længere virkede. Men herefter fik Arne Swinnen flere gange systemet til at tro, at det var et nyt nummer, ved at tilføje landekode eller 18 nuller i slutningen.

Læs også: Usikre apps i skyen? Overvej to-faktor autentificering

Ved at automatisere processen med et script kunne Microsoft uforvarende lokkes til at aflevere 668.883 euro til betalingsnummeret - omkring 5 millioner danske kroner. Fordi man kan linke flere konti til samme betalingsnummer kunne svagheden potentielt give en profit på 1 euro - i minuttet.

Sikkerhedsprocedure hos Facebook, Instagram og Google gjorde angrebet mindre effektivt, men stadig indbringende nok til at sikre millioner i automatiske opkald over et år.

Læs også: Twitters nye tofaktor-sikkerhed kan være ubrugelig

»Microsoft var exceptionelt sårbare til masseudnyttelse ved at understøtte billedligt talt ubegrænsede antal opkald til samme betalingsnummer,« forklarer Arne Swinnen.

Microsoft har efterfølgende lukket hullet, men Google anfører, at som systemet er designet, kan snyderiet ikke forhindres fuldt ud.

'Google pengetab i processen er mindre vigtigt end vores brugeres sikkerhed,' meddeler it-giganten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Christian Bruun

Jeg ledte efter et eksternt link efter denne passage:

"Ved at automatisere processen med et script kunne Microsoft uforvarende lokkes til at aflevere 668.883 euro til betalingsnummeret - omkring 5 millioner danske kroner. Fordi man kan linke flere konti til samme betalingsnummer kunne svagheden potentielt give en profit på 1 euro - i minuttet."

"kunne" betyder det ikke er sket, men kunne ske. De 668.883 euro, er det i virkeligheden et punktum som ikke er oversat til et komma. Specielt når man læser at profitten kun er 1 euro i munuttet - det ville betyde at de har ladet (eller kunne lade) skriptet køre i 668883/(60*24) = 1440 dage :-) for at få (den hypotetiske) profit ...

Jeg må videre til den originale artikel. Hej

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere