Sværere at offentliggøre billeder: GDPR-regler gør livet surt for danske lokalarkiver

Illustration: MI Grafik
536 danske lokalarkiver frygter, at GDPR-regler forhindrer bevarelsen af den lokale kulturarv. Eksempelvis må lokalarkiver ikke anvende skolefotos til arkivets kalendere uden skriftligt samtykke fra samtlige personer på de enkelte billeder.

Danske lokalarkiver har svært ved at varetage deres arbejde som kulturelle instanser under EU's Databeskyttelsesforordning. Det mener Sammenslutningen af Lokalarkiver, der udgør 536 danske lokalarkiver.

Det skriver JydskeVestkysten

Lokalarkivernes arbejde besværliggøres blandt andet, hvis lokalarkiver ønsker at anvende skolefotos eller konfirmandbilleder til de billedkalendere, som arkivet årligt udgiver.

Her skal arkivet efter Databeskyttelsesforordningen indtræden indhente skriftlig tilladelse fra hver enkelt person, der indgår på billedet.

Sammenslutningen af lokalarkiver mener, der er noget galt med forordningen, hvis den forhindrer indsamlingen, behandlingen og offentliggørelsen af lokalhistorisk materiale.

Læs også: Dataetisk Råd er på jagt efter input for at danne holdninger

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bjarne Nielsen

Fra artiklen:

Lokalarkivernes arbejde besværliggøres blandt andet, hvis lokalarkiver ønsker at anvende skolefotos eller konfirmandbilleder til de billedkalendere, som arkivet årligt udgiver.

Er det virkelig den største trussel imod kulturarven, som kunne komme på? At man ikke kan udgive kalendre med andres billeder, uden at skulle spørge først?

  • 4
  • 1
#4 Rasmus Bruun

Datatilsynet har for nylig ændret praksis omkring offentliggørelse af billeder på internettet, så man nu kan offentliggøre både situationsbilleder og portrætbilleder uden samtykke. Ved offentliggørelse uden samtykke er det afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Datatilsynets vejledning nævner billeder af publikum til en koncert eller billeder fra et arrangement i en fritidsklub eller forening som eksempler på situationsbilleder, der kan offentliggøres på internettet uden samtykke.

Jeg ved ikke, om offentliggørelse på tryk og selve indsamlingen og opbevaringen af billederne er underlagt strengere regler. Men umiddelbart forekommer det mig uproblematisk at offentliggøre et billede fra underskrivelsen af grundloven.

  • 8
  • 0
#6 Geert Gissing

Hvis billederne er gamle og personerne er rimeligt ugenkendelige, og uden for fare (fra en anden person som evt. skulle have fået et tilhold). Billederne gengiver ikke personer i en relation til en myndighed som på en eller anden måde kunne udnyttes eller stille personen i et dårligt lys (fængsel, hospital, forsorg). Og navn nævnes ikke. Faren er mindre end at stå med navn i en telefonbog. Der er dermed ikke tale om følsomme oplysninger.

  • 0
  • 0
#7 Jesper Nielsen

Ved offentliggørelse uden samtykke er det afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Og dét er en svær vurdering.

Personligt har jeg fx ikke noget problem med, at Out&About offentliggør en artikel med situationsbilleder fra en fest for homoer, som jeg deltog i, men der er helt sikkert mange, der har en anden holdning (etniske/religiøse minoriteter osv.).

I dette tilfælde nærmer vi os dog også Artikel 9.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere