Nokia lukker for Symbian- og MeeGo-apps 2 år før tid

1. januar 2014 kan Symbian og MeeGo-udviklere hverken opdatere eller indsende nye apps i Nokia Store. Udviklerne var ellers lovet support frem til 2016.

I kølvandet på Microsofts opkøb af Nokias mobilforretning, meddeler den finske mobilproducent nu, at de trækker supportstikket til MeeGo og Symbian-apps den 1. januar 2014.

Udmeldingen betyder, at udviklere efter nytår ikke længere kan opdatere eksisterende apps eller indsende nye til virksomhedens app-butik, Nokia Store. Dog vil eksisterende apps fortsat kunne hentes af brugerne. Det skriver ZDNet.

Tilbage i 2011 meddelte Nokia et partnerskab med Microsoft, der betød, at man fremover ville bruge Windows Phone-styresystemet på sine telefoner til fordel for Symbian og MeeGo.

I forbindelse med annonceringen af partnerskabet i 2011 var Nokias direktør Stephen Elop dengang ude og sige, at virksomheden ville understøtte Symbian-produkter frem til 2016.

Så sent som i september i år har Chris Weber fra Nokias salgs og marketingsafdeling været ude at bekræfte, at mobilproducenten ville holde sit løfte om support af Symbian.

Men løftet fra Nokia har altså ikke holdt stik, hvorfor udviklere med Symbian og MeeGo-apps i Nokia Store skal skynde sig, hvis de vil nå at udsende de sidste opdateringer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Geo Jensen

Microsoft: Vi vil ikke give særbehandling for en bestemt gruppe af vores kunder (wp7). Her hos Microsoft finder vi det nødvendigt at give alle vor dejlige betalende kunder en ensartet og ekstrem høj oplevelse af vores nye produkter. Når vi udvikler noget nyt er det vigtigt, for Microsoft, at produkterne bliver købt hurtigt muligt og af flest muligt, for at give en maksimal innovativ oplevelse. Skulle du, af uvist grunde, have et gammelt produkt som du mangler support for, skal du bare send en detaljeret beskrivelse af problemet og hvordan du mener at vi skal løse det, vi vil jo gerne bevare troen på at vi lytter til vores kunder.

  • 4
  • 3
Andri Oskarsson

Jeg har en Nokia N9, og den er uden tvivl den bedste smartphone Nokia har lavet. Den var ikke perfekt, men den fik hellere ikke noget form for kærlighed efter den udkom da Nokia havde besluttet at dræbe platformen.

Jolla (www.jolla.com) ser ud til at fortsætte med den opgave som Nokia startede med Maemo (senere Meego) og jeg glæder mig til deres nye telefon.

  • 3
  • 0
Thomas Andersen

Jeg har en Nokia N9, og den er uden tvivl den bedste smartphone Nokia har lavet.


Kendte en der købte den, men hun solgte den meget hurtigt igen. Alt for klodset, og rodet OS.

Jolla (www.jolla.com) ser ud til at fortsætte med den opgave som Nokia startede med Maemo (senere Meego) og jeg glæder mig til deres nye telefon.


Det er en dødssejler. Kan ikke forestille mig et par entusiaster har nogen som helst reel chance, når store firmaer som Google forære tingene væk (mod et "lille" kig i folks privatliv). Og hvis folk piver over manglende apps på Windows Phone, hvordan ser det så ikke ud til Meego..

  • 0
  • 5
Martin Jeppesen

Nokia lukker ikke for Symbian / Meego support... Det er meget mere gement!

De har været så "smarte", at de holder fast i Symbian support ("yes, that includes support for Symbian until 2016, as we promised. Nokia Care points, the whole customer support network, also moves over and we will continue to deliver world-class customer service to people who use a Nokia device now and in the future.")

"Men vi vil jo stadig tvinge Symbian/Meego brugere over på Windows Phone. Hvad gør vi så? Jo, vi holder vores løfte om support til 2016, men spærrer for alt nyt i Nokia Store. Så når Twitter, Facebook, Instagram og andre ændrer deres API, så kan udviklerne ikke lægge en opdatering op.
Og så har udviklerne ingen anden mulighed end at trække deres app ud af Nokia Store.
Og så står brugerne med en smartphone, som der er support fra Nokia på, men uden mulighed for at downloade apps, der rent faktisk gør den til en smartphone.
Så er de da nødt til at forlade Symbian!"
Usmageligt...

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere