»123456«
»password«
»12345«
»12345678«
Ja, opfindsomheden er ikke stor, hvis man kigger på top 10 over de mest almindelige kodeord i Nordamerika, opgjort af sikkerhedsfirmaet SplashID.
Det er nemlig en samling af gengangere og ligetil kodeords-kombinationer, ifølge SplashID.(Se top 25 i bunden)
Undersøgelsen af de mest almindelige kodeord er lavet for at minde folk om, at de er eksponerede for at blive hacket, og baserer sig på 3,3 millioner kodeord indsamlet i Nordamerika og Vesteuropa. Den lækage af millioner af gamle gmail-kodeord, der fandt sted på et russisk site sidste år er eksempelvis ikke blevet talt med.
Det er især de kodeord, der udgøres af en simpel tastekombinationer på keyboardet, som administrerende direktør i Splashdata Morgan Slain advarer mod.
»Kodeord baseret på simple mønstre er stadig populære, til trods for hvor svage de er. Et kodeord, der kun bruger tal skal undgås, især sekvenser. I takt med at flere og flere hjemmesider beder om længere kodeord eller kombinationer af tal og bogstaver, bliver det almindeligt med længere tastatursekvenser, men de er stadig ikke sikre,« siger han.
Ved sekvenser menes, at man som bruger undgår »qwertyuiop«, som er den øverste række af taster på en engelsk/amerikansk tastatur, eller sekvensen »1qaz2wsx«, som er de første to »kolonner« af tal og bogstaver på tastaturet.
Af gode råd til dem, der vil ændre til et godt kodeord, men mangler at blive sat i vej, har SplashID peget på tre tommelfingerregler til det gode kodeord.
- Brug kodeord med 8 tegn eller mere som en kombination af tal og bogstaver.
- Undlad at bruge det samme kodeord eller brugernavn til flere hjemmesider.
- Brug en kodeords-husker, som f. eks. SplashID til at sortere og gemme kodeord, generere tilfældige kodeord og automatisk logge ind på hjemmesider..
Du kan se de 25 mest almindelige kodeord og deres bevægelser i forhold til sidste år her og læse mere om de mest almindelige navne, sportsgrene og fødselsår i kodeord her.
1 - 123456 - No Change
2 - password - No Change
3 - 12345 - Up 17
4 - 12345678 - Down 1
5 - qwerty - Down 1
6 - 123456789 - No Change
7 - 1234 - Up 9
8 - baseball - New
9 - dragon - New
10 - football - New
11 - 1234567 - Down 4
12 - monkey - Up 5
13 - letmein - Up 1
14 - abc123 - Down 9
15 - 111111 - Down 8
16 - mustang - New
17 - access - New
18 - shadow - Unchanged
19 - master - New
20 - michael - New
21 - superman - New
22 - 696969 - New
23 - 123123 - Down 12
24 - batman - New
25 - trustno1 - Down 1