Surface RT kommer til Danmark 14. februar: 3.999 kroner for 32 GB

Microsoft-tabletten Surface RT kan købes i Danmark fra 14. februar. Priserne begynder ved 3.999 kroner for 32 gigabyte-udgaven uden tastaturcover.
Illustration: Mikkel Meister

Julen, ja, den varer lige til påske, plejer man at sige.

Og det er også Microsofts officielle forklaring på, at selskabets Surface-tablet nu kommer til salg i Danmark 14. februar. Det er mere end tre måneder efter lanceringen i USA.

Fra den dato vil danske kunder kunne købe Surface RT i forskellige versioner hos udvalgte forhandlere og i Microsoft Store på nettet, fremgår det af en pressemeddelelse.

»Julen varer lige til påske. Nu har vi fulgt Surface fra sidelinjen siden lanceringen og har mærket en enorm interesse fra danske forbrugere og virksomheder. Vi glæder os derfor over at kunne give danskerne mulighed for at opleve Surface Windows RT,« udtaler Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows i Microsoft Danmark.

Surface er Microsofts konkurrent til Apples iPad. Microsofts tablet er dog mere tænkt som en hybrid mellem en bærbar og en tablet, hvilket understreges af det magnetisk koblede touch-tastatur, der også fungerer som cover. Surface har desuden en klap på bagsiden, der virker som skærmstøtte, når tastaturet benyttes.

Surface RT er sortimentets lillebror, da den benytter en ARM-processor og kører den særlige Windows RT, som er Microsofts version af Windows 8 til netop ARM-arkitekturen. Dermed brydes bagudkompatibiliteten til alle eksisterende Windows-programmer, som ikke porteres særskilt til Windows RT.

Læs også: Video: Hands-on med Surface hos Microsoft i Redmond

Læs også: Dell-chef: Surface bør ikke sælges som Windows-produkt

Den suppleres af den dyrere og mere potente Surface Windows 8 Pro med 'ægte' Windows 8 og Intel Core i5-processorer, som sættes til salg i USA og Canada 9. februar. Men den må danskerne altså indtil videre kigge langt efter.

Ifølge Microsoft begynder priserne for Surface RT ved 3.999 kroner for 32 gigabyte-udgaven, mens 64 gigabyte-versionen koster 4.699. Skal du have det såkaldte Touchcover med, bliver prisen henholdsvis 4.699 og 5.399 kroner for modellen i sort. Surface kan også fås med et Type-cover, som har rigtige taster. For det skal du lægge 1.049 kroner.

Er Surface RT overhovedet interessant for dig? Giv dit besyv med i debatten nedenfor.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Svend Eriksen

Efter tre måneder med Surface kan jeg virkelig ikke se at iPad og Android tablets er andet end legetøj.


Helt enig. Brugerfladen på Windows 8/RT er virkelig lækker og intuitiv. Og med en fuld office-pakke og et filsystem kan man rent faktisk bruge den professionelt.
Det eneste jeg savner er muligheden for at få flash og Java. Egentlig vil jeg helst undvære dem, men af og til er de desværre nødvendige.

Martin Wolsing

Jeg har ventet, og ventet, og ventet..... på at få et tastatur.

En tablet der i den grad er afhængigt af et tastatur er vel ingen tablet? Er ideen med en tablet ikke, at den står alene og ikke er andet end en skærm?

Derudover ville det være rart med en uddybelse. Hvorfor er Surface mindre legetøj ned en iPad?

Jeg bruger min iPad som supplement til min computer. Jeg hverken forventer eller ønsker at den skal kunne træde i stedet. Jeg har købt den fordi den er noget andet end en computer og en telefon - ikke fordi den er det samme.

Benni Bennetsen

Husk at 32GB blot svarer til en 16 GB version da windows fylder så meget, så 4000 kr for 16 for en tablet uden apps.. nej tak. Der er konkurrenterne, der tilmed er etableret noget billigere.

Andreas Rønne-Hansen

Der er nogle der er begyndt at porte open source desktop apps til Windows RT: http://forum.xda-developers.com/showthread.php?t=2092348

Det kunne være spændene med en god tablet, der også kan erstatte en laptop. Jeg håber ikke Microsoft lukker for det :-)

Derudover kan man jo også håbe at diverse udviklere beslutter sig for at porte deres programmer til ARM.

Svend Eriksen

Husk at 32GB blot svarer til en 16 GB version da windows fylder så meget, så 4000 kr for 16 for en tablet uden apps.. nej tak. Der er konkurrenterne, der tilmed er etableret noget billigere.


Er du sikker på den kritik er helt rimelig? Det er rigtigt at der ikke er helt så mange apps til Windows 8/RT som til iPad og Android, men til gengæld tilbyder Surface noget som hverken en Android tablet eller en iPad gør.

Jeg er glad for at have en fuld version af Office på min Surface, og når jeg snart får et type cover, så har jeg en sammenfoldelig tablet, der kan fungere som en ægte laptop med tastatur og mus.

Jeg granskede markedet nøje da jeg for et par måneder tilbage skulle købe en tablet. Kravet var, at den skulle kunne bruges af vores unger, og der kunne de fleste tablets være med, men den skulle samtidig også kunne bruges professionelt, og der faldt alle andre fra.

Benni Bennetsen

Så er det jo ikke en tablet, men en bærbar du skal sammenligne med. Går ud fra at folk køber en tablet, for at have en tablet.. Men du har jo google docs til de andre, der er mindst lige så lækker.

Jesper Hansen

Husk at 32GB blot svarer til en 16 GB version da windows fylder så meget, så 4000 kr for 16 for en tablet uden apps.. nej tak. Der er konkurrenterne, der tilmed er etableret noget billigere.

Tilgengæld kan du smide et SD kort i og få mere plads. For 400 kr ekstra har du dermed 80 GB ledig plads i en 32GB version.

Og det er så inkl Windows RT og medfølgende programmer som Office.

Svend Eriksen

Så er det jo ikke en tablet, men en bærbar du skal sammenligne med. Går ud fra at folk køber en tablet, for at have en tablet.. Men du har jo google docs til de andre, der er mindst lige så lækker.


Nej det synes jeg ikke man skal. Surface er både en tablet og en bærbar - afhængigt af, hvordan du vælger at bruge den. Derfor skrev jeg også at den tilbyder ting som hverken iPad eller Androidtablets tilbyder.

Jeg kan ikke bruge Google docs i mit arbejde. Jeg synes deres tekstbehandling er so-so - den kan bruges i en snæver vending, men er ikke på højde med MS Office. Når det kommer til andre Officeprogrammer som f.eks. Powerpoint, så er Googles tilbud ikke relevante for mig.

Lige nu har vi for knap 4000 købt en tablet, der fungerer perfekt til ungerne, fint kan bruges til at se film på (16:9), har fuld version af Office, mulighed for udvidelse af hukommelsen, og snart også et typecover, der fungerer som cover, keyboard og trackpad.
Det kunne jeg ikke finde andre steder, da jeg søgte for 2 måneder siden.

ab ab

Var det ikke noget med at man blot kunne bruge sin eksisterende USB 3G dongle... Eller kan man heller ikke installere drivers på RT?


Et opslag på Microsofts Windows-kompatibilitets FAQ giver følgende svar på spørgsmålet:

"USB connected mobile broadband modems that support the Windows RT mobile broadband class driver are compatible with Windows RT. For more info contact your provider."

Kilde: http://www.microsoft.com/en-us/windows/compatibility/win8/compatcenter/f...

Per Hansen

Jeg har ventet, og ventet, og ventet..... på at få et tastatur.

Efter tre måneder med Surface kan jeg virkelig ikke se at iPad og Android tablets er andet end legetøj.


Da flere Android tablet leveres med aftageligt tastatur (selvom jeg ikke kan se noget formål med det), formoder jeg at dit formål er at religiøst fremhæve MS, uden at blande fakta ind i diskussionen.

Derudover er jeg sikker på, at både ios, Android og surface har sine fordele.
Jeg mener dog ikke at tastatur er argument, da man så formentlig har brug for en laptop/ultrabook, og ikke en tablet.

Martin Bøgelund

Jeg granskede markedet nøje da jeg for et par måneder tilbage skulle købe en tablet. Kravet var, at den skulle kunne bruges af vores unger, og der kunne de fleste tablets være med, men den skulle samtidig også kunne bruges professionelt, og der faldt alle andre fra.

Hvis du ikke kan bruge en iPad eller Android Tablet professionelt, og jeg til hverdag ser mange eksempler på at de rent faktuelt bliver brugt professionelt, kan du så fortænke mig i at konkludere at problemet ligger et andet sted end hos iPad og Android tabletterne?

Ole Bang

Info: Surface with windows 8 Pro, Coming February 9, 2013, som der også står i artikel.
899$(5033kr)

Har ikke lige undersøgt hvordan man får den lettest/billigst i DK.
Havde tænkt måske at købe i udlandet uden tastatur og så når den kommer til DK bare købe tastatur.

Christian Nobel

Info: Surface with windows 8 Pro, Coming February 9, 2013, som der også står i artikel. 899$(5033kr)

Ahr, nu kan man altså ikke bare liiiige gange prisen i dollars med kursen, og så tro det er det den vil koste i DK - der er også noget der hedder moms, importtold plus almindelig ting-er-bare-dyrere-i-DK.

RT står til 499$, så mon ikke nærmere vi skal gætte på at Pro'en kommer til at koste sådan omkring 7.199kr (måske psykologiske 6.999)?

Martin Wolsing

Jeg granskede markedet nøje da jeg for et par måneder tilbage skulle købe en tablet. Kravet var, at den skulle kunne bruges af vores unger, og der kunne de fleste tablets være med, men den skulle samtidig også kunne bruges professionelt, og der faldt alle andre fra.

Du gør den fejl at tro, at alle andre har samme behov som dig. Der findes masser af folk, der bruger iPaden professionelt: Læger, sælgere, musikere etc.

Det er ikke alle, for hvem det at afvikle Office er et must for deres professionelle virke. Langt fra.

Tommy Nielsen

hmm, kommer nok til at indkassere end del minusser, da jeg kan se man ikke må sige ipaden er knap så brugbar til erhvervsbrug, men here goes:

Jeg har forståelse for at folks behov er forskellige, men google docs er pt ikke andet end et notatsprogram. Der er nogen(faktisk usandsynlig mange) som bruger officepakken til deres arbejde og her der er ikke rigtig nogen som er kommet med alternativer til officepakken - endnu.
Der er blevet argumenteret for at læger og sælgere fint benytter en ipad til arbejdet - men det ender i dobbeltarbejde for hvor mange sælger benytter IKKE en excel-variant? De må kunne tælles på få hænder, world wide. De resterende millioner kopipaster deres evernote-noter og salgstal lige så snart man er i nærheden af sin bærbar (jeg er selv en af dem).
Læger uden rapporter og statistikker? Well, jeg tror bare jeg finder et andet hospital!

Surface store fordel er Office, iPads store fordel er underholdningen (spil). Android, tja, det må være prisen, for funktionsmæssigt er ipaden stadig bedst til underholdning.

Jeg har ingen planer om at købe en Surface, men jeg kan udemærket forstå dem som gør. Man skal ikke have et meget mere kompleksk liv end en bistandsklient før officepakken på den ene eller anden måde er et væsentligt redskab. Derfor er der mange som både har en ipad og bærbar - og det forstår jeg godt!

Næste gang jeg køber nyt hardware bliver det en hybrid a la HP's Envy x2. Hvis MS har fået udbygget nok apps og udført lidt af deres xbox-integrations-planer, så vil der til mit behov være nok underholdning. For andre vil man skadig skulle have en ipad eller droid-tablet for underholdningens skyld (men om 2år kan alting være forandret af en fjerde spiller, Valve, Nvidia?)

Allan D. Pedersen

svar


Jeg er nu rimelig glad for min SurfaceRT og argumentet om MS Religiøst bare fordi det med aftagelig keyboard bare fordi Android tablets også kan det.

jeg er nu rimelig glad for at jeg ikke får en touchskærm keyboard frem som fylder 1/3 - 1/4 del af skærmen men at jeg stadig kan bruge hele skærmen til at læse/Skrive i mit dokument.

Anonym

jeg er nu rimelig glad for at jeg ikke får en touchskærm keyboard frem som fylder 1/3 - 1/4 del af skærmen men at jeg stadig kan bruge hele skærmen til at læse/Skrive i mit dokument.

Så med andre ord du er glad for din UltraBook med floppy tastatur og plastik kickstand?

Hele salgsargumentet for Surface er at man kan sidde med "den rigtige office pakke på et desktop", som var det på en "rigtig" computer - var det så ikke mere optimalt at rende rundt med en ultrabook der ér en rigtig computer?

Det virker lidt på mig som om Microsoft er hoppet lidt for hurtigt tilbage i deres comfort zone, som er i Desktop land - de tør ikke helt give slip og laver en løsning hvor man reelt har købt en laptop med touch mere end man har købt en tablet med produktivitets apps (de skulle have opfundet en touch baseret version af office).

Hvis det er ideen at man i virksomhederne skal sidde med Word til møder, så tager man altså sin laptop med sig og ikke en tablet der forsøger at være en laptop (og fylder lige så meget på bordet som en laptop). Kan man nøjes med en tablet, så er MS altså i modvind da folk hellere vil have iOS tablets og til dels Android (som hos os er det primære i sundhedsstaben, og iOS i administrationen)

Kim Østergaard Christiansen

Med at Surface bare er en laptop i forklædning. Om du skal slæbe en MacBook Air 12 tommer rundt eller en Surface er vel i princippet lige meget? Jeg kan ihvertfald ikke se nogen større forskel. Andet end at MacBook Air holder længere på batteriet, hvis jeg husker rigtigt... Ej heller den store forskel på at have et af de lille Mac bluetooth tastatur i tasken.
Mit setup er iPhone 5, iPad Mini og MacBook Pro.

iPhone:
Ja, telefon, sms, kalender og generelt Google Apps. The little things. Bruger den også til at se TV på, når jeg kommer hjem. Har viaplay som jeg smider afsted over AirPlay til TV'et og det er jeg ganske godt tilfreds med. Så kan jeg stadig bruge mine to andre enheder til surf osv. Har som sådan ikke brug for iPhone 5's kraft, men konen insisterede på at jeg fik en i julegave, so be it.

iPad mini:
Det fedeste værktøj når man er underviser. Har alle min bøger her på, bruger Pages og KeyNote når jeg lige skal lave noget i en fart ellers retter jeg lidt på de ting som er lavet på min MacBook Pro i samme programmer. Jeg bruger også Google Drev til at modtage elev opgaver og samarbejder med dem på deres opgaver osv osv. Virker rigtig godt. Det jeg elsker allermest er dog når jeg viser KeyNote over AirPlay og så kan jeg stå med iPad i den ene hånd i 40+ minutter uden at bemærke dens vægt. Prøv det med en surface? Eller nogen som helst anden større tablet. Og så kan jeg endda lige snige den i baglommen når jeg bevæger mig rundt på jobbet. Priceless. At have hele sit arsenal ved hånden hele tiden er bare helt igennem fantastisk.

MacBook Pro:
Når jeg skal lave noget større eller "tungere" opgaver, så smækker jeg min MacBook på bordet og jeg elsker at arbejde på den. Mac OS X er helt igennem fantastisk at arbejde med. Det super godt til multitasking ved hjælp af touchpad gestures. Tastaturet er en drøm, skærmen lækker og jeg har haft intet der har været af så høj kvalitet i min nu snart 20+ år med brug at IT. Der er bare ikke noget der kan sammenlignes med den kvalitet. Hver en krone værd.

Så det der med at man skal have en "office" pakke fra Microsoft for at arbejde er altså noget fis... Periode. Det er kun sandt hvis man ikke er "omstillings" parat.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize