Surface 2 kommer til Danmark 22. oktober

Microsoft løftede mandag aften sløret for de nye udgaver af selskabets to tablets, som kommer til Danmark og 21 andre lande til oktober.

Microsofts egne Surface-tablets har sammenlignet med andre tablets på markedet fået en kølig modtagelse, men mandag løftede Microsoft sløret for næste generation, hvor selskabet har givet begge varianter en kraftig forbedring.

I modsætning til lanceringen af de første Surface-tablets, kommer de nye modeller til Danmark og 21 andre lande allerede den 2. oktober, eller nogenlunde samtidig med lanceringen af den nye Windows 8.1.

Surface Pro 2 har som ventet fået den nyeste generation af Intels Core i5-processorer, og det giver ifølge Microsoft op til 60 procent længere batteritid. Den første Surface Pro kunne i praksis kun klare mellem fire og fem timers almindelig brug.

Læs også: Efter 6 måneder med Surface: Her er ønskelisten til 2'eren

Samtidig afslørede Microsoft også et nyt tastatur med indbygget batteri, som kan give ekstra batteritid. Det er dog ekstraudstyr, og Microsoft har indtil videre kun oplyst den amerikanske pris på knapt 200 dollars, eller næsten dobbelt så meget som det almindelige tastatur til Surface-serien.

Den første udgave af Surface Pro blev også kritiseret for at have for lidt lagerplads. Den mindste 64 gigabyte-model havde således blot omkring 35 gigabyte ledig. Den nye Surface Pro 2 fås stadig i en billig 64 gigabyte-model, men også med enten 128, 256 eller 512 gigabyte SSD. De to største modeller vil desuden have otte gigabyte RAM mod normalt fire gigabyte.

Prisen på det danske marked for den mindste Surface Pro 2 vil ligge på 6.999 kroner ifølge Microsoft. For 256 gigabyte-modellen med otte gigabyte RAM skal man betale 10.099 kroner ifølge Microsoft. Den helt store 512 gigabyte-model har endnu ikke fået en dansk lanceringsdato, og den foreløbige pris lyder da også på 14.099 kroner, så de ekstra 256 gigabyte vil koste 4.000 kroner ekstra eller cirka tre gange markedsprisen for SSD'er i løssalg.

Surface RT har i den nye Surface 2 fået den nye Tegra 4-processor fra Nvidia, og her lover Microsoft op til ti timers batteritid, ligesom USB-porten er blevet opgraderet til USB 3.0.

Skærmen er også blevet opgraderet til fuld HD-opløsning på 1.920 gange 1.080 pixel på 10,6 tommer. De indbyggede kameraer er også blevet kraftigt opgraderet fra standard 720p-opløsning til et nyt 5 megapixel bagkamera og 3,5 megapixel frontkamera, som ifølge Microsoft skulle være forbedret til video i dårlig belysning til eksempelvis videosamtaler.

Surface 2 vil fortsat blot have 32 og 64 gigabyte lagerplads, men vil til gengæld være lidt lettere end forgængeren. Prisen på det danske marked vil begynde ved 3.399 inklusive Microsoft Office.

Microsoft har også ændret ved den støttefod, som er bygget ind i disse Surface-tablets. Den har nu to indstillingsmuligheder i stedet for blot én. Digitizer-pennen, som følger med Surface Pro 2, skulle også være forbedret i forhold til færre forstyrrelser fra, at man hviler håndfladen på skærmen.

Både Type og Touch-tastaturerne kommer også i nye udgaver med indbygget baggrundsoplyste taster. Touch-tastaturet er desuden blevet tyndere og skulle understøtte forskellige nye fagter. Ligesom flere andre Windows-tablets til erhvervsbrug vil Microsoft også lancere en dockingstation til Surface Pro 2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (43)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Andersen

Windows CE, Windows Mobile 6, Windows Series 7 Mobile, Windows Phone 8, Surface, Surface Pro, Surface Pro 2, Windows RT, Windows 8.1... er der noget at sige til kunderne (og jeg) er forvirrede?!

Så er det vist heller ikke sværer. Der er jo kun Windows 7, Windows RT, Windows 8 og Windows 8 Pro man reelt skal vælge i mellem.

Man kunne lave langt mere besværlig liste ud af Android: Cupcake, Donut, Eclair, Froyo, Gingerbread, Honeycomb, Ice Cream Sandwich, Jelly Bean og KitKat Hvilket i mit hoved siger absolut ingen ting om rækkefølge, hvem kan huske om Gingerbread kommer før Honeycomb?

  • 12
  • 13
Thomas Andersen

Dockingstationen syns jeg nu ikke kun henvender sig til ervervsbrug. Med sådan en bandit, en Surface Pro 2 og et Type cover har man 3 computere i 1: En tablet, en bærbar og en stationær. Og oven i købet en rimelig kræftig af slagsen.

  • 1
  • 5
Deleted User

Med sådan en bandit, en Surface Pro 2 og et Type cover har man 3 computere i 1: En tablet, en bærbar og en stationær

Man kunne også påstå, at med sådan en "bandit" får man et produkt der sætter sig lige midt mellem tre stole, og hverken er tablet, bærbar eller stationær - netop fordi den prøver at være det hele på samme tid. Specialiserede produkter vil til en hver tid være bedst til det de er specialiseret til.

En Schweizerkniv er et dejligt værktøj, men de enkelte opgaver løses meget bedre at en rigtig dolk, en rigtig dåseåbner, en rigtig skruetrækker, en rigtig saks osv. Schweizerknivens berettigelse ligger i, at den er bekvem - og derfor lader man sig nøje med en ringere funktionalitet.

  • 9
  • 1
Thomas Andersen

Man kunne også påstå, at med sådan en "bandit" får man et produkt der sætter sig lige midt mellem tre stole, og hverken er tablet, bærbar eller stationær - netop fordi den prøver at være det hele på samme tid. Specialiserede produkter vil til en hver tid være bedst til det de er specialiseret til.

Helt enig. Jeg tror dog de har ramt rimeligt rigtigt denne gang mht stationær og bærbar, da den i følge pressemødet skulle være hurtigere end 95% af de bærbare man kan købe i dag. Spærgsmålet er om den er god som tablet.. Det må jo komme an på en prøve (og det kommer selvf også an på hvilket behov man har i sit tabletbrug). Men en umiddelbar fordel er i hverfald at den ikke mangler kræfter, og at man hele tiden har de samme programmer uanset i hvilken funktion man bruger den.

  • 0
  • 0
Jesper Stein Sandal

Spærgsmålet er om den er god som tablet.. Det må jo komme an på en prøve (og det kommer selvf også an på hvilket behov man har i sit tabletbrug).

Vi har vist aldrig fået skrevet en komplet anmeldelse af Surface Pro her på Version2, men selvom det pris- og batteritidsmæssigt ikke er fair at sammenligne den med mobilbaserede tablets, så er den en ganske udmærket tablet. Vægten betyder ikke det store i forhold til, at den er meget hurtigere og ikke har nogen begrænsninger (hvilket så nok også er én af grundene til, at der ikke bliver lavet så mange apps til Windows 8). Så jo, Surface Pro fungerer som tablet.

  • 3
  • 1
Svend Eriksen

Det ser ud til at jeg har fundet afløseren til min aldrende arbejdsstationære og min laptop. Jeg overvejede den første Surface Pro, men den manglende RAM og Harddiskplads gjorde at jeg droppede det.

Men med 8 GB RAM og 512 GB HD og Haswell CPU ser det jo pludselig anderledes ud. Nu vil jeg rent faktisk kunne dokke den ved mit skrivebord, bruge den som tablet når jeg er på farten, og som laptop når jeg er til møder. Det er jo virkelig fikst!

  • 2
  • 1
Svend Eriksen

Og 15.000,- kr. fattigere, så vil jeg da istedet se på en Appel med Retina Skærm, og installere windows 7 på den. Hvis man så også gerne vil have en tablet så brug 1500,- kr. på en billig og mindre 7".

Det kan du jo ikke helt sammenligne. Suface PRO er tablet, laptop og potentielt stationær i én. Jeg mangler netop en tablet og ny stationær, så for mig er det genialt at jeg kun skal købe én dims, som jeg kan sidde og arbejde på, i stedet for to eller tre.

  • 0
  • 2
Allan Høiberg

da den i følge pressemødet skulle være hurtigere end 95% af de bærbare man kan købe i dag.

Til gengæld kan 95% af de bærbare bruges ved at man populært sagt sætter dem på toppen af sin "lap" når der ikke er et bord i nærheden - og så kan man skrive dér med tifingersystem. Det er vist stadig ikke helt sagen med støttebenet på surface?

  • 2
  • 1
Thomas Andersen
  • 1
  • 1
Dennis Høj

Har selv købt mig den nye Dell XPS 12 med Haswell med lignende specs (i7, 8GB RAM, 256GB SSD) og er monster glad for den. Der går som regel flere dage mellem opladningerne og den er lynende hurtig: Tager ca 3 sek at nå login skærm fra helt slukket tilstand og så er den klar og der er ingen nævnværdige ventetider bortset fra større programmer/spil. Fungerer fremragende til studiet til at skrive på, tage notater og alle værktøjer/programmer kan installeres på som var det en desktop.

Surface Pro 2, især med de priser, tror jeg virkelig kunne gå hen at blive til et utroligt godt køb til alle der bruger den til mere end bare facebook og angry birds, og den er uden alle de begrænsninger der følger med android/ios/mac til mere professionelt brug.

Min eneste angre er bare gpu'en, der dog stadig er kraftig nok til spil som BF Bad Company 2 (med lavere indstillinger self.), så min stationær derhjemme får lige lov til at leve nogle år endnu :)

  • 1
  • 0
Allan Høiberg

Jeg har umiddelbart svært ved lige at se sammenhængen? Men jo, i følge præsentationen skulle den stå nogenlunde solidt på lårene, selv uden keyboard sat på.

Sammenhængen er for mit vedkommende at hvis den skulle konkurrere med en regulær bærbar, er det knap så meget rå regnekraft det handler om, som det for eksempel er at den kan bruges i lang tid i en behagelig stol ude i haven af og til. "Hurtigere end de fleste bærbare" er noget, jeg bruger en stationær til.

Men jo, der ser slet ikke så dårligt ud i videoen - tak for linket. ;-)

  • 2
  • 0
Jesper Stein Sandal

Men jo, i følge præsentationen skulle den stå nogenlunde solidt på lårene, selv uden keyboard sat på.

Den nuværende Surface Pro kan balancere på lårene. Det går lettest med tastaturet sat på, og man skal klemme lårene sammen. Men det kan lade sig gøre. Det er ikke noget, der dur i timevis, men jeg har da skrevet en artikel i et s-tog med en Surface på lårene. Jeg vil dog ikke anbefale det som en arbejdsstilling til en længere daglig pendlertur.

  • 0
  • 0
Casper Bang

Steve Jobs berømte Reality Distortion Field har da vist skiftet lejr efter hans død.

Ingenlunde, men der er åbentbart mange forvirrede folk her i verden, så vi tager den lige igen. :)

Versionerne spænder i skrivende stund, fra 1.0 til 4.4. Bemærk at f.eks. Jelly Bean kodenavnet dækker over de officielle releases 4.1, 4.2 samt 4.3. Kodenavnene mapper altså ikke til en Android version, men derimod til API levels, dvs. den version af SDK'et og runtimet man udvikler op imod.

Derudover, så er de forskellige Android versioner vitterligt evolutioner af samme produkt (modsat Windows 7, Windows RT, Windows 8 og Windows 8 Pro) og beviset er lige her til skue for alt og alle.

  • 1
  • 2
Christian Nobel

Re: Stakkels forvirrede Microsoft

Man må da sige at det er ikke blevet nemmere.

Før i tiden hed det Surface Pro (X86) og Surface RT (ARM).

Nu hedder det Surface Pro 2 (X86) og Surface 2 (ARM)

Med det gamle "RT" var der dog en indikator af at noget var anderledes (læs helt, helt galt) bare se Nikolaj Sonnes pragtfulde gennemgang af den: https://www.youtube.com/watch?v=FGRRphFKBm4

Men med den navngivning tror folk bare at en ikke-Pro er en let udgave, hvilket er helt forkert.

Nå det bliver heldigvis MS' eget problem.

  • 5
  • 2
John Jensen

@Martin Wolsing Hvis man sætter sig mellem 3 stole sidder man på den i midten ;-)

Man får rent faktisk 3 forskellige. En tablet PC og den fungerer lige så effektivt som, hvis ikke bedre end en ren tablet. En god bærbar i den bedre ende. En stationær, her tror jeg nok vi er enige den kommer nok ca. 100% sikkert til kort over for en mid-range PC og op efter.

Men man kunne selvfølgelig købe en tablet+en bærbar+en mid-range stationær

  • 1
  • 2
Thomas Andersen
  • 0
  • 1
John Jensen

Bo Grünberger

Lige mine ord, jeg har selv haft planer om at udskifte min Stationære og min bærbare men har bevidst ventet på at der kom en som denne, ud fra beskrivelsen selvfølgelig, som der er en anden der har skreveth, den er endnu ikke blevet gennemtestet endnu.

  • 0
  • 0
Michael Madsen

Det er en forførende tanke at ens bærbare computer med et knips skulle kunne forvandle sig til en tablet. Men det er så heller ikke mere end det. I praksis går man på kompromis på begge fronter hvis man anskaffer sig en dims der hævder at kunne dette. Jeg har selv haft den tvivlsomme glæde at prøve et par forskellige Windows tablets, som med et tastatur skulle kunne blive til en slags mini-bærbar. Men det fungerer bare ikke. Som tablet er den for tung (910g) i forhold til andre tablets f.eks. iPad 4 (652g) - det ser måske ikke ud af meget, men det mærkes tydeligt. Og som tablet er Windows 8 bare for meget af det "gamle" desktop Windows der popper frem fra tid til anden, til at jeg gider at have den som en tablet. Og så er der selvfølgelig det problem at der er alt for få apps til Windows 8 Metro mode. Som bærbar har den en 10,6" skærm, hvilket (i hvert fald for mig) er alt for lidt. Hvis jeg skulle vælge at brænde 10-15.000 af på en bærbar/tablet løsning, ville jeg vælge mig en hæderlig bærbar (f.eks. en MacBook Air, Lenovo eller Dell) og så købe en iPad ved siden af.

  • 3
  • 0
Thomas Andersen

Jeg har selv haft den tvivlsomme glæde at prøve et par forskellige Windows tablets, som med et tastatur skulle kunne blive til en slags mini-bærbar. Men det fungerer bare ikke.

Smag og behag er selvf forskellig, men jeg syns det fungere rigtigt godt. Har selv en Acer Iconia w510 som jeg er rigtig glad for. Har ikke brugt min skrammel-Android tablet siden. (Forstår ikke dem der anbefaler de billige Android tablets.. Jo, man får meget for pengene, men for pokker hvor er de af tavelig kvalitet. Lidt som i de "glade" netbook dage)

Min w510 er dog for svag til at køre Visual Studio, så derfor ville det være fedt med en Surface Pro 2. Nuvel 10.6" er meget småt, men som regel bruger man den jo alligevel derhjemme, så man kan bruge den eksterne skærm/dockingstation.

Og så er der selvfølgelig det problem at der er alt for få apps til Windows 8 Metro mode.

Det kan simpelthen kun være et teoretisk problem. Der findes milliarder at programmer der kan køre desktop eller web, så at der ikke findes en app der kan det samme, er vist ikke det helt store problem. Desuden syns jeg ikke jeg bruger særlig mange apps på min tablets, kun spil-apps.

Hvis jeg skulle vælge at brænde 10-15.000 af på en bærbar/tablet løsning, ville jeg vælge mig en hæderlig bærbar (f.eks. en MacBook Air, Lenovo eller Dell) og så købe en iPad ved siden af.

Ulempen er at så har du stadig 2 systemer der ikke snakker sammen. Med Surface har du altid dine ting på dig.

  • 1
  • 3
Michael Madsen

Ja, der findes rigtig mange programmer der kan køre Windows og det er fint nok når du har keyboard og mus koblet på og din eksterne skærm. Men når du ligger med kun skærmen på sofaen og bruger den som en tablet, så kan de jo ikke bruges til noget, for de er ikke optimeret til at blive brugt med din pegefinger og det bliver en smertelig oplevelse at prøve at ramme de bittesmå knapper. Fordelen ved en rigtig bærbar + en iPad er at du så har en tablet der virker og en bærbar der virker - ikke én device der prøver at være begge dele, men som ikke rigtigt virker ordentligt som nogen af dem.

Men hvis du er glad for din Acer Iconia w510, så er det jo fint for dig.

  • 4
  • 1
Svend Eriksen

Vi købte en Surface RT da den kom ud, og den har fungeret rigtig fint som tablet. Den er glimrende for ungerne at spille på, og jeg bruger den tit til at surfe på og se Netflix på.

Du har ret i, at Surface Pro 2 er tungere, men det er nu et kompromis jeg gerne vil tage, når jeg til gengæld kan bruge den som bærbar og dokket som min stationære arbejds PC.

Jeg har svært ved at se ulemperne.

  • 1
  • 3
Svend Eriksen

Vi købte en Surface RT da den kom ud, og den har fungeret rigtig fint som tablet. Den er glimrende for ungerne at spille på, og jeg bruger den tit til at surfe på og se Netflix på.

Du har ret i, at Surface Pro 2 er tungere, men det er nu et kompromis jeg gerne vil tage, når jeg til gengæld kan bruge den som bærbar og dokket som min stationære arbejds PC.

Jeg har svært ved at se ulemperne.

  • 0
  • 4
s_ mejlhede

Men man kunne selvfølgelig købe en tablet+en bærbar+en mid-range stationær

Ja, som vil fungere bedre, og med Gmail, Dropboks, Chrome (men gmail), arbejder man hvor man er kommet til. Vil mange steder bruge min telefon i stedet for tablet, da den er i lommen, og man altid har den med. Tablet er fint til læsning i sengen, i bilen, og ved stuebord, men vil aldrig selv med tastatur blive glad for at arbejde seriøs i længere tid på sådan en.

Til seriøs arbejde, vil jeg fortrække en skærm på minimum 13", eller 15" så kan man også få et fuldt tastatur med. Sider i aldrig og laver regnskab, eller andet med tal, eller har i konen til det, på den gammel stationære :-)

  • 2
  • 0
Thomas Andersen

Men når du ligger med kun skærmen på sofaen og bruger den som en tablet, så kan de jo ikke bruges til noget, for de er ikke optimeret til at blive brugt med din pegefinger og det bliver en smertelig oplevelse at prøve at ramme de bittesmå knapper.

Men så klikker jeg bare tastaturet på, så har jeg tastatur, mousepad og touch (og ekstra 9 timer batteri). Jeg har ikke oplevet jeg har haft brug for desktoppen i tablet-mode, da det som regel bare er spil, surf og tv-program. Jo og Facebook... Men det er vist stort set osse det. Ellers er det laptop mode, så man kan skrive på tastaturet.

  • 0
  • 3
Thomas Andersen

Til seriøs arbejde, vil jeg fortrække en skærm på minimum 13", eller 15" så kan man også få et fuldt tastatur med.

Det kan du da bare koble på når du har brug for det, evt via dockinstationen som der står i emnet. Men det er da klart at den ikke henvender sig til alle, men for mig og mange andre tror jeg sagtens den kunne dække behovet. Ikke som arbejdscomputer på jobbet, men derhjemme (Jeg vil dog også vælge en ekstern skærm og tastatur hjemme på skrivebordet til Visual Studio projekter).

  • 0
  • 3
s_ mejlhede

Det kan du da bare koble på når du har brug for det, evt via dockinstationen som der står i emnet. Men det er da klart at den ikke henvender sig til alle, men for mig og mange andre tror jeg sagtens den kunne dække behovet. Ikke som arbejdscomputer på jobbet, men derhjemme (Jeg vil dog også vælge en ekstern skærm og tastatur hjemme på skrivebordet til Visual Studio projekter).

Så jeg skal have 2 dokingstationer, 2 sæt skærme mus og tastaturer, og har stadig en tung tablet. Hvad koster dokingstationer i forhold til en stationær, og så skal jeg også huske at slæbe den med mellem arbejde og hjem. Synes det lyder som en Storm P. løsning, det vil tiden og prisen vise, altså hvor hurtigt de bliver prisdumpet. Men det er løsning jeg ikke ville vælge, men jeg skulle heller ikke have en Tablet i tidernes morgen :-)

  • 4
  • 1
Jesper Pedersen

Nu skal folk, som mange af jer i kommentarerne, også passe på med at gøre det til en maskine der kan alt, ligeså godt som alt andet på markedet.

  1. Den KAN erstatte en stationær, såfremt man ikke skal spille højopløsningsspil. Langt de fleste vil have power nok i den her maskine. Så om du har 2 stationære i form af en derhjemme og en på arbejdet, ja, det må være sammenlignelig med 2 docks.

  2. Den kan snildt erstatte en tablet. Det argument med at den vejer 200-300g mere end iPad holder simpelthen ikke, medmindre du står og filmer med den til en koncert i 3 timer. Nu har jeg selv Surface Pro'eren, og i 98% af tilfældende, der har man den i skødet, på et bord eller lignende. Og hvem sagde, at, så er det bedre at have en iPad, for den virker? Hvis vi bare holder os til Metro, så kan du på en Windows tablet, uanset om det er Surface eller ej, gøre SÅ meget mere, SÅ meget hurtigere, end på en iPad. Og med Win 8.1 om hjørnet, så er der vist ikke meget mere at hente på den front. Det eneste iPad har kørende for sig, efter min mening, det er deres app udvalg.

  3. Som bærbar er den jo også fin. Jovist, hvis jeg skulle sidde og lave videoredigering i 8 timer i streg, eller lege i Photoshop, så er 10" godt nok lidt. Men lets face it, det er sgu ikke fordi en 13" Mac, eller hvad folk ellers byder ind med, er det optimale heller. Og skal man alligevel nogle af disse ting, så docker man den jo bare.

Når det så er sagt, så nej. At tro en Surface kan slå en regulær stationær, en regulær bærbar, og en regulær tablet på ALLE punkter, det er godt nok også utopi. Men den gør det godt, og i det mindste, så slipper man for at have 3 forskellige maskiner, som man skal skifte mellem hele tiden.

Så som mange andre siger, den er skam ikke for alle. Ligesom en tablet ikke er for alle, en stationær ikke er for alle, en bærbar ikke er for alle. Men RIGTIG mange vil drage nytte af sådan en. Især studerende, forretningsfolk, og generelt bare folk på farten.

  • 1
  • 2
Thomas Andersen

Så jeg skal have 2 dokingstationer, 2 sæt skærme mus og tastaturer

Nu er du da vist på tværs bare for at være på tværs. Jeg skrev jo netop at jeg ikke ville bruge den på job men som personlig computer. Og nej, du behøver ikke en dockingstation for ekstern skærm og tastatur.

I øvrigt kostede min arb.pc 17.000-18.000kr dengang jeg fik den...

  • 0
  • 1
s_ mejlhede

Nu er du da vist på tværs bare for at være på tværs. Jeg skrev jo netop at jeg ikke ville bruge den på job men som personlig computer. Og nej, du behøver ikke en dockingstation for ekstern skærm og tastatur.

I øvrigt kostede min arb.pc 17.000-18.000kr dengang jeg fik den...

"Nu er du da vist på tværs bare for at være på tværs" Måske lidt :-)

Så har den jo ikke erstattet din arbejds pc, og kun din hjemme PC med dockingstation, så har du allerede 3 enheder igen, eller en mere ind før.

Vægten er MEGET vigtigt hvis man skal bruge den som rigtigt tablet, bruger min når jeg læser i sengen. Så hvis du ikke mener at vægten er et problem, når den alligevel står eller ligger på knæ eller bord, ja så kunne du jo lige så godt bruge en let bærbar, når du ikke bruger den som tablet.

  • 3
  • 0
Thomas Andersen

Så har den jo ikke erstattet din arbejds pc, og kun din hjemme PC med dockingstation, så har du allerede 3 enheder igen, eller en mere ind før.

Nej, det skrev jeg heller ikke at jeg gerne ville have den til?

Og prøv så at læse mine læber, den skal erstatte: 1. Min tablet (Acer Iconia w510) 2. Min bærbar (HP Pavilion g6) 3. Min stationær (Medion et eller andet halløj)

Min arb computer bliver ude på mit arbejde, det er jo alligevel ikke min men firmaets.

  • 0
  • 2
Michael Madsen

  1. Den KAN erstatte en stationær, såfremt man ikke skal spille højopløsningsspil.

Jeg går stærkt ud fra at du taler om Surface Pro 2 (den med rigtig Windows). Og ja: den kan erstatte en stationær, såfremt man ikke har de helt store behov for computerkraft. Det kommer så til at koste:

Surface Pro 2 - 64 GB = 6.500 Stationær-style keyboard og mus = 500 21" skærm = 800 Ialt 7.800 for en middelmådig stationær

En tilsvarende "rigtig" stationær kan fås fra 4.800 (f.eks. MEDION All-in-One PC fra Aldi). Så er der stadig 3.000 tilovers til en tablet. Og man slipper for at skulle koble kabler til og fra hver gang man skal docke/undocke.

Den kan snildt erstatte en tablet

Well, det er en tablet. Eller det skal den forestille. Men en forfærdelig en af slagsen. Med et skizofrent operativsystem, der ikke kan beslutte sig for om det er beregnet til desktop eller til tablet. Jeg er sikker på at dette bliver bedre hen af vejen, efterhånden som Microsoft får lært hvad en tablet er. Men der er vi bare ikke endnu. For nogen vil vægten ikke spille den store rolle, men hvis man bruger sin tablet til at sidde med i skødet, eller går rundt med i den ene hånd, eller spiller spil, hvor hele enheden bruges som rat, så har vægten bestemt noget at sige. Der er STOR forskel på 900 g. (Surface Pro 2) og 469 g. (iPad Air). Og nu du selv kommer ind på apps, så er Surface Pro 2 fuldstændig håbløs som tablet, for der findes jo ingen apps. til den som kan bruges i tablet/metro mode.

Som bærbar er den jo også fin.

Ja - hvis man altid har ønsket sig en netbook med touch skærm. Her lander vi på en pris på omkring 7.800 hvis man skal have et ordentligt type-cover og en mus med. Og så har man sig en 10" netbook.

En "rigtig" bærbar koster i omegnen 5-6.000 med 15" skærm og et hæderligt tastatur. Jeg er enig i at 13" i en bærbar ikke er meget og jeg ville aldrig selv gå under 15", men det gør det jo også bare endnu mere til grin at tale om en 10" bærbar.

Hvad nytter det at slippe for at have 3 forskellige maskiner, hvis man har noget der ikke kan nogen af delene sådan ordentligt? Personligt vil jeg hellere have 3 forskellige enheder der er gode til hver af de ting de er beregnet til, end én ting, der ikke sådan rigtigt er god til noget.

Men køb den endelig! Og husk at gøre plads på den støvede hylde nede i kælderen ved siden af den netbook du helt sikkert også hoppede med på ;-)

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere