Supersygehus i Skejby får fibernetværk styret med to store switche
Allerede inden det nye universitetshospital i Skejby uden for Aarhus tager imod de første patienter, vil supersygehusets enorme netværk have haft travlt. Det skal nemlig ikke kun overføre journaldata og røntgenbilleder, men også styre bygningerne.
Sygehuset er så stort, at netværksfolkene er endt med at vælge et netværk med fiberkabler ud til alle lokaler.
DNU-projektet er først og fremmest et byggeprojekt. Det går i korte træk ud på at samle alle afdelinger af Aarhus Universitetshospital under ét tag. Det sker ved at bygge 250.000 nye m2 og integrere de 160.000 m2 eksisterende hospitalsbygninger i Skejby i det nye byggeri. Hertil kommer 50.000 m2 nyt psykiatrisk center, Dansk Center for Partikelterapi på 8.000 m2 samt et p-hus med plads til 700 biler og heliport på toppen. Projektet strækker sig frem til 2019, hvor de sidste bygninger tages i brug. Den driftsorganisation, der skal etableres i det samlede hus er Aarhus Universitetshospitals somatiske afdelinger (fysiske sygdomme) og afdelingerne på det nuværende psykiatriske hospital i Risskov. Kilde: Region MidtjyllandDet Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)
»Det er et ret stort sygehus med så langt mellem de to fjerneste steder, at vi snakker flere kilometer. Det betyder, at fiberkabler bliver til at have med at gøre, når afstandene er så store,« forklarer it-arkitekt Hans Ole Sandberg Andersen fra Region Midtjylland til Version2.
Fiberkabling betyder til gengæld, at netværket for det store område kan samles i blot to switchrum, Nord og Syd, hvor det hele styres af to store switche med hver 384 porte, som håndterer netværket på lag 2.
Ude i de enkelte lokaler sidder mikroswitche med hver fire porte, som kan koble udstyr op via almindelige netværkskabler og også giver mulighed for at forsyne de opkoblede enheder med strøm via netværkskablet.
Hvert lokale får flere switche, og switchene forbindes med begge switchrum. Med 10.000 planlagte mikroswitches bliver der trukket mindst 40.000 fiberkabler rundt i sygehuset.
Netværket skal også bruges af det bygningstekniske udstyr som eksempelvis temperaturmålere, styring af lys og sensorer, der kan registrere, om et vindue står åbent.
»Vi har været omhyggelige med at dele netværket op i blokke og segmenter for ikke at få for mange enheder på samme net. Når man kører Ethernet kan man få broadcast-storme, så der må kun én blok være nede. Tilgængelighed, tilgængelighed og tilgængelighed har været udgangspunktet,« forklarer Hans Ole Sandberg Andersen.
Medikoteknisk udstyr kobles på netværket
Ud over det bygningstekniske udstyr, så skal netværket ikke blot betjene pc'er og servere. Der er også en masse medikoteknisk udstyr, som skal forbindes til netværket.
Det har vist sig at give visse udfordringer, fordi noget af udstyret eksempelvis forventer at sidde på et VLAN, som netværksfolkene helst vil undgå at bruge, fordi det giver problemer på den netværkstopografi, der er valgt til sygehuset.
Det medikotekniske udstyr kører i visse tilfælde også stadigvæk Windows XP, og derfor vil det være adskilt fra de almindelige pc'er med firewalls, fordi Windows XP ikke længere får sikkerhedsopdateringer.
Udstyret vil som regel ikke kunne opdateres til eksempelvis Windows 10, fordi det tager flere år at få udstyret godkendt med så væsentlig en ændring.
For netværksfolkene er det primært det store antal enheder på netværket, der giver udfordringer. Selvom udstyr som fMRI-scannere genererer store mængder data, så lagres det i første omgang lokalt på udstyret.
»Vi regner ikke med, at vi kommer i problemer med datamængderne,« siger Hans Ole Sandberg Andersen.
Det vil også være muligt at opgradere netværket. Alle fiberkabler er lagt i rør, så der kan skydes nye kabler ind, eller de eksisterende kan erstattes af tyndere kabler, så der bliver plads til flere.
Med to switchrum er det desuden nemmere for netværksfolkene at servicere og opgradere netværksudstyret.
En særlig udfordring kan derimod blive det netværk, der ikke løber gennem fiberoptiske kabler, men sendes som radiobølger uden kabler.
»Vi skal blandt andet lave netværk til patienter og besøgende, og trådløst er en begrænset ressource, fordi vi kun har de kanaler, der nu en gang er,« fortæller Hans Ole Sandberg Andersen.
Senge kobles på wifi
Mens der kan trækkes flere fiberkabler, så er det vanskeligere at øge kapaciteten på et trådløst netværk. På supersygehuset skal det trådløse netværk desuden også bruges til mere end blot internetadgang til patienter og pårørende.
Eksempelvis vil sengene blive udstyret med en wifi-enhed, så et centralt system kan holde styr på, hvor hver seng befinder sig, og om den for eksempel skal gøres ren.
Det skal reducere behovet for at have ekstra tomme senge stående rundt om på de enkelte afdelinger på sygehuset, fordi der altid vil være styr på, hvor de ledige senge befinder sig.
Tilsvarende skal det transportable medikoudstyr udstyres med RFID-tags, som kan registreres af RFID-scannere ved dørene, så der også er styr på, hvor et apparat står, og om det er i brug.
»It er en helt central del af at drive et sygehus. Der er også et besparelsespotentiale, fordi man ikke behøver have så meget udstyr i overskud,« siger Hans Ole Sandberg Andersen.
Netværksarkitekturen på det nye universitetshospital i Skejby vil også blive brugt på Region Midtjyllands nye supersygehus i Gødstrup i Vestjylland.
Her vil fiberkablerne dog også få selskab af et noget mere håndgribeligt pakkebaseret netværk i form af rørpost, der skal bruges til at sende prøver og medicin rundt på sygehuset via en central rørpostswitch.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.