Supersygehus vil have styr på de ansatte: Udstyrer dem med RFID-chip

... Der bruger man den ret smarte opfindelse; (DECT) telefonen. Man ringer simpelthen til den man vil finde. Hvis personen ikke svarer er vedkommende optaget, og kan alligevel ikke hjælpe den som ringer.

Noget som man virkelig har brug for, er færre afbrydelser og mere tid til den enkelte patient! Det får man ikke, hvis man hele tiden bliver opsøgt at kollegaer som skal bruge et lille råd. Telefonen kan man bare sætte på lydløs indtil man er færdig. De som har prøvet at sidde til stuegang med en læge der bliver afbrudt 10 gange vil nikke genkendende til problematikken, samt at konsultationen tager længere tid.

Som personale spilder du tid på at finde kollegaer. Og hvis man kan fjerne det (tidsspild, red.), så har man i sig selv en gevinst. Men der er også den indirekte gevinst, at du som kliniker får mere fokus på kerneopgaven – nemlig patienten.

Helt seriøst - det giver ingen mening det han siger. Hvis jeg skal konferere med en kollega, og vedkommende ikke sidder på lægekontoret, så ringer jeg til ham. Jeg kunne aldrig i min vildeste fantasi forestille mig, at jeg skulle bruge tid på at logge ind i "hvem er hvor-modulet" (det navn har jeg lige fundet på, ved ikke hvad det hedder) for at finde en kollega, dernæst bevæge mig de højest 100 meter som en sygehusafdeling er for at finde ham. Desuden ved sekretærerne næsten altid hvor folk er. Den gode ide, med at man skal fokusere på kerneopgaven - patienten - kan på ingen måde bruges i denne sammenhæng. Måske hvis man fjernede en hulens masse dokumentationskrav kunne vi tale om det? De enkelte sygehusafdelinger er relativt små, og det tager ikke mere end et minut at gå fra den ene ende til den anden. Desuden oplever jeg det ikke som et problem at finde folk i dagligdagen. På tavlerne i sygeplejeske-rummene står der for det meste hvilke stuer lægerne og sygeplejerskerne arbejder i. Når de er færdige sætter de en god gammeldags streg over patienten, og går videre til næste nummer.

@Peter Sørensen - nu ved jeg ikke hvilket kendskab du har til hospitalsvæsenet og den kompleksitet, der findes i dette væsen. Selvfølgelig er der situationer, hvor det ikke er relevant at finde en medarbejder via en RFID-søgning, men der er mange situationer, hvor det faktisk kan være helt relevant. Hvis man fx akut har brug for hjælp fra en portør til en patient, der er faldet ud af sengen, vil du kunne kalde en portør via et kaldesystem koblet sammen med RFID-oplysninger. Systemet ved så både hvorfra der kaldes, og kan samtidig findes nærmeste ledige portør, der hurtigt vil kunne være på pletten og hjælpe - selvom sygeplejersken vil kunne ringe til "portørvagten", vil denne ikke kunne finde den portør der er nærmest, og dermed heller ikke kunne sikre den hurtigste hjælp uden RFID-sporing. Og dette er blot et ud af utallige eksempler på situationer, hvor RFID-anvendelse på hospitaler vil kunne hjælpe - det kan også bruges til at finde nærmeste udstyr eller for så vidt også patienterne. I øvrigt er der lavet flere videnskabelige undersøgelser af RFID-anvendelse på hospitaler, se fx denne oversigt: http://cdn.intechopen.com/pdfs/8502/InTech-Rfid_based_information_system...

Jeg er ny læge, så har et rimeligt kendskab til sygehusvæsenet. Og jeg er faktisk helt enig i din betragtning mht at det vil være smart at kunne kalde på folk i sådanne situationer. Der hvor jeg stejler er, at man vil putte rfid chippen i vores navneskilte! Som beskrevet i mit forrige indlæg benytter vi telefonerne meget, og hvorfor ikke koble rfid'en i dem, så det ikke bliver direkte personhenførbart. Så er det bare "portørvagten", "forvagten " etc som holder vagttelefonen den dag man finder, og ikke en jens Jensen.

Man kan sikkert også bruge det i big data sammenhænge, og se hvordan personalet bevæger sig mm, men jeg holder bare på, at det på ingen måde overhovedet må være personhenførbart.

Mht. artiklen; så skal RFID-teknologien også bruges til en bedre positionering af overfaldsalarmer, det betyder rigtigt meget for personalet at de kan føle sig trygge på at hjælpen kommer når de trykker på alarmknappen.

@Peter Sørensen: Først og fremmest er det rart at få et indspark fra det professionelle lægefaglige personale, fordi det er jeres arbejdsgange teknologien skal understøtte - selvfølgelig med henblik på at patienten får god kvalitet i behandlingen, fordi I har mere tid og fokus på patienten - Der er dog nogle antagelser i dit indlæg, som ikke er helt rigtige:

... Der bruger man den ret smarte opfindelse; (DECT) telefonen. Man ringer simpelthen til den man vil finde. Hvis personen ikke svarer er vedkommende optaget, og kan alligevel ikke hjælpe den som ringer.

DECT telefonen på AUH er meget tæt på at være udfaset; indenfor kort tid erstattes den 100% af smartphones, der bedre kan tilpasses de fremtidige kommunikationsbehov læger, sygeplejersker portører, mv. har i sygehusdriften. I forhold til lokalisering havde man med DECT indkodede områder, telefonerne tilhørte - når en alarmering blev modtaget, vil hjælpen komme til den indkodede afdeling. Dog opstår der sommetider situationer hvor DECT telefonen ikke længere er der hvor den tilhører, og så har man balladen. Med en kombination af RFID og WiFi positionering vil hjælpen komme til personalet, der hvor personalet befinder sig.

dernæst bevæge mig de højest 100 meter som en sygehusafdeling er for at finde ham. Desuden ved sekretærerne næsten altid hvor folk er.

Jeg tror du undervurderer hvor stort AUH er. Arealmæssigt er det på størrelse med Ribe by. Der arbejder over 10.000 ansatte - og der kommer flere til når det er færdigt. Der kan være rigtig langt mellem afsnittene, afhængigt af hvem du skal tale med, og hvor vigtigt det er. Eksempelvis er det utrolig vigtigt at hjerteteamet kan finde den hurtigste vej frem til en patient uden at de skal kende hver afdelingskrog af AUH i hovedet.

Derudover, såvidt jeg er orienteret, er det meningen at RFID-teknologien skal bruges til at spore patientforløb. Der sidder RFID-chips i sengene, og når en patient kommer ind, bliver sengen og patienten "parret" til hinanden. Det vil sige, at en læge eksempelvis kan få et overblik over hvor patienten har været - har patienten f. eks. været i MR-scanneren vil det kunne ses selvom radiologerne ikke har lagt billeder ind i journalen endnu. Det giver også lægerne mulighed for at følge op på patientforløbet, og de steder der mangler data fra behandlingssteder patienten har været ved.

Vh. en IT-projektleder fra AUH

bruge pengene på at ansætte nogle flere folk i stedet.

Flere undersøgelser viser nemlig, at en medarbejder bruger mellem 12 og 20 minutter på en vagt på at lede efter kollegaer, senge, hjælpemidler m.m.

Måske ville det ikke være tilfældet, hvis .. jeg tør næsten sige hovedparten.. af afdelinger ikke rutinemæssigt kørte med belægningsprocenter på 120-200%. Det skal så ses i kombination med at mange afdelinger ikke må hyre vikarer ind, har rigtig mange ledige stillinger og derfor kører med en bemanding der ligger under normeringen. Oven i det ruller man så i region hovedstaden og Sjælland så sundhedsplatformen ud. Som mange faggrupper er rigtig glade for, dog er der lige det problem, at rigtig rigtig meget af de ressourcer der skal bruges af personalet til at køre platform ind, den skal tages ud af deres normale drift budget. Igen så koster sådan noget, som et sygeplejeske, portør årsværk ikke ret meget set i forhold til den værdi, som sådan et årsværk bidrager med. Husk igen at penge brugt på ansat, der kommer 60+% ind igen til de offentlige kasser i form af skatter og afgifter.

Den her effektiviserings fetich, der er i offentlig IT ... har altså en dårlig trackrecord.

// Jesper

Smart at personalet nu får arbejdssmartphones - det er en dejlig nyhed. Bliver de tilknyttet personalets funktioner; eksempelvis forvagts-smartphone, bagvagts-smartphone, eller bliver de personlige?

Jeg tror grundlæggende vi er enige i, at forskellige teknologier, herunder RFID, har en god plads i at optimere lokaliseringen af ting på sygehusene. Jeg er bare af den overbevisning, at hvis man ikke skal betragte personalet som "ting der skal holdes styr på". RFID kan man putte på ting - ikke mennesker(s navneskilte).

Vi taler vist forbi hinanden ang. størrelsen på de respektive afdelinger. Når jeg mener at de enkelte afdelinger er 'små', så er det fordi jeg taler om underafdelinger. Eksempelvis appopleksi enheden på neurologisk afd. Den er ikke så stor - uanset om du befinder dig på AUH eller Slagelse sygehus. Lægerne og sygeplejerskerne er i dagtiden ofte på den samme afdeling. Selvfølgelig er der altid undtagelser, eksempelvis anæstesien som skal rundt til andre afdelinger i akutte tilfælde, men der hjælper gode afdelingsnavne og god skiltning langt mere end en prik på en smartphoneskærm. Jeg kan godt forstå, at mange af de her ideer er gode på papiret, men det er de færreste som vil få brugt 'den lysende prik på skærmen' - i forhold til personalet.

Der sidder RFID-chips i sengene, og når en patient kommer ind, bliver sengen og patienten "parret" til hinanden. Det vil sige, at en læge eksempelvis kan få et overblik over hvor patienten har været - har patienten f. eks. været i MR-scanneren vil det kunne ses selvom radiologerne ikke har lagt billeder ind i journalen endnu.

Der er selvfølgeligt et vist potentiale i, hvis lægen kunne se (på sin smartphone) om patienten har været til scanning. Den slags bliver normalt noteret i journalen, og det formoder jeg at det også vil blive, omend automatisk, ved RFID sporing af patienten. Det er selvfølgeligt meget rart, men groft sagt, så kan det først blive nyttig viden når radiologen har lagt billederne ind, samt beskrevet dem - indtil da vil man normalt ikke skænke den slags mange tanker. Jeg tvivler ligeledes på, at det automatisk vil blive ført ind i journalen, da EPJ har så uendeligt meget uudnyttet potentiale for automatisk 'indtastning' fra prøveapparater, men systemerne er der desværre bare ikke endnu.

Jeg vil også vove at påstå, at det kommer til at kræve mere tid fra plejepersonalet at parre patienter med senge - og holde styr på om de nu har flyttet seng - tid som kunne bruges på mere nærvær og mindre dokumentation.

Mange af disse velmente tiltag gør det modsatte af at give os tid med patienterne - de kræver mere skærmtid.

Smart at personalet nu får arbejdssmartphones - det er en dejlig nyhed. Bliver de tilknyttet personalets funktioner; eksempelvis forvagts-smartphone, bagvagts-smartphone, eller bliver de personlige?

Det er en blanding af personlige telefoner, funktionstelefoner og nødtelefoner. Der hvor det giver mening med funktionstelefoner, får de ansatte telefoner som er knyttet til afdelingen. Andre får personlige telefoner, der hvor det ellers giver mening.

Jeg er bare af den overbevisning, at hvis man ikke skal betragte personalet som "ting der skal holdes styr på". RFID kan man putte på ting - ikke mennesker(s navneskilte).

Vi er enige et stykke ad vejen. Min overbevisning er at de ansatte ikke skal overvåges for at kontrollere deres arbejde; altså i stil med - "nå nu har du været 15 minutter på toilettet, det trækker vi lige i din løn".

Men, der er altså situationer hvor en præcis lokation er vigtig for at sikre medarbejderens sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen. Hvis en sygeplejerske udløser en overfaldsalarm, så betyder det rigtig meget at systemet ved hvor den ansatte og responsholdet er - skal systemet f. eks. reservere en elevator? hvilken adgangsvej er kortest?

Jeg vil også vove at påstå, at det kommer til at kræve mere tid fra plejepersonalet at parre patienter med senge - og holde styr på om de nu har flyttet seng - tid som kunne bruges på mere nærvær og mindre dokumentation.

Patienterne skifter ikke seng når de bliver indlagt på AUH. Jeg skal ikke udelukke at der er specielle tilfælde hvor sengen af en eller anden grund ikke længere er egnet til patienten og derfor skal skiftes ud, men som udgangspunkt er den normale praksis at der ikke skiftes seng.

Mange af disse velmente tiltag gør det modsatte af at give os tid med patienterne - de kræver mere skærmtid.

Vi er fuldstændigt enige om at IT på hospitaler er en support-funktion - Dermed mener jeg at IT helbreder ikke patienter; Det er læger, plejepersonalet og de øvrige ansatte der gør det. Derfor har jeg det måske også lidt svært med artiklen, fordi den slet ikke fokuserer på hvad teknologien kan gøre for at hjælpe det lægefaglige personale og patienter, og de situationer det faktisk hjælper med at håndtere bedre end vi gør det nu. Jeg er ikke ekspert i de arbejdsgange plejepersonalet og lægerne har, og derfor er det super vigtigt at visionerne for hvad vi kan bruge teknologien til skabes i fællesskab og direkte adresserer behov hos brugerne (plejepersonalet, læger og patienter).

Men, der er altså situationer hvor en præcis lokation er vigtig for at sikre medarbejderens sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen. Hvis en sygeplejerske udløser en overfaldsalarm, så betyder det rigtig meget at systemet ved hvor den ansatte og responsholdet er - skal systemet f. eks. reservere en elevator? hvilken adgangsvej er kortest?

På afdelinger, hvor personalet kan være udsat findes der allerede overfaldsalarmer, som man tager fra en kasse inden man møder ind, tester den, og derefter sætter den på tøjet. De kan virkelig præcist fortælle alle andre relevante afdelinger hvilket lokale alarmen er udløst i, og om den er i bevægelse (dvs flytter sig). Den information står på displays som hænger i loftet ude på fællesarealerne, så det tililende hjælpepersonale blot behøver at løfte blikket mod displayet i loftet for at se i hvilket lokale der er brug for hjælp.

Så jeg køber ikke sikkerhedsargumentet for at udstyre alt personale med overvågning. Hvis man bare reserverer overvågningen til udstyr, medicin etc er jeg tilfreds. Jeg vil bare gerne frabede mig ledelsens overvågning. Du har ret i, at artiklen ikke belyser alt det gode som IT kan gøre i sundhedsvæsnet, men den belyser en meget relevant problemstilling; nemlig om man skal finde sig i konstant overvågning fra sin arbejdsgiver.

Så jeg køber ikke sikkerhedsargumentet for at udstyre alt personale med overvågning. Hvis man bare reserverer overvågningen til udstyr, medicin etc er jeg tilfreds. Jeg vil bare gerne frabede mig ledelsens overvågning.

Og det er vi heller ikke uenige i. Det handler om hensigten med brug af teknologien. Jeg tvivler på, at det er det som DNU-programledelsen vil med RFID-projektet - både i forhold til det økonomiske og lovgivningsmæssige aspekt.

Super, og når så systemet siger Hr. Jensen HAR været til scanning, men stadig ikke har bevæget sig en tomme? Medmindre du har en tilkendegivelse fra et menneske (kollega el. patienten) så vil jeg sætte MEGET pris på, at man ikke foretager behandlingsforløbsbeslutninger på en RFID positionslog!

Det er den form for naïve tilgang til IT understøttelse, der giver dødsfald og fejlbehandlinger. SAMTLIGE små som store behandlingsbeslutninger SKAL foretages at et menneske (evt. m. hjælp fra IT), og herunder hører også forløbsprogression.