Superstuderende på DTU er vilde med Microsoft-certificeringer

DTU's softwarestuderende kan snart få en Microsoft-certificering med i rygsækken, når de sendes ud i det private erhvervsliv.

Studerende på DTU's Institut for Informatik og Matematisk Modellering (IMM) kan i fremtiden regne med at få en Microsoft-certficering som udvikler i .Net med i posen, når de forlader den trygge universitetsverden.

Endnu er det dog ikke endeligt afgjort, om certificeringen skal være et gratis tilbud til de studerende.

»Jeg forventer at det bliver gratis for de studerende, men dem, som kommer ude fra industrien, skal betale for certificeringen,« siger lektor Bjarne Poulsen fra IMM.

Han er ophavsmand til certificeringskurset, som tilbydes til de studerende, der ligger i toppen.

Da kurset blev afholdt første gang sidste år, bestod 21 ud af 25 elever kurset. Det ligger langt fra den gennemsnitlige dumpeprocent, hvor omkring halvdelen falder igennem, ifølge Microsoft.

De 21 som bestod kurset, fik senere mulighed for at gennemgå den officielle betalings-certificeringstest på Teknologisk Institut. Det blev sponsoreret af Microsoft. Her klarede 14 sig igennem.

Certificering kan forbedre jobmuligheder

Den højere gennemførelsesprocent end gennemsnittet skyldes ifølge Bjarne Poulsen, at de unge mennesker arbejder meget med stoffet. Motivationen er, at certificeringerne kan føre til gode stillinger efter studiet.

Blandt andet er én studerende blevet ansat i Microsofts udviklingscenter i Vedbæk.

Nogle kan have det indtryk, at de studerende på DTU bedre kan lide Java, Linux og open source end Microsofts verden. Men Bjarne Poulsen kan fortælle, at det .Net-kursus han afholder på DTU ofte er overtegnet.

Mads Dueholm, som er civilingeniør på DTU og beskæftiger sig med at udvikle software til DTU's øvrige institutter, er med i gruppen som næste år skal overtage kurset og kunne gennemføre certificeringer i DTU's eget regi.
Mads Dueholm har netop selv taget sin egen medicin og gennemført certificeringen med 1000 point ud af 1000 mulige. Og det skyldtes ikke, at spørgsmålene var lette, fortæller han.

»Den erfaring jeg har fået ved at arbejde i industrien har gjort det nemmere for mig,« siger han.

»Mange firmaer leder efter studerende, som har certificeringer, og hvis de ikke har det, kræver firmaerne det næsten med det samme. Det er der flere årsager til - det er blandt andet en nødvendighed for fimaer, der er Microsoft-certificeret.«

Han gætter på, at 80 procent af danske softwarevirksomheder benytter .Net, og det afspejler sig efterhånden også i de studerendes valg af kurser.

Han synes det er meget fornuftigt at de studerende har en åben indfaldsvinkel og både interesserer sig for open source, Microsoft og andre emner.

Selve certificeringen er en computerbaseret mutiple choice-test.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Øyvind Mo

Nu er ikke multiple choice i sig selv ensbetydende med en eksamen af dårlig kvalitet. Jeg ved godt at denne test-form har dårligt ry i Skandinavien, måske fordi vi har så stort et behov for at give nogle points til forkerte svar der hvor "mellemregning" eller argumentation trods alt dokumenterer nogen kundskab. Dette kan man dog kompensere for i en godt designet multiple choice. Kig gerne på hvordan eksamensformen bruges bl.a. inden IB (International Baccalaureate, på gymnasieniveau) og GRE (Graduate Record Examination, tit brugt internationalt som krav for optagelse til master-/doktor-programmer ved universiteter). Du kan nok gætte nogle rette, men en godt designet eksamen har ingen latterlige alternativer, og kan heller ikke "gennemskues" som flere synes at tro herhjemme.
Men det er klart at man giver arbejde til færre sensorer ved brug af multiple choice. Måske er det roden til uviljen?

Peter Jespersen

Ja-ja Bjarne Poulsen er .Net fanatiker med en Java-fobi. Absolut den rigtige mand til sådan en offensiv.

Det at hans kursus er overtegnet kunne også skyldes at man på DTU er ekstremt hardware orienteret og at der derfor kun er meget få software orienterede programmerings/udviklingskurser når man er nået så langt hen i studiet.

Martin Esmann

Den certificering som de studerende har "fået" er 70-536, den mest grundlæggende certificering i .NET og den som danner bunden for alle de andre. Vi skal jo starte et sted og det er altid mere logisk at starte med den første og ikke den sidste.
Nå det er sagt så var der faktisk nogle studerende (sidste gang vi afholdt kurset) som var så meget "fremme i bussen" at de nappede en mere ;)

DTU evaluere også om de skal tilbyde flere certificering, men igen forløbet varer 13 uger pr. certificering, så at tilbyde meget mere end 3 giver vel ikke så meget mening...

Og så lige den med overskriften, ja den har ikke fået for lidt ;)

og der er ikke kun ansat én enkelt DTU studerende i Vedbæk (MDCC)! Studerende fra DTU er Vedbæks foretrukne :)
Så den nævnte er blot en af mange, men havde tilfældigvis kurset, formoder jeg ;)

Så til den vigtigste! Nej man bliver ikke en super programmør eller softwareudvikler af at tage en (.NET) certificering, men den viser at man kan finde rundt i frameworket og har en bredere basal viden.
Men for mange virksomheder er det heller ikke helt skidt og en certificering er derfor en positiv parameter på CV'et.

Så vi har aldrig påstået at en certificering kan stå i stedet for erfaring!

... og hvis der er for få software kurser på DTU, så står det altså den studerende frit at supplere med kurser fra andre uddannelsessteder.

Certificeringskurset på DTU er endog også et "special" kursus (valgfrit) så det er kun studerende der af egen fri vilje og motivation er på kurset!

Det er blot et tilbud om lidt ekstra til CV'et og de lyder faktisk til at være rigtig glade for tilbudet :)

Martin Esmann

Certificeringen har ikke været en del af kurset, indholdet og undervisningen har ledt hen i mod muligheden for at tage en certificering.
Den studerende skal altså ikke bestå certificeringen for at få sine ECTS points!

Certificeringen er et tilbud for dem som bestod kurset og kurset er rettet mod en certificering.

Så hvis du har et kursus i .NET (ligesom der også er kurser i Java etc.) så er her bare muligheden for at supplere med en Certificering, stadig ikke et krav blot et tilbud :)

Martin Seebach

Læs "Skills Measured" her: http://www.microsoft.com/learning/en/us/exam.aspx?ID=70-536&locale=en-us...

Det er ret basale evner, dog udtrykt ret snævert i .NET universet frem for i generelle CS-termer. Tænk hvis titlen software-civilingeniør i sig selv var garant for at man var en halvvejs kompetent programmør -- det er ret smart, man kunne systematisere og kalde det "uddannelse"?. Hvad har man studeret i fem år, hvis det her ikke sidder bare nogenlunde på rygraden?

Bliver superstuderende fra byg også tilbudt at blive hammer-skruetrækker-certificeret? Undskyld, Black&Decker Hammer og Skruetrækker i Patenteret Chrom-Vanadium stål med Gummigreb-certificeret.

Rasmus Pedersen

> Bliver superstuderende fra byg også tilbudt
> at blive hammer-skruetrækker-certificeret?

Spot on, i mine øjne. Mit indtryk er at udviklere der skal certificeres ligeså godt kunne havde taget en klassisk uddannelse og ikke kastet sig over diverese halv tilfældig .NET kurser fordi de havde svært ved at bestå de mere hårde kurser. Hvor det ikke var nok at vise de kan holde en skruetrækker i højrehånd.

Søren Jensen

Han gætter på, at 80 procent af danske softwarevirksomheder benytter .Net, og det afspejler sig efterhånden også i de studerendes valg af kurser.

Det kunne være meget sjovt at se nogle statistikker for de forskellige sprog og hvilken type viksomheder der bruger dem i Danmark.

Martin Esmann

Det er denne artikel jeg tænker på:
http://www.version2.dk/artikel/14743-danske-virksomheder-vi-har-brug-for...

Et lille citat fra artikel:

»Som nyuddannet udvikler har man typisk ikke de helt konkrete teknologi-spidskompetencer, så man er ikke enormt god til et bestemt sprog. Måske er den opkvalificering, der skal til, bare et kursus i C#,« siger Michael Tøttrup

Så .NET certificeringen kan vel bare ses som den efterspurgte "opkvalificering" til den " klassisk uddannelse" ... eller?

lidt mere fra artikellen...

"Nu er det over 90 procent, der skal kunne hitte ud af Windows Server, mens Unix/Linux- og IBM-kategorien begge dykker til omkring 25 procent"

Så hvis i lægger jeres personlige mening på hylden for en stund, så er en .NET certificering måske ikke helt dårlig.

Jeg synes dog stadig at viden om andre platforme/teknologier er et stort plus og det har de studerende helt sikkert også :)

Log ind eller Opret konto for at kommentere