Supermarkeds-køling halverer elregning i KU's datacenter

Det krævede et stort hul i gulvet i kælderen under Panum Instituttet og god plads på taget, men nu er Københavns Universitet klar til som de første at bruge evaporativ køling til dets nye datacenter.

På taget af Panum Instituttet på Blegdamsvej i København suger et hul på to meter i diameter frisk luft ind, som forsvinder ind i den store bygning. Dybt nede i Panums mave passerer luften et gennemblødt filter, inden den blæses ind til de flere hundrede servere i Københavns Universitets nye datacenter.

Universitetet har som de første taget køleteknologien evaporativ køling i brug til køling af et datacenter. Teknologien har været brugt i mere end 30 år til at køle storcentre, supermarkeder og private hjem, men aldrig før til et datacenter.

»Det bruges meget i storcentre, men det har aldrig før været brugt på denne måde. Men det er en risiko, vi er villige til at tage,« siger vicedirektør for Koncern IT ved Københavns Universitet, Bo Bendsen.

Risikovilligheden skyldes, at evaporativ køling har potentiale til at være en effektiv måde at køle datacenteret på med mindre strøm og nemmere vedligeholdelse. Derfor besluttede universitetet sammen med Hewlett-Packard, som hjalp med datacenterdesignet, at prøve teknologien.

Selve kølingen foregår ved at tage luften udefra og lade den passere gennem filtre, som typisk vil være fremstillet af glasfiber eller et lignende materiale, som luften kan passere, men samtidig har et stort overfladeareal.

Filtrene gennemvædes med vand, hvoraf en del vil fordampe, når luften passerer. Det forudsætter, at luften er relativt tør, så den kan optage vand fra filtret. Når vandet fordamper, betyder det også, at temperaturen falder, fordi der bruges varme til fordampningen. Evaporativ køling fungerer altså på samme måde, som mennesker køles ned ved at svede.

Teknikken har også den åbenlyse svaghed, at den relative luftfugtighed stiger i den luft, som bliver blæst ind i datacenteret. Det betyder ikke så meget i et storcenter, men når lokalet er fyldt med dyr elektronik, gælder det om at undgå, at luftfugtigheden stiger til et niveau, hvor der kan begynde at blive dannet kondens.

Derfor har Københavns Universitet også fået opsat en affugter til at holde luftfugtigheden konstant inden for de anbefalede niveauer for udstyret. For lav luftfugtighed kan imidlertid også være et problem, fordi det øger opbygningen af statisk elektricitet, som kan være lige så ødelæggende for it-udstyr som kondensvand.

Brød gulvet op

Københavns Universitet forventer, at det evaporative kølesystem vil bruge omkring halvt så meget strøm, som et traditionelt kølesystem med aircondition, og at det ville være mere effektivt end blot ventilation.

Samtidig vil vedligeholdelsen være lettere, fordi der vil være tale om simpel rengøring og udskiftning af filtre frem for aircondition, hvor pumper og kompressorer kan være dyrt at vedligeholde. Evaporativ køling bruger ikke kompressorer og kræver blot rindende vand og en motor til ventilatoren.

»Men det fylder meget. Vi måtte bryde gulvet op i parkeringskælderen under Panum for at få plads. Og den maksimale køleeffekt er kun på omkring 9 til 10 kilowatt pr. serverrack,« siger Bo Bendsen.

Serverrummet er indrettet i et tidligere fitnesscenter for de ansatte på Panum Instituttet, men køleudstyret er så massivt, at der måtte graves ekstra ud for at få plads. De ansatte har nu fået et nyt fitnesscenter et andet sted i Panum-bygningen.

Mens traditionel aircondition recirkulerer og genbruger den samme luft, så henter evaporativ køling hele tiden frisk luft ind udefra.

»Vi har fået undersøgt luftkvaliteten på Blegdamsvej, og det kan godt fungere,« siger Bo Bendsen.

Det ny datacenter er en del af Københavns Universitets it-strategi, hvor al it skal konsolideres i to datacentre på Panum og på universitetets afdeling på Amager, KUA. På KUA har universitetet dog valgt traditionel køling. Blandt andet på grund af pladsproblemer, og fordi det ikke var muligt at montere en skorsten.

Panum-bygningen blev valgt til det ene datacenter, dels fordi der var mulighed for at bygge, og dels fordi den også rummer universitetets knudepunkt til både det interne netværk og til Forskningsnettet. I forbindelse med det nye datacenter har universitetet således også investeret mere end syv millioner kroner i at opgradere netværket, som nu understøtter MPLS, så det er muligt at give hvert institut service på samme niveau som en internetudbyder.

Før konsolideringen havde Københavns Universitet mindst 35 serverrum og et ukendt antal servere, som officielt var talt op til 700, men formentligt lå tættere på 1.200. De bliver nu flyttet til fysiske og virtuelle servere i de to nye datacentre.

Konsolideringen betyder, at al serverdrift vil ske som serviceaftaler mellem fakulteterne og Koncern IT. Ifølge universitetets forretningsplan forventer universitetet at kunne spare i alt omkring 20 millioner kroner på mindre strømforbrug og færre arbejdstimer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Deleted User

Derfor har Københavns Universitet også fået opsat en affugter til at holde luftfugtigheden konstant inden for de anbefalede niveauer for udstyret.

I stedet for at bruge en energikrævende affugter, der indeholder dele der kan gå i stykker - var så ikke bedre at lade luften recirkulere ligesom før og lade det gå igennem en varmeveksler, således det nye systems kølemetoder afkøler gennem varmeveksleren og lader tørt luft recirkulere? Eventuelt kunne sættes en kølemaskine ind, så at temperaturen kan bringes længere ned end den evaporativ køling tillader. Under normale temperaturforhold, vil det sandsynligvis ikke være nødvendigt, men måske kan det være nødvendigt om sommeren - ihvertfald har vores supermarked store problemer, med at holde temperaturen nede om sommmeren.

  • 0
  • 0
#3 Jan Riisgaard Sørensen

Allerførst skal Koncern IT påskønnes deres risikovillighed i forhold til nytænkning og ikke mindst fra den " grønne " hylde . Det ovenstående anlæg , som faktisk består af 4 enkelt anlæg , indeholder i princippet allerede de så udemærkede forslåede/efterlyste tiltag . Ud over en varme genvinding på +90% samt mulighed for frikøl , via bypass ,om sommeren udemærker anlægene sig envidere ved at de ikke anvendes nogen som helst form for miljøbelastende kølemiddel . De nye afgiftsregler som trådte i kraft her ved indgangen til 2010 understreger behovet/kravet for nytænkning idet fradraget for elafgiften anvendt til køleprocessen bortfalder Uden at skulle gå yderlig ned i de tekniske detaljer omkring anlægene kan jeg henvise til dette link som besvare de fleste spørgsmål vedr Desicool anlæg samt giver mulighed for at læse nogle cases herunder se et indslag fra TV2.

http://www.munters.dk/dk/dk/Produkter--Service/Affugtnings-divisionen/De...

  • 0
  • 0
#4 Jan Riisgaard Sørensen

Hvis vi tar udgangspunkt i et normaltår så viser beregningerne på anlæget at den energikrævende del af affugter processen , som er et elvarmelegeme , kun vil have behov for at køre ca 5 til 8 % .Dette fordi at der fra returluften leveres 34c varm luft som direkte kan bruges i affugterprocessen . Med hensyn til kølekapacitet så formår en Desicool at nedkøle indblæsningsluften til ca 15C ved en udetemp på 30C og da setpunktet for indblæsningsluften til serverrummet er 22C vil det sige at der er rigelig overkapacitet i de evaporative køleflader . Som nævnt tidligere så er traditionel køl meget omkostningstungt både i drift og service men så sandelig også i installations udgifter .På panum er der tale om luftmængder på op til 45000 m3/timen og det vil kræve en pæn stor udendørsinstallation med kondensatorer . Hvis jeres supermarked klimatiseres ved hjælp af et Desicool anlæg , hvilket ikke fremgår af indlæget , så vil jeg anbefale at der rettes henvendelse til Munters service afd. sådan at evt fejl & mangler kan udbedres .

  • 0
  • 0
#5 Jan Heisterberg

I sit svar henviser Jan Riisgaard Sørensen til flere kilder som belyser et måske tilsvarende projekt. JRS skal ikke bebrejdes journalistens fremstilling af projektet, og det kan da meget vel være et banebrydende projekt - udover anvendelsen af miljørigtige kølemidler.

Jen kunne nu godt tænke mig at se en komplet principskitse af installationen på KU, herunder angivelse af effekt ind og ud af systemet (sikkert i en sommer og en vinter udgave).

I OBH's installation, som vises af TV2, bruges en solfanger som primær energikilde til at drive 1) køling om sommeren, 2) varme om vinteren. Det lyder da som en briliant ide (når overvarme kontorbygninger tages i betragtning). Antages solfangeren korrekt dimensioneret, så bliver der sandsynligvis ikke megen energi til overs - selvom det måske kunne være tilfældet i mellemsæsonerne, hvor hverken gulvvarme eller luftkøling er påkrævet.

Min tidligere kommentar blev besvaret med "90% varmegenvinding" (af udblæsningsluften ?). Som teknisk interesseret ville jeg altså gerne se et principdiagram med angivelse af effekter. Spørgsmålet er ikke kritisk ment, men opklarende.

MVH

  • 0
  • 0
#6 Jan Riisgaard Sørensen

Som ditto "teknisk interesseret" påskynder jeg andres interesse for samme felt og deltager gerne i erfarings udveksling og debatter. Dog kan der forekomme spørgsmål & enmer som af den ene eller anden årsag ikke sømmer sig at dele uden for rette kreds . Her tænker jeg specifikt på meget konkrete data som indgår i maskinleverandøres projekter herunder udviklingsprojekter. Af samme grund vil jeg henvise til Munters A/S som gerne besvare spørgsmål , holder foredrag og div seminarer i be / affugtning samt Desicool . Forespørgsel på det konkrete projekt på Panum ( KU ) kan jeg henvise til Glenco som jo var leverandør af ventilations enterprisen .

Med hensyn til Desicool og brug af solvarme så er det rigtigt at man naturligvis skal forsøge at dimensionere solvarmeanlæget efter behovet for varme hvilket kræver viden om affugtnings / kølebehov hen over året. OBH installationen er en af de første af sin art , både herhjemme og W.W. hvor solenergi anvendes i forening med en Desicool men også Energi Fyn's 3 Desicool's er kommet i drift med solvarme . Munters Sverige , der med sine + 130 Desicool installationer , har for ganske nyligt været på besøg i DK med en delegation af ingenører som beredvilligt sugede viden til sig så interessen fra udlandet er stor.

De 90% genvinding beregnes ud fra differencen mellem udetemp ( indsugningen ) og returtemp ( udsugningen ). Ex : Udetemp = 5C ( indsugnings temp ) Retur temp = 25C ( udsugnings temp ) diff = 20C 90 % af 20 = 18C 18C + 5C = 25C dette betyder at rent opvarmningsmæssigt så vil der ingen behov være for yderlig varmetilførsel fra EL/fjernvarme/solvarme/overskudsvarme så længe setpunktet for indblæsnings temp ligger under 25C .( normal setpunkt for konfort ventilation er 19~21*C ). Der er i ovenstående ikke taget højde for evt krav til luftfugtigheden men skulle der være behov for at tilsætte et par gram vand pr kg Luft så går det nok også . Naturligvis uden brug af anden energi end en lille pumpe (0,64A). Håber at dette har skabt mere klarhed end forvirring med hensyn til dine spørgsmål og ellers , som skrevet før , så kan jeg henvise til nedenstående firmaer for mere konkrete udredninger . Desicool : Munters A/S Solvarme : Arcon Solvarme KU-Panum projektet : Glenco A/S

  • 0
  • 0
#7 Jan Riisgaard Sørensen

Det ville glæde mig meget om Hr. Jens Madsen kunne løfte sløret for hvilket supermarked det desangående drejer sig om .Evt med nærmere beskrivelse af omhandlende supermarked's ventilationsanlæg . Grunden til mit spørgsmål er at der ikke er en eneste installation af Desicool hos supermarkeder i DK endnu . Som med alle originaler så er der kopier ...gode og dårlige men der er med min viden ikke dukket nogle gode op endnu . Dette skal forstås sådan at gode kopier er direkte sammenlignelige på alle parametre så som :

Energi forbrug Miljø belastning Drift sikkerhed under alle forhold Service venligt ( lave omkostninger ) Kvalitets materialer ( design & holdbarhed )

Det er ingen kunst at få en alukasse til at se pæn ud og derefter fylde en masse isenkram deri ... men virker den som den skal ? det er tilsyneladende det sidste der lige mangler lidt finpudsning i dit supermarkeds tilfællede og ligeledes det der pirre min nysgerrighed .

  • 0
  • 0
#8 Deleted User

Jeg forstod af artiklen, at Desicool var normalt at anvende i supermarkeder. Jeg kender ikke til detaljer i vores lokale supermarked, da jeg kun handler der som kunde. Men de har - specielt i sommerperioden - haft problemer med at holde temperaturen lavt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere