Superhurtig Samsung Galaxy S II får anmeldere til at juble

50 kommentarer.  Hop til debatten
Med en dobbeltkernet processor på 1,2 gigahertz er den nye Android-topmodel fra Samsung et fartmonster. Samtidigt er den også vellykket på mange andre fronter, lyder dommen fra anmelderne.
29. april 2011 kl. 16:30
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mens Apple har beskyldt den første Samsung Galaxy S for at være for meget en kopi af iPhone, fortsætter Samsung ufortrødent og sender nu efterfølgeren Galaxy S II på gaden, med mange af de samme designelementer.

Og resultatet kan måske få Apple til at tænke på andet end retssager om design, for telefonen er så vellykket, at flere anmeldere er ved at gå helt i selvsving.

Er man til fart og tempo får man med Samsung Galaxy S II den hurtigste telefon på markedet. Den Samsung-udviklede ARM-processor, der har fået navnet Exynos, rummer to kerner på 1,2 gigahertz, og dermed overhaler Samsung den ellers lynhurtige LG Optimus 2X, der har en dobbeltkerne Nvidia Tegra2-processor.

Det svenske gadget-magasin M3 har med programmet Smartbench målt Galaxy S II til 3743 point i kategorien produktivitet, mens LG's topmodel får 2776 og en HTC Desire rammer 966. Og tendensen fortsætter på grafiksiden, hvor Galaxy S II også spurter fra konkurrenterne med en Mali-400 grafikchip under motorhjelmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens svenskerne erklærer deres store kærlighed til den nye telefon og samlet uddeler ti point ud af ti mulige, er de rosende ord fra Engadget en smule mere afdæmpede ? men ikke meget.

Her bliver hastigheden også fremhævet som noget helt ekstraordinært, for anmelderen kunne stort set ikke få fremprovokeret ventetid, heller ikke når han optog video i 1080-opløsning med telefonen, eller afspillede Divx-film i samme format. Også den 4,3-tomme store skærm og det kun 8,5 millimeter tykke design får ros med på vejen.

Dog har Galaxy kun 800 x 480 pixels klemt ind på skærmen, mens iPhone og andre topmodeller har en højere pixeldensitet. Alligevel mener Engadget, at skærmen faktisk er bedre end på en iPhone 4, fordi den er større og klarere.

Browseren har også en tendens til at vise skærmbilleder med hakkede linjer ? kendt som aliasing ? men hastigheden betyder, at alt bliver vist med det samme, og efter lidt startproblemer kører Flash problemløst i browseren.

Konklusionen hos Engadget lyder: Den bedste smartphone på markedet lige nu. Samsung Galaxy S II kommer til Danmark den 10. maj.

50 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
54
14. december 2011 kl. 22:47

Den bruger helt vildt meget strøm, så sørg for at være i nærhedden af et sted hvor du hele tiden kan lade din dejlige smart phone fra SAMSUNG. Genealt laver SAMSUNG noget lort, Men smart ser det ud

1
29. april 2011 kl. 17:33

Min o2x prygler de scores når jeg clocker den til 1.2 ghz og især når jeg presser den op på 1.4 eller 1.5 ghz.

:-)

Men jo. SGS2 er en super lækker telefon. Det lader også til at den kommer med unlocked boot loader så med mindre den er lige så frankenstein i sin opbygning som SGS så skulle det være muligt at få nogle fede mods på.

2
29. april 2011 kl. 19:47

...primært pg.a. skærm og fordi der helt sikkert kommer en CyanogenMod version til den.

53
14. december 2011 kl. 22:39

Lad vær. GALAXY S II er noget værere lort. Den bruger strøm, men hvis du er villig til at oplade den 2 gange om dagen, så værsgo

3
29. april 2011 kl. 20:25

Alternativt kan jeg anbefale Darky's ROM.

4
29. april 2011 kl. 21:34

Har intet hørt om CM folk der skal ha SGS2 endnu. Men det kommer forhåbentlig. Men Cyanogen selv har lige købt en G2X (amerikanske udgave af optimus 2x) og arcee har CM7 klar til Optimus 2X. Men de har desværre ikke udgivet den endnu da de vil være helt færdig med at tilpasse til G2X (Den har anderledes RIL) for at undgå buggy ports.

Jeg er godt tilfreds selv om jeg lige nu må nøjes med Modaco Custom Rom mens jeg venter på CM :-)

6
29. april 2011 kl. 22:59

G2X er LG's første seriøse Android enhed, og har heller ikke fået særlig god kritik, så den holder jeg mig fra.

Det sikre, hvis man vil have CyanogenMod support, er naturligvis at holde sig til noget HTC, men jeg synes bare ikke rigtig de endnu har præsterer noget i år der matcher Samsung - de har bare en frygtelig masse modeller med nogenlunde samme indmad.

HTC Incredible S højere opløsning og bedre build kvalitet falder lidt til jorder når så Galaxy S II har super AMOLED, er super tynd og ser ud til at ville sætte standarden for CPU, GPU, RAM, batteri og storage - for markedet resten af året.

Og jeg har på fornemmelsen at hackerne vil kaste sig over Galaxy S II eftersom Google's officielle Nexus S også er fra Samsung, men jo faktisk allerede var outdated ved lanceringen, og vil være det hele næste halve år indtil Google annoncerer efterfølgeren (formeentlig produceret af Motorola).

7
30. april 2011 kl. 08:13

Tja, jeg fik lige beskeden om at min N8'er var på vej i posten. :-)

Den skal ikke sendes retur til fordel for denne, jeg var ellers helt klar på noget Android i slutningen af sidste år - men jeg synes de skal have styr på fragmenteringsproblemerne før jeg vil betragte det som en moden platform.

Med den kommende Symbian update til Nokia N8'eren ser tingene også bare endnu bedre ud, plus jeg slipper faktisk helt for at have et digital kamera med den telefon. :-)

Batteritiden er også noget andet, jeg læser at folk er i stand til at holde den gående ved alm. brug i adskillige dage - og de der bruger telefonen non-stop kan åbenbart nøjes med en opladning hver 1-2 dage. Ikke det sekund man træder ind af døren efter arbejde.

Specs på denne nye samsung er dog vilde - men batteri tid betyder meget.. For mig, i hvert fald!

9
30. april 2011 kl. 10:17

, plus jeg slipper faktisk helt for at have et digital kamera med den telefon

Jow jow. Men så skal du bare ikke regne med at kuinne tage brugbare billeder - for N8'eren finder jeg ikke særligt velegnet som fotografiapperat.

Jeg ved godt hvad specifikationerne siger om N8'erne, men af de fem jeg har haft i hånden er der ingen af dem der kommer på på siden af et digitalt kamera fra Kvickly. Jeg har faktisk haft et par stykker fra HW udviklingen i det snart hedengangne Nokia i Kbh til at undersøge sagen og de kunne ikke finde noget svar på den ringe kvalitet billeder som de trods alt var enig i at den optog.

Så mit råd er at beholde dit digitale kamera lidt enenu.

12
30. april 2011 kl. 11:30

N8 kameraet er ,helt uden sammenligning, det bedste mobiltelefon kamera jeg har haft i hænderne. Hvis du orienterer dig på nettet vil du se der er en del, der er enige med mig. Både proffer og amatører. Og som det gamle ord siger "Det bedste kamera er det du har med dig"

13
30. april 2011 kl. 16:19

BATTERILEVETID, ikke et eneste sted taler de om hvor lang tid man kan bruge denne fart djævel før man skal finde et stik at lade den i...

Ikke engang samsungs egen specifikations eller produkt side siger noget om batterileveltiden ved almindeligt brug...

Engadgets anmeldelse siger heller intet faktisk om batteribrug da telefonen ikke er "vågen" størstedelen af tiden den bliver testet.

Så ingen standby tid, ingen video back to back drain teste ingen telefontale tid... Ingen flash video playback drain test...

og når ingen siger noget om den faktiske brugs batterileveltid så er det nok fordi den er totalt mega lang... næsten.

Fino at den kan afspille 1080p DivX film men er det hardware accelereret og hvordan påvirker det baterilevetiden ?

Der er desuden ingen test af kvaliteten på hdmi out funktionen - en funktion der gang på gang i mere grundige tests har vist sig IKKE at være rigtig hd output... (1080p signal men slet ikke 1080p indhold der vises på skærmen)...

Desuden så betyder 1080p ikke så meget hvis man ikke samtidigt angiver hvilken mpeg4 profil der bruges Constrained Baseline Profile, Baseline Profile, Main Profile eller High Profile samt niveau 4.0, 4.1 eller 4.2.

http://en.wikipedia.org/wiki/H264

/Jakob

ps! check den her ud http://www.youtube.com/watch?v=rXNA6tabKNA

Push reklamer til android så du kan få reklamer fra alle dine apps, selv om du ikke bruger dem... eller som Dan Wineman skriver:

"Airpush sounds like a really good way to turn “inactive users” into active uninstallers."

15
30. april 2011 kl. 19:45

@Jakob,

Ville din verden være bedre hvis Android og Google ikke fandtes ?

Og kan du sige EN positiv ting om Android ?

16
30. april 2011 kl. 20:42

Han har vel, ligesom så mange andre, lov til at påpege problemer på en platform.

Jeg tvivler på at han er mindre kritisk over for f.eks. Apple med Deres telefon.

Mit kritikpunkt til Android er, som sagt, fragmenteringen. Indtil der er blevet luget ud, og man kan stole på at producenterne faktisk opdaterer éns telefon (sikkerhed især!), så holder jeg mig lidt på afstand. Det bliver dog helt klart Android på sigt, bryder mig ikke om Apple, og Windows Mobile 7 er lidt af en fuser i min optik. :-)

17
30. april 2011 kl. 20:59

Jeg tvivler på at han er mindre kritisk over for f.eks. Apple med Deres telefon.

Det er du nok ret ene om!

18
30. april 2011 kl. 21:26

Hvad jeg mener er, at jeg ikke synes der var noget ukorrekt i det han siger, og at han naturligvis er lige så kritisk over for alle andre producenter.

Det er jo kun det rette at gøre!

24
1. maj 2011 kl. 09:17

Bjørn, hvis du kendte bare en smule til Jakob's indlæg, ville du se at han nok er den største fanboy på V2: Han står altid klar til at forsvare af Apple og angribe Android.

For det meste har det intet med virkeligheden at gøre, men det har aldrig stoppet ham.

28
1. maj 2011 kl. 12:35

wow virkeligt solidt og fakta baseret argument der...

Drain tests viser selvfølgeligt ikke noget om almindeligt brug af en telefon, men det er derimod en effektiv måde at måle hvor energi effektiv en hvis aktivtet er ifht den mængde batteri som dimsen har.

Samtidigt vil det vise noget om Adobe har fået kodet noget der ikke er et kæmpe batteridræn og browserlag kilde.

og det er ikke svært at finde noget som er bedre på android bare fordi jeg samlet set synes at det mix af tradeoffs og features som iPhone og iOS giver er bedre for mig - easy notification log systemet.

Det er virkeligt noget som jeg håber Apple får fingeren ud af bageriet og laver bedre i iOS5 end det er i iOS4. Men jeg håber også de lære noget fra microsoft VP7 og laver en version af "extensible hubs" for den ide synes jeg bare er for go til at et marginalt OS har eneret på den.

Men hvis fx Airpush (push reklamer i notificationsystemet) får lov til at tæppe bombe produkterne (undskyld brugeren) med reklamer så tror jeg brugen af et notification log system bliver lidt mindre enkel og overskuelig men det vil tiden vise.

Flame on ;D Jakob

29
1. maj 2011 kl. 12:53

@Jakob

Du er pigesur, fordi en del gadget sites synes at Galaxy S II er bedre end iphone 4 EOD

55
14. december 2011 kl. 22:51

Samsung GALAXY S II. Er da noget shit. Lortet kan jo ikke holde strømen i mere end 5 timer uden at den biber og SKAL ha mere strøm. HOLD JER VÆK FRA SAMSUNG

34
2. maj 2011 kl. 10:03

Du er pigesur, fordi en del gadget sites synes at Galaxy S II er bedre end iphone 4 EOD

Argumentation på højt plan.

Jakob fremhæver mangler ved anmeldelserne, som gør dem mindre brugbare, til reelt at få et billed af om det er en device der skal have lov til at erstatte den man har i forvejen. At beskrive nogle hardware features (altså om GHz, antal cores osv.) er ligegyldigt for den almindelige forbruger (tror jeg, de ved ikke engang hvad der inde i den smartphone de har, og det skal de da heller ikke bekymre sig om).

Men det er sjovt at se, at Android enhederne nu begynder at løbe MHz kapløb, noget som blev dømt ligegyldigt for temmelig mange år siden på x86 fronten. Men det skal da nok sælge nogle billetter ekstra.

35
2. maj 2011 kl. 12:21

Men det er sjovt at se, at Android enhederne nu begynder at løbe MHz kapløb, noget som blev dømt ligegyldigt for temmelig mange år siden på x86 fronten.

En ARM er en ARM er en ARM. Den ene ARM kan sammenlignes direkte med den anden ARM og hvis der er tale om en 2-kernet ARM, så er den der har højeste clockfrekvens den hurtigste.

Blandt x86-kompatible og AMD64-kompatible CPU'er er der tale om kompatible designs. Der er flere implementationer. Det kan gøres forskelligt og der er ikke en central organisation der fortæller hvilke dele der skal være i kernen.

ARM bestemmer hvad der skal være i kernen og er du ikke tilfreds med det, så må du finde dig noget andet - MIPS, feks.

36
2. maj 2011 kl. 14:11

Jo men processoren er jo kun en lille del af herligheden. Grafikdelen er også væsenlig. Desuden kommer Galaxy S II jo i 2 udgaver, een med Samsung processor og en med NVIDIA processor. Selvom de begge er ARM Cortex A9 dual cores, er grafikken forskellig, (Exynos 4210 har ARM's SIMD engine: NEON).

Desuden ser det ud til, at man godt må udvidde designet på en ARM:

[i]The Cortex-A8 core used in the A4 is thought to use performance enhancements developed by chip designer Intrinsity (which was subsequently acquired by Apple)[10] in collaboration with Samsung.[11] The resulting core, dubbed "Hummingbird", is able to run at far higher clock rates than other implementations while remaining fully compatible with the Cortex-A8 design provided by ARM.[12] Other performance improvements include additional L2 cache. The same Cortex-A8 CPU core used in the A4 is also used in Samsung's S5PC110A01 SoC.[13][14][/i]Altså f.eks. tilføje ekstra cache etc. Så helt sammenlignes kan de vel næppe.

Men er der nogen som ved mere? Er ARM en specifikation, og det er så op til vendor at implementere den (i det tilfælde kan man ikke sammenligne 1GHz med 1GHZ fra 2 vendors), eller er det så kedeligt (og uden konkurrence), t selve CPU'en er fuldstændigt identisk produceret (frataget selvfølgelig produtionsprocessen: 40nm, 45nm, 65nm etc.).

37
2. maj 2011 kl. 16:32

ARM er et Britisk firma der designer SoC'er (System-on-Chip), der omfatter andet og mere end kun ALU/CPU, f.eks. FPU, GPU, DSP, memory controller, I/O broer samt en stor mængde af konkrete hardware accelerationer for Flash, Java, komprimering, kryptering osv.

ARM's designs er indelt i overordnede produkt kategorier som A5, A8, A9 osv. der alle implementerer et specifikt ARM instruktionssæt som minimum, så en ARM CPU er bestemt ikke bare en ARM CPU - de svinger meget mere i indhold end x86 CPU'er, simpelthen fordi de, i kraft af at være tiltænkt embedded devices, kan tilpasses ned til mindste detalje. Seneste instruktionssæt hedder ARMv7-A og Cortex benævnelsen bruges om designs der er forberedte til multicore.

F.eks. pillede HTC FPU og GPU ud af ARM SoC'en til deres telefoner HTC Dream og HTC Magic for at spare penge under produktion ligesom Apple har pillet diverse andre (for dem) irrelevante ting ud af deres ARM A9 SoC implementation (for at spare plads og strøm). Det er naturligvis kun dem der har deres egne produktionsfaciliteter der kan gøre dette (Samsung, Texas Instruments, Nvidia, Qualcomm, Marvell, TCMC...)

38
2. maj 2011 kl. 16:43

ARM er et Britisk firma der designer SoC'er

ARM designer CPU'er og hjælpebyggeklodser. Det er så op til de virksomheder der har licens til at implementere et ARM SoC at vælge hvilke hjælpebyggeklodser der skal være på deres SoC (især om der skal være alternativer til ARM's egne løsninger). CPU-delen kan der ikke røres ved. Det er ARM'en.

40
2. maj 2011 kl. 17:01

CPU-delen kan der ikke røres ved. Det er ARM'en.

ARM Holdings tilbyder f.eks. 58 licenser til deres populære A8 serie, så det giver ikke mening blot at snakke om ALU'en som "ARM'en".

Når man køber en IP licens så køber man ret til at bruge en given teknologi (patenter og standarder), hvorfor "CPU delen kan der ikke røres ved" efter min overbevisning, ikke rigtiggiver mening.

39
2. maj 2011 kl. 16:55

CPU-delen kan der ikke røres ved. Det er ARM'en

Ja men er det ikke kun gældende for instruktionssættet (ligesom enhver anden processor/VM)? Står det ikke implementøren (Marvell f.eks.) frit for at lave den som de vil?

AMD, Intel, Cyrix, Via laver x86 instruktionssæt kompatible processorer med flere eller færre features (byggeklodser på: Embedded GPU, MMX, SSE, 3DNow!, EM64T/AMD64, Memorycontroller osv.).

Så med mindre at alt omkring en ARM CPU'en er at "trykke" det design der er lavet af ARM, så ligner begge processor linjer da hinanden en del (altså udover RISC/CISC forskellen)?

41
2. maj 2011 kl. 17:09

Ja men er det ikke kun gældende for instruktionssættet

Nej. Det er hardwaredesignet for CPU'en som ARM laver og det skal implementeres. Det er ikke bare funktionalitet. Uanset hvilke ARM-CPU'er du tager, så vil CPU'erne være ens ned til sidste transistor.

Den x86-kompatible CPU'er skal bare kunne afvikle det samme instruktionssæt. Hvordan de gør det er op til firmaet der designer hardwaren.

Det er også derfor at effektiviteten er så svingende på x86-kompatible CPU'er, men ikke på ARM-designede CPU'er. Du kan optimere en ARM ved at anvende andre materialer og gøre tingene mindre, men det er stadig de samme ting der er at finde.

42
2. maj 2011 kl. 17:21

Tak for forklaringen Carsten

Det bringer mig så tilbage til mit oprindelige indlæg, nemlig at konkurrence clock, eller sammenligning deraf er omsonst. I og med de forskellige firma godt nok bruger amme kerne, med GPU, mængden af cache, RAM osv. Er vidt forskellig, og de er altafgørende for den Performance brugeren oplever.

Lidt som med Atom boards, de bruger godt nok samme CPU/ALU, men chipset osv. Er altafgørende for strømforbrug, performance osv.

Er du enig? En processor baseret på Cortex A9 på 1 GHz behøver ikke nødvendigvis give bedre brugeroplevet performance end en anden processor baseret på Cortex A9 på 1 GHz?

32
2. maj 2011 kl. 09:38

Du er pigesur, fordi en del gadget sites synes at Galaxy S II er bedre end iphone 4 EOD

Det er sku useriøst det der! Det virker da nærmere som om at DU er pigesur fordi vi ikke alle messer "Android, Android" i kor!

Kom nu ind i kampen - I modsætning til dig så argumentere Jakob rent faktisk!

Der er fordele og ulemper ved alle platforme, men på samme måde som Jakob så mener jeg også at iOS pt. er den platform med den bedste kombination af UI, funktioner og muligheder.

30
1. maj 2011 kl. 20:31

Wow just wow....

der var engang hvor man kunne finde på at sige bytte bytte købmand ingen byt tilbage...

Så jeg er pigesur over at nogen gadgetsites der ikke kan kende forskel mellem RAM arbejdtshukommelse og FlashRAM lagerplads har en mening om at et syntetiske benchmarks er hurtig på en dual core smart phone fra Samsung....

Selv om det nok vil være en rimelig antagelse at en helt ny dualcore ARM chip er hurtigere end en single core chip fra starten af sidste år...BREAKING NEWS !!!

Og givet vis er den hurtigere, en Xoom tablet er også hurtigere end en iPad... Men iPad 2 viste sig at ha et trick eller to oppe i ærmet... Mon ikke iPhone 5 kommer med en A5 chip...

Selv om jeg godt ved at det er svært at læse det mellem alle mine fanboi udbrud så som "Apple er bare de bedste dem kan ingen tæske - gooooOOOOO iPHONE !!!" (men tilhørende pompom rutine, it brings down the house every time), så skulle jeg mene at den overstående kritik af anmeldelserne af Galaxy S II var fakta baserede og fokuseret på nogle faktisk features ved telefonen som den faktisk har eller ikke har som anmeldelserne ikke har efterprøvet.

Hvad har du ? hr Andersen ? "pigesur" og den evigt gyldige afslutning af enhver diskussion "EOD" men hey whatever floats your boat.

/Jakob

19
1. maj 2011 kl. 00:07

og at han naturligvis er lige så kritisk over for alle andre producenter.

Kan du finde nogle indlæg der viser det ?

20
1. maj 2011 kl. 00:18

Heine, jeg fornemmer tydeligt at jeg har trådt i en myreture - og jeg prøvede med en hæftig dosis ironi at danse mig ud af farezonen.

22
1. maj 2011 kl. 00:29

Bjørn, den fangede jeg ikke :)

25
1. maj 2011 kl. 09:54

Hey, no harm done. Synes bare folk generelt skal have lov til at være kritiske. Var ikke klar over der var tale om troldefodring! ;-)

Dennis; Jeg henviser til mit svar lidt længere oppe til Heine. :-) Men tak for info!

26
1. maj 2011 kl. 10:07

@Jens: Er der tether support i dén stock Android der ligger på tlf? For jeg kunne nok godt leve uden CyanogenMod i et stykke tid (den har jo allerede fået root), hvis bare den ikke er alt for lukket og f.eks. har native tether support.

21
1. maj 2011 kl. 00:28

Nu har jeg kun haft telefonen i cirka seks timer, men jeg kan i hvert fald konstatere, at den er kvik. Alt foregår uden den mindste smule forsinkelse, og min gamle Galaxy S virker lige pludselig sløv til sammenligning.

At have brugt den rigeligt og downloadet en masse via WiFi har gjort et vist indhug i batteriet – med den slags misbrug holder den i hvert fald ikke en hel dag, men det burde nu også være ekstremt.

Skærmen imponerer også – den er tydeligvis bedre end på den gamle Galaxy S. Det havde dog ikke gjort noget med flere pixels.

Foreløbig har jeg fundet en enkelt irriterende bug: Hvis man har Applications i List mode i stedet for Grid, risikerer man at starte noget andet end ventet efter installation af nye apps. Løsningen lader til at være at skifte til Grid og tilbage til List, men der er noget rod.

Til gengæld var det svært at finde en forhandler, der var til at indgå en god handel med – efterspørgslen er simpelt hen for stor lige nu. Forhåbentlig bliver det lidt bedre i næste uge, hvor de fleste forhandlere regner med at have den på lager i større tal …

23
1. maj 2011 kl. 00:51

@Jens

Hvordan er skærmen i sollys ?

31
1. maj 2011 kl. 21:12

Hvordan er skærmen i sollys ?

Det fik jeg så lejlighed til at afprøve i dag, og det var imponerende. Omkring ved middagstid og uden en sky på himlen var der ingen problemer med at se, hvad der var på skærmen. I meget kraftig sol kom min Galaxy S af og til lidt til kort, det gælder ikke S 2.

I øvrigt lader det også til, at 2'eren i forhold til sin forgænger har fået en »antifedtfingre«-overflade, hvilket naturligvis også hjælper på tingene.

Er der tether support i dén stock Android der ligger på tlf?

Ja, både via WiFi og USB. Men der var der også på Galaxy S.

/Jens

10
30. april 2011 kl. 11:02

Dem jeg har set er jeg dybt imponeret over :-)

5
29. april 2011 kl. 22:37

Hvad får man ud af at lægge CM på en O2X?

Jeg er ret utilfreds med batterilevetiden. Den bliver opladet hver nat ligesom min gamle N95-2 gjorde. Men hvor det med Nokia'en ikke var strengt nødvendigt at oplade den dagligt (den kunne holde en hel weekend hvis jeg ikke brugte GPS), så har jeg med LG'en oplevet at jeg næsten kun er kommet hjem fra arbejde inden den er tørstig. Det lyder jo ikke ligefrem som om, det er noget der bliver bedre af at overclocke.

Kan man fortryde CM og gendanne fabriksindstillinger?