Sundhedsplatformen skaber videntab i livsvigtige databaser

15. maj 2017 kl. 09:052
Sundhedsplatformen skaber videntab i livsvigtige databaser
Illustration: REDPIXEL.PL, BigStock.
En lang række data, lige fra intensivbehandlinger til farlige fødsler, bliver ikke indført ordentligt i databaserne, der derfor ikke fungerer ordentligt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der er vil gå masser information og vigtig statistik tabt, når Sundhedsplatformen i løbet af 2017 udrulles i Region Hovedstaden.

Det viser tidligere erfaringer fra Herlev-Gentofte Hospital, der indførte systemet før de fleste andre hospitaler. Det skriver dr.dk.

På Herlev-Gentofte Hospital har de ansvarlige for de såkaldte kvalitetsdatabaser oplevet, hvordan rigtig mange data ikke bliver overført ordentligt til Landspatientregistret og kvalitetsdatabaserne.

Kvalitetsdatabaserne er ellers med til at hjælpe hospitaler og læger med at forbedre behandlingerne.

2000 fødsler mangler

Blandt andet viser den seneste årsrapport fra Dansk Kvalitetsdatabase, at der mangler 2.000 børnefødsler fra netop Herlev-Gentofte Hospital på grund af Sundhedsplatformen. Det svarer til halvdelen af fødslerne på hospitalet i perioden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»I fremtiden vil hele Region Hovedstaden og Region Sjælland være på Sundhedsplatformen, og det betyder, at cirka 40 procent af fødslerne i Danmark vil foregå på fødesteder, hvor man får data fra Sundhedsplatformen. Det vil blive et kæmpe problem for både kvalitetssikring og for forskning i fremtiden, siger Charlotte Brix Andersson, som er overlæge og formand for Dansk Kvalitetsdatabase til DR.

Fødselsdatabasen bliver blandt andet brugt til at identificere problemer ved fødslerne og derefter løse dem. For eksempel har man brugt informationer fra databasen til at sætte fokus på at mindske antallet af kvinder, som sprækker ved fødslen. Den type viden vil nu gå tabt, forklarer Charlotte Brix Andersson.

Men også andre afdelinger udviser tydelig bekymring. Dansk Blærecancer Database og Dansk Intensiv Database er også bekymrede.

»Vi kommer ikke til at få valide data fra hovedstaden i to år, og det vil medføre en risiko for, at kvaliteten i patientbehandlingen på den enkelte afdeling daler, uden man registrerer det,« siger Torsten Faber, som er overlæge og næstformand for Dansk Intensiv Database, til DR.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
16. maj 2017 kl. 07:22

......om Sundhedsplatformen i Politiken i dag - set fra medarbejderside:https://politiken.dk/debat/art5951306/Fri-os-fra-sundhedsplatform-og-offentligt-IT

Kronikken indledes med generelle betragtninger om digitaliseringsprocesser i det offentlige, men den sidste halvdel giver mange rigtigt gode brugerperspektiver - og man tager sig til hovedet, hvis det er det generelle billede, der tegnes.

Fra kronikken:"At det ikke er den gode opgaveløsning, der har førsteprioritet, fik jeg en overraskende bekræftelse på forleden dag, da jeg mødte en gammel ven, der viste sig som ansat at kende Sundhedsplatformen fra maskinrummet. Han fortalte mig, at man fra firmaets side kun har én ting i fokus, og det er, at systemet skal rulles ud til tiden, no matter what. "

1
15. maj 2017 kl. 10:39

Men på en måde godt, hvis det var for alt fremtid, vores private data var lukket inde. Hvor mindre valid data er, jo mindre forsøg på at sælge vores alle sammens sundhedsdata.

Selv om netop data til noget som dette, var et af de helt store salgsargumenter for sunhedsplatro men., Det levere de så heller ikke ? Eller er det kun externe partner i USA, som får lov at købe de data.