Sundhedsplatformen: 60.000 vejledninger omdannes til digitale standardbehandlinger

Ny strukturering af patientdata i Region H vil fx gør det langt nemmere at samle data om ét bestemt forhold, fx alt der er skrevet om lungebetændelsen, hos multisyge. Men strukturen danner også basis for nye standardbehandlinger

En af de meget omtalte forandringer, som Sundhedsplatformen medfører, er de såkaldte digitale standardbehandlinger, hvor f.eks. en behandling mod lungebetændelse med bakterier iværksættes med to klik.

Men at nå frem til standardbehandlinger kræver at rigtig mange forskellige vejledninger, som i dag ligger i PDF eller papirbaseret - analog - form, skal kondenseres til langt færre digitale.

Før implementeringen af Sundhedsplatformen gik i gang havde Region Hovedstaden og Region Sjælland tilsammen ca. 60.000 vejledninger til det kliniske område.

»Jeg tror, at alle var klar over at det var en stor opgave at omsætte de kliniske vejledninger til standardforløb. Men personligt vidste jeg ikke, at vi havde 60.000 vejledninger liggende i vores dokumenthåndteringsystem. Alene for lungebetændelse lå der mere end 50 vejledninger. Det er en stor opgave at blive enige om at samle dem til måske to standardforløb,« siger Thomas Dalsgaard Clausen, der er speciallæge i samfundsmedicin, master i sundheds-it og ansat som forretningsarkitekt og overlæge i Region Hovedstaden.

En anden udfordring som arkitekterne i standardiseringsarbejdet er stødt på er, at man i visse grene af organisationen har arbejdet med egne begreber:

»Det var en øjenåbner for os, at på laboratorieområdet har man ikke konsekvent anvendt de internationale klassifikationer for laboratorieprøver i de lokale IT-systemer. Så det har givet et ekstraarbejde for os at rydde op i det først,« siger han.

Fra rodebunke til struktur

I dag ligger der ca. 650 standardforløb for behandling i Sundhedsplatformen, som er udviklet af 300 udvalgte klinikere inden for de forskellige lægefaglige specialer.

Ambitionen er at antallet af standardforløb skal øges ved hjælp af en kontinuerlig indsats fra de såkaldte kliniske byggere, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har sat til opgaven.

Standardiseringer medfører også, at de mange kliniske data får en helt ny struktur. Populært sagt går kliniske data fra at være noteret i en stor rodebunke i en papirjournal til at være lagt med struktur i en database.

Formålet med den øvelse er at øge anvendeligheden for andre klinikere, der møder patienten senere.

»Det primære formål er at hjælpe klinikerne for i sidste ende at hjælpe patienterne. Sundhedsplatformen er ikke bare et journaliseringssystem eller tekstbehandling. Det er en database, hvor kliniske data ligger i felter. Dermed kan Sundhedsplatformen på en helt anden måde end tidligere anvendes til beslutningsstøtte, fordi lægen ikke skal søge i en lang journal uden struktur men data kan langt nemmere søges frem, fx under patientens næste kontakt med sundhedsvæsnet,« siger Thomas Dalsgaard Clausen

Et helt konkret eksempel er en patient med otte forskellige diagnoser. Her har det hidtil været en næsten uoverkommelig opgave at samle data om ét bestemt forhold, fx alt der er skrevet om lungebetændelsen eller en anden af de forskellige diagnoser. Det er nu muligt med Sundhedsplatformen.

Det bliver også langt nemmere for lægerne at sammenstykke et udskrivningsbrev eller et sammendrag af sygehistorien, den såkaldte epikrise, til den privatpraktiserende læge, når data og forløb ligger i en struktur frem for at de skal søges frem på bedste vis i en papirjournal på måske flere hundrede sider.

Dobbeltarbejde undgås

Udover at understøtte klinikken, vil strukturerede data også hjælpe mod, at man fører dobbelt dokumentation, når der indrapporteres til kliniske databaser, udformer ledelesesrapporterer, og arbejder med kvalitetssikring.

Struktureringen af patientdata kræver dog en helt ny tilgang til det at notere og validere oplysninger om patienterne fra lægernes side. Og det arbejde har vakt harme blandt mange læger i regionen. Mange synes, at Sundhedsplatformens skærmbilleder er inkonsekvente, for forskellige fra gang til gang og workflows man gentager, kan fremstå forskelligt fra gang til gang.

Thomas Dalsgaard Clausen erkender, at der stadig er udfordringer med usability i Sundhedsplatformen:

»Der er brugermæssige inkonsekvenser i systemet, nogle er tilsigtede, andre er ikke – eksempelvis kan det være ret forskelligartet hvordan skærmbilledet ser ud, når man logger ind, for valget af brugerrolle, afdeling og patient afgør, hvordan skærmbilledet ender med at se ud. Så det er altså en tilsigtet inkonsekvens som afspejler det behov man har i den givne situation,« siger han.

For nogle brugere har det også været forvirrende, at der er acceptknapper for indtastninger flere steder og det har også generet at nogle af de amerikanske betegnelser ikke er lige heldigt oversat overalt i systemet.

Investering ét sted - gevinster et andet

Helt grundlæggende kan denne nye struktur som er lagt ned over patientdata med Sundhedsplatformen godt føre til, at både sygeplejersker og læger ude i frontlinjen på hospitalerne skal bruge mere tid på indtastning og registrering for at andre – det kan enten være kliniske kolleger længere fremme i forløbet eller f.eks. forskere og kvalitetsudviklere back-office – kan høste gevinsterne.

Den forskydning mellem investering og høst af værdi tager tid at skabe accept for i organisationen:

»Det kan godt være, at nogle skal bruge mere tid end tidligere på at registrere patientdata, men det kommer andre til gode længere nede ad vejen. Omvendt er der nok en tendens til, at hvis man bliver bedt om at strukturere formularer eller information på sit specialområde, så har mange tendens til at strukturere (for) voldsomt. Der er en balance, som skal findes,« siger Thomas Dalsgaard Clausen.

Som eksempel har han kendskab til et tidligere projekt, hvor en gruppe under kardiologiskulle udarbejde struktur for EKG-data. Det endte med at fylde seks A4 sider.

»Det var skudt over målet. Man skal derfor gøre sig klart, hvem der får brug for data og til hvad, så man lægger snittet for struktur det rigtige sted,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Heisterberg

Jeg synes artiklen er velskrevet og informativ. Jeg er ikke i tvivl om, at sundhedsbehandling kan løftes fra ren unika-behandling til et vist niveau af standard - som artiklen beskriver. Det ændrer ikke det forhold, at der vil forekomme et (betydeligt) antal undtagelser, som sandsynligvis især er kombinations-situationer - dvs. flere samtidige forhold, som ikke kan puttes ind i eet standard forløb.

Når det er sagt, og med stor respekt for Henning Mølsted journalistiske indsats, så forstår jeg aligevel ikke den beskrevne helhed ?
Hvordan kan man, dvs. Thomas Dalsgaard Clausen, bruge al "taletiden" til en nørdet beskrivelse af en teknologisk ændring og IKKE bruge bare fem linier, eller fem afsnit, på at beskrive, omtale, fremhæve, at nok er teknologien, løsningen, vigtig, men accept, anvendelse, forståelse, omfavnelse, af den nye tilgang hos sundhedspersonalet, hos lægerne ?
Hvis de ikke, med deres 5-40 års erfaring kan og vil acceptere den nye tilgang, så kommer der ikke, eller kun uendeligt langsomt, til at ske ændringer.

Hvor er forståelse for dette aspekt henne ?
Ingen af Region Storkøbenhavns kilder som har været citeret på Version2 har vist den ringeste forståelse af DETTE aspekt.
Og så er systemets kvaliteter og fortrin ret ligegyldige. Det er bare teknologi.

P.S.: Jeg kender problematikken fra et helt andet område - nemlig sejlads og navigation. Alle kender vist moderne GPS'er i biler, som helt har og kan erstatte kortbøger og lignende. Burde naturligvis også kunne erstatte kørebøger og fartskrivere mv.
Helt analogt til søs, hvor elektronsike søkort og GPS (ECDIS) også kan erstatte gammeldags papirsøkort, håndbøger, parallellineal , passer, stopur og en del andet. Men der sidder stadig gamle, grå mænd, i blå uniformer, som hænger i fortiden og ikke acceptere ny teknologi (jeg anerkender, at der er (få) steder, herunder Grønland og omkring Sydpolarlandet, hvor det ikke er muligt).
Det er helt analogt - det er ikke lykkedes at "sælge" teknologien.
Og, interessant nok, så er det netop ny en diskussion om, at udformningen (ECDIS) er lavet af teknokrater (IMO), og ikke af praktikere. Systemerne er for vanskelige, og ikke "brugervenlige". Lyder det bekendt ?

  • 2
  • 0
Søren Neermark

Ideen om tidstro data er utroligt besnærende og jeg kan godt følge argumentationen. I praksis er virkeligheden dog en helt anden. Region Hovedstaden har aldrig haft en større fejlrate i sin grundregistrering til f.eks. LPR. Kvaliteten af de koder som påsættes virker som oftest tilfældige og ukomplette. Regionen har godt 180.000 LPR-fejl ved seneste offentliggørelse af dette for et par måneder siden - jeg har svært ved at se at mængden af fejl skulle være reduceret væsentligt siden da. Til sammenligning plejer der på nuværende tidspunkt af året at være under 5.000 for hele regionen. Dette på trods af en utrolig ihærdig indsats fra personalet for at rette fejlene (de bliver ved med at opstå - høj fejlrate per forløb). Jeg kan derfor slet ikke se at data skulle være blevet mere tidstro med Sundhedsplatformen?

I sin fokusering på at gøre registreringen "tidstro" har man helt glemt at kvaliteten af data er meget mere vigtige end tidstro data. Fokus har i høj grad været på "tiden", og stort set ikke på "troen" - altså at vi rent faktisk kan regne med de oplysninger som er inddateret i systemet.

Udover de mange fejl som gør at forløbene ikke kan indberettes til LPR, er der også en meget stor grad af "underkodning" af udførte behandlinger efter indførelsen af SP. Et eksempel kunne være patienter som bliver indlagt akut med mavesmerter til operation. Her vil man typisk booke operationen som en eksplorativ laparotomi (man skærer maven op) og derefter efter operationen dokumentere hvad der er foregået under selve indgrebet. Dette bookningsgrundlag bliver nu i langt højere grad det som bliver indberettet til LPR med SP, end den faktiske udførte procedure efter at man havde skåret patienten op (f.eks. fjernelse af et stykke af tarmen). Diagnosekodningen er desuden er et stort rod på mange afdelinger fordi SP har meget dårlig måde at registrere dette på. SP er en ren katastrofe for den danske registerbaserede forskning.

Og apropos forskning som nævnes som en af kvaliteterne i SP. Det er endnu ikke lykkedes nogen forskere at få noget som helst relevant data ud af SP. Systemet er så hermetisk lukket om sig selv og dens juridiske afdeling, at selv søljediagrammer på aggrererede data kun kan forlade SP som screendumps. Så det med at SP skulle fremme forskningen må være på en anden planet end den som os ude i afdelingerne oplever. I praksis har SP derimod forsinket eller forhindret en lang række forskningsaktiviteter fordi data enten ikke længere er valide, eller kan leveres i en form hvor den kan bruges til forskning eller produktionen er gået ned så inklusionen af patienter i forskningsprojekterne tager længere end forventet. SP er desuden et stort glorificeret excelark/sql database uden nogen som helst basal medfølgende dokumentation af hvor data i excelarket er kommet fra (hvor og hvordan er inddateringen lavet??), hermed bliver de data som er indsamlet i SP i mange tilfælde fuldstændig ubrugelige i forskningssammenhæng, hvor der stilles krav til at man kan oplyse hvordan data er indsamlet, og sandsynliggøre deres validitet.

I artiklen står der desuden: "Udover at understøtte klinikken, vil strukturerede data også hjælpe mod, at man fører dobbelt dokumentation, når der indrapporteres til kliniske databaser, udformer ledelesesrapporterer, og arbejder med kvalitetssikring."

Det er sikkert også derfor at regionen indtil videre har været ramt af en lang række dårlige sager om manglende styring på cancerområdet, hjerteområde mfl, da man reelt har fuldstændigt fravær af styringsdata til den daglige drift af afdelingerne, og dette endda i en region som eller har slået sig op på at skulle have en datadrevet ledelse med kongeindikatorer. Sundhedsplatformensprogrammet har på det seneste også trukket en lang række af de ledelsesrapporter der skulle understøtte klinikken tilbage, fordi de var så fejlbehæftede at man ikke kunne bruge det til noget som helst. Selv helt basale ting som opgørelser af hvor mange patienter der venter på behandling eller hvor mange patienter man har behandlet ambulant har man endnu efter halvandet år ikke været i stand til at skabe i Sundhedsplatformen på en reproducerbar måde på tværs af afdelingerne. Mange afdelinger er derfor tvunget til at sidde og håndtælle deres patienter på venteliste, og hvor mange patienter der er set/behandlet for blot at have lidt styring med hvordan det går.

Thomas Dalsgaard skriver samtidig at antallet af kliniske retningslinjer er kraftigt reduceret - men dette arbejde kunne man i praksis godt have gennemført uden at indføre Sundhedsplatformen. Og artiklen giver lidt indtrykket at man har kunnet erstatte de 60.000 dokumenter med 650 vejledninger - dette er altså langt fra tilfældet (vejledningerne var i høj grad en papirtiger som er udsprunget ikke af faglige hensyn men derimod arbejdet med den danske kvalitetsmodel). Et mere relevant spørgsmål kunne derimod være i hvor høj grad de nye "standardiserede" behandlinger rent faktisk bruges? Min erfaring er at det indenfor hovedparten af specialerne ikke bruges særligt meget fordi kvaliteten af SP-standardbehandlingerne er for dårlige og for lidt modificerbare til den konkrete kliniske situation. Dermed bruges disse funktioner kun i meget begrænset omfang. Og lige for god ordens skyld er det er altså meget sjældent at man kan udføre en behandling med kun to klik i SP (alene signeringsprocessen kræver mere end 2 klik!) og slet ikke noget som omhandler noget så svært som behandling af lungebetændelse på en ældre medicinsk patient med 8 andre diagnoser som nævnt i eksemplet.

Samtidig nævnes det at det skulle være nemmere for den udskrivende læge at danne en epikrise til den praktiserende læge. Det er meget sjovt at Thomas Dalsgaard nævner dette, for kvaliteten af epikriserne efter indførelsen af SP har netop været en af de største kritikpunkter fra de praktiserende læger (hvis de overhovedet har modtaget en sådan indenfor rimelig tid, p.g.a. af de mange forløbsfejl/manglende inddatering af diagnoser, indlæggelsesmåder mv.!).

Sundhedsplatformen kan sikkert en gang i fremtiden indfri mange af de ting som nævnes i artiklen, men det vil kræve mange års udvikling og helt andre bevillinger end dem som kan forventes at tilfalde regionerne i årerne fremover.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere