Sundhedsplatformen: Rigshospitalet forventer nedgang i aktivitet på 600 mio. kr.

12. juni 2018 kl. 05:1110
Sundhedsplatformen: Rigshospitalet forventer nedgang i aktivitet på 600 mio. kr.
Illustration: Tomas Bertelsen.
Opdateret kl. 09:43, se nedenfor. Sundhedsplatformen mindsker stadigvæk aktiviteten på danske sygehuse. Det koster penge, og Rigshospitalet kan miste flere hundrede millioner kroner i år, viser ny rapport.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Region Hovedstaden har her til morgen oplyst, at prognosen for Rigshospitalets økonomi er fejlbehæftet, hvorfor den nedenfor angivne forventede aktivitetsnedgang på 600 millioner kroner alligevel ikke er korrekt. Regionen beklager fejlen dybt. Version2 har fulgt op på sagen med en kommentar fra Region Hovedstaden, læs her. /Redaktionen.

Sundhedsplatformen sænker aktivitetsniveauet på de østdanske hospitaler, og det koster de sygehuse, der bruger systemet, dyrt.

Ifølge en prognose for resten af 2018 står Rigshospitalet alene til at miste 600 millioner såkaldte DRG-kroner på den konto i år.

»Hospitalet er fortsat udfordret ift. mindreproduktion – aktuelt viser prognosen mindreproduktion i størrelsesordenen 600 mio. DRG kr. Der arbejdes intensivt på at sikre fuld registrering af gennemført aktivitet og optimering af Sundhedsplatformen således at aktivitetsniveauet kan genoprettes,« hedder det i regionens nye økonomirapport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DRG henviser til det system, der bruges til at taksere hospitalernes arbejde, når hospitalerne skal have penge fra regionen pr. aktivitet. 40 procent af en DRG-takst udbetales, og i rede penge står Rigshospitalet derfor til at mangle 240 millioner kroner.

For nylig kunne Version2 fortælle, at hospitalerne i Region Sjælland behandler 10 procent færre patienter efter indførelsen af Sundhedsplatformen, og i hovedstaden betragtes det lavere aktivitetsniveau også som den største udfordring lige nu.

»Den primære udfordring i 2018 bliver fortsat hospitalernes aktivitet, som har været reduceret i en længere periode i kølvandet på implementering af Sundhedsplatformen. Dette har potentielt konsekvenser både i forhold til statslig finansiering, kommunal medfinansiering og indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner,« hedder det i den seneste økonomirapport.

Region: Vi skal nok nå det

Problemerne med aktivitet og afregning i sundhedsvæsenet har stået på, siden Sundhedsplatformen blev indført, og i efteråret 2017, da årets sidste økonomirapport udkom, stod regionen til at tabe 1,4 milliarder såkaldte DRG-kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det tal har regionen dog ved hjælp af hårdt arbejde med efterregistreringer fået barberet ned, og i sidste ende mistede hovedstaden 'kun' 54 millioner kroner i aktivitet og yderligere 230 millioner kroner i tabte indtægter på patienter fra andre regioner.

Der er endnu ikke lavet en prognose for Region Hovedstadens samlede DRG-regnskab for resten af 2018, men budgetchef Lars Æbeløe-Knudsen er ikke bekymret over, at alene Rigshospitalet vurderes at tabe hundredvis af millioner.

»Vores hospitaler forventer at overholde budgetterne både på kroner og ører og på aktivitet. Men selvfølgelig er der risici,« siger han til Version2.

I økonomirapporten kan man da også ganske rigtigt læse, at der p.t. forventes balance i budgetterne. Men i samme rapport står også, at den forventning hurtigt kan ændre sig.

»Det er imidlertid meget vanskeligt at vurdere aktiviteten på nuværende tidspunkt, hvorfor administrationen anbefaler, at vurderingen om balance tages med et væsentligt forbehold,« hedder det i rapporten.

Forventningerne til hospitalernes budgetter kan altså opsummeres nogenlunde på følgende måde: Rigshospitalet mangler 600 millioner DRG-kroner, hvis det fortsætter som nu. Det forventer man at rette op på. Men det er meget usikkert, om det kan lade sig gøre.

Stort oprydningsarbejde

Uanset om budgettet overholdes eller ej, er der ingen tvivl om, at Sundhedsplatformen har medført et stort arbejde med at gennemgå hospitalernes aktiviteter med en tættekam.

»Man tjekker registreringer, man tjekker fejllister, man kigger på om, der er strukturelle ting som kodemæssigt giver fejlværdier, som man så får rettet,« siger Lars Æbeløe-Knudsen og tilføjer, at den opgave trækker både på administrationsfolk, it-folk og klinisk personale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er klinikere, fordi de ved, hvad der er blevet gennemført. Og så er der backoffice hos Center for It, Medico og Telefoni, der sidder og laver de her kodninger – det er organisationen bag Sundhedsplatformen.«

Den 3. november skal arbejdsgangene for registrering af aktivitet på sygehusene ændres igen. Både Sundhedsplatformen og Landspatientregisteret, som hospitalerne indberetter aktivitet til, går nemlig i luften med nye versioner på samme tid.

Ingen af delene er færdigudviklet endnu, og det er uklart, hvordan det kommer til påvirke aktivitetsniveauet på sygehusene.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
12. juni 2018 kl. 11:06

Øhm - der er vel lighed for loven om arbejdsmiljø, uanset om man er privat eller offentlig virksomhed ??

Teoretisk set ja, men problemet er at arbejdstilsynet jo også som myndighed er blevet et profitcenter (på samme måde som politiets bonusser), således at det drejer sig om for eget ressortområde at maksimere indtjeningen, og/eller vise egen vigtighed (for dermed at tiltrække sig flere bevillinger.).

På den måde opnår vi ikke reelt at sygehusvæsnet bliver bedre, kun at vi som skatteborgere (og måske stakkels indlagte) kan være vidne til titanernes kamp om at ødelægge de værdier vi burde værne om.

En anden skræmmende historie om hvordan arbejdstilsynet primært arbejder ud fra et mål om "maksimering" er denne historie:

https://ing.dk/artikel/alvorlige-fejl-forte-dramatisk-byggekollaps-212707#comment-857428

Bemærk især de sidste to afsnit:

Arbejdstilsynet har uddelt sanktioner til de involverede virksomheder. Men flere af dem er i gang med at klage over afgørelserne – heriblandt HC & Engholt Entreprenører.

»Det kan ikke passe, at enhver virksomhed, der bevæger sig ind på en byggeplads, skal have regnet statik på alle konstruktioner. Man må kunne regne med, at andre har gjort deres arbejde – og at man ikke skal straffes, når noget går galt på grund af andres svigt,« siger Henrik Meyer Nielsen.

7
12. juni 2018 kl. 09:45

Det er vel den eneste måde vi kan få ændret DJØF udtrykkene på?

Der skal desværre nok lidt mere radikale metoder til før vi får demonteres djØFFERnes landsskadelige virke.

Og i mellemtiden kan man græmmes over at en offentlig myndighed dunker en anden offentlig institution i hovedet, så medarbejderne skræmmes væk, alt mens sundhedsvæsnet synker i grus:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/fortravlede-sygehuse-faar-paabud-stigende-overbelaegning-og-mangel-paa

6
12. juni 2018 kl. 09:38

Helt enig i at Version2 ikke kan klandres. Det var mere en opfordring til at vi alle, herunder Version2, går imod brug af udtrykket ifm. sundheds-systemet. Eller andre offentlige servicesystemer. Det er vel den eneste måde vi kan få ændret DJØF udtrykkene på?

5
12. juni 2018 kl. 09:20

Desværre er det jo sådan det er blevet, og jeg mener ikke at V2 skal klandres i denne forbindelse, men det offentliges kassetænkning, hvor man har uhyre travlt med neoliberalisering og "selskabsgørelse" af offentlige funktioner.

Som resultat af det monster man er ved at skabe, og det nedbrydning af det offentliges egentlige funktion, så er produktivitet, cost benefit, og andre buzzword fra djØFFERnes regneark jo blevet det eneste der har betydning.

Man kan også frygte lidt at dette måske har været en af bevæggrundene (ud over det absolut mere dunkle) for indførelsen af faktureringsmaskinen ved navn Sundhedsplatformen.

4
12. juni 2018 kl. 08:43

Helt enig, men desværre er det det man kalder det, også ude i afdelingerne på hospitaler. Det er økonom-sproget der anvendes på samme måde på pølsefabrikker og hospitaler. Forhåbentlig kommer vi væk fra pølsefabrikstyringen igen på et tidspunkt.

3
12. juni 2018 kl. 08:05

Når jeg læser artiklerne omkring sikkerhed, projekter og andre "lækre" ting i statsregi, kommer jeg til at tænke på hvor mange, som egentlig har tillid til noget fra Staten

2
12. juni 2018 kl. 08:03

"Produktion" passer vist meget godt i Staten : Vi er jo blot stemme- og malkekvæg...

1
12. juni 2018 kl. 07:43

En lille ikke-teknisk bemærkning. Kan vi ikke slippe for betegnelsen "produktion" når det handler om behandling af sygdomme mm.? Patienter er altså ikke en produktions-enhed. Version2 burde korrigere enhver, der anvender det udtryk ifm. sundheds-systemet.