Sundhedsplatformen presser produktionen på hovedstadens hospitaler

Kære Jesper</p>
<p>Det er utallige udfordringer i sundhedsvæsenet og det ville være skønt hvis vi kunne løse dem alle ... og gerne på en gang ... :-)

Nej, men når man på tværs af projekter kan ane noget der ligner et/eller flere underliggende anti-pattern , så nytter det jo ikke kun at dvæle ved de enkelte projekter, men så er man nødt til at træde et skridt tilbage og se på tingene i en større kontekst, og stille sig spørgsmålet, hvorfor er ligger næsten alle større projekter på eller over grænsen til at være Death March'es ? Hvorfor opnår man generelt alt for få af de forretnings mål, der er grunden til at projekterne køre overhovedet ?

Jeg mener, at et af de vigtigste underliggende 'anti-pattern', er at man har en "GroupThink" i det meste af de øverste ledelseslag, der gør at den 'faglige virkelighed', både den IT mæssige og sundhedsfaglige, ikke bliver hørt/taget alvorligt/indgår i beslutnings grundlaget .. (vi kan kun gisne om grunden). Men der er åbenlyse faktorer, faglige best practices og forhold, som der åbenlyst ikke er taget højde for.

Lad mig give et par eksempler, som er blevet diskuteret her på v2.

1. Lægernes indtastning i sundhedsplatformen. Der er jo en grund til, at der bruges diktafon. Nemlig at det er en der er tidsbesparende og fleksibel for den faggruppe, som må anses at være den mest værdiskabende på sygehusene. Så det er en mere effektiv måde, at dokumentere på, altså man må anse det at sætte læger til at taste som værende et tilbageskridt i forhold til den eksisterende løsning. Jeg har tilladt mig at linke til den her 'sales pitch' fra Nuance til at indikere forskellen mellem diktat og indtastning:https://www.nuance.com/content/dam/nuance/en_us/collateral/healthcare/demo/nc_043766.pdf

Desuden bruger man i USA, de steder hvor EPIC er implementeret, og hvor der ikke bruges en tale genkendelses løsning, tastere. Altså medarbejdere der sidder sammen med lægen og taster det ind som lægen dikterer. Jeg ved, at det var en af de ting som medarbejdere fra EPIC, undrede sig over, at man ikke havde tænkt på i Danmark.

2. Afsat tid hos personale til at 'absorbere' implementering. Jeg lavede et slag på tasken for cirka et år siden (https://www.version2.dk/comment/reply/667685/332762) på, hvor meget jeg sådan .. totalt skud i tågen.. sådan ville sige at man skulle sætte af til produktivitets nedgang ved udrulningen. Og jeg mente så på det tidspunkt af under forudsætning af at man under udrulningen havde en produktivitets nedgang per uge på 10,5,2.5 og 1% så var der slet slet ikke afsat nok midler i budgettet til at absorbere nedgangen i produktivitet. Nu forholdt det sig så sådan, har jeg senere lært, at man havde kalkuleret med en effektivitetsnedgang der hed 100%-50%-25% per uge for de første hospitaler og så lidt mindre efterfølgende. Altså et signifikant større forventet produktivitets tab. Jeg lærte så også, at man ville absorbere dette ved at udskyde ferier, fridage, uddannelse m.m. og flytte patienter fra de hospitaler, der implementerede til andre hospitaler i regionen. Og at så ville 'produktions forbedringerne' pga. sundhedsplatformen, så gøre at denne 'pukkel' hurtigt kunne afvikles. Det virkede på mig, der dagligt har hører historier om overbelægning og underbemanding som ja... en løsning, der ser godt ud langt fra virkeligheden og på salgs slidesne. Men som i virkelighedens verden.. er ja.. hul i hovedet. Vi har så set at selv den her 'big bang implementerings' model for nedgang i produktivitet slet slet ikke havde hold i virkeligheden, og man stadig ikke er oppe på samme effektivitet, som før implementeringen.

3. Implementations model Man valgte at gå med en Big Bang implementering, i stedet for en stille og rolig mere konservativ udrulning, hvor man gradvis udrullede platformen, og måske i en overgang kørte med 2 systemer sideløbende. Big Bang ser jo glimrende ud på projektplan niveau, og er simplere at forholde sig til på topledelses niveau, for sådan rent intuitivt er det jo billigere på det niveau. Intet doblet arbejde, ikke to systemer man skal betale licens til og vedligeholde. Problemet er bare at Big Bang, når der er store ændringer i f.eks. arbejdsgange procedure m.m. og når der så opstår så mange fejl som der gjorde, så er det rigtig hårdt for medarbejderne. Og på længere sigt, så er en dårlig introduktion til et nyt system.. noget der påvirke brugernes holdning til systemet i negativ retning mange år fremover. Det har også betydet at mange af de problemer man er støt på har haft en større indvirkning, end de måske ville have haft hvis man havde lavet en gradvis udrulning. Hvor man kunne have begrænset følgevirkningerne. Et af disse er f.eks. de integrations problemer man har haft med FMK. Det er ligesom sådan noget man skulle have fanget før projektet gik igang.

De ting jeg har nævnt oven for.. er ting som er blevet nævnt som bekymringer på forhånd før projektet begyndet at køre, af folk med en del erfaring i at køre sådanne projekter (både her og andre steder). Folk som ikke nødvendigvis havde nogen dyb indsigt i projektet.

Og når sådan erfarne udenforstående folk kan sige.. "Det her bliver nok et problem", så burde man internt i projektet med fuld overblik, kunne have kommet til samme konklusion, og have rejst et flag på rette niveau.

// Jesper

@Bente - ovenstående er også anmeldt for ikke at overholde debatreglerne.

Så vil du også have forstået hovedet rystelsen over, at du ikke forstod Lars spørgsmål i debatten. Nemlig at en del af kritikken, af indførsel af systemet, går på. at man har som alle mange andre steder, hvor staten har indført et system som skulle effektivisere arbejdsgangene som i SKAT og ASK. Så har man fyret de mennesker som teoretisk skulle blive til overs, når system virket, inden at systemet har vist sig at have den påståede effekt.
Når så at systemet, ikke har den påstået efekt, som ellers skulle sælge system og give besparelser til at betale for det. Så går det i GED.

Som i SKAT, ASK og måske også på hospitalsområdet på Sjælland. Hvor det for udenforstående ser ud til at man har fyret Lægesekretærerne, og lade lægerne overtage tastearbejdet.

Det kan jo også have givet en besparelser på timeforbruget og i DJØF regnskabet, men da de timer er taget fra lægerne, som i" princippet" er de eneste direkte producerende på hospitalet der giver værdi . Og da de er en begrænset ressource.

Så ligner det lidt galimatias på afstand.. Men i forhold til SKAT hvor den kun var penge, og i ASK hvor det "kun" var mennesker som var ramt af arbejdsskader. Så ser det nu ud til at, denne effektivitet nedgang i den sidste ende kan koste menneskeliv.. Når kræftpatienter ikke får den rette behandling eller bliver glemt i systemet. Derfor bliver man noget mere oprevet i en sådan debat, især når man mener at noget slet ikke har forstået pointen i historien,. Og taler med større bogstaver. Det beklager jeg.

Rodet i SKAT har jo kun kostet penge, omkring de 50 milliarder. Det er 10 gange mindre end der bliver svindel for i skattteundragelser i EU. Hvor firmaer kan slippe med en skat på 50,. kr. for hver 1.000.000,00 kr. Og nogen af dem som har godkendt de ulovligheder sider i EU kommissionen. Set i det forhold, er SKAT bare et mindre uheld.

Nej, desværre. Men nu er det jo et IT teknisk site, så det kunne være interessant at vide om det rent teknisk virker "as designed". Med andre ord, har Epic bygget det de har fået besked på (eller lovet)? Der har været nogle ting som ikke har været lavet godtnok, som f.eks. hele medicin-affæren, samt der også har været noget rod omkring blodprøver (så vidt jeg husker). Men de lader til at være løst. Men problematikken omkring læger/manglende lægesekretærer er grundet organisationsændring. Men den fylder ret meget, så man hører ikke hvordan det er gået med de xx antal applikationer (jeg mindes at have set et tal omkring 30, ud af flere hundrede) Sundhedsplatformen skulle erstatte i første omgang.

Hej Mads

Super væsentligt indspark i den generelle debat om platformen. Var det 90+ systemer den skulle afløse over tid?

Det kunne da være interessant og relevant at vide, om den del af planen eksekverer som planlagt. Har du konkret viden på det område?

Det kunne da også være spændende at høre arkitekter og projektledere, hvordan de griber en så stor transformation an ... for de er vel næppe i mål endnu?

I kontekst af HM's artikel er produktionsnedgangen dog isoleret set fortsat problematisk, hvis man ikke kompenseres. Har du en anden vinkel på den sag som vi kan blive klogere på?

//Henrik

Der fokuseres rigtig meget på de nye problemer Sundhedsplatformen har indført. Men hvad med (alle) dem den skulle løse?

Kære Jesper

Det er utallige udfordringer i sundhedsvæsenet og det ville være skønt hvis vi kunne løse dem alle ... og gerne på en gang ... :-)

Bruger vi produktionen uden Sundhedsplatformen som baseline, så er der tilsyneladende et væsentligt negativt gap både i produktion og tilfredshed, på de sygehuse der har indført platformen.

Det er vel derfor overvejende sandsynligt at antage en sammenhæng mellem platform og produktionsnedgang?

Her hvor vi i dag er forbi point-of-no-return er det interessante vel at finde ud af om der er tale om en permanent nedgang eller en lang og tung indkøring?

I tilfældet "permanent nedgang" må det vel være tæt på endnu en it-nedsmeltning? ... mens det i tilfældet "lang indkøring" mere er et spørgsmål om ikke at øge byrden yderligere, ved at reducere det generelle budget på grund af produktionsnedgangen?

//Henrik

@Henrik.

Budskabet er, at man bør ikke se et projekt, som Sundhedsplatformen som et isoleret projekt. Det er af et scope og omfang, at det bliver påvirket af og påvirker mange andre af de projekter der kører på sygehusene.

Det vi hører om i medierne er dem der råber højest, nemlig lægerne, som (efter min mening helt berettiget) råber rigtig kraftigt vagt i gevær over, at de mener at de bruger deres tid uproduktivt og derfor enten må gå på kompromis med deres faglighed, eller simpelt hen gå ned effektivitet.

For udenforstående kan det måske virke lidt af en overreaktion fra lægernes side, (hvilket også mange kommenterer på) for ja.. kunne man ikke bare have holdt det her internt og så have fået lagt et talegenkendelses modul på med tiden, og så ædt merarbejdet midlertidigt, men der er min pointe, at man skal se projektet i den sammenhæng det eksisterer. For mange .. er det her projekt den berømte dråbe.

Derfor .. og nu skal jeg passe på hvad jeg siger.. så er sundhedsplatformen ikke hovedgrunden til at mine sundhedsfaglige 'connections', sammen med mange af deres kollegaer har sagt deres job op, uden at have noget andet på hånden.

Så derfor er man, efter min mening, nødt til at se på sundhedsplatformen i en projekt portefølje kontekst, for at forstå hvad der går/gik/er galt.

Det er sådan set bare det der var min pointe. Men jeg måtte lige afslutte hurtigt fordi jeg sad og skrev på ungernes nye 'Minecraft maskine', og den ville de gerne vise frem til nogle andre af ungerne i kvarteret :)

// Jesper

Han vil nok ikke give dig diagnosen hypoconter. Mens du var der :-)

@Bente - ovenstående er også anmeldt for ikke at overholde debatreglerne.

så var det mens jeg var på vej ud af lokalet.

Men det viser sig jo noget vigtigt, og andet i vores diskussion. Ligesom med folkeskolen, som slet ikke er den samme vi gik i. Så skal man ikke basere beslutninger på egen evidens og erfaringer. Noget som sygehusledelsen ser ud til at have gjort i denne sag. Sammen med for gode middage i USA.

De har købt et system som hjælper dem med at kunne dokumentere at New PM og grønthøstermetoden er effektiv og virker. Samt et system som er god til at give data til DJØFER og Watson . Men det ser ikke ud til at øge produktiviteten,.

Igen for Prins Knud "Henrik Sørensen" Meningen er at læge skal overtager lægesekretærers arbejder, og selv taste alt ind, mens patienten er til stede. I stedet for at bruge diktafon. Så dyr fagligt personale, som der er mangel på, skal lave noget mere.

Lige en bil analogi, dem er vi jo glade for her.

Som hvis mekanikeren som laver din bil, også skal tage sig af rykker, betaling og regnskab. Samt sørge for marketing, og hjemmesider. Han er jo den som kender kunderne bedst, og kan sørge for at hjemmesiden er faktuelt rigtigt. Det lyder lige så tåbeligt som det region sjælland har gang i.

Ikke at lægerne kunne have taget en god HA, eller blive gode mekaniker. Som kirurg skal både hænder, og hovedet være i orden. Men personligt synes jeg det er lidt spildte kræfter at bruge 6-10 års videreuddannelse på tastearbejde. Vi skal jo ikke alle sammen være generalister.

@Bente

"Det kan hvis kun være den eneste forklar ud over alzheimers og demens."

Samt

"Men hvis du ikke forstår det indlæg, så har ud ikke viden og indsigt nok. Til at deltage i debatten på lige fod med os andre"

.... er anmeldt for at bryde med debatreglerne...!

@Lars - flere læger (hvis det er det der er brug for) koster flere penge, så jeg forstår ikke helt hvad du mener?

Så skal jeg svare. Du har slet ikke fulgt med i sagen. Læst eller set nogen kommentar. Det kan hvis kun være den eneste forklar ud over alzheimers og demens.

Undskyld de hårde ord. Men hvis du ikke forstår det indlæg, så har ud ikke viden og indsigt nok. Til at deltage i debatten på lige fod med os andre.

HINT: Når lægesekretærer er fyret. og systemet kræver at lægen laver det job, de før udførte til en langt laver timeløn.

@Jesper - Hvad er budskabet?

Det som er vigtigt at huske på, er jo at selve IT-projektet sundhedsplatformen jo ikke eksisterer i et vakuum. På f.eks. Nordsjællands hospital har man jo kørt hårdt på med projekter, der gennemgribende har ændret i arbejdsgange, organisation, fysiske lokationer og personale. Husk på at forventer at tage det nye Supersygehus i brug i 2020. Ud over de har man jo måtte køre i overdrive, for at absorbere de patienter som Gentofte-Herlev og Rigshospitalet ikke har kunne magte pga. produktions nedgang. Og det er jo ikke ligefrem fordi man kan stille fuld bemanding på mange afdelinger, selv om de rutinemæssigt kører med belægningsprocenter på 120%+.

Så derfor er sundhedsplatformen for mange sundhedsfaglige faggrupper bare 'endnu en' ting i en lang række af tiltag, som man ikke rigtig har tid til, men får presset ned over hovedet.

// Jesper

Derfor må ansvaret i høj grad placeres hos direktionerne og sidenhen embedsværket.

@Peter - vi er enige langt hen ad vejen. Mht. store (offentlige) IT-projekter tænker jeg dog, at vi må konstatere, at embedsværket gentagne gange har vist, at de er udfordrede og at fejlene er systemiske som også påvist i utallige rapporter fra Bonnerup-udvalget til Rigsrevisionen.

Der er i min optik derfor tale om at rammevilkårene ikke er hensigtsmæssige og netop rammevilkårene er politikernes ansvar.

Nu er det jo altid dejligt, at give andre skylden, hvad enten det så er embedsmænd eller politikere ... skal vi (it-branchen) selv tage et medansvar, så kunne det være at vi skulle blive bedre til at insistere på fagligheden i projekterne, bedre til at evaluere vores projekter metodisk før, under og efter, og bedre til at dele den viden med hinanden.

Er der nogen af jer der har andre eller bedre forslag så del gerne og lad os inspirere hinanden.

/henrik

Det har jeg nu aldrig bemærket. Hvor har du den viden fra ?

Lige den del er egen oplevelse. Jeg har altid oplevet at hvis der blev lavet notater i forbindelse med konsultationen, så var det mens jeg var på vej ud af lokalet. Aldrig undervejs. Men det er kun min egen oplevelse, så det er muligt at det foregår anderledes resten af tiden.

Det skulle dog være et faktum (det har jeg fra læger i min omgangskreds) at overleveringen, uanset hvornår i forløbet den foretages, er en fejlkilde som sundhedsplatformen forsøger at eliminere. Det formål synes jeg ofte bliver overset i debatten.

Hej Henrik,

I udgangspunktet har du ret. Det er desværre ret ofte at vælgerne ikke stemmer på de politikere der har de fornødne økonomiske kompetencer til at gennemskue om et budget er stort nok eller detaljeret nok eller om metoden til gevinstrealisering er den rette. Det er ofte nogle andre "værdier", som vælgerne har fokus på.

I sidste ende, så får vælgerne også de politikere, som de fortjener, altså dem vælgerne stemmer på. Direktionerne, embedsmændene og embedsværket er dem der står for at udarbejde de forslag (herunder budgetforslag) som vedtages af politikerne. Derfor må ansvaret i høj grad placeres hos direktionerne og sidenhen embedsværket.

Med venlig hilsen

Peter Flemming Teunissen Sjølin EnterpriseArkitekten.com

Nu kender jeg ikke Sundhedsplatformen, men problemet ved at man saetter laegerne til selv at taste, er at de faerreste behersker 10-finger-systemet, hvorved de bliver langt mindre produktive i forhold til at indtaling med diktafon. Det ville for samfundet vaere en fantastisk investering at tvinge alle offentlige ansatte paa 10-finger kursus, hvilket i praksis fint kunne klares ved e-learning. Ikke alene kan man taste lang hurtigere, man frigoerer ogsaa mentale ressourcer, saa man bedre kan taenke mens man taster, fordi man ikke spilder kognitiv baandbredde paa flytte oejnene for at lede efter tasterne.

(Jeg kan forresten anbefale gtypist til linux, de par dage jeg selv brugte paa det har vaeret den bedste investering i min karriere som udvikler.)

Det er der ikke brug for. Der er brug for flere læger til at skrive de journaler sekretærerne før har skrevet. Så vidt jeg kan forstå.

@Lars - flere læger (hvis det er det der er brug for) koster flere penge, så jeg forstår ikke helt hvad du mener?

Hvor vidt der skal flere læger til eller om det er andre ressourcer der skal til, vil jeg overlade til det faglige personale på hospitalerne. Det tænker jeg, at de har mere styr på end jeg har.

Det, der er evident og som blandt andre Rigsrevisionen har påpeget i flere rapporter er, at omstilling koster tid og penge og at man må forvente en produktivitetsnedgang mens omstillingen pågår.

Det er jo ikke på nogen måde raketvidenskab.

Griber vi i egen faglige barm, så vil enhver, der har været igennem Prince2 begynderbogen kunne begynde at regne på konsekvenserne af at ændre en kæmpe organisation på den måde, men af en eller anden grund opstår der kollektiv benægtelse jo tættere vi kommer på beslutningstagerne.

vel at mærke efter konsultationen

Når jeg selv er blevet undersøgt har min egen lægen også brugt diktafon. Men det er for længe siden, ved ham afløst af en PC skærm. Den han han så tilgengæld siden konsulteret, i stedet for mig.

Det er desværre ikke kun politikerne der skal træffe den eller de beslutninger. Det er i høj grad også direktionerne (bemærk flertallet) i regionerne.

@Peter - direktionerne skal naturligvis også med som du påpeger. Når jeg peger på politikerne, er det fordi det er dem der skal tildele budgetterne. Det kan direktionerne ikke gøre selv.

Den økonomiske ramme, der er forhandlet mellem Stat og Regioner burde indeholde en klart politisk intention, hvor politikerne bevilger kompensation til DEN FORVENTEDE produktivitetsnedgang i forbindelse med omstillingen.

De kunne så passende øremærke pengene, så vi fremover kan få reel erfaring med de følgeudgifter, der er i forbindelse med omstillingsprojekter som dette.

Vi skal ikke lade os skræmme af at den faktiske pris er høj ... det ved vi godt på forhånd ... og det nytter ikke at stikke hovedet i busken.

Transparens gør, at vi over tid kan lære og blive bedre til at vurdere de mulige konsekvenser af store projekter, før vi sætter dem igang.

/Henrik

En af ideerne med det nye system er at lægerne registrerer deres notater i real-time mens de konsulterer.

Det skulle gerne nedbringe kommunikationsfejl som der før forekom ved at lægen indtalte notaterne på en diktafon (vel at mærke efter konsultationen), og derefter blev renskrevet af en lægesekretær.

Det medfører desværre at lægerne åbenbart føler at de sidder med næsen i maskinen snarere end i patienten, men mon ikke det kan løses i stort omfang ved at justere interfacet og i øvrigt lade lægerne få lidt rutine i det?

Jeg ville i øvrigt gerne se en vurdering af systemet fordelt på ældre og yngre læger. Jeg ville gætte på at folk der er vokset op med teknologi muligvis er mere tilbøjelige til at få det nye system til at fungere godt.

Jeg synes det virker som om man blander æbler og pærer i kritikken. Klart den største kritik (som jeg har set), er at lægerne skal lave noget som der før var sekretærer til, og dermed har mindre tid til patienterne. Dette har vel intet med det nye system at gøre, men er en spareøvelse man har taget samtidig og som har store konsekvenser.

Hvis man genansatte personale til at varetage indtastning i systemet, ville vi så vidt jeg kan se komme en stor del af de nævnte problemer til livs, og jeg kan da sagtens forestille mig at omkostningen ville være begrænset da patienterne ville blive behandlet hurtigere og dermed komme tilbage i arbejde og sandsynligvis også have et mildere sygdomsforløb pga. den hurtigere behandling.

Burde hospitalerne i stedet være tildelt ekstra ressourcer til at håndtere al det merarbejde der er i forbindelse med overgangen?

Måske kunne man også begynde at ansætte topfolk som har forstand på det de arbejder med - eller bare lytter til manden på gulvet, i dette tilfælde lægerne, der alle som én klager efter hvad jeg hører.

Hej Henrik,

Det er desværre ikke kun politikerne der skal træffe den eller de beslutninger. Det er i høj grad også direktionerne (bemærk flertallet) i regionerne.

Du har i udgangspunktet helt ret i, at grønt-høster-metoden sjældent giver mere kapacitet til drift og udvikling af organisationen. Ligeledes vil jeg give dig ret i at sådan som artiklen er skrevet, at det det kan give anledning til at tænke, at Region Hovedstaden og Region Sjælland er ved at gentage fejlene fra tidligere IT-projekter i staten og anden offentligt regi.

Med venlig hilsen

Peter Flemming Teunissen Sjølin EnterpriseArkitekten.com

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over det fornuftige i valget af platform.

Læren fra EFI og andre offentlige projekter har dog været klar: Det nytter ikke at høste en mulig gevinst før den faktisk kan realiseres, hvis det overhovedet sker!

Er vi på vej til at gentage tidligere fejl? ... produktivitetsnedgangen på hospitalerne i forbindelse med indførelse af Sundhedsplatformen rammer hospitalerne i form af reduceret kompensation .... de har jo ikke produceret lige så meget som de plejer og i New Public Managements hellige navn er antallet af producerede enheder det eneste sagliggørende!

Burde hospitalerne i stedet være tildelt ekstra ressourcer til at håndtere al det merarbejde der er i forbindelse med overgangen?

Jeg kan ikke lige få øje på de ansvarlige politikere, der vil stille sig op på ølkassen og erkende at de har lært af tidligere fejl og nu vil sikre at det ikke sker igen .... denne gang er der liv og førlighed involveret, så det burde da eller kunne gi' nogle points....