Sundhedsplatformen: Oppetid tæt på 100, ingen patientskader og hurtig fejlretning

I modsætning til det billede, lægerne tegner af Sundhedsplatformen som 'en it-katastrofe under opsejling', peger Region H i en ny rapport på et system uden alvorlige hændelser og i pæn drift.

Sundhedsplatformen, som er i drift på Rigshospitalet, Herlev og Gentofte hospitaler, mestrer en oppetid på næsten 100, der løses flere fejlmeldinger, end der kommer ind, og der er ingen alvorlige hændelser med patientskader som følge af it-systemet.

Det fremgår af en ny status på patientsikkerheden i Sundhedsplatformen, som Region H har offentliggjort, og som dækker perioden ultimo januar til primo marts.

»Generelt løser programmet flere incidents, end der løbende indrapporteres. Der er p.t. 2.661 åbne sager, hvor over halvdelen af disse vedrører udfordringer med korrekt anvendelse af Sundhedsplatformen (1.422),« lyder det i rapporten.

En række sygehuslæger har ellers den senere tid i pressen højlydt kritiseret det nye it-system for bl.a. at tage fokus fra patienterne, fordi meget tid skal bruges foran skærmen. For en af Rigshospitalets erfarne karkirurger, Ulf Helgstrand, var det så grelt, at han valgte at opsige sin stilling med den begrundelse, at han nu bruger 80 pct. af tiden på at sidde med ryggen til patienten og indtaste oplysninger på en computer.

Læs også: It-system får kirurg på Riget til at udvandre: Jeg vil ikke være en stor undskyldning over for patienter

En læge og blogger har kaldet systemet en 'IT-katastrofe under opsejling' og har peget på stærkt faldende produktivitet, ulæselige udskrivningsbreve og dårlige notater som konsekvens af systemet.

Læs også: Læge og blogger: Sundhedsplatformen ligner en IT-katastrofe under opsejling

Ifølge den nye rapport fra Region H, så er der da også problemer, der skal rettes. Men billedet, der tegnes af systemets tekniske formåen, er et noget andet end det, som lægerne giver udtryk for.

Bl.a. har der været påpeget flere tilfælde af såkaldt autoseponering af medicin, hvilket betyder, at systemet simpelthen sletter ordineret medicin.

Region H erkender at disse sletninger er sket ved overflytning fra et hospital til et andet, men man er ved at undersøge, om der kan rettes op på dette forhold.

Generelt har der været problemer med integrationen til det fælles medicinkort, FMK, og derfor er der etableret et udvalg, som skal se på work flows, visninger og funktionalitet for at forenkle og forbedre netop features på medicinområdet.

Kodning til afregning volder problemer

Et relativt stort problem for de enkelte hospitalers økonomi er, at lægerne har haft lavet fejl, når de skulle indtaste koder for behandling og anden aktivitet i systemet. Koderne - i det såkaldte DRG-system - som skal sikre en afregning til hospitalet.

Før indførelsen af Sundhedsplatformen var det lægesekretærerne, der indtastede disse koder, men nu skal lægerne selv klare det, hvilket har medført en række fejl - og dermed manglende afregning til hospitalerne.

Region H bemærker også problemet med DRG-afregning:

»Det største driftsmæssige issue er fortsat kodningen – både brugernes anvendelse af kodefunktionaliteten og fejlbehæftede kontakter, som hindrer umiddelbar afregning. Programmets fokus er i øjeblikket rykket fra at understøtte oprydningen, til at foretage tekniske fejlrettelser og optimeringer i kode- og afregningsfunktionaliteten,« lyder det.

Dataoverførsel ikke automatiseret

Endelig har der også været et ønske om at automatisere overførslen af kliniske data til de ca. 100 nationale og regionale databaser.

Også her har den manuelle indtastning nemlig været ramt af kodefejl, hvilket betyder at databaserne ikke får de nødvendige data:

»Dette skyldes ikke tekniske fejl i Sundhedsplatformen, men derimod at de data (koder), som skal sendes fra Sundhedsplatformen til LPR (Landspatientregistret, red.) og videre til de kliniske databaser og registre, ikke er korrekt indtastet i Sundhedsplatformen,« lyder det i rapporten.

»Hovedudfordringen er, at det i mange tilfælde er nyt og svært for klinikerne at afgive koderne de rette steder.«

En automatisk dataintegration har dog vist sig vanskeligere end forventet.

Overordnet set har Rigshospitalet modtaget 294 utilsigtede hændelser, hvoraf de 49 relaterede sig til Sundhedsplatformen i perioden, som rapporten dækker.

I forhold til samme periode sidste år svarer det til en stigning i antallet af indrapporterede hændelser på 13 procent.

Statusrapporten udarbejdes på foranledning af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
Allan Astrup Jensen

Der er tale om forskellige uddannelser og arbejdsområder, som ikke kan fusioneres uden en masse praktiske problemer og mindsket tid til det lægelige.
Det største problem ved Sundhedsplatformen er nok, at man forudsætter at lægesekretærerne kan undværes. Hvis man ikke var nødt til at spare dem væk for at få råd til systemet, og istedet ansatte nogle flere,
så kunne lægerne fortsætte med at have fokus på patienterne istedet for sekretærarbejdet og indtastningen, og de kunne fortsat benytte diktafon, hvis dette var mest effektivt for dem.

Dan Jensen

Indenfor lægemiddelforskning bruges ofte surrogatmål, da de er nemmere at måle og typisk giver en større 'effekt'.

Problemet her er, at lægerne ønsker et system, der understøtter det lægefaglige arbejde med fokus på patient og behandling. Det er svært at måle.

I stedet måles på antallet af 'incidents', hvor det åbenbart går fremad, og oppetid og svartid i sundhedsplatformen er god - men det siger jo intet om, hvor godt systemet er til at understøtte brugerens arbejde.

Lægerne kritiserer systemets grundlæggende opbygning - og der svares igen med, at det teknisk set fungerer.

Eller som der står i artiklen

[Læger] har peget på stærkt faldende produktivitet, ulæselige udskrivningsbreve og dårlige notater

Men billedet, der tegnes af systemets tekniske formåen, er et noget andet end det, som lægerne giver udtryk for.

Gert Galster

Det kræver sådan en helt virkelighedsfjern og teknokratisk indfaldsvinkel at tale om, at et dokumentationssystem er velfungerende, og så udelukkende forholde sig til systemets helt tekniske aspekter. "Der er 100% oppetid og intet datatab" = det er et godt system.
Mere afbalancerede vurderinger ville måske forholde sig til, hvordan brugerne synes om at anvende systemet, og i hvilken grad det understøtter deres arbejde.

Et andet - lige så karakteristisk - aspekt af den teknokratiske tankegang er, at problemer skyldes brugernes fejlagtige og forkastlige opførsel. Lægerne laver fejl, personalet kan ikke finde ud af at bruge systemet, de kan ikke kode, etc.
Det er et fantastisk statement, når man nu har brugt milliarder på at lave et system, som skal understøtte brugerne i deres arbejde.
En mere balanceret tilgang til problemet kunne være, at man har begået et system, som på ringe vis understøtter brugerne i den slags arbejde, som de kender, og som desuden giver dem nye opgaver, som de hverken er bekendt med eller uddannet til.

Jesper Frimann

Det er et fantastisk statement, når man nu har brugt milliarder på at lave et system, som skal understøtte brugerne i deres arbejde.


Ja, og sjove (tragiske) er, at et af de steder, hvor din pointe giver bedst genklang er på en nyhedssite for IT-faghed.

Gert, det er jo i bund og grund det faktum, at "man" ikke har respekt for og indsigt i fagligheden i det ansvarsområde man har. Og når jeg siger man mener jeg politikerne i regionen og de folk de har ansat til at lede området.

Jeg tror nok, fra hvad jeg hører fra 'Sygeplejeske slænget' i min omgangskreds, at selve EPIC systemet sådan generelt set er et glimrende system. (De er så ikke læger!!!)

Men det var jo evident fra starten, at udrulnings planen var ... pardon my french .. hul i hovedet, bare set isoleret. På nogle hospitaler i regionen skal/kørere man ud over sundhedsplatformen også op til 2-3 andre gennemgribende projekter, som i sig selv er fuldtidsprojekter. Og oven i det skal man så lægge, at de hospitaler hvor man allerede har taget sundhedsplatformen i brug, der er man stadig ikke 'kommet sig'. Så der er ikke i samme grad ressourcer til at komme af med en patient pukkel på andre hospitaler, som man har kunne i starten af projektet.

Og jeg ved at man fra mange i regions ledelsen siger.. "Ja men personalet har jo været med.. under evalueringen og..".
Ja.. men man kan ikke forvente at en læge eller en sygeplejeske kan IT-fagligt vurdere konsekvenserne af at indføre et IT system. Det kræver.. ja.. IT-faglighed +Sundhedsfaglighed.

// Jesper

Torben Larsen

"Sundhedsplatformen: Oppetid tæt på 100, ingen patientskader og hurtig fejlretning"
Men hvor er Version2s fokus, når denne overskrift kun nævner den ene side af problematikken.
Overskriften og artiklens indhold kunne lige så godt, eller endnu bedre, fokusere på den anden side af problematikken: "brugerne oplever ikke at systemet dækker deres behov" og så uddybe og understrege den vinkel på historien.
Altså, når Version2, som den IT-indsigtsfulde, vælger at stille tingene op som de gør, så ender det som holdningsløse tidende.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017