Sundhedsplatformen: Velkendt at business cases primært skal legitimere it-indkøb

Det faste grundlag under Sundhedsplatformen med en business case, der samlet lovede op til 10,5 mia. i økonomiske gevinster, er afløst af en løsere kobling til et ganske vist højere beløb. Ingen ved, hvor det hele ender.

En af ugens store it-nyheder var, at omfanget af økonomiske gevinster, som hospitalerne i Region H skal løbe efter med Sundhedsplatformen som redskab, fremover skal besluttes år for år ved de årlige budgetlægninger. Dermed dropper regionen en 17-årig køreplan i regionens business case, der hidtil har det primære grundlag for Sundhedsplatformen.

Paradigmeskiftet i Region H's gevinstrealisering med Sundhedsplatformen blev besluttet i i Region H's IT- og Afbureaukratiseringsudvalg mandag. Helt konkret skal business casen 'ikke fremadrettet (...) bruges til konkret at styre gevinsterne i Sundhedsplatformen,' som det lyder i en pressemeddelelse fra Region H. De kvalitetsmæssige gevinster, som f.eks. øget patientsikkerhed og øget medarbejdertilfredshed, består.

Beslutningen om at droppe en relativt fast køreplan for at høste økonomiske gevinster - i form af et skema i den hidtidige business case - ændrer ikke på, at man stadig har et estimat for, hvor store økonomiske gevinster man stiler efter. Det fremgår nemlig også af møderefaratet, at gevinsterne vurderes at ligge i et interval på mellem 680 og 1.040 mio. kr. årligt, når gevinsterne er fuldt indfaset.

Det er faktisk en smule højere niveau end det, man hidtil har opereret med - det lå tidligere på op til 910 mio. kr. I alt er det maksimale niveau for de akkumulerede økonomiske gevinster nu løftet fra 10,5 mia. til 12,0 mia. kroner.

Bemærkelsesværdigt er det, at på det samme møde, som man skruer op for gevinstniveauet - ganske vist med en løsere kobling - beslutter politikerne en konklusion om, at produktionen på hospitalerne (som omtalt i går på Version2) i Region H - det er primært undersøgelser og behandlinger - går ned. I øvrigt fuldstændig som regionen blev advaret om for fem år siden; man valgte blot at afvise den advarsel.

Meget tyder på, at den aktivitetsnedgang, der er indtruffet på hospitalerne nu, er så fasttømret og uomgængelig, at man har erkendt, at en fast langsigtet køreplan for at hente økonomiske besparelser ikke er mulig. Men hvordan afdelingerne skal kunne hente større økonomiske gevinster, samtidig med at produktionen halter, henstår foreløbig i det uvisse.

Uanset at man principielt har forladt en fast tidshorisont for gevinstrealisering, har man 'en tanke' om en ramme på fem år:

»Arbejdet med at opnå gevinsterne tænkes i en ramme på fem år i anerkendelse af den betydelige omstilling af det kliniske arbejde og ledelse, som Sundhedsplatformen medfører. Der arbejdes således fra år til år med planer og budgetter,« lyder det i mødereferatet.

Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen forklarede i en pressemeddelelse, at virkeligheden har vist sig at være i modstrid med det forventede i business casen:

»Business casen var i sagens natur primært teori - bygget på en bestemt metode ved skrivebordet. Erfaringerne med Sundhedsplatformen ude på hospitalerne er derimod reelle. Jeg har tidligere sagt, at business casen var for 'lyserød' og ukonkret,« udtaler regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Så Region H slår dokumentet med målbare mål ned, men målene er de samme eller faktisk lidt forhøjede ... og man anser det hele for at være for lyserødt. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Business case - en døgnflue?

Udviklingen er set før: Det er en kendt sag, at business cases i mange tilfælde indgår som et væsentlig dokument i starten af et it-projekt og skal bruges til at legimitere en beslutning.

Kilder blandt it-konsulenter peger over for Version2 på, at det typiske billede er, at ledelsen med andre ord bare skal have opgaven med udarbejdelse af business casen overstået, så man kan tilfredsstille enten en bestyrelse, politikerne eller et projektkontor.

Når feltet med en business case har fået et flueben, så kan man komme videre med det som alle ønsker: at implementere løsningen. Business casen bliver lagt i skuffen i håb om, at ingen mere vil interessere sig for den.

I Region H er billedet ikke helt så markant, men dog tæt på: Man vil ikke fremadrettet styre efter business casen, men regionen fastholder dog, at den fortsatte gevinstrealisering »tager afsæt i business casen og det gevinstpotentiale, som business casen har anvist«.

Samtidig stopper man med at vedligeholde dokumentet, og man løsner som nævnt båndet til det faste skema med en 17-årig plan for økonomiske gevinster med en målbar opgørelse år for år

»Samlet set betyder dette, at businesscasen i sin helhed ikke længere opdateres, men fremadrettet bruges som ramme for budgetlægning og gevinstrealiseringsplaner,« skriver Region H.

Nu angiver businesscasen med andre ord »et ambitionsniveau«, men de økonomiske gevinster, som der skal løbes efter, vurderes fra år til år. Foreløbig er det for 2018 besluttet, at der »skal indkaldes forslag fra hospitalerne til realisering af gevinster, som følge af implementeringen af Sundhedsplatformen for 102 mio. kr.«.

De overordnede effektiviseringsmål indbefatter færre sengedage pr. forløb og færre ambulante besøg pr. forløb.

I første omgang er hospitalerne blevet bedt om at specificere besparelserne inden for følgende kategorier:

  • generelle små effektiviseringer som gælder alle brugere, herunder login
  • lettere sygeplejedokumentation
  • lægers selvstændige inddatering af ordinationer og bestillinger
  • nemmere adgang til MedCom-dokumentation
  • ophør af diktering

Ros skal Region H's administration og politikere have for, at udviklingen også kan ses som en erkendelse af, at Sundhedsplaformen faktisk er en udskiftning af et stykke infrastruktur, som nu skal tunes.

Udfordringen er imidlertid, at udgangspunktet for at høste pengegevinster nu er dårligere end før implementeringen. For man skal jo lige indhente det tabte inden de kan realisere gevinster for mellem 680 og 1.040 mio. kr. pr. år. Det er en klassisk fejl.

Og regionen er nok så heldig, at der nok ikke er nogle, som har lavet en baseline-måling inden go-live for Sundhedsplatfomen, så det går nok i glemmebogen.

Hurra for 26 nye mål

Som et nyt tiltag har regionen udarbejdet et katalog med 26 mål, som hospitalerne skal sigte efter i brugen af Sundhedsplatformen.

Eksempelvis er det ambitionen, at man gerne vil sende udskrivningsbrev til patientens praktiserende læge hurtigere.

»Det er vigtigt, at lægen ved, hvad der er sket med patienten på hospitalet. Sundhedsplatformen giver mulighed for at kommunikere hurtigere – bl.a. med lægen,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Også udsendelse af genoptræningsplaner og brug af Sundhedsplatformens funktioner indgår som kvalitative gevinster.

Et andet mål er protokoller for kræftpatienter. Her kan Sundhedsplatformen hjælpe læger med et godt overblik over behandlingen og en hurtig og smartere metode til at bestille og ordinere de forskellige behandlinger f.eks. kemoterapi.

De kvalitative mål er altså fastholdt og bliver også præciseret med de nye mål. Mens programmet bag Sundhedsplatformen nu i høj grad mister sin ledestjerne for økonomiske gevinster, fordi man nu har erstattet den faste køreplan for at forfølge gevinster med en, som besluttes årligt.

Derfor er konsekvensen af beslutningen, at regionen - i hvert fald ikke endnu - kan svare på, om man får de penge hjem, som blev beskrevet i business casen dateret oktober 2015. Og om man på samme måde vil iværksætte ekstra tiltag for at opnå det fulde økonomiske potentiale.

Kilder peger over for Version2 på, at der burde oprettes en stabsfunktion til programdirektøren for Sundhedsplatformen, som alene havde til funktion at sikre, at gevinsterne blev identificeret, målt og realiseret.

Sundhedsplatformen er af en sådan kompleksitet og størrelse, at det dog vil kræve en større funktion, som skulle sikre en ledelsesrapportering til både regionernes ledelse og de gevinstejere, som skal knyttes til hver enkelt gevinst.

Denne funktion skulle i første omgang fokusere på de målbare gevinster, hvor man kunne se forbedringer i processer og kvaliteten. Derefter ville man fokusere på, hvordan disse forbedringer faktisk påvirkede regnskabet. Det er ikke givet, at en proces- eller kvalitetsforbedring medfører en påvirkning af regnskabet.

En procesforbedring kræver - for at den kan påvirke regnskabet - at medarbejderen enten ikke får udbetalt løn (eller bonus) eller helt ultimativt bliver opsagt.

Region H bør ifølge fagfolkene også sikre en kultur, hvor man får lov til at vurdere forkert. Da man ikke kan spå om fremtiden, så kan man også lave fejl i form af, at forudsætninger er sat forkert.

Der er ingen, der bestrider, at der var et fornuftigt fagligt grundlag for at udskifte en digital maskinpark på op til 30 forældede systemer, som betød tunge arbejdsgange for personalet med lange svartider, besvær med at logge på, dobbeltregistrering og manglende overblik over patienternes journal.

Men kulturen bør ifølge mange fagkilder bare være sådan, at når man i det efterfølgende it-projekt med et nyt stort system mister noget på gyngerne, så skal man i den grad sikre, at karrusellerne bidrager med den nødvendige besparelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
Anne-Marie Krogsbøll

Ovenstående grundige artikel kan suppleres med denne:
http://itwatch.dk/ITNyt/Politik/article9794553.ece

Er en nærliggende konklusion, at man fra starten har ønsket Epic - og tilpasset business case m.m. til det udfald af udvælgelsesprocessen?

Det kan godt være, at det er helt normalt at betragte business casen som et spil for galleriet til fremvisning for politikerne, mens man gennemfører det projekt, man helst vil have igennem mere eller mindre uafhængigt af business casen. Det er ikke desto mindre forkasteligt.

Et projekt som Sundhedsplatformen har enorm betydning for borgerne, patienterne, og for hele sundhedsvæsnets udvikling fremover. Det koster mange millioner at udarbejde de indledende øvelser som business case m.m. Hvis konklusionen er, at de ansvarlige for processen ikke tager disse indledende arbejder, som skal give overblik over bedste valg, bedste måde at implementere på, og samlede udgifter/besparelser, alvorligt, men bare sigter mod et alibi for den beslutning, de helst vil have igennem, så er der noget alvorligt galt, og det understreger behovet for at stille ledelsen til ansvar.

Sundhedsvæsnet er ikke karrierelegeplads for ambitiøse og grådige ledere - eller det bør det i hvert fald ikke være. Hvis ikke man er indstillet på at gøre et ordentligt stykke arbejde, men er mere optaget af at løbe om hjørner med den befolkning, som man er ansat til at tjene, så skal man ud - hurtigst muligt.

Det kan ganske rigtigt være svært at spå om fremtiden - men i projekter af så kolossal betydning for så mange mennesker har man saft susme pligt til at gøre sit bedste, og i det mindste forsøge at ramme plet, ved anvendelse af egnede metoder.

Det er også for os andre langt lettere at tilgive, hvis man kan se, at der faktisk er gjort et ærligt forsøg ud fra fornuftige metoder - som så bare ikke har været helt tilstrækkelige.

At fyre det konsulenthus, som har forsøgt at levere et realistisk bud, for i stedet at hyre et, som er mere medgørligt (regionen har faktisk skrevet ind i kontrakten, at man har fuld ret til at redigere og ændre i business casen) - det er ikke at gøre sit bedste for at komme med realistiske forudsigelser - det er manipulation med borgerne.

Hvis det er sådan, det foregår, så tror da poker, at det så ofte går galt med de offentlige IT-projekter. Den kultur skal der ryddes ud i - jo før, jo bedre. Vi vil ikke være til grin.

Dave Pencroof

"Sundhedsplatformen: Velkendt at business cases primært skal legitimere it-indkøb"
Så det er legaliseret at lyve om produkters værdi og formåen !
Måske kan dem der skriver "business cases" ikke kan retsforfølges for svindel ?
Der er andre sammenhænge hvor der er talt/skrevet usandt om produktet og hvad det kan og gøre for kunden, og her er der regelmæssigt retsligt efterspil mod dem der misinformerer, men hvis det er offentligt ansatte i DK så må de bare fyres for offentligt ansatte er ikke de mest vellønnede så der er ingen mønt at komme efter !
De skal dog ikke igen have lov til at deltage i indkøbs oplæg EVER !

Louise Klint

Det bliver fremlagt allerede på tirsdag, 22. august, hvor mange medarbejdere/hvilke faggrupper, der skal fyres på hospitalerne næste år, jævnfør de 102 mio. kroners ”gevinster”, artiklen nævner:

”Regionsrådet vil på orienteringsmødet den 22. august 2017 få en gennemgang af, hvorledes hospitalerne forventer at realisere gevinsterne i budget 2018.”

Det blev lagt ud til hospitalsledelserne før sommerferien, at komme med besparelsesforslag, det fremgår af referatet fra Forretningsudvalgets møde i tirsdags, pkt. 9, afsnit 3
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Moede_i_forretningsudval...

Punkt 5, det sidste af de fokuspunkter for besparelser, artiklen nævner, hospitalsledelserne fik, hedder
”Ophør af diktering”
Netop dette, at lægerne ikke længere kan diktere til en sekretær, men selv skal tappe alt ind i SP, samt bestille prøver og tider mv. ‐ samtidig med at de tilser patienten ‐ er en af de væsentligste årsager til produktionsnedgangen på hospitalerne i Region H.
En ”gevinst”, der betyder længere ventetider på hospitalerne, fordi lægerne dermed ikke kan nå at tilse lige så mange patienter, som før SP.
Derfor må afdelinger nu holde åbent om aftenen, for at forsøge at nå, hvad de før kunne klare inden kl. 16.
(= Merudgift).

Den længere ventetid gør også, at hospitalerne har svært ved at overholde
Udrednings‐ og Behandlingsgarantien på 30 dage, der giver hver enkelt patient ret til behandling på privathospital i stedet.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor mange patienter, der takker ja til dette tilbud og således behandles på privathospital på det offentliges regning, fordi det offentlige i Region H er blevet ineffektivt efter SP.
(= Merudgift til sundhed i Region H, eller skulle vi kalde det en gevinst?)
Det skrives i de breve, man får som patient, og forvaltes fra centralt hold, Enhed for Patientvejledning, Sygehusvalg, tror jeg, måske er det nogle tal, Version 2 har adgang til?

Det hele er bekymrende og en ”gevinst”, der ikke er så mange andre finansieringsmuligheder for, end ved medarbejderfyringer.
Det synes ikke overvejende sandsynligt at regeringen skulle komme med en økonomisk hjælperedningspakke til hospitalerne næste år ‐ det er forvaltning, der hører til i Region H.

Venligst

Dave Pencroof

Privatiserede pendanter til de efterhånder omfattende håbløse offentlige tilbud, vokser og vokser i eksplosivt omfang, og kun få har råd til at bruge disse ofte velfungerende private tilbud, men det er jo bare liberalisering, og en af de yderst få langsigtede "ideer" folketinget arbejder med, gør tingene så elendige at det private tager delvist over, hvilket vil lette enorme byrder fra vores skuldre, f.eks slipper vi for at tage stilling til patientsikkerhed, persondatabrister, dokumentation til ansvarsfralæggelse, osv osv, klagerne kommer bare til at hænge i retssystemet for det får ikke ekstra ressourcer !

Spøjs egentligt ! Jeg beskrev disse "tiltag" for omkring et år siden, og fik massive mængder af thumbs down's, men her er vi så NU, kun et år efter "profetien" !
Hav en drøm af en weekend

Jesper Frimann

...men det er jo bare liberalisering...


Jeg vil så absolut ikke nødvendigvis kalde det liberalisering. Det er privatisering.

Som social liberal, er jeg så absolut for en stærk offentlige sektor og en stærk privat sektor, men jeg er også for, at der er en klar skillelinje mellem disse to.
For når du først begynder at blande offentlig og privat økonomi sammen... så er det man har kvotekonger og hemmelige handshakes og anden.. ja..

// Jesper

Jesper Frimann

Hvis business casen ikke kan bruges til noget, skal den heller ikke udarbejdes.

Det her er jo rent .. sådan håndvask.. Så mener jeg helt klart, at man som ledelse må gøre det som ledere ikke kan finde ud af i dag.

NEMLIG AT TAGE ANSVAR og sige at det er en strategisk beslutning. Strategi har som regel et element af 'leap of faith'. Hele den her sparekultur hvor enhver investering skal resultere i besparelser er går tit også ud over fagligheden og ikke mindst effektiviteten.

Det er jo netop også det vi ser her, nemlig at fordi 'diktering' er noget man gerne vil spare på.. så skal lægerne død og pine bliver mindre effektive.

Hvis man laver en business case, skal man også bruge den. Hvis man har problemer med at udforme en.. så er det nok fordi der er andre ting man heller ikke har styr på. Man forstår nok ikke sine processer, eller hvordan sammenhængen mellem økonomi og faglighed fungerer. Så må man starte der.

Problemet når man ikke gør det så ender man med, at det ikke er faglige hensyn, der dikterer de faglige beslutninger der tages.

// Jesper

Jakob Damkjær

Jeg kan fint finde flere artikler hvor hun siger at hun "tidliger har sagt at Businesscasen var for lyserød".

Men hvor er artiklerne hvor hun for 6 eller 12 måneder siger "Businesscasen er for lyserød"...

Check lige ref på den... Hun må let kunne producere referancerne til de tidligere interviews...

Desuden...
»Businesscasen var i sagens natur primært teori - bygget på en bestemt metode ved skrivebordet. Erfaringerne med Sundhedsplatformen ude på hospitalerne er derimod reelle. Jeg har tidligere sagt, at businesscasen var for ”lyserød” og ukonkret,« udtaler regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Så hvem har ansvaret for at ha valgt den metode ? for det ville jeg mene var en topleder beslutning... Så hvem tog den i bagklogskabens lys helt igennem idiotisk beslutning ?

Povl Hansen

Alle steder hvor man har lavet privatisering er det som regel blevet dyrere og dårligere

En anden stor forskel på de to er at private slipper for uduelige politikerer blander sig, ikke at det private ikke dummer sig, men det er meget nemmere at vælte en ubrugelig chef at pinden, end en folkevalgt

Louise Klint

‐ Det kan så undre, hvorfor Hæstorp stemmer for forslaget.
Hvorfor hun, sammen med et enigt Forretningsudvalg, i tirsdags stemte for fortsat at anvende businesscasen, som fundament for hospitalernes fremtidige besparelser
(”gevinstrealisering”)?!

”Gevinstrealiseringsplanerne tager afsæt i gevinsterne identificeret i
businesscasen og det gevinstpotentiale, som businesscasen har anvist.”

En business case, hun offentligt har været ude at undsige.
Underkende, som værende ”rosenrød”, ”meget positiv”, ”optimistisk” og ”i sagens natur primært teori - bygget på en bestemt metode ved skrivebordet.”
KOMPLET UREALISTISK, med andre ord.
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/businesscasen-har-tjent-sin-rolle...

Hvorfor vedtager Hæstorp og øvrige folkevalgte beslutningstagere at lade regionens hospitaler køre efter en spareplan, der tager udgangspunkt i noget urealistisk?
Et "lyserødt" "gevinstpotentiale". Noget, de godt ved, ikke kan lade sig gøre?!

Den form for ledelse ryster mig.

En spareplan, som regionens hospitaler kan/skal spare 250 mio. kroner efter i 2019:

”Det er pt. forventningen, at der i budget 2019 kan nås et samlet niveau på 250 mio. kr. som et rundt tal, men samtidig som en indikation af, at der på nuværende tidspunkt forventes yderligere og større besparelser i dette budgetår.” (Pkt. 9, afsnit 3, Gevinstrealiseringer, i mødereferatet. Link i min kommentar ovenfor, hvor afstemningsresultat også fremgår).

Louise Klint

^^
Afstemningsresultat, for en ordens skyld:
IT- og afbureaukratiseringsudvalget stemte for forslaget mandag og Forretningsudvalget, tirsdag:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 15. august 2017

Formanden satte indstillingspunkt 4 under afstemning:

For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), V (3) og Ø (2), i alt 13.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: O (2).
I alt 15.
Indstillingspunkterne 4 var herefter anbefalet”

https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Moede_i_forretningsudval...
(Under pkt. 9. ”Status for Sundhedsplatformens økonomi og implementering”,
afsnit 4 Businesscasen).

Jesper Frimann

@Louise Klint
Problemet for politikerne der sidder i regionerne er jo at de udfører et job, som egentlig ikke burde udføres af politikere.
Det arbejde de burde udføre var at lave sundhedspolitik... og det bliver sku lavet i folketinget. Og man kan ikke indkræve skatter, og får presset spareting ned over hovedet og og og.. så de er IMHO overflødige. De er lidt en lus mellem to negle.

Det job de faktisk sidder og laver er lidt en kombination af Bestyrelse og Direktions arbejde, og det er langt de fleste slet slet ikke kompetente til. Og man bør ikke blande Direktion og Bestyrelses arbejde sammen.

Så jeg føler når jeg læser de ting der foregår, at regions politikerne bliver kørt rundt i manegen af 'administrationen'. Og at administrationen lidt 'bull sh*tter' regions politikerne til 'bare at gøre som de beder om'. For politikerne har ikke tid til at sætte sig ind i det hele.
Hvis du ser på agendaen for det møde, så er der jo tusindvis af sider kompleks tekst der skal læses, og sundhedsplatformen ligger lige efter noget sexet stof, som ombygning af hillerød sygehus. Gad vide hvorfor man har gjort det ?
Efter min mening er sundhedsplatformen så vigtigt et punkt at det burde have et møde for sig selv...

Derfor er de ting som politikerne siger.. jo bare et echo af hvad administrationen siger de skal sige, så at sige. De har simpelt hen ikke skillsne, erfaringen og kompetencen til, at kunne sætte sig ind i det hele. Det kræver mange års træning i sådan noget at kunne læse de her dokumenter og se hvad der er væsentligt, når det præsenteres på den her måde.

Man burde efter min mening have en professionel bestyrelse, der kunne holde administrationen i ørerne. Og som ikke var bange for at stille folk til ansvar, og smide dem på porten, der burde smides på porten. Og så kunne man diskutere om politiker laget ikke helt skulle sløjfes eller måske bare fungere som en slags 'ejere' for at bruge en model fra det private.

Men tilbage til problematikken mht. business casen. Problemet er at administrationen fortæller politikerne at business casen faktisk holder og at besparelserne måske bliver endnu større end hidtil antaget. Det er jo lige hvad politikerne gerne vil høre. På den anden side er det sundhedsfaglige personale i oprør over at man stadig skal spare, mens effektiviteten daler og arbejdsbyrden stiger.
Så politikerne er IMHO i vildrede.. så de prøver desperat, at gyde olie på vandene.. mens at administrationen bare 'grinder' videre.

Det man skal læse, for at forstå, hvad der foregår, er bilagene.
Hvis man ser på side 392 i
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/Bilag%20til%20sag%20...

Kan man læse at business casen er opdateret. Men at opdateringen kun er en teknisk opdatering.

Der er foretaget en teknisk opdatering af gevinsterne i businesscasen. Opdateringen indebærer,at der er sket en opdatering af udgifterne, der ligger til grund for beregningen af gevinsterne. Der er ikke herudover foretaget ændringer i vurderingerne af gevinsterne eller foretaget ændringer i indfasningsperioden.
Dette betyder at gevinsterne i den oprindelige businesscase blev beregnet på baggrund af regnskabsdata fra 2011, mens beregningen i den nu opdaterede version er foretaget på regnskabsdata fra 2015.
Det betyder populært sagt, at ”kagen” som gevinster beregnes på er blevet større, men måden gevinsterne beregnes på er fastholdt uændret. Herved fås et billede af, hvad alene en opdatering af omkostningsbasen for gevinsterne betyder.

Det vil sige at man har ikke taget stilling til om de potentielle gevinster er realiserbare baseret på de sundhedsfaglige erfaringer man allerede har gjort sig. Man marcherer bare fremad i bedste DJØF stil uden, at tage stilling til fagligheden i det man beskæftiger sig med. Og man regner heller ikke effektivitetsnedgange eller manglende indtjening med i de tal man bruger.

For at sige det lige ud så kager man rundt i det, men lykkes at fedte 'den' af på konsulent firmaet ved at man ikke længere vil bruge business casen, og så lover man en helt masse til politikerne og giver så l*rten videre til de enkelte hospitals ledelser.

Om det så bare er ... stupiditet ... eller om det er bevist, tja ja.
Men det er for mig en gåde at der ikke er rullet hoveder.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Så jeg føler når jeg læser de ting der foregår, at regions politikerne bliver kørt rundt i manegen af 'administrationen'. Og at administrationen lidt 'bull sh*tter' regions politikerne til 'bare at gøre som de beder om'. For politikerne har ikke tid til at sætte sig ind i det hele.


Ja, det er også mit indtryk. og jeg får også en fornemmelse af, at regionspolitikerne er overbebyrdede, og derfor lette at køre rundt i manegen.

Det, der i så fald alligevel undrer mig, er, at man så ikke på nuværende tidspunkt - efter alle ulykkerne og alle advarslerne, og afsløringerne af, at der er fiflet med udbudsprocessen og fjernet advarsler om højrisiko, og business case-udgaveer, der er tilbageholdt, og udkast, der er forsvundet (ja, det svar har jeg fået vedr. anmodning om aktindsigt i en af versionerne) osv. osv. - er nået til den konklusion, at man ikke kan læne sig op ad direktionen. Hvorfor bliver man ved med at gå i fælden?

Det kan være mit indtryk, der er forkert - men må man ikke formode, at Sundhedsplatformen på nuværende tidspunkt burde være noget nær det vigtigste punkt på regionsrådsmedlemmernes dagsorden? Kunne man ikke på nuværende tidspunkt forlange, at man rydder dagsordenen, sætter andre projekter i bero, så vidt det kan lade sig gøre, og sætter alle sejl til mht. at få hanket op i Sundhedsplatformen?
Kunne man ikke også forlange, at regionsrådet på en eller anden måde stillede direktionen til ansvar for forløbet - at man igangsatte en egentlig uvildig undersøgelse af, hvem der har gjort hvad hvornår?

Ja - det koster. Men når man ikke gør det, ved vi jo med usvigelig sikkerhed, at historien vil gentage sig, og vi ved ikke, om der fortsat sker nøjagtigt de samme fejl og fiflerier med Sundhedsplatformen, således at denne aldrig kommer op at køre for alvor.

Jeg ville gerne vide, hvad der er udlovet af bonusser o.l. til diverse ledere og direktion. Hvor mange af disse bonusser, der er udbetalt - og for hvad? Om Epic eller andre har bidraget til parti- og kandidatkasser? I hvilken grad direktionen selv har skrevet de business-cases, som man overfor politikerne har påstået, at Oleto har stået for? Om der er tegn på, at udbudskriterierne er tilpasset til, at Epic skulle vinde udbuddet - osv. osv.

Hvad skal vi med politikere, som i den grad lader sig løbe om hjørner med? Der må være andre, der kan gøre det bedre. Det håber jeg i hvert fald. Hvis ikke råddenskaben stikker for dybt.

Mit syn på sagen præges nok i nogen grad af netop at have læst "Skjulte penge" af Carl Emil Arnfred og Chris Kjær Jessen. Så kan man godt blive lidt i tvivl om, om forklaringen "udygtighed" er tilstrækkelig dækkende - eller overhovedet relevant.

Anne-Marie Krogsbøll

... på denoffentlige.dk:
http://denoffentlige.dk/tidligere-topleder-derfor-bliver-mange-it-projek...

Særlig én passage gør indtryk:
"Politisk bør IT opgives som middel til besparelse i den offentlige sektor. Politikere på alle niveauer bør være vagtsomme og sige fra, når de bliver præsenteret for nye IT-løsninger, som lover besparelser og rationaliseringer. De bør sige fra overfor IT som middel til effektivisering, fordi det som regel dækker over en manglende faglig inddragelse i udviklingsprocesserne og kun har til formål at stikke politikerne og borgerne blår i øjnene."

Hø! Manden har ret - men hvor mange offentlige it-projekter vil nogen sinde blive til noget, hvis man hiver besparelsespotentialet (det påståede) ud af ligningen?

Men jeg håber, at regionsrådspolitikerne læser dette blogindlæg grundigt, inden de lader sig snøre til næste It-babelstårn (snøre af erhvervsklubber, partikassebidrag og direktioner, der har siddet for længe, og som har fået for gode forbindelser rundt omkring).

Louise Klint

@Jesper Frimann,
Jeg er meget enig. Tak fordi du siger det (for mig).

Jeg har læst i bilagene, da jeg kiggede dokumenterne igennem forleden.
De nye ”26 driftsmål” (=besparelsesområder) var nok det punkt, der optog mig mest, måske fordi det andet forekom mig så fiktivt(?)
(Bilag 3, side 384 i dit link).

Her er det Torben Stentoft, tidligere chef for Rigshospitalet, der er regionens rådgiver og brobygger på projektet.
Det undrede mig at se at også disse nye besparelsesmål er TEORETISK FUNDERET.

Selvom Sundhedsplatformen har været i brug i over et år nu, og er ude på alle regionens hospitaler, er driftsmålene

udarbejdet først og fremmest ud fra den viden og erfaring der lå hos medarbejderne i programorganisationen, som har konfigureret Sundhedsplatformen.”

Hvorfor? Hvorfor tage afsæt i ekstern teori, når man nu har håndgribelige erfaringer med IT‐systemet, ude på afdelingerne, efter det er implementeret på hospitalerne?
Det er jo dem, der skal anvende systemet ‐ realisere ”gevinsterne” ‐ brugerne.

Dog, det tilføjes at målene er ”dynamiske, således at de løbende revideres på baggrund af de erfaringer der indhøstes med Sundhedsplatformen.” Alle 26 mål skal være opfyldt inden for 5 år, og repræsenterer, som sagt, en minimumsbesparelse på kr. 250 mio. i 2019.
Jeg kunne dog ikke lige umiddelbart finde nogen beregninger på det…?

Louise Klint

@Anne‐Marie,

Jeg tænker også det må være ansvarspådragende.
SP har enorm indflydelse. På knapt 40.000 menneskers arbejdsliv, 2,5 mio. patienter og samfundsøkonomien. Man behøver ikke være økonom for at se, det tegner til at knække sammen næste år. Brevet fra alle Rigshospitalets klinikchefer, i sidste uge, burde være et wake‐up call, der kalder regionen til dåd.

Hen over foråret har jeg også fattet mere og mere interesse for… Incitamentsprogrammet, kunne det måske hedde.
Den bonusordning, der angiveligt eksisterer, for rettidig implementering.
Hvilket er helt legalt, og kan være et stærkt styringsredskab. Implementeringen har jo forløbet snorlige, uden hensyntagen til de (efterhånden) mange patienter, hvis liv og helbred er bragt i farezonen, primært på grund af integrationerne til FMK, Medicinkortets fejldoseringer.
Der er ikke noget i vejen med transparens.

Anne-Marie Krogsbøll

Louise:

Ja, bonus ordninger kan godt være juridisk legale - men efter min opfattelse er der en stor risiko for, at fokus flyttes fra det fagligt forsvarlige, og fra et ønske om at gøre et godt stykke arbejde, til det der udløser bonus. Man risikerer at overhøre nogle advarselssignaler, som kan komme i vejen for at få udbetalt bonus. Man berøver folk helhedssynet på det gode arbejde, og erstatter det med en forestilling om, at det er det, der udløser bonus, der er arbejdets kerneopgave - hvilket det oftest er meget langt fra at være.

For mig at se er bonus mest et redskab til at få flyttet folks fokus væk fra det, som de normalt opfatter som arbejdets kerneopgave - fordi f.eks. politikere - og dermed ledelsen - ofte mener, at besparelser og effektiviseringer er kerneopgaven. Men det kan aldrig være en kerneopgave på f.eks. et hospital - der er kerneopgaven den gode patientbehandling.

Jesper Frimann

@Louise Klint

Hvorfor? Hvorfor tage afsæt i ekstern teori, når man nu har håndgribelige erfaringer med IT‐systemet, ude på afdelingerne, efter det er implementeret på hospitalerne?
Det er jo dem, der skal anvende systemet ‐ realisere ”gevinsterne” ‐ brugerne.


Det kræver ret meget erfaring at køre sådanne store projekter. Og det kræver også en veludviklet faglig kultur i den org. der skal køre projektet.
Man skal også have respekt for den faglighed i det fagområde man beskæftiger sig med, og der skal være 'nok' faglig ekspertise til rådighed sammen med 'nok' IT-faglighed.

Hvis man er heldig kan man have folk der har begge dele.
Altså sundhedsfaglige folk, der har IT forståelse/dybere erfaring/uddannelse eller IT-folk (meget gerne IT-arkitekter) der har dybere sundhedsfaglige forståelse/erfaring/uddannelse.
Disse kan typisk hjælpe til med at bygge bro og sikre at man kommer hele vejen rundt og får alt med.

F.eks. har der været skrevet en del om f.eks. manglende adgange for sygeplejersker til at bestille medicin/blodprøver m.m. Det var f.eks. så bare ikke tilfældet i det område på det hospital, hvor min kone arbejdede. Netop fordi de 'Sundhedsplatforms' konsulenter, der var med lige hos dem til at specificere adgange m.m., forstod de sundhedsfaglige problematikken, og fordi at de sundhedsfaglige folk, som f.eks. min kone (der jo er vant til at høre om IT fra sin Mand + venner og bekendte), forstod de IT-problematikken og havde egentlig ret godt styr på deres processer. Derfor var adgange og uddelegeringer, der næsten i første hug fra starten.
Det skal så siges at de sundhedsfaglige i familien (begge ledende sygeplejersker) er ret glade for sundhedsplatformen. De føler at platformen er hurtigere, giver bedre overblik, er mere stabil og bedre integreret.
Det største problem for dem er ændringer i arbejdsprocesser og at de mere 'størknede' medarbejdere har problemer med at lære nyt. Altså hele implementerings metoden.
At så de 'forkælede læger' må løbe hurtigere... ja.. det er kun et problem når de har brug for dem ;^/

Dog, det tilføjes at målene er ”dynamiske, således at de løbende revideres på baggrund af de erfaringer der indhøstes med Sundhedsplatformen.” Alle 26 mål skal være opfyldt inden for 5 år, og repræsenterer, som sagt, en minimumsbesparelse på kr. 250 mio. i 2019.
Jeg kunne dog ikke lige umiddelbart finde nogen beregninger på det…?

De ligger i den opdaterede business case, tallene er der. Ikke at de nødvendigvis har noget som helst hold i virkeligheden.

Problemet er igen at man skal spare 2% om året. Og det er ikke mere effektiv.. eller bedre behandling eller.. nej det er at spare 2%, for det er det KPI som finansministeriet kan forstå. 'Hva Koster'ern'

Hele den her finansministeriets diktatur man har i det offentlige.
Der er ikke noget galt i at blive 2% bedre hvert år, men det kræver jo autonomi og at man selv kan få lov til at styre tingene, planlægge og sprede '2% bedre' ud over flere år, at man ikke får påduttet 'politiske fokus områder' så politikerne kan blive genvalgt etc. etc.

Jeg har selv prøvet at sidde i det private som 'teknisk ejer' af forretnings koncepter, hvor kravet var en 25% forbedring per år i forhold til forrige års baseline. Og det gik så længe jeg havde friheden og midlerne til at gøre det der skulle til for at blive 'bedre og mere effektiv', og tage måske 40% to år, så 25% det næste og så ellers -5% det sidste. Det to første år kunne jeg så bruge de 15% overskydende på investeringer og videreudvikling, netop for at kunne blive bedre. (Jeg havde en rigtig god 'forretnings ejer' på den anden side).
Men jeg fik f.eks. problemer når, jeg skulle bruge outsourcing centre, for så skulle der pludselig 14 mand til at lave 2 mands arbejde... men lad os lade IT-skandalen i Sverige ligge.......

Men jeg mener at dem vi skal holde hovedansvarlige er og bliver politikerne i borgen, det er dem der vedtager 'micromangement pakker' til sundhedsektoren, det er dem der pålægger dem besparelser .. det er dem der giver dem midler.. det er dem der.......

// Jesper

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017