Sundhedsplatformen: Kan et 40 år gammelt regelinferno overhovedet digitaliseres?
Sundhedsplatformen er det hidtil dyreste og mest prestigefyldte it- og forandringsprojekt i det danske sundhedsvæsen.
Den skal løfte sygehusene og de 44.000 ansatte i Region Hovedstaden og Region Sjælland op på et i dansk kontekst hidtil uset digitaliseringsniveau – og det hele skulle være overstået på rekordtid.
»Blot fire til seks uger efter, der blev trykket på knappen, er hospitalerne tilbage på normalt produktivitetsniveau efter et forventet kortvarigt dyk,« lød det fra administrationen.
Men efter udrulningen i Region Hovedstaden står det nu klart, at dykket bliver alt andet end ‘kortvarigt’ – og det kan koste regionerne dyrt i form af færre penge fra staten.
I forbindelse med udbuddet for fem år siden var regionerne ellers ikke tilbageholdende med udmeldingerne:
»Det forventes, at systemet bliver et af de bedste i verden,« lød det, da resultatet blev offentliggjort i november 2013.
Den valgte leverandør, amerikanske Epic, kunne da også fremvise imponerende referencer: Løsningen regnes for at være blandt verdens mest avancerede systemer inden for sundheds-it og anvendes på de ti største universitetshospitaler i USA.
Cirka 68 procent af alle sygehuse, der ligger på HIMSS niveau 7 – det højeste trin på den internationale nonprofit-baserede skala over digitaliseringsniveau – kører på Epic.
Og i alt leverer Epic løsninger til flere end 1.100 hospitaler med i alt 72 millioner patienter.
Trods genvordighederne er Region Hovedstadens vision om at tage føringen på hospitalsdigitalisering da også intakt.
Ingen bestrider, at hospitaler på Sundhedsplatformen med Epic vil løfte sig til HIMSS niveau 6.
Knap 50 hospitaler i Europa, herunder flere spanske og tyrkiske, ligger allerede på det niveau, som kræver, at arbejdet med skabeloner og data er struktureret.
Derudover har de indført digital beslutningsstøtte og mere sikker medicinordination ved brug af stregkoder på både patienter og medicin.
Ramte muren fra starten
Men fra det øjeblik i maj 2016, da første etape af Sundhedsplatformen blev sat i drift på Herlev og Gentofte hospitaler, ramte medarbejdere og patienter muren.
Hverdagen med det nye system viste sig at være så kompliceret, at regionerne nu må erkende, at det vil tage op til to år – og efter alt at dømme flere hundrede millioner kroner mere end forventet – fra det såkaldte go-live, til normalniveauet er reetableret.
Ledelsen i Region Hovedstaden løb ikke bare ind i uforudsete tekniske forhindringer, men også en storm af protester, der rejste sig fra især lægerne, heftig kritik i pressen og skærpet bevågenhed fra sundhedsminister og patientsikkerhedsmyndighederne.
De har især været bekymrede for en potentiel stigning i antallet og omfanget af fejl. Samtidig siger læger op, og lægesekretærer går ned med stress.
Andre læger og sygeplejersker har taget it-platformen til sig med stor begejstring over at komme væk fra de mere end 30 gamle systemer, som var plaget af nedbrud og krævede utallige login og -out fra forskellige delsystemer. Og en stor gruppe er nok det, man kan kalde mellemfornøjede.
Der er også flere punkter, hvorpå projektet udmærker sig. En benhård styring har gjort, at Region Hovedstadens it-afdeling har indført Sundhedsplatformen på regionens hospitaler til tiden i perioden maj 2016 til maj 2017, hvor Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler samt psykiatrien kom på.
I november er det så planen, at Region Sjællands hospitaler skal kobles op.
Region Hovedstaden bryster sig af, at it-driften har klaret sig med bravour med en meget høj oppetid. Klinikere hæfter sig dog ved, at systemet hver eller hver anden uge lukkes ned med henblik på systemvedligehold.
Organisationen bag platformen fremhæver også, at systemet allerede knap 300.000 gange har advaret sygeplejersker mod fejlmedicinering, fordi enten medicin eller patient ikke var den rigtige.
Her mener kritikerne, at systemet er så svært at bruge, at det skaber fejl i sig selv.
Ikke kun et it-projekt
En forklaring på meget af den organisatoriske modstand skal findes i, at projektet så langtfra alene er et it-projekt, men også et forandringsprojekt.
Hvor det tidligere i høj grad var lægesekretærer, der skrev lægernes dikterede notater ind i journalerne, skal lægerne i dag selv stå for en del af indskrivningen af diagnoser og behandling i it-systemet.
Det har gjort mange læger vrede, idet de mener, at varme hænder i systemet bliver til kolde, højtlønnede læger sættes til sekretærarbejde. Og at personale uddannet til effektivt og grundigt at ordne det administrative er reduceret til kontrollører af lægernes arbejde. Hvilket der nu er brug for, da lægerne ikke har den nødvendige tid til at taste rigtigt.
Men også den kulturforandring, at lægerne nu arbejder med en skærm mellem sig selv og patienterne har vakt furore med det argument, at Sundhedsplatformen hæmmer den personlige og fortrolige kontakt mellem læge og patient.
Desuden er det ambitionen, at en lang række behandlinger skal standardiseres, så eksempelvis et benbrud fremover bliver behandlet nøjagtigt ens i Slagelse og Herlev.
Kogt helt ned var dét afgørende for, at Epic vandt ordren, fordi systemet blandt byderne var langt det bedste til digitalt at understøtte klinikernes arbejde med diagnoser, beslutninger, overblik, patientforløb og journalisering.
Ude i klinikkerne fortælles der modsat om, at rigtig mange læger nu render rundt med små lommebøger som følge af it-skabte fejl i disse digitale understøttelser.
Papiret er genindført for at kunne følge op på de mest kritiske patienter – af den simple grund, at lægerne ikke stoler på systemet.
For nogle læger lugter det slet og ret af samlebånd og går imod den individuelle lægekunst, de synes, de bedriver.
Hvor meget de standardiserede forløb ender med at blive brugt, står stadig hen i det uvisse.
Andre strukturerede aktiviteter er de såkaldte ‘Best./Ord.-sæt’, der for eksempel samler blodprøvesæt i forhåndsdefinerede grupper.
De anvendes i stigende grad, men kritikere peger på, at sættene kan koste dyrt, fordi de medtager unødvendige blodprøver – og derfor løbende skal tilpasses. I den optik mødes Sundhedsplatformen de fleste steder af ret så forbeholden applaus.
Helt basalt er det alment anerkendt, at udskiftninger af fagsystemer altid, uanset i hvilken sektor, kan få ansatte op af stolene, ja, nærmest gøre dem rasende. For det forstyrrer, når man skal til at lære nye skærmbilleder, kommandoer, workflows og genvejstaster.
Og det kan nemt føles som en stopklods for det, som mange brænder for, nemlig fagligheden.
Region Hovedstaden var blevet advaret imod, at erfaringer med it-systemer i andre regioner i Danmark har vist, at produktionen på den enkelte afdeling falder ca. 10 pct. i de uger, hvor implementeringen finder sted, mens det for året samlet set typisk medfører et fald på ca. 1 procent på hospitalet.
Advarslen kom fra konsulenthuset Peak Consulting i en initiel business case.
Men Peak Consulting Group blev fravalgt til at udarbejde en egentlig business case til fordel for konsulenthuset Oleto. Konsulenthuset nævnte i sin business case – der indgik som politisk beslutningsgrundlag i udbudsprocessen – intet om produktionsnedgang, men opstillede tværtimod mulige kontante effektivitetsgevinster allerede fra år 0 i projektet.
Samlet set vurderede Oleto, at Sundhedsplatformen som følge af mere effektive arbejdsgange kan give en akkumuleret økonomisk gevinst på mellem 6,6 og 10,5 milliarder og en intern rente på mellem 17 og 26 procent.
»Investeringen er attraktiv, selv hvis kun minimum-gevinstestimaterne realiseres,« fremgår det af business casen.
Svært at tale med LPR
Men genvordighederne har ikke alene været af kulturel art. Også den tekniske tilpasning af Sundhedsplatformen til det danske sundhedsvæsen er løbet ind i voldsomme problemer. Især opkoblingen til det 41 år gamle Landspatientregister (LPR) har voldt problemer.
LPR er et nationalt register over patienter behandlet ved de danske sygehuse. Data registreres på en særegen dansk måde, som helt kort fortalt omfatter de såkaldte ‘kontakter’ på danske sygehuse.
Eksempelvis vil et årelangt forløb på et ambulatorium med mange besøg udgøre én kontakt; og hvis man med samme sygdom både er indlagt og går på ambulatorium udgør det to kontakter.
Kravet er, at hele patientforløb registreres i LPR med blandt andet henvisningsdato, henvisningsdiagnose, forløbstype, behandlende afdeling, aktionsdiagnose og kommunekode.
Men det er et yderst komplekst system med 600 valideringsregler og tusindvis af koder.
Før Sundhedsplatformen var det sekretærer, som registrerede i LPR ud fra en notits fra lægen om diagnose. Ofte blev der kodet ud fra en seddel i lommen, der viste de for den enkelte mest anvendte koder.
Med det nye it-system er det meningen, at denne kodning skal ske tidstro – altså ikke efter et forløb med en patient – ved at vælge nogle felter i en bestemt rækkefølge.
Det volder store problemer, at kravene er meget faste, for eksempel for fødselslæger og jordemødre, som ikke har samme tradition for at kode.
Situationen kompliceres yderligere af en ambition om, at aktiviteter såsom ordination af medicin automatisk skal medføre en tidstro kode i LPR.
Mange læger kan imidlertid ikke finde de rigtige koder eller skabeloner for et standardforløb, og ifølge Ingeniørens kilder hersker der kaos på området.
Tal fra Region Hovedstaden viser, at cirka 100.000 registreringer er så fejlfyldte, at de afvises af LPR, svarende til 5-6 procent af alle kontakter.
Fagfolk frygter endda, at op mod hver tredje registrering i LPR er behæftet med fejl eller mangler – mørketallet kan være altså være stort.
De sammenligner ambitionen om at erstatte det menneskelige interface – sekretærerne – med automatiseret indberetning med Skats ambition om at digitalisere 400 fordringstyper kombineret med 600 regler pr. fordring. En umulig opgave, der førte til EFI-skandalen.
For Region Hovedstaden er problemet med fejlregistreringer i LPR, at registret også danner basis for den afregning, som sker internt mellem afdelingerne og mellem staten og regionerne.
Det centrerer sig om den såkaldte statslige meraktivitetspulje, som kaster mønt af sig til regionerne, når de når et aftalt aktivitetsniveau.
Her har Region Hovedstaden som følge af faldende aktivitet grundet fejlregistrering eller egentligt fald i aktivitet – især på det ambulante område – udsigt til en manglende indtægt på 430 mio. kroner i år.
Regionen har sat ekstra ressourcer ind i et håb om at få rettet op på fejlregistreringerne.
Godt nok på bunden?
Hvad står så tilbage på bundlinjen? Langt de fleste mener, at Sundhedsplatformen er et godt it-system, som helt sikkert vil forbedre muligheden for med friske og nemt tilgængelige data at udvikle kvaliteten i sundhedsvæsnet og nedbringe antallet af medicineringsfejl.
Ikke mindst fordi der bliver sat struktur på data, så de nemmere kan genanvendes af andre læger eller f.eks. forskere.
Desuden vil brugen af standardforløb og smarte features kunne frigive meget tid, der bliver brugt på rutineopgaver.
Det er derimod mere tvivlsomt, om det er muligt at skabe et automatiseret interface mellem Sundhedsplatformen og LPR – altså at digitalisere det højt specialiserede arbejde, som sekretærerne dygtigt har udført de seneste 30 år.
Det bliver i hvert fald dyrt og kommer til at tage år, mener de fremmeste fagfolk inden for sundheds-it. Andre mener slet og ret, at det ikke kommer til at ske.
Om Sundhedsplatformen vil levere den forrentning på op til 26 procent, der blev lagt op til i beslutningsprocessen, er tvivlsomt.
Business casen, som dannede grundlag for tallet, er for længst forladt til fordel for et såkaldt gevinstrealiseringsprogram, hvor politikerne år for år i budgetforhandlingerne vil beslutte, hvilke økonomiske gevinster der skal realiseres med Sundhedsplatformen. Og altså hvilke it-sparemål der skal meldes ud til de enkelte afdelinger.
Den tre milliarder kroner store investering i Sundhedsplatformen i de to regioner vil uden tvivl kaste gevinster af sig i form af færre medicineringsfejl, forbedret grundlag for udvikling af behandlinger og mere effektive arbejdsgange. Men valget af Epics løsning var også det dyreste blandt de tre bydere i 2012.
Tilmed er der stor frygt for, at det bliver meget dyrere at implementere end planlagt. Årsagen er, at systemet ifølge mange it- og sundhedsfaglige kilder vil kræve en større tilpasning og videreudvikling end planlagt med f.eks. investering i digital talegenkendelse, forbedret detaljeringsgrad, smallere ‘kasser’ i forhold til patienttyper med workflows og digital understøttelse.
Om målene med øget kvalitet og sikkerhed kunne være nået billigere – eksempelvis ved at vælge et billigere system fra de konkurrerende bydere eller fra danske Systematic, som Region Midtjylland baserer sig på, vil vi aldrig få svar på.
Og det står helt fast, at en drøm om, at Epic også skulle dække en del af Vestdanmark, mens Systematic kunne beholde Midtjylland, er helt knust. For nylig besluttede Region Syddanmark nemlig at sige nej tak til Epic i prækvalifikationen.
Denne artikel stammer fra avisen Ingeniøren, fredag, dog på tryk udgivet i en forkortet udgave.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
