Sundhedsplatformen giver længere ventetid for patienter i 1½-2 år - mod forventet 8 uger

Både patienter og økonomi er ramt af implementeringen af Sundhedsplatformen, men direktøren for Region Hovedstaden forventer, at hospitalerne hen mod slutningen af 2017 og i 2018 vil være oppe på normalt niveau igen.

Indførelsen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden forsinker diagnosticering og behandling af patienterne - produktionen - med øget ventetid for patienterne i en langt længere periode end forventet. Især er ambulatorierne ramt.

Hvor den forventede nedgang i produktionen forud for, at man trykkede på startknappen til Sundhedsplatformen, lød på fire-otte uger omkring det såkaldte go-live-tidspunkt, melder regionsdirektør Hjalte Aaberg nu, at nedgangen har varet ved »siden de enkelte hospitaler gik på Sundhedsplatformen«.

For Herlev og Gentofte Hospital, der kom på i maj sidste år, er der dermed tale om knap halvandet års nedgang. Og en forbedring af situationen har relativt lange udsigter:

»Det er Region Hovedstadens forventning, at aktivitetsniveauet i løbet af resten af 2017 og især i 2018 vil nærme sig normalt niveau,« siger Hjalte Aaberg.

Læs også: Rigsrevisionen er i gang med at undersøge Sundhedsplatformen

Manglende indtægt på 430 millioner kroner

Direktøren erkender, at det giver længere ventetid for visse patienter. Det er dog ikke afklaret hvilke:

»I hospitalsafdelingernes daglige planlægning og prioritering vil alvorlige sygdomme blive prioriteret over mindre alvorlige. Det er forventeligt – med et lavere aktivitetsniveau – at ventetiden for mindre alvorlige sygdomme vil blive øget. Region Hovedstaden ligger ikke aktuelt inde med data om, for hvilke mindre alvorlige sygdomsgrupper ventetiden er blevet længere,« lyder det fra regionsdirektøren.

Aktivitetstallene for syv hospitaler i Region Hovedstaden, som Version2 har fået aktindsigt i, viser, at nedgangen i ambulante behandlingsdage er lille: 2,3 procent for Herlev og Gentofte Hospital, der som de første kom på Sundhedsplatformen i perioden 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017.

Også i forhold til indlæggelser er aktiviteten generelt faldet. På Rigshospitalet, som kom på i starten af november sidste år, har man oplevet en nedgang i indlæggelser på 14,4 procent fra 1. kvartal 2016 til sammme kvartal i år.

Omvendt har Herlev og Gentofte Hospital haft flere indlæggelser.

Hjalte Aaberg oplyser, at aktivitetsnedgangen ud over at gå ud over patienterne også rammer pengepungen.

»Vi har ikke et endeligt overblik over det endnu, fordi vi stadig er i gang med at efterregistrere og efterindberette. Der er imidlertid en væsentlig risiko for, at vi ikke når fuld finansiering fra den statslige meraktivitetspulje. I værste fald betyder det en manglende indtægt på 430 millioner kroner,« lyder det fra Hjalte Aaberg.

Læs også: Region Syds vurdering af Sundhedsplatformen: ‘Dårlig’ til ‘særdeles dårlig’

Han tilføjer, at når Region Sjællands sygehuse i løbet af resten af 2017 også er kommet på Sundhedsplatformen, vil der være øgede kræfter til rådighed til udvikling af Sundhedsplatformen og dermed også til øget uddannelse, smidiggørelse af arbejdsgange forbundet med brugen med videre.

Opnormering i stedet for nedgang i produktion

På karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet fortæller klinikchef Henrik Sillesen, at det er lykkedes at komme op på normal hastighed i deres ambulatorium, fordi de ved implementeringen af Sundhedsplatformen øgede bemandingen.

Nu er der både en læge og en sygeplejerske på alle stuer, hvor der førhen på nogle af stuerne kun var en læge.

De planlagde oprindeligt efter, at der ville være en periode på tre måneder med nedsat aktivitet.

»Vi er først kommet op på den normale aktivitet her til sommer. Det vil sige 8-9 måneder efter, at vi begyndte,« siger han.

Et regneark på 30.000 sider

Lægesekretær, tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant ved gastroenheden på Herlev og Gentofte Hospital, Majbritt Falsing, fortæller, at Sundhedsplatformen er et enormt indviklet system.

»Der er helt klart blevet mere arbejde i ambulatorierne efter Sundhedsplatformens tilkomst,« fortæller hun.

Særligt fordi det er så kompliceret et system.

»Jeg kalder det et regneark på 30.000 sider, for det er det, man føler, man sidder med. Og det ene regneark er afhængigt af det andet regneark, men det er meget svært at gennemskue, når man sidder med så mange regneark oven i hinanden.«

Og begynder én først at skrive noget i det ene af regnearkene, er det uoverskueligt, hvad det har af konsekvenser for de andres flader.

»Det har tråde til nogle af de andre regneark, men man ved ikke lige præcis, hvad det er for nogle regneark, det har tråde til. Eller hvad det kommer til at betyde. Vi sidder nemlig med nogle forskellige flader: Lægen sidder med én flade, sygeplejersken med en anden og lægesekretæren med en tredje.«

Det betyder, at hvis nogen ændrer noget på en flade, kan de ikke regne ud, hvordan det påvirker de andres flader.

»Det er meget svært at gennemskue. Lige nu virker det meget som en stor rodebutik,« siger hun.

Læs også: Region H-direktør bag Sundhedsplatformen: »Folk må tro, vi er bindegale«

Flere ansættes til at gøre Sundhedsplatformen brugervenlig

Regionen har sat ind for at afhjælpe situationen. Et pilotprojekt med 11 såkaldte kliniske byggere på Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet har løbende arbejdet på at gøre Sundhedsplatformen mere brugervenlig.

Kliniske byggere er sundhedsfagfolk, der tilpasser platformen til brugernes behov, f.eks. de såkaldte best./ord-sæt, der gør det muligt med få klik at ordinere medicin eller behandling til patienterne.

Nu udvides ordningen ifølge Region H frem til slutningen af 2017, så hospitaler i de to regioner tilsammen får omkring 50 kliniske byggere.

De kliniske byggere er primært læger og sygeplejersker, der er uddannet i at opsætte udvalgte typer klinisk/administrativt indhold i Sundhedsplatformen.

Deres viden om det medicinsk-faglige område og de lokale forhold gør, at de hurtigt kan tilpasse Sundhedsplatformen til specialet og til de konkrete, lokale behov – med stor effekt for brugerne, oplyser Region H.

Læs stor analyse af projektet med Sundhedsplatformen i morgen i avisen Ingeniøren samt her på Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Fin artikel.

I går havde Politiken et debatindlæg fra en læge, som også har en vis IT-baggrund. Hans konklusion: Titanic!
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6130438/Det-er-en-d%C3%B8dssej...
(ser ikke ud til at kræve abb.)

"Manglende indtægt på 430 millioner kroner"
Jeg synes, det for et par måneder siden blev hævdet, at risikoen for dette store økonomiske tab var overstået. Husker jeg forkert (absolut en mulighed)? Hvis ikke - hvad er der så sket af uventede forværrelser i situationen siden?

Anne-Marie Krogsbøll

Nå - det var så alligevel abb.-belagt, så her kommer et par udpluk:

"Med en udgift på ca. 4 milliarder indtil nu er Sundhedsplatformen danmarkshistoriens største it-skandale; udgiften stiger, jo længere fejlkøbet forsøges repareret! Den kan ikke reddes, ej heller i 2020 eller 2030. Glem det! "
"Da Sundhedsplatformens e-mailsystem er besværligt, kører vi dobbelt kalender og e-mail-system og bruger Outlook ved siden af. Dybt godnat og besværligt og datasikkerhedsmæssigt problematisk.
Samarbejdet imellem det gamle system og moderne databaser uden for Sundhedsplatformen er svært dysfunktionelt, idet de ikke taler samme sprog. Derfor er samarbejdet med Fælles Medicinkort (FMK) besværligt og potentielt livsfarligt. Der er sket og vil ske tusindvis af fejl. Patienter bliver tabt i overgange imellem afdelinger, fordi det er så komplekst og besværligt."

Og konklusionen:
"Hvor mange lig, fejlmedicineringer og længere ventelister skal der til? Og nej, Sundhedsplatformen bliver ikke meget bedre, om så der bliver brugt yderligere adskillige 100 millioner på udbedring af fejl og mangler i årevis. ’Titanic’ kan ikke reddes."

Og det er ikke en IT-novice, der konkluderer:
"Jeg har i en forskerkarriere lært fem computersprog, og da jeg læste lidt datalogi og matematik på universitetet, lavede jeg mit eget programmeringssprog, Tine.
Jeg havde syv pc’er, fordi jeg blev nødt til at arbejde på tre pc-platforme (Linux, Windows og Mac) både hjemme og på arbejde. Det har faktisk været en spøjs hobby for mig at sætte mig ind i nye it-systemer."

Povl Hansen

“For Herlev og Gentofte Hospitaler, der kom på i maj sidste år, er der dermed tale om knap halvandet års nedgang. Og en forbedring af situationen har relativt lange udsigter:”

Gad vide om Region Sjælland, stadig vil ud og Cruise med Titanic, efter det er blevet ramt at isbjerget ?

Bjarne Nielsen

Han tilføjer, at når Region Sjællands sygehuse i løbet af resten af 2017 også er kommet på Sundhedsplatformen, vil der være øgede kræfter til rådighed til udvikling af Sundhedsplatformen og dermed også til øget uddannelse, smidiggørelse af arbejdsgange forbundet med brugen med videre.

Lyder det ikke som om, at man håber på at kunne holde næsen oven vande, ved at trække den anden region med ned i sumpen?

Mogens Rasmussen

Der må sidde nogen i både regionen og i leverandørens firma med meget røde øre.
Man bestiller ikke sådan et system, før sandsynligheden er afklaret, om systemet overhovedet virker efter hensigten.
Denne sundhedsplatform er at sammenligne med bageren, der bestilte en rugbrødsskiveskæremaskine for at rationalisere og får en maskine, der kun kan skære en skive ad gangen! Sikken en leverandør, vil alle sige,- men her lapper man hele tiden videre på en dødsejler. Forstå det hvo kan.

Kenn Nielsen

Der må sidde nogen i både regionen og i leverandørens firma med meget røde øre.


Ja, og røde ører er kendetegnet for en ny klan.
Og dérfor er røde ører ikke længere noget at være flov over.
Nu er det blot et mærke man bærer med stolthed, da det er et bevis på man kæmper for klanens fremgang og udvidelse.
Og selvom farveintensiteten aftager mod toppen af klanen, betyder dét ikke at klanlederne er utilfredse med sin hær af rødørede håndlangere.

Ja, - jeg véd det godt; dét ville være en 'syg' kultur.

Godt man ikke kan se ligheder i den offentlige administration.....

K
Tilsæt selv satire- og sarkasme-tags efter behov.

Jan Heisterberg

Det bliver spændende, som en gyser, at læse artiklen fredag.

Men husk lige, midt i den selvretfærdige hævntørst, krydret med bedre-viden, at der er altså ingen vej tilbage ! Der kun een vej: frem !
Alle de afholdte omkostninger er Sunk Cost - der er intet at gøre (gælder både penge, medarbejderfrustrationer og især patient-omkostning (ikke-behandling).

Derfor burde mantraet være: hvor kan der, med størst udbytte, sættes ind for at opnå forbedringer.
Artiklen omtaler "11 kliniske byggere" - ja, men dog ?
Hvorfor ikke 111 istedet ? Og hvorfor først nu ? hvorfor ikke i juli 2016 ?
Jeg ved godt at man ikke altid kan opnå gevinst proportional med indsatsen - men 11 personer til at initiere forbedringer ?

Det kan godt være EPIC ikke er det bedste system, det kan godt være implementeringen (udruldningen) kunne have været bedre, men hvorfor er der ikke reageret masivt på frustrationer og rapportering fra de første TO hospitaler - så skaden kunne begrænses ?

Nu ser vi artiklen i morgen - og ikke mindst resultaterne i Region Sjælland om 1½ måned. Fortsætter gyseren eller ????

P.S.: Til de som siger: stop nu: husk lige, at det betyder et NYT projekt med andre startvanskeligheder OG en mindst to-årig afventning. Det kan ikke ske til Jul (altså 2017).

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, hvis EPIC kan reddes (også hvad gælder datasikkerheden), så ville det være dumt ikke at redde møget.

Men hvad nu, hvis Sten Oyre faktisk har ret i sine påstande i debatindlægget i Politiken? Hvad hvis Splatformen aldrig vil komme til at fungere tilfredsstillende, uanset hvor meget man poster i den? Skal man så alligevel - blot fordi man ikke vil se den enorme fiasko og det kæmpe økonomiske tab i øjnene - blive ved at poste endnu flere spildte kroner i den - måske til fare for både patienters og personales helbred, og blive ved med at forsøge at balancere over en afgrund med en elefant på ryggen, som billedet viser?

Jeg har ikke forudsætninger for at vurdere, om han har ret - men hvad nu hvis.... Bør man så ikke på et eller andet tidspunkt se realiteterne i øjnene, gøre regnestykket op, og konstatere, at det er dyrere at fortsætte med Splatformen end at satse på en ny og bedre?

Hvad ville være det rette tidspunkt at foretage en sådan afvejning? Hvornår er alt håb ude?

Jesper Jepsen

En afvejning af om sundhedsplatformen skal fjernes vil ikke ske før efter mindst et valg eller mere realistisk mindst to. Alle politikerne der var med til at vedtage at den skulle sættes i drift skal først videre således at ingen taber ansigt og vigtigere ingen kan drages til ansvar og de kan give alle andre skylden.

Jan Heisterberg

Uanset hvad, så er det umuligt at forestille sig en ændring af en løsning for Regionerne Storkøbenhavn og Sjælland gennemført på mindre end to år (mit sikkert realistiske overslag).

Derfor skal der, af hensyn til især patienterne, ske noget.... også på en kort bane.

Da det er utænkeligt at der træffes nogen form for beslutning før tidligst juni 2018, når Region Sjælland med succes er kommet igang ELLER Region Sjælland må træffe en beslutning om roll-back, så SKAL der ske noget !
Det er muligvis gode penge efter dårlige - men IKKE at gøre noget, set i forhold til tidsforløb og konsekvenser, er IKKE en løsning.

Derfor kan en plan potentielt se således ud:
1. der satses på alle forbedringer, som kan rulles ud senest 1. marts i BEGGE regioner ! Der tilføres nødvendige sundhedsressourcer. Fuld fart !
2. f.eks. juni 2018 besluttes om EPIC skal fases ud OG evt. hvordan.
- Afhængig af horisonten (2 år ? hvad sker i Region Syd ?), så må EPIC levetidsforlænges aht. patienterne - minimum 2+ år som er lang tid.
- Hvis EPIC fortsætter gennemføres de nødvendige forbedringer.

Det væsentligt at holde flere ting klart:
- Region Hovedstaden havde en række (18?) usammenhængende, ikke stabile, systemer. Roll-back er urealistisk.
- Region Sjælland har eet system, og laver derfor en big-bang udrulning (ifølge det oplyste). De kan, i lyset af den erkendte(?) risiko vælge at sikre sig en roll-back mulighed - hvilket forekommer yderst fornuftigt !

  • Der er ingen, lette, billige, hurtige løsninger.
    Desværre er især patienterne de helt store tabere i det her spil. Hvis BARE politikerne, de nyvalgte, kunne sætte sig udover ego og fnidder, de behøver jo ikke at "vedgå arv og gæld" = "fortidens synder" - de KUNNE jo træffe pragmatiske beslutninger: hvad er bedst, uanset omkostninger og prestige.

Uanset hvad, så bliver det dyrt.

Anne-Marie Krogsbøll

Fornuftige bud, Jan Heisterberg.

Jeg vil lige give dette videre, som Sten Oyre netop har lagt ind som kommentar vedr. hans debatindlæg:
"Sten Oyre11 min. siden
Mange tak for alle de fine kommentarer og roser. Det varmer. Dejligt med en god debat. Jeg har som mit næste træk lige stiftet oprørsbevægelsen "SP-Titanic" på Facebook. Der har jeg lavet en målsætning, som svarer på mange af ovenstående kommentarer. Alle - uden undtagelse - er rigtigt meget velkomne til at melde sig ind i SP-Titanic. Jo flere, jo bedre! Og ja, er helt på det rene med, at det bliver Davids kamp imod Goliat! Mit næste debatindlæg bliver planmæssigt en mere grundig datalogisk og IT-nørdet hudfletning af sundhedsplatformen, hvor jeg vil (be)vise og sandsynliggøre at 'Titanic' vitterligt ikke kan reddes. Og den vil før eller siden ende, der hvor den hører hjemme i.e. på bunden af havet! Jo før, jo bedre!"

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6130438/Det-er-en-d%C3%B8dssej...

Det lyder som om, der også kommer noget kød på det for IT-fagfolk.

Når der på et eller andet tidspunkt er kommet en løsning - uanset hvad den så bliver - så kommer næste fase forhåbentligt: Hvad kan vi så lære af det forløb - så det ikke bliver det samme næste gang? Mit gæt er stadig, at der skal kigges på partistøtteregler, incitamentsstrukturer, indspisthed, mørklægningslov, folk, der har lidt for meget fokus på egen karriere og bonusser og lidt for lidt fokus på samfundets vel.

Selvfølgelig er det et meget stort og kompliceret projekt - men det virker altså som om, der er begået fejl, som man godt kunne have undgået. Eks. manipulation med business case, urealistisk udrulning, magtkamp mellem hovedlandet og hovedstaden osv.

Torben Bauer

Til forskel for region Hovedstaden har man i region Sjælland trods alt en IT-løsning i dag som med single-sign on giver adgang til mere end man får fra starten af med Sundhedsplatformen.

Læger og sygeplejersker kender systemet og havde man ofret nogle bedre / større servere og skiftet PC - som det nu sker p.gr.a. Sundhedsplatformen - ja så havde systemet kunne leve nogle år endnu.

Det har man så ikke valgt.

Spændende bliver det om man så i region Sjælland kommer til at oplever samme produktionsnedgang som i Hovedstaden.
Næppe - men i så fald skyldes så ene og alene at personalet på de sjællandske sygehuse alt andet lige har flere års erfaring i det nuværende system.

Preben Høj Holmberg

Gitte Fangel tiltræder i 2014 som Programdirektør for omkring 400 medarbejdere på projekt Sundhedsplatformen,

Hvordan i alverden kan man vælge en person uden IT-faglighed !??

"Gitte Fangel tiltræder den 1. januar 2014 som programdirektør for Sundhedsplatformen, som skal tages i brug på hospitaler og sygehuse i Region Hovedstaden og Region Sjælland i løbet af de næste fire år. Gitte Fangel, som er uddannet sygeplejerske og siden har taget en diplomlederuddannelse og en master of management development, bliver en central figur i forhold til organisering, planlægning, implementering og ibrugtagning af den nye sundheds-it-løsning. Hun kommer fra en stilling som vicedirektør for Herlev Hospital, som hun kom til i 2011 fra en tilsvarende stilling på Amager Hospital, og har desuden arbejdet som ledende oversygeplejerske på Herlev Hospital."

Log ind eller Opret konto for at kommentere