Sundhedsplatformen giver længere ventetid for patienter i 1½-2 år - mod forventet 8 uger
Indførelsen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden forsinker diagnosticering og behandling af patienterne - produktionen - med øget ventetid for patienterne i en langt længere periode end forventet. Især er ambulatorierne ramt.
Hvor den forventede nedgang i produktionen forud for, at man trykkede på startknappen til Sundhedsplatformen, lød på fire-otte uger omkring det såkaldte go-live-tidspunkt, melder regionsdirektør Hjalte Aaberg nu, at nedgangen har varet ved »siden de enkelte hospitaler gik på Sundhedsplatformen«.
For Herlev og Gentofte Hospital, der kom på i maj sidste år, er der dermed tale om knap halvandet års nedgang. Og en forbedring af situationen har relativt lange udsigter:
»Det er Region Hovedstadens forventning, at aktivitetsniveauet i løbet af resten af 2017 og især i 2018 vil nærme sig normalt niveau,« siger Hjalte Aaberg.
Manglende indtægt på 430 millioner kroner
Direktøren erkender, at det giver længere ventetid for visse patienter. Det er dog ikke afklaret hvilke:
»I hospitalsafdelingernes daglige planlægning og prioritering vil alvorlige sygdomme blive prioriteret over mindre alvorlige. Det er forventeligt – med et lavere aktivitetsniveau – at ventetiden for mindre alvorlige sygdomme vil blive øget. Region Hovedstaden ligger ikke aktuelt inde med data om, for hvilke mindre alvorlige sygdomsgrupper ventetiden er blevet længere,« lyder det fra regionsdirektøren.
Aktivitetstallene for syv hospitaler i Region Hovedstaden, som Version2 har fået aktindsigt i, viser, at nedgangen i ambulante behandlingsdage er lille: 2,3 procent for Herlev og Gentofte Hospital, der som de første kom på Sundhedsplatformen i perioden 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017.
Også i forhold til indlæggelser er aktiviteten generelt faldet. På Rigshospitalet, som kom på i starten af november sidste år, har man oplevet en nedgang i indlæggelser på 14,4 procent fra 1. kvartal 2016 til sammme kvartal i år.
Omvendt har Herlev og Gentofte Hospital haft flere indlæggelser.
Hjalte Aaberg oplyser, at aktivitetsnedgangen ud over at gå ud over patienterne også rammer pengepungen.
»Vi har ikke et endeligt overblik over det endnu, fordi vi stadig er i gang med at efterregistrere og efterindberette. Der er imidlertid en væsentlig risiko for, at vi ikke når fuld finansiering fra den statslige meraktivitetspulje. I værste fald betyder det en manglende indtægt på 430 millioner kroner,« lyder det fra Hjalte Aaberg.
Han tilføjer, at når Region Sjællands sygehuse i løbet af resten af 2017 også er kommet på Sundhedsplatformen, vil der være øgede kræfter til rådighed til udvikling af Sundhedsplatformen og dermed også til øget uddannelse, smidiggørelse af arbejdsgange forbundet med brugen med videre.
Opnormering i stedet for nedgang i produktion
På karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet fortæller klinikchef Henrik Sillesen, at det er lykkedes at komme op på normal hastighed i deres ambulatorium, fordi de ved implementeringen af Sundhedsplatformen øgede bemandingen.
Nu er der både en læge og en sygeplejerske på alle stuer, hvor der førhen på nogle af stuerne kun var en læge.
De planlagde oprindeligt efter, at der ville være en periode på tre måneder med nedsat aktivitet.
»Vi er først kommet op på den normale aktivitet her til sommer. Det vil sige 8-9 måneder efter, at vi begyndte,« siger han.
Et regneark på 30.000 sider
Lægesekretær, tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant ved gastroenheden på Herlev og Gentofte Hospital, Majbritt Falsing, fortæller, at Sundhedsplatformen er et enormt indviklet system.
»Der er helt klart blevet mere arbejde i ambulatorierne efter Sundhedsplatformens tilkomst,« fortæller hun.
Særligt fordi det er så kompliceret et system.
»Jeg kalder det et regneark på 30.000 sider, for det er det, man føler, man sidder med. Og det ene regneark er afhængigt af det andet regneark, men det er meget svært at gennemskue, når man sidder med så mange regneark oven i hinanden.«
Og begynder én først at skrive noget i det ene af regnearkene, er det uoverskueligt, hvad det har af konsekvenser for de andres flader.
»Det har tråde til nogle af de andre regneark, men man ved ikke lige præcis, hvad det er for nogle regneark, det har tråde til. Eller hvad det kommer til at betyde. Vi sidder nemlig med nogle forskellige flader: Lægen sidder med én flade, sygeplejersken med en anden og lægesekretæren med en tredje.«
Det betyder, at hvis nogen ændrer noget på en flade, kan de ikke regne ud, hvordan det påvirker de andres flader.
»Det er meget svært at gennemskue. Lige nu virker det meget som en stor rodebutik,« siger hun.
Flere ansættes til at gøre Sundhedsplatformen brugervenlig
Regionen har sat ind for at afhjælpe situationen. Et pilotprojekt med 11 såkaldte kliniske byggere på Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet har løbende arbejdet på at gøre Sundhedsplatformen mere brugervenlig.
Kliniske byggere er sundhedsfagfolk, der tilpasser platformen til brugernes behov, f.eks. de såkaldte best./ord-sæt, der gør det muligt med få klik at ordinere medicin eller behandling til patienterne.
Nu udvides ordningen ifølge Region H frem til slutningen af 2017, så hospitaler i de to regioner tilsammen får omkring 50 kliniske byggere.
De kliniske byggere er primært læger og sygeplejersker, der er uddannet i at opsætte udvalgte typer klinisk/administrativt indhold i Sundhedsplatformen.
Deres viden om det medicinsk-faglige område og de lokale forhold gør, at de hurtigt kan tilpasse Sundhedsplatformen til specialet og til de konkrete, lokale behov – med stor effekt for brugerne, oplyser Region H.
Læs stor analyse af projektet med Sundhedsplatformen i morgen i avisen Ingeniøren samt her på Version2.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
