Sundhedsplatformen: Indkøringsbøvl får forventet milliongevinst til at smuldre væk

Omfanget af patientbehandlinger i Region H falder som følge af en omstændelig indførelse af Sundhedsplatformen. Faldet spiser nu af de økonomiske gevinster, som var forventet med det nye it-system.

Region H må vinke farvel til en stor millionbesparelse, som var forventet i år med indførelsen af det nye it-system Sundhedsplatformen

Det skyldes et fald i patientbehandlingen, som betyder færre indtægter på 150 millioner kroner fra statens refusion, viser en dagsorden for et møde i Region H's forretningsudvalg, som blev afholdt i tirsdags.

»Det vurderes, at indtægterne fra patientbehandling kan blive ca. 150 mio. kr. lavere end i budgettet,« lyder det i dagsordenen, som samtidig henviser til, at årsagen er, at 'der i forbindelse med implementeringen (af Sundhedsplatformen, red.) vil være en aktivitetsnedgang.'

En del af indtægtstabet kan blive opvejet af besparelser på 63 millioner kroner, men den samlede udvikling for 2017 er stadig usikker.

It-systemet har været sværere end som så at implementere, fortæller regionsdirektør i Region Hovedstaden Hjalte Aaberg til DR.

»Det har været mere omstændeligt at indføre, end vi havde håbet på, men vi er godt på vej nu,« siger Hjalte Aaberg til DR.

I business casen for Sundhedsplatformen regnede Region H med en økonomisk gevinst på 120 millioner kroner i år.

Økonom har advaret mod spinkel gevinstforventning

Sundhedsøkonom og professor Jes Søgaard har tidligere over for Version2 netop kritiseret Region H's forventning til økonomiske gevinster for at være for svagt underbygget. Gevinsterne skulle opstå som følge af bl.a. mere effektive arbejdsgange og mere effektiv patientadministration og planlægning.

Læs også: Sundhedsøkonom: Intet bevis for påstået milliardbesparelse med Sundhedsplatformen

Det er ikke alene på patientbehandlinger, at gevinsterne ved Sundhedsplatformen svigter. Også på selve it-driften kører det skævt, har Version2 tidligere fortalt.

Uplanlagte udgifter til dobbelt drift af både gamle og nye it-systemer samt investeringer i it-infrastruktur betyder, at man allerede forventer en ekstraudgift på 45 mio. kroner i 2018. It-driften skulle ellers have præsteret en besparelse på op til 11,6 mio. kroner.

Dobbelt it-drift er opstået, fordi de gamle it-systemer i Region H ikke kan udfases - såkaldt 'sunsetting' - så hurtigt som planlagt af hensyn til bl.a. dokumentation i klagesager. Desuden har krav fra leverandøren Epic medført ekstrainvesteringer i infrastruktur.

Læs også: Udgift til 'sunsetting' og it-infrastruktur æder it-besparelse med Sundhedsplatformen

Ifølge medlem af Regionsrådet, Martin Geertsen (V), vil man sætte fokus på økonomien i Sundhedsplatformen på hvert møde frem mod budgetlæggelsen for 2018.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
Anne-Marie Krogsbøll

Tak til Henning Mølsted for at holde fast i denne historie.

Det pågældende møde kan ses på web-tv her: https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Moede_i_regionsraadet_de...

Man kan på mødet se, hvor meget projektet sejler. Enkelte politikere (Charlotte Fischer - som efter min opfattelse er den, der gør det bedst på dette møde) indrømmer, at man har købt katten i sækken - mens det samlede regionsråd går som katten om den varme grød, og forsøger at hæfte sig ved de positive sider af projektet (ja - de er der sikkert også) og så vidt muligt lægge de negative sider hen til lukkede udvalgsmøder.

I dette bilag til Forretningsudvalgets ekstraordinære møde i går kan man få yderligere indblik i, hvor usikre alle beregningerne omkring projektet stadig er - selv om det forsøges pakket ind i mørkelygte- og spinformuleringer.

Enhedslisten stillede forslag om at stramme op på kontrollen med projektet fremover:
https://edagsorden.regionh.dk/committee_1444/agenda_288249/documents/d2b...

Og desperationen kan vel ses af, at samtlige partier og medlemmer stemte for forslaget. Det er vist ikke tit, at det sker for Enhedslisten. Det var så desværre også det eneste fornuftige de foretog sig på det møde mht. Sundhedsplatformen - det gør ondt i mig at måtte sige :-(

Peter Sørensen

Jeg har nu prøvet systemet i 5 uger, og jeg er rystet over hvor tungt, usmidigt og ulogisk systemet er. Den grafiske brugerflade er direkte åndssvag, med 'Signér'-knapper (dvs knappen til at godkende en handling) som konstant flytter sig rundt i skærmbilledet, og man skal bruge tid på at lede efter den.

Det er helt vildt, som lægerne bruger deres tid på at udføre det arbejde som lægesekretærerne lavede i 'de gode gamle dage' . Det er direkte spild af ekspert-ressourcer og i sidste ende vores gode skattepenge.

Jeg er stødt en del på argumentet om "tidstro data", og at journalen nu bliver lavet i realtid. Det gør den bare på ingen måde ikke i virkeligheden. Dvs, at læger altså (heldigvis) ikke sidder og glor ind i computerskærmen, men vedkommende taler med patienten.
Et eksempel fra gynækologisk ambulatorium:
Lægerne gør (imo. helt logisk) det de plejer; Dvs, at de ser og undersøger patienten, derefter fortæller dem om planen, --> sender dem hjem/til videre undersøgelser, hvorefter de begynder manuelt med to-fingresystem at skrive journalen, selv bestiller blodprøver, selv bestiller evt. billeddiagnostiske undersøgelser, selv koder journalen med diagnosekoder (til landspatientregistreret), selv koder DRG-takster (så hospitalet kan få betaling for deres ydelser), selv ringer til de relevante som skal modtage patienten videre den dag...jeg kunne blive ved. Opgaver som fremragende blev varetaget af lægesekretæren før i tiden. Det tager rask væk et kvarters tid efter patienten er gået ud af døren - noget som før tog et par minutter med en diktafon. Forestil jer, at der mindst går 10 -15 minutter ekstra til hver patient. Det bliver til over en times ekstra administrativt arbejde om dagen, og næsten en hel arbejdsdag på en uge. Det er og bliver aldeles uholdbart! Og læger er elendige til at lave sekretærarbejde - specielt i et komplet ulogisk og uoverskueligt IT-system.

For et øjeblik siden læste jeg prof. dr.med. Jakob Rosenberg's ganske udmærkede meget kritiske blogindlæg om SP, hvor han argumentere for en tilbagerulning af SP, og indkøb at det gode IT-system region midt benytter ( https://www.facebook.com/JacobRosenbergPolitiker/ ). læs selv hvis i har tid og lyst

Jesper Frimann

@Anne-Marie.
Ah.. det fik mig til at genfinde referatet fra IT-OG AFBUREAUKRATISERINGSUDVALGET's møde 30/5. Og nu er der sørme bilag på. Og så kunne man se det bilag som var til punkt 2. Som ikke var der sidste gang jeg så på referatet fra mødet.
Det er gennemgangen af besparelserne. .. Efter at have læst det er jeg lettere chokeret. Jeg vil lige kort prøve at gennemgå de besparelser de ser og så kommentere disse.

Med Sundhedsplatformen kan alle kliniske medarbejdere hurtigere danne sig et overblik over dagens opgaver igennem dynamisk visning bl.a. gennem opgave-
og patientlister, og der skal ikke længere bruges papirlister. Ligeledes er det lettere at danne et overblik over patientens situation. Tidsbesparelsen er betydelig, men kan kun estimeres lokalt, fordi den er afhængig af, hvor mange n
ye patienter klinikeren møder i løbet af en dag, hvorfor de nye muligheder for overblik bl.a. spiller en stor rolle i akutmodtagelserne.

Som værende en der har haft en bedre halvdel, der har tilbragt en del år med at være på akutmodtagelserne i region hovedstaden, kan jeg kun sige, at for at man kan realisere den her besparelse, så kræver det altså, at der er noget at spare af. Man kører konsekvent med underbemanding i forhold til normal og oven i det har man så endda så næsten konstant overbelægning. Så der er ikke noget at spare af, du er allerede i minus.

På operationsafdelingerne indebærer integrationen, at anæstesisygeplejersken ikke længere skal dokumentere på papir, idet anæstesiapparaturet overfører dokumentationen direkte.
Dette indebær er bortfald af opgaver og en tidsbesparelse, men om denne kan udmøntes i likviditet er nok vanskeligere at bedømme, idet anæstæsi- sygeplejerskens tilstedeværelse alligevel kræves under operationer.

No shit. Så ingen besparelse her.

Sundhedsplatformens drift er meget mere stabil end de systemer den erstatter. Der er færre nedbrud og dermed mindre spild af tid ved at gå over på midlertidige procedurer og efterfølgende opsamling af dokumentationen

Måske på sigt. Men det har vist ikke været oplevelsen op til nu. Der har da været nogle nedbrud, så så rammer meget bredt. Og så har der været store problemer med integration til eksisterende systemer som f.eks. FMK.

Med Sundhedsplatformen afskaffes mange log-ins i forskellige systemer, som selv i situationer, hvor det har fungeret optimalt, har været tidskrævende. Besparelsen på tid omfatter alle 30.000 brugere og for logins vedkommende flere gange i løbet af en arbejdsdag.

Det er der ingen tvivl om er rigtigt, problemet er bare i hvor høj grad dette kan omsættes til en gevinst der kan realiseres. Hvis man nu, mens man venter på login har lavet noget andet relevant fagligt arbejde. Så kan dette jo ikke realiseres, desuden så har vi jo set at f.eks. "elektronisk post besparelsen" i det offentlige, som også var minutter sparet, hver gang man sendte et brev, ikke har været generelt realiserbar.

Sygeplejedokumentationen bliver med Sundhedsplatformen i langt højere grad end tidligere gennemført i struktureret form samtidig med, at navigeringen igennem de enkelte dokumentationer understøttes. Dansk Sygeplejeråd offentliggjorde i marts 2014 en analyse af sygeplejerskernes dokumentation i det daglige arbejde.
Undersøgelsen var foretaget blandt samtlige basis- og specialsygeplejersker med patientkontakt og nåede frem til, at den enkelte sygeplejerske i gennemsnit brugte 1 time og 43 minutter dagligt på dokumentation. Som det ses, er der et voldsomt potentiale i blot en nogen-lunde reduktion af dette.

Sjovt nok, så har man jo ellers hørt om, at der skal klikkes mere, at tingene tager længere tid. Og desuden så er der opgaver der nu slet ikke kan varetages af sygeplejesker. F.eks. har sygeplejersker ikke adgang til at opdatere FMK. (http://dagenspharma.dk/ny-redegoerelse-sundhedsplatformen-har-fortsat-pr...). Desuden så forudsættes det jo igen, at der er 100% bemanding. Man må jo antage at hvis der frigøres tid et sted, så vil det blive i det mindste til dels, brug til at dække arbejdsopgaver der i dag ikke får nok tid.

Ud over reduktion af dokumentation ved bedre overblik og genbrug
af dokumentation er der for sygeplejersker på sengeafdelinger indført den mobile løsning Rover, som indebærer, at der let kan dokumenteres straks ved patientens seng – f.eks. ved medicinadministration og måling af patientens vitale værdier (EWS), der minimum skal foretages på alle patienter i Region Hovedstaden hver 12. time. Der blev i 2015 afviklet 1.480.537 sengedage i Region Hovedstaden. Spares der blot få minutter per dokumentation giver dette en stor samlet tidsreduktion.

Igen så mangler man lige det faktum, at en sygeplejesker ikke må opdatere FMK, det vil så sige, at der skal en læge med også. (Der står medicinadministration og ikke det at give patienten medicin). Desuden har vi igen med en af de her stort tal gange få minutter. Igen noget som måske ikke er realiserbart.

Kommunikation gennem MedCom-standarderne vil i høj grad blevet lettet med Sundhedsplatformen, dels fordi der vil kunne dannes kladder til meddelelserne, og dels fordi arbejdet er integreret i den almindelige arbejdsgang. Der kommer en mindre tidsbesparelse pr.styk, men der er mange meddelelser ,og de fem ovenfor dækker blot i marts 2017 over 230.000 meddelelser i Region Hovedstaden.

Her forudsættes det så igen, at man ikke allerede har standard formuleringer/kladder liggende i skuffen. Men at det skrives fra bunden hver gang. Dette tvivler jeg meget på at det gør.
Og igen er det den her få minutter gange et stort tal, må betyde en stor besparelse, det er igen noget vi har set igen og igen i de her talmagi øvelser at det ikke holder stik.

Ud over ovenstående er der så nogle 'potentielle besparelser', som generelt er ting hvor man har måtte bruge flere penge eller hvor man ikke har kunne få tingene til at fungere ordentligt endnu.

Jeg må indrømme, at min næse siger mig at man er heldig, hvis man kan lave et 'break even'.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Peter Sørensen:

Det lyder som samme erfaringer, som jeg hørte om forleden:

En person i omgangskredsen med kronisk sygdom, der kræver løbende opfølgning på Herlev, fik ved sidste besøg i februar aftale om, at hun skulle indkaldes til ny kontrol i august. Hun fik også lovning på ny recept på fornyelse af vigtig medicin, når den tidligere udløb.

I maj begyndte hun at undre sig - der kom ingen indkaldelse eller recept . Det er ikke første gang det er sket, det er sket hver gang efter Sundhedsplatformens implementering.

Hun ventede tålmodigt, men blev så til sidst bekymret, og ringede til afdelingen. Hun konstaterede samtidig, at på sundhed.dk stod hendes journal som "forkert status" (hvad det så end betyder).

Med lidt besvær fik hun fat i afdelingen. Et par gange røg hun ud af køen, lige før det var hendes tur. Da hun endelig kom igennem, var svaret fra afdelingen: Nå ja - det var ganske rigtigt gået galt med indkaldelsen. Hun kunne så få en tid sidst i september. Mht. recept: Nåhh ja - det var også lige gået galt. Hun kunne få en ny recept pr. brev!!!!! (hvad blev der lige af den elektronisk receptbesked til apotekerne?) Og mht. den forkerte status? Ingen forklaring - ingen løsning.

Recepten er nu kommet, men det tog en uge. Som forventet med Post Nord! Men det kan jo også være, at fejlen ligger på Hospitalet.

Recept pr. brev betyder så et ekstra besøg på apoteket og tabt arbejdstid, fordi medicinen først skal bestilles hjem.

Jeg talte så med en læge for et par dage siden, som for nylig er blevet sundhedsplatformramt. Også han korsede sig - de ældre kollegaer gik rundt med opgivende miner, tomme, afmægtige blikke, fordi de nu ikke mere har tid til at være faglige kapaciteter - den tid går med at være sekretærer. Han frygtede for, at de ligeså stille forsvinder. Der var ikke tid til at indberette utilsigtede hændelser, så patientsikkerheden har man ikke et retvisende billede af. Uden tvivl ser det værre ud end i de officielle statistikker.

Sekretærerne - som stadig er ansat - bruger tiden på at kontrollere lægernes indtastninger og sende mails til disse, når de er forkerte - hvilket de er hele tiden, for kodningen er svær, og det er det, sekretærerne er specialister i.

Jeg spurgte til medicinmodulet, og han bekræftede, at det var i kaos. Han kunne sagtens forstå, at en desperat læge kunne finde på at sende recept pr. brev - for man havner ofte i blinde gyder i systemet, hvorfra man ikke kan komme videre - og systemet fortæller ikke en, hvor det er der mangler noget/er noget forkert. Så man sidder bare helt fast, og kan ikke færdiggøre ordinationen/notatet.

Også hans håb var, at man gav op - at man vendte tilbage til Opus, og at Region Sjælland nægter at lade sig koble på, og simpelthen springer fra aftalen. Det er jo alvorligt.

Og så undrer jeg mig over, at socialdemokraterne på mødet i går hævdede, at budgettet indtil nu holder: Hvordan kan det gå til, hvis historien i artiklen er rigtig? Har man budgeret med, at man mister så meget tilskud pga. nedgang i effektiviteten?

Og så er jeg spændt på, om denne historie fra i dag har noget med Sundhedsplatformen at gøre?:
http://www.bt.dk/politik/ansat-i-region-politianmeldt-overfoerte-600.000...

Forhåbentligt ikke!

Anne-Marie Krogsbøll

Du har ret, Jesper - der er mange potentielle luftkasteller i dette .

På operationsafdelingerne indebærer integrationen, at anæstesisygeplejersken ikke længere skal dokumentere på papir, idet anæstesiapparaturet overfører dokumentationen direkte.


Så må man sandelig håbe, at det fungerer efter hensigten - eller at man har nogle gode backupper. Ellers kan man jo hurtigt komme på dybt vand, hvis man får brug for at rekonstruere et forløb.

I øvrigt: Selv om Enhedslistens forslag til opstramning lyder fornuftigt, så er jeg lidt rystet over, at det ikke er sådan, det har fungeret fra begyndelsen. Efter at have fulgt mødet i går, er jeg rystet over, hvor elendige beslutningsgrundlag regionsrådet lyder til at have tilgængelige, når de tager store beslutninger på samfundets vegne. Det lyder ikke som om, man går særligt meget i dybden med det, man får præsenteret fra ledelsen.

Der må være rigeligt rum for at stramme op på det, så vi kan få færre "fejlskud".

Poul-Henning Kamp Blogger

Det efterhånden helt centrale spørgsmål for mig er hvorfor vores politikere bliver ved med at sælge skindet før lokomotivet er roet i land ?

Alle børn og voksne burde forlængst have lært at hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok ikke sandt.

Det gælder i særlig grad hvis det har noget som helst med computere at gøre.

Louise Klint

Det er meget bekymrende.
Jeg synes man bør erkende, allerede nu, at de 150 mio. kroner bliver et langt større beløb. Allerede i år.
Og det bliver det, fordi AKTIVITETSNEDGANGEN ER VARIG.

Aktivitetsnedgangen hersker ikke kun omkring implementeringen af systemet,
den er varig.
Og det er den af minimum 2 årsager:
1) Fordi lægerne også skal gøre sekretærernes arbejde.
2) Fordi systemet er ineffektivt: Arbejdsgange tager længere tid. (”Mange flere klik”).

Problemet er STRUKTURELT. Det hersker på AMBULATORIERNE.
Hver enkelt patient tager længere tid, fordi lægerne har fået flere arbejdsopgaver, der skal udføres sideløbende. Dette betyder at de kan tilse færre patienter = aktiviteten går ned.
Det gælder på hospitalernes ambulatorier, hvor Sundhedsplatformen nu er implementeret i hele Region Hovedstaden. Til november er hele Sjælland på.
Hver dag bliver underskuddet større.

Aktiviteten bliver forsøgt holdt oppe ved ET ØGET RESSOURCEFORBRUG.
Hvis afdelingen har ledig klinikplads (sjældent tilfælde) kan hyres ekstra personale til at tilse patienter.
Hvis man ikke har ledig plads, kan man udvide åbningstiderne; så holder man længere åbent!
(Som hvis din chef siger til dig, at du skal være 2 timer længere på arbejde hver dag, så du kan nå dét, du plejer at kunne nå).

Således forsøges aktiviteten hævet mod det tidligere niveau, 100%, det koster bare mere end før Epic.

Så længe man i Regionen ikke erkender problemet ‐ nu er det blevet sagt, og gentaget, gennem 1 år ‐ får det lov at vokse sig større. Så længe man fra Administrationens / Regionens side bliver ved med at anskue tingene med de positive, optimistiske briller (se nedenfor) ‐ som Jesper Frimann også giver et billede af ovenfor ‐ bliver underskuddet større.

Det er dybt, dybt bekymrende.

Louise Klint

Det står her, i Regionsrådets mødedagsorden fra forleden:

https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/RR%20DO%2013.06.2017...
(Nederst s. 23):

”Hospitalerne er efter go-live fortsat præget af aktivitetsnedgang og registreringsmæssige udfordringer med deraf følgende konsekvenser i form af mindre indtægter fra patientbehandling og risiko for mindre finansiering.
Der arbejdes på den baggrund intensivt med at sikre, at aktiviteten registreres korrekt.”

Det kommer ikke til at ske. Årsagen findes under:

”9. ØKONOMISKE GEVINSTER VED SUNDHEDSPLATFORMEN I 2018:
[…] ”Denne sag giver et overblik over de gevinster, som administrationen umiddelbart vurderer kan høstes i 2018, og hvilke potentialer der er fremadrettet.”

Side 43, ”potentialer, der kan indfries senere”:
”Lægerne har med Sundhedsplatformen fået opgaven med selv at dokumentere ydelser i systemet til brug i Landspatientregisteret, som danner grundlag for regionens aktivitetsafhængige finansiering. Lægernes varetagelse af opgaven har frigjort tid hos sekretærgruppen, men har været meget vanskelig at få til at fungere i praksis, og sekretærerne har fået en stor opgave med at udrede og rette fejl.
Det er omkring denne funktion hovedindsatsen af optimering foregår.”

DET ER IKKE REALISTISK.
Det er ikke realistisk at dén arbejdsfordeling kommer til at fungere i praksis. Nogensinde.
Det er ikke realistisk at lægerne kan bære både behandleransvaret for patienten og samtidig ansvaret for afdelingens drift (via diagnosekoderne, de nu skal registrere, der hver især repræsenterer et pengebeløb). Og dette vel at mærke samtidig med at de tilser patienten, og varetager øvrige sekretæropgaver.
Under det nuværende tids‐ og arbejdspres er det IKKE REALISTISK.

Og så længe man, hos Regionen, ikke erkender dét ‐ og ændrer det ‐
FÅR UNDERSKUDDET LOV TIL AT VOKSE.

Anne-Marie Krogsbøll

Torben Conrad:

Det var mest udeladelsessynder. Jeg holder meget af EL, men lige i denne sag synes jeg, at de burde råbe meget højere om, at projektet er på vej i grøften, og forlange svar på, hvor det er gået galt. Jeg synes, det var en ret spagfærdig indsats, hvor man bl.a. foreslog, at den sørgelige og alvorlige gennemgang af kongeindikatorerne blev henvist til lukkede udvalg. Hvorfor det? Det kan vi andre da ikke bruge til noget?

Hvorfor forlanger man f.eks. ikke et direkte svar på, hvorfor resumeet af business casen ikke medtog advarslen fra den fulde business case om, at der var tale om et "højrisiko-projekt"? Jeg ved fra Enhedslisten, at det fik politikerne ikke at vide - hvordan kan det gå til? Og hvem der har ansvaret for den udeladelse? Det ligner umiddelbart et forsøg på at manipulere med de folkevalgte, og det synes jeg er så alvorligt, at jeg ikke forstå, at man ikke er meget vrede over dette, og forlanger et svar i fuld offentlighed. Så må evt. alliancer med S og SF vige.

Ligeledes savner jeg spørgsmål til, hvordan man på ledelsesniveau ikke kan være klare over, at business casen burde have været sendt i udbud?

Og hvorfor er business casen stort set kun ønsketænkning (ifølge Jes Søgård) - hvor er de underbyggende data og den dokumentation, som i følge kontrakten med Oleto skulle være kernen i business casen? Hvem har fjernet dem? Oleto eller regionsledelsen? Hvorfor spørger EL ikke om det?

Hvordan landede man på lige Oleto? Hvem valgte dem? Og hvordan?

Hvordan blev de hospitaler, som har indført EPIC, og som regionsrådet og regionsledelsen besøgte, udvalgt? Var det EPIC's valg af egne slagskibe? Eller var de tilfældigt udvalgte? Eller var de valgt ud fra at finde sygehusorganisationer, der ligner den danske mest muligt?

Hvorfor blev regionsrådet og ledelsen ikke på disse rejser klare over, at det EPIC ville give store problemer? Eller er Danmark noget særligt, siden det driller sådan herhjemme? På hvad måde adskiller Region Hovedstadens hospitaler sig fra de hospitaler, som man besøgte?

Jeg kunne blive ved med at remse spørgsmål op ... På mig virker det som om, at selv Enhedslisten ikke har den store lyst til at finde ud af, hvad der er foregået, selv om det ser meget mærkeligt ud - og det skuffer mig meget. Jeg ved, at nogle journalister graver i nogle af tingene, så på længere sigt slipper man ikke for at forholde sig til tingene.

For mig at se ser der lige nu ud til at være mange grund til, at man kan nære en del mistillid til regionsledelsen. Hvis man ikke kan stole på det, ledelsen lægger frem for de folkevalgte (hvis ledelsen f.eks. omskriver/censurerer tal og business case), hvorfor tror man så, at man kan stole på ledelsen fremover?

Det er et spørgsmål, jeg synes Enhedslisten - og de øvrige partier - burde stille sig selv. Men det ser ikke ud til, at de gør det. Mærkeligt.

Albert Nielsen

"... men vi er godt på vej nu,« siger Hjalte Aaberg til DR."

Det er måske intet tilfælde, at det hedder sundhedsPLATformen?

Det geniale system blev implementeret i midten af maj 2016 på Herlev Hospital, hvor det stadig ikke fungerer. Kun regionspolitikerne viser begejstring for systemet. At den økonomiske gevinst i forhold til forventet er et minus på ca. 213.000.000 kr., forbavser ikke.

Real soon now, siger H. Einstein Aaberg.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017