Sundhedsplatformen er højrisikabel: Hele besparelsen kan gå fløjten
Region H er gået ind i it-projektet Sundhedsplatformen med en erkendt risiko om, at den økonomiske gevinst er så usikker, at den kan falde til jorden med et brag.
Det fremgår af business casen bag Sundhedsplatformen, som Version2 har fået aktindsigt i.
Det er ikke unormalt i it-projekter, at gevinsterne overestimeres i form af et skønmaleri.
-- Lektor Jeppe Agger Nielsen, Aarhus Universitet
Ifølge business casen er den såkaldte risikopris i projektet nemlig på 0-910 millioner kroner årligt, svarende til op til 100 procent af den årlige maksimale økonomiske gevinst.
Med andre ord kan samtlige økonomiske gevinster, eller besparelsesmuligheder, altså forsvinde.
»Det store spænd synes at vidne om stor usikkerhed om, hvorvidt de potentielle gevinster kan opnås. En form for helgardering ift. de omtalte risici,« siger Jeppe Agger Nielsen, der er lektor ved Aarhus Universitet og fagansvarlig for et masterfag om sundheds-it.
Jeppe Agger Nielsen er blandt de fageksperter i gevinstrealisering, som Version2 har præsenteret Sundhedsplatformens program for gevinstrealisering for. Flere ønsker dog at være anonyme af hensyn til muligheden for fremtidige kunder.
Hvor regionen er højst usikker på gevinsten, er man dog så sikker på hastigheden af pengehøsten, at man allerede fra første investeringsår, dvs. 2016, mener, at der kan realiseres gevinster, nemlig 89 millioner (set op imod en omkostning på 813 mio.), et tal der stiger til 10,2 mia. kroner i samlet akkumuleret gevinst i 2029.
Hele dette gevinstscenarie er Jeppe Agger Nielsen kritisk over for:
Sundhedsplatformen er et fælles it-projekt mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden. Systemet leveres af amerikanske Epic, og prisen forventes at ende på 2,8 milliarder kr. I alt skal 44.000 ansatte og 2,5 millioner borgere bruge systemet, når det er færdigimplementeret i 2017. Med Sundhedsplatformen følger også patientportalen Min Sundhedsplatform. Her kan patienter kontakte hospitalet, se svar på prøver og få indblik i egne journal.Sundhedsplatformen
»Det er ikke unormalt i it-projekter, at gevinsterne overestimeres i form af et skønmaleri, hvilket - i hvert fald på den korte bane – også ser ud til at være tilfældet i forbindelse med Sundhedsplatformen,« siger Jeppe Agger Nielsen.
Umuligt at opnå hurtige besparelser med nye fagsystemer
En af Version2's anonyme konsulentkilder er mere kontant:
»Alle, der har prøvet at implementere et nyt fagsystem, ved, at det er umuligt at opnå økonomiske besparelser fra år et. Det vil altid tage flere år, før brugerne har vænnet sig til nye arbejdsgange og dermed kan øge deres effektivitet. Det, som Region H har gang i, er knald i låget,« siger konsulenten.
Region H fastslår også selv i business casen, at Sundhedsplatformen er 'en høj-risiko investering. Dette skyldes både budgettets størrelse, antallet af interessenter, der er involveret, afhængigheden mellem de to regioner samt alvorligheden af, at platformen forsinkes eller ikke kan levere den forventede funktionalitet og gevinster'.
Modstand fra de ansatte er blandt de største risici
Business casen udpeger især to forhold, der kan spise hele gevinsten op, nemlig organisatorisk modstand mod forandring fra de ansattes side og manglende sikring af governance til beslutning og gennemførelse af standardisering.
Jan Heisterberg-Andersen er pensioneret projektkvalitetschef hos IBM. Han er enig i, at risikoen for modstand i et forandringsprojekt er meget reel - og blandt de største.
Med andre ord er der ikke nødvendigvis noget galt med den beskrevne og kvantificerede risiko.
»Det, som er galt, er, at der ikke beskrives, hvordan denne risiko kan imødegås, og hvad dette vil koste,« siger han.
»Hvis der ikke foreligger en nedbrydning af den påståede besparelse, og regionen ikke kan eller vil frigive den - måske findes den ikke - så er besparelsen ikke realistisk eller troværdig,« tilføjer han.
Ambassadører bliver til gidsler - og dermed modstandere
Hvis Region H havde gennemført forsøg, prototyper og indhentet erfaringer, kunne man have etableret et antal 'ambassadører' for Sundhedsplatformen.
Nu observerer den tidligere kvalitetschef, at ledelsen i Region H har indtaget en afvisende holdning over for kritikerne, hvilket er med til at puste til ilden:
»Hvis projektledelsen, styregruppen og politikerne ikke er villige til at lytte til ambassadørers observationer og kritik, så ender disse ambassadører som gidsler, og i stedet for at være gode ambassadører ender de helt naturligt som modstandsfolk,« siger Jan Heisterberg-Andersen.
Et eksempel på, hvad der har fået klinikerne op af stolen, er de mange klik, som Sundhedsplatformen kræver. En læge har på Versio2 fortalt, at en simpel stivkrampevaccinering kræver 20 klik i systemet; en anden læge at bestilling af blodprøve nu tager 90 sekunder mod før 9:
»Det er ufatteligt, at de nævnte eksempler med mange klik kan findes i produktionssystemet,« siger Jan Heisterberg-Andersen.
»Hvorfor har man ikke lavet og testet en prototype og så draget erfaringen der og hvorfor har man ikke testet konsekvensen af journalindtastning for produktiviteten?« siger han.
Han ville selv have gennemset 'samtlige' processer i arbejdsgangene og identificeret et antal, som enten benyttes af særlig kritisk personale, forstået som nøglepersoner, der måske har tidskritiske opgaver, eller har uerstattelige opgaver, dels benyttes med høj frekvens som f.eks. laboratorieprøve-bestilling.
Kritikken ligger i forlængelse af den kritik, som professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard rejste for nylig på Version2 af Sundhedsplatformen. Professoren påpeger, at der mangler et empirisk grundlag for at antage de økonomiske milliardgevinster, som Region H regner med som følge af ændret adfærd hos personalet.
Klassisk at ledelser tvinger løsninger igennem
Men nu har man som følge af et mangelfuldt grundlag for de antagede effektiviseringer sat afdelingerne i et skruestik, hvor det forventes, at deres produktivitet øges - men hverdagen tegner tydeligt i den modsatte retning:
»Det er en klassisk ledelsessituation, hvor en ledelse forsøger at gennemtvinge sin løsning, sin ændring, og hvor det hele ender dårligt,« siger Heisterberg-Andersen.
»Men det er en situation, som en kvalificeret ledelse ikke burde bringe sig selv i,« siger han.
Jan Heisterberg-Andersen mener, at man burde have forberedt skade-begrænsende aktiviteter, der kunne sættes ind, og medregnet deres pris i en forventningen om, hvordan det kunne begrænse risikoen.
Som eksempel kunne man have regnet på, hvad det ville koste at lade lægesekretærerne fortsætte som hidtil med at tage imod diktafoner i 6 måneder - for netop at dæmme op for kritikken.
Governance er glemt
Et andet risikoscenarie, som business casen opererer med, er muligheden for 'manglende sikring af governance til beslutning og gennemførelse af standardisering'.
It-governance hjælper virksomheder og organisationer med at definere, hvem der er ansvarlig, og for hvilke områder samt hvordan it-beslutninger træffes.
Også denne risiko vurderes til at kunne eliminere hele den økonomiske gevinst på op til 910 mio. kr. årligt.
Til det siger en af Version2's unavngivne kilder:
»Hvordan kan man fastlægge manglende sikring af governance som en risiko, når en meget væsentlig del af ledelsesopgaven netop består i at sikre governance?« siger kilden.
Flere kilder stiller også spørgsmålstegn ved, om læger - i form af klinikcheferne - generelt er de bedste til at gennemføre et digitalt forandringsprojekt ude på hospitalsafdelingerne.
Hospitalslæger er typisk gode til sikkerhed og effektivitet, men næppe til at gennemføre omfattende forandringer, lyder det.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
