Sundhedsministeriet vil slette lokale datakopier af DNA

Illustration: vchal, BigStock
Bekendtgørelse for Nationalt Genom Center siger, at lokale kopier skal slettes. Det ser Dansk Selskab for Almen Medicin som en sejr.

En nylig bekendtgørelse og vejledning sikrer, at patienters genetiske oplysninger ikke lagres parallelt flere steder.

I 'Vejledning om aktørers indberetning af oplysninger til Nationalt Genom Center' skrives der:

»Lokale kopier af genetiske oplysninger skal slettes, når der ikke længere er et behandlingsgrundlag for den fortsatte behandling af disse oplysninger. Når der er sket indberetning til Nationalt Genom Center, er udgangspunktet derfor, at de indberettende aktører skal slette de lokale kopier af de genetiske oplysninger.«

Det ser Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) som en sejr. I en pressemeddelelse udtaler formand for DSAM, Anders Beich:

»Det har været en lang og drøj proces, og i DSAM har vi arbejdet hårdt for at sikre danskernes ret til, at deres gener bliver opbevaret så sikkert som muligt. Her i sidste øjeblik før åbningen kan vi se, at ministeriet har lyttet til et af vores kritikpunkter, og i en nylig bekendtgørelse og vejledning sikrer, at de samme genetiske oplysninger ikke lagres parallelt flere steder.«

Han forsætter:

»Problemet med parallellagring er, at der kan gælde forskellige sikkerhedsniveauer for lagringen. Dermed øges både risikoen for brud på datasikkerheden og muligheden for at tilgå data.«

Forsat bekymringer

Det er vigtigt for at beskytte borgernes ret til fortrolighed og datasikkerhed, at de samme genetiske oplysninger ikke opbevares flere steder, og at de løbende bliver slettet i lokale systemer på hospitaler og universiteter, efterhånden som oplysningerne overføres til genomcenteret, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

DSAM håber, at denne beslutning, som følger af GDPR‐princippet om dataminimering, vil danne præcedens også for andre dataområder.

DSAM har dog fortsat bekymringer vedrørende Nationalt Genom Center. Patienter bør efter DSAM’s opfattelse fortsat kunne modtage sygdomsbehandling, der inkluderer genanalyse, uden at genetiske oplysninger overføres til Nationalt Genom Center. DSAM peger samtidigt på, at det i forbindelse med centerets mange forskellige formål ofte vil være nødvendigt at koble genetiske oplysninger til CPR‐nummer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Louise Klint

Jeg undrede mig også over dobbeltlagringen.

Jeg mener at huske det sådan, at et af argumenterne for at oprette Nationalt Genom Center (sidste år, da loven blev behandlet) var, at det ikke var sikkert at lagre genomdata decentralt, på mange forskellige hospitalsafdelinger, rundt om i landet, og med forskellig beskyttelsesgrad.

Alligevel forekommer det mig, på en eller anden vis stadig at være et klondike.

Med tanke på, hvor meget dette område, genomsekventering og dataanalyse, tegner til at blive udbredt i årene fremover.
Her tænker jeg også på opbevaring og videreformidling af analyseresultater i div. EPJ / patientjournalsystemer og ikke mindst i den nye, kommende, centrale, nationale journaldatabase, hvor vores sundhedsdata skal samles, hos Sundhedsdatastyrelsen.
”En fælles digital infrastruktur”:
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l127/index.htm

Ligesom det fortsat er et problem, at der ikke er et særskilt samtykke, til behandling / overførsel af data til genomcenteret. Der er dermed kun begrænset selvbestemmelsesret, selvom det kan fremstå anderledes (pkt. 2.2, side 5).

Jeg må lige have tid til at læse hele den nye, foreløbige vejledning igennem.

  • 3
  • 0
Bjarne Thomsen

Idéen om, at det menneskelige genom er en bog, som man kan sende gennem Google translate for at lære alt om os og vore sygdomme, stammer fra finansministeriets statistiske modeller for den økonomiske udvikling. Hvis man har data, så ved man alt. Men det er helt forkert!
Data fortæller i sig selv intet om, hvordan naturen fungerer.
Her er DNA et godt eksempel. DNA sekventering koder for de mange tusinde enzymer involveret i stofskiftet; med det er langt fra hele sandheden: Kroppens enkelte celler styres via epigenetiske mærkater, som binder sig til enkelte bogstaver i den genetiske kode. Moderne epigenetik beskriver arven via mekanismer ud over genernes DNA-sekvenser. Den virker gennem kemiske mærkater, som binder til kromosomerne, og som effektivt slår generne fra og til.
De epigenetiske mærkater bestemmer vore sygdomme og hvordan vi ser ud. De epigenetiske mærkater fortæller alt om os. De er helt specifikke for det enkelte menneskes forskellige celletyper. Man kan konstruere medicin, som svækker eller øger bestemte epigenetiske mærkater. Vejen er derfor åben mod individuel behandling af masser af sygdomme.
Disse behandlinger er baserede på helt private data fra patientens forskellige celler. Hvorfor hører vi intet om denne problematik? Skal disse data om de epigenetiske kemiske mærkater også gemmes i det centrale genomcenter? Er det virkeligt bedre at gemme disse data i et centralt register? I gamle dage, da man endnu huskede besættelsen, blev en sådan praksis betragtet som farlig.
Skyldes den manglende oplysning fra finansministeriet, at man ikke ønsker at skræmme befolkningen med ord som "atom" og "kemi", eller tror man faktisk, at naturvidenskab er unødvendig, når man nu har den såkaldte data "science"?
Jeg har kopieret et indlæg fra Dr. Ian Cowell (så jeg let kan finde det):
[https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=4896]
Hvor er biologerne i denne debat?
Jeg anvender ikke ordet forsker i denne sammenhæng. En forsker kan forske i næsten hvad som helst. Jeg skriver om at forstå, hvordan den fysiske verden fungerer.

  • 4
  • 0
Louise Klint

Er det virkeligt bedre at gemme disse data i et centralt register?
I gamle dage, da man endnu huskede besættelsen, blev en sådan
praksis betragtet som farlig.

Af en eller anden grund husker jeg ordet ”registersamkøring” fra, da jeg var barn.
Af en eller anden grund, som jeg ikke husker, lærte jeg af min mormor, at
registersamkøring var noget, man ikke skulle binde an med.
Det var en dårlig ting og aldeles forbudt.
Hvad, man i dag ville kalde ”no go” – forbudt område.

Hun er død for mange år siden, min mormor, da jeg var 12, men fra 2015/16
(hvor, jeg mener, at lovgivningen blev ændret) er det bare gået grassat
med registersamkøringen herhjemme.

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

DSAM har vundet en lille, men vigtig sejr her. Der er dog lang vej igen, hvis vi skal forhindre, at vi ender som datagrise.

Jeg har netop modtaget nyhedsbrev fra danske TrailNation (Fra hjemmesiden: "Trial Nation offers a single, national entry point for life science companies, patient organisations and clinical researchers wishing to sponsor, participate in, and conduct clinical trials in Denmark." https://trialnation.dk/#about-us) Her praler man af at være blevet accepteret som del af IMI:

"Trial Nation er første danske
associerede partner i IMI
Verdens største offentlig-private partnerskab inden for sundhedsvidenskab, IMI, har inkluderet Trial Nation som den første danske associerede partner i en af deres nye indkaldelser. "

Jubiii, hvor er vi glade og smigrede:

The industry consortium is composed of the following EFPIA companies:
 Takeda (lead)
 AbbVie
 Eli Lilly
 Hoffmann-La Roche Ltd
 Medtronic
 Pfizer
 Sanofi
 Novartis
In addition, the industry consortium includes the following IMI2 JU Associated Partners:
 Juvenile Diabetes Research Foundation (JDRF)
 Trial Nation"

https://trialnation.dk/wp-content/uploads/CallText_IMI2Call18_extract.pdf

Fra Nyhedsbrevet:
"Trial Nations partnerskab til IMI er etableret i tæt samarbejde med Region Midtjyllands EU kontor og Styrelsen for uddannelse og forskning.
Set i forhold til andre EU-programmer inden for sundhed, så uddeler IMI typisk større beløb og omfatter samtidig tilsvarende større konsortier. IMI har i indkaldelsen afsat hele 160 millioner DKK til et tværeuropæisk forskerhold, der gennem struktur og transparens skal tilgængeliggøre og operationalisere værdibaserede patientdata. "

"Programmet har for perioden 2014-2020 et budget på 25 mia. DKK og er karakteriseret ved, at industrien formulerer og medfinansierer opslag, som matches 1:1 af midler fra EU. Ansøgere er typisk europæiske universiteter, hospitaler, patientforeninger og små- og mellemstore virksomheder. Industrikonsortiet, bestående af forskere fra globale lægemiddelvirksomheder og associerede partnere, kobles med det vindende ansøgende konsortium.
IMIs målsætning er at forbedre lægemiddeludviklingsprocessen gennem offentlige-private forsknings- og udviklingssamarbejder, navnlig inden for områder med et udækket medicinsk behov.
Af øvrige IMI-associerede partnere kan nævnes blandt andre Bill and Melinda Gates Foundation, The Wellcome Trust, Juvenile Diabetes Research Foundation og nu også Trial Nation."

For mig at se ligner dette setup (endnu) en smart, strømlinet og lusket måde at få dirigeret vore danske sundhedsdata ud i verden til grådige medicinal- og andre firmaer - under dække af en på overfladen offentlig forskningsaktør, men under overfladen (kræver lidt klikken rundt) endnu et offentligt-privat samarbejde: Trial Nation is the result of strong and continuous governmental support of the Danish life science sector. The organisation is funded by the Ministry of Industry, Business and Financial Affairs, the Ministry of Health, several Danish life science companies and the five Danish Regions." (fra hjemmesiden. Spørgsm¨ål: Siges der her, at medicinalbrachen får statsstøtte?)

Mon de også får adgang til NGC's lækre data?

Mht. om det er bedre at gemme ét sted: Det kommer vel an på..... hvis man gemmer det hele ét sted - nøgler, epigenetiske mærkater, dna osv. - så bliver det meget sårbart. Men vel alligevel mindre sårbart, end hvis man tilsvarende gemmer "det hele" mange steder? Og DSAM foreslår jo en krypteringsnøgle, som kun borgeren selv opbevarer - det burde spænde ben for en del misbrugsmuligheder. Hvis det altså vedtages, og det gør det jo nok ikke. Det ville kræve en total mentalitetsændring hos magthaverne på dette område.

Jeg ved så ikke, hvis miraklet alligevel skulle ske, hvordan man lige kan sikre, at nøglen altid er tilgængelig, hvis borgeren får brug for den. Den kan vel glemmes, tabes etc. Nogle bud?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize