Sundhedsministeriet: Videregivelse af borgernes data kræver samtykke - som udgangspunkt
Frederiksberg meddelte tidligere på ugen, at kommunen vil ændre formuleringen i den samtykkeerklæring, forældre skal skrive under på, for at tilmelde skolebørn til den kommunale sundhedspleje.
Det skete efter at Version2 kunne berette, at flere eksperter mente, at den gældende formulering strider imod persondataloven.
»Man kunne læse den samtykkeerklæring, sundhedsplejen bruger i dag, som om vi anmoder om samtykke til videregivelse af oplysninger, som allerede er hjemlet i lovgivningen,« udtalte chefkonsulent i kommunen, Kim Røssell, til Version2.
Han mener ikke, at et sådant samtykke er nødvendigt.
»Vi indhenter selvfølgelig altid samtykke til videregivelse, hvis det ligger uden for rammerne af lovgivningen. Der er hjemmel til videregivelse i Databeskyttelseslovens § 10 og Sundhedslovens § 46. I nogle tilfælde kræver videregivelse, at der foreligger tilladelse efter Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.«
Men det er Sundhedsministeriet tilsyneladende ikke helt enig i.
»For så vidt angår videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål end patientbehandling, fx forskning, er udgangspunktet, at videregivelse kræver patientens samtykke, jf. sundhedslovens § 43, stk. 1,« skriver ministeriet i en mail til Version2
Hvis barnet er under 15 år, vil det være forældremyndighedens indehaver, der giver samtykke på vegne af barnet. Samtykket skal som udgangspunkt være skriftligt og bortfalder senest et år efter, at det er givet, påpeger ministeriet.
Paragraffens stk. 2 giver dog en række undtagelsesmuligheder, og det samme gælder § 46 i samme lov.
Journaloplysninger
Styrelsen for Patientsikkerhed udmønter teksten således, når det drejer sig om journaloplysninger til forskning:
»Vi kan kun give tilladelse til videregivelse af patientjournaloplysninger til konkret forskning af væsentlig samfundsmæssig interesse. Det følger af sundhedslovens § 46, stk. 2.«
Længere nede står der:
»I følgende situationer kræver videregivelsen af patientjournaloplysningerne ikke vores godkendelse:
Patienterne giver skriftligt samtykke til videregivelsen af patientjournaloplysningerne til det konkrete forskningsprojekt
Videregivelse af oplysninger fra godkendte databaser, eksempelvis en klinisk kvalitetsdatabase. Ansøgningen om videregivelse skal sendes til databasens administrator.
Hvis Videnskabsetisk Komite har givet tilladelse til det konkrete projekt og denne tilladelse omfatter videregivelse af oplysninger fra patientjournaler.«
Register for væv og kliniske kvalitetsdatabaser
Derudover er der Vævsanvendelsesregisteret, som holder styr på hvad der sker med de vævsprøver, der afgives i forbindelse med behandling i sundhedsvæsnet.
Her kan borgeren helt selv bestemme, hvad der skal ske med de blod- og vævsprøver – uanset om forskere er nysgerrige eller ej, ved at framelde sig Vævsanvendelsesregisteret. Borgeren kan også bestemme, at det biologiske materiale skal destrueres.
Et andet sted, hvor borgernes sundhedsdata også befinder sig, er de såkaldt kliniske kvalitetsdatabaser, som indeholder oplysninger om afgrænsede grupper af patienter og bruges til at ‘belyse og forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet,’ som Sundhedsdatastyrelsen formulerer det.
Der er intet krav om, at de ansvarlige for de kliniske kvalitetsdatabase skal oplyse de registrerede, at der er oplysninger om dem i databaserne, men man har dog ret til at få oplyst, om oplysningerne findes i en klinisk kvalitetsdatabase, samt ret til at vide, hvilke oplysninger det drejer sig om. Det skriver Sundhedsdatastyrelsen i en vejledning. Hvis man ønsker at vide hvilke oplysninger, der er registreret om en, skal man kontakte de ansvarlige for den pågældende database.
En række forskere, bl.a. Kent Kristensen og Ayo Næsborg-Andersen fra Syddansk Universitet, kigger i øjeblikket nærmere på feltet hvor sundhed og persondata mødes. Forskerne regner med at fremlægge deres konklusioner til næste år.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
