Sundhedsministeren: OK at hyre Hizb ut-Tahrir-folk til offentlig it-udvikling

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Ifølge sundhedsministeren var der ikke tale om 'en overtrædelse eller et brud på sikkerheden', da højtstående Hizb ut-Tahrir-medlemmer bidrog til udviklingen af et stort it-system på hospitaler i Region Hovedstaden.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, fastslår nu, at 'der ikke skete en overtrædelse eller et brud på sikkerheden', da to højtstående medlemmer af den islamistiske gruppe Hizb ut-Tahrir deltog i udviklingen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden.

Det fremgår af et folketingssvar, som Jyllands-Posten omtaler.

Folketingssvaret er skrevet ud fra en redegørelse om forløbet lavet af Region Hovedstaden.

Af redegørelsen fremgår det ifølge Jyllands-Posten, at de to medlemmer af Hizb ut-Tahrir var hyret til at teste det nye it-system Sundhedsplatformen af Region Hovedstaden igennem to forskellige vikarbureauer fra den 15. august 2016 til den 28. oktober 2016.

Den ene af de omtalte medlemmer var talsmand i Hizb ut-Tahrir i Danmark Junes Kock.

Af redegørelsen fremgår det, at Region Hovedstaden kontaktede Politiets Efterretningstjeneste (PET), da regionen blev opmærksom på den ene af de to vikarers forbindelse til Hizb ut-Tahrir, som er kendt for sin opfordring til drab på jøder, had til homoseksuelle og bekæmpelse af demokratiet.

PET's undersøgelser gav dog ingen resultater, og derfor blev vikartilknytningen opretholdt, forklarer Region Hovedstaden i redegørelsen.

»Adgangen til Sundhedsplatformen sker i henhold til gældende lovgivning, og alle aktiviteter og handlinger logges for hver enkelt bruger. Logningen indeholder bl.a. information om brugeres identitet, tidspunktet for handlingen og arbejdsstation,« skriver ministeren.

Ekspert: de er farlige

I december beskrev Ekstra Bladet, hvordan flere eksperter kaldte Hizb ut-Tahrirs medvirken til udviklingen af et af landets mest vitale it-sundhedssystemer for dybt problematisk.

Blandt andet kritiserede sikkerhedsrådgiver Stiig Wæver, der tidligere har arbejdet syv år i PET med fokus på efterforskning i terrornetværk, ansættelsen af de to vikarer. Han frygtede, at de igennem arbejdet kunne komme i kontakt med fortrolige oplysninger.

»Set med mine briller er de farlige. Gruppen og talsmandens tanker og overbevisning er i den grad ekstreme, de vil et klokkeklart andet system end vores og er i yderste konsekvens klar til at gå langt for det. Derfor er det her ikke godt. For hvem har styr på, om de informationer, de har haft adgang til, nu er i hænderne på nogen, som vi ikke ønsker skal have den adgang overhovedet, og som kunne finde på at handle på egen hånd,« sagde han dengang til Ekstra Bladet.

Region Hovedstaden forklarer dog, at de to vikarer har arbejdet arbejdet med fiktive testdata i et fiktivt miljø i Sundhedsplatformen, hvilket er sædvanlig procedure, når der tilknyttes vikarer.

»Det er sædvanlig procedure, at personer, der arbejder med at teste systemet, bliver oprettet som testprofiler, hvor de kun har adgang til testmiljøer. Det betyder bl.a., at de ikke har adgang til egentlige patientdata eller andre personfølsommedata, fordi dette ikke er relevant i forhold til den konkrete opgaveløsning,« skriver Region Hovedstaden i redegørelsen.

I redegørelsen offentliggøres det også, at den ene af de to vikarer har været tilknyttet Region Hovedstaden ad to omgange, inden arbejdet med Sundhedsplatformen begyndte. Første gang var fra maj 2015 til marts 2016, anden gang i maj 2016, hvor han hjalp Herlev og Gentofte Hospital med at tage Sundhedsplatformen i brug.

Regionens gennemgang af forskellige logfiler gav heller ingen resultater, og intet tydede på, at de to vikarer var kommet i besiddelse af fortrolige oplysninger eller havde forsøgt herpå.

Derfor slutter redegørelsen med den konklusion, at der ikke er sket brud på den spærring af personfølsomme oplysninger, som vikarerne fra Hizb ut-Tahrir havde arbejdet under.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Andersen

Jan, du har ret. Når man taler om IT sikkerhed, taler man mest om beskyttelse af data, ikke beskyttelse af infrastruktur. Med en god viden om systems virkemåde, kan man rive systemet ned når som helst, man ønsker det. Dette er bestemt en sikkerheds-risiko, man ikke har taget højde for eller har lukket øjnene for.

  • 10
  • 0
Kenn Nielsen

Kære politisk korrekte minister:

Mon ikke Hizb ut-Tahrir kan trække på organisationens netværk og disses kompetancer, så vi kan lade dem (tm) udarbejde detaljerede planer for vort terrorberedskab.

Jeg mener ; bare politiet udfører det så gør det vel ikke noget at "drejebogen" er udliciteret ?

  • Eller hva..?!?

K

  • 5
  • 0
Tom Paamand

Rigsadvokaten fastholder i sin vurdering, at der ikke kan føres det fornødne bevis for, at Hizb ut-Tahrir har et ulovligt øjemed ... eller virker ved eller søger at nå sit mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende.

Indtil denne juridiske vurdering ændres, er der ikke hjemmel for af politiske eller religiøse grunde at udelukke dig og mig, Hizb ut-Tahrir, DF eller andre rockerklubber fra frit at søge og få arbejde. Nogle arbejdspladser er kontrolleret af PET mm, men også de burde adlyde Rigsadvokaten på dette punkt.

Naturligvis kan staten så mase på med særlovgivning i mere totalitær retning, hvilket tilfældigvis bringer os mere på linje med Hizb ut-Tahrirs egne drømme...

  • 7
  • 4
Heino Svendsen

Det er der vel også andre grupper, som er. Også grupper, som vi ikke ønsker få fingrene i vigtige områder / kritisk infrastruktur?

Lad os tænke tanken, at man har en kandidat, som lever op til alle punkter på "ønskesedlen". Kandidaten har alle kvalifaktionerne - der er bare lige dén lille krølle, at kandidaten er ( lad os blot for diskussionens skyld sige ) nazist / nationalsocialist. Skal en sådan person have lov til at sidde fx. med private oplysninger ( fx. omkring parforhold, adresser etc. ) ? Kandidaten KUNNE bruge denne viden ifm. "politisk" arbejde.

Hvis man spørger min arbejdsmæssige side, vil jeg sige ja, det skal kandidaten have lov til.
Hvis man spørger min sikkerhedsinteresserede / paranoide side, vil jeg sige gu' fanden, nej. Sikkerhedsrisiko.
Hvis man spørger min private side, vil jeg sige F*CK NO!

  • 1
  • 0
kai schmalbruch

Fra artiklen "Blekingegade: Vi ville lave det perfekte kup" i Politiken:

"PØK skriver, at Jan Weimann – da han bliver arresteret – får lov at ringe til sin hustru, der er ansat i en bank. Men hun er ansat i et it-firma, der leverer løsninger til banker.

PØK skriver, at Jan Weimann er i Udenrigsministeriet med sin bror Bo, og at han forlader stedet for at stille på p-skiven og købe en gave. Nej, han har glemte nogle programopdateringer, han kan hente på et kontor i nærheden. Og i øvrigt var det ikke UM, men UM’s bibliotek.

PØK skriver også, at Jan og Bo Weimann har været involveret i at installere et nyt edb-system, som kriminalpolitiet bruger til at registrere særligt alvorlige forbrydelser, og de derfor har jævnlig adgang til politiets lokaliteter med terminaladgang.

Nej, siger Blekingegadebanden i Social Kritik, Jan har aldrig haft adgang til den slags lokaliteter eller serviceret den slags installationer.

Men det har hans bror åbenbart."

ER der noget med at PET vist nok vidste, hvad de mennesker gik og lavede? Nu var det der EDB selvfølgelig ikke noget man tog så seriøst dengang i 80'erne...

  • 2
  • 0
Gert Madsen

Nogle arbejdspladser er kontrolleret af PET mm, men også de burde adlyde Rigsadvokaten på dette punkt.


Helt enig.
Tankekontrol og Berufsverbot er ikke noget at stræbe efter.
Det bedste der kan gøres er "almindelige" kontroller som adgangslog mm.

Den største risiko er faktisk foretagender som PET, der skjuler hvad de foretager sig.

  • 2
  • 0
Martin Bøgelund

Hvis man spørger min arbejdsmæssige side, vil jeg sige ja, det skal kandidaten have lov til.
Hvis man spørger min sikkerhedsinteresserede / paranoide side, vil jeg sige gu' fanden, nej. Sikkerhedsrisiko.
Hvis man spørger min private side, vil jeg sige F*CK NO!

Dine punkter opsummerer dilemmaet meget godt.

Så lad os nu sige at der blev vedtaget en lov eller iværksat en praksis, der sagde, at hvis man er medlem af Hizb ut-Tahrir, så må man ikke udføre den slags opgaver.

Personer der er skarpe nok til overhovedet at komme i betragtning til at løse den slags opgaver, må formodes også at være skarpe nok til at gennemskue at sådan en lov eller praksis er i spil.

Så hvad gør vi hvis en kandidat og HuT-medlem melder sig ud af HuT? Skal han være stigmatiseret for livet, og alligevel ikke komme i betragtning, eller skal vores demokrati give rum til at folk bliver klogere? Der findes jo rent faktisk mennesker der har været medlem af HuT, og senere har fortrudt.

Og hvad med dem der sympatiserer med HuT, men ikke er medlemmer? Kan vi stole på at Tankepolitiet(TM) får udpeget dem allesammen, så også de forhindres i at få opgaven? Eller får vi bare en hemmelig skyggeforening af HuT, hvor alle de "rigtige" medlemmer er, mens det kun er talsmænd og hververe der er medlemmer af det oprindelige HuT?

Så hvis vi færdigtænker dit dilemmas nej-side, ender vi nok med en situation, hvor medlemskab af HuT medfører generel udelukkelse fra at løse visse opgaver, udelukkende er symbolpolitik.

Gevinsten ved at sige til HuT-medlemmer, at vi som samfund ikke føler os forpligtet til at "hade" dem, bare fordi de hader vores samfundsorden, kan meget vel tage luften ud af HuT - et af deres fremmeste våben i hvervning er jo netop at kunne tiltrække dem der føler sig udenfor/udelukket fra det danske samfund, og derfor har motivationen til at tilslutte sig en organisation der tilbyder et andet fælleskab, som siger at det fællesskab som udelukker dem (dvs det danske samfund), er forkert på den.

  • 1
  • 0
Kenn Nielsen
  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, fastslår nu, at 'der ikke skete en overtrædelse eller et brud på sikkerheden', da to højtstående medlemmer af den islamistiske gruppe Hizb ut-Tahrir deltog i udviklingen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden. Det fremgår af et folketingssvar, som Jyllands-Posten
omtaler. Folketingssvaret er skrevet ud fra en redegørelse om forløbet lavet af Region Hovedstaden. Af redegørelsen fremgår det ifølge Jyllands-Posten, at de to medlemmer af Hizb ut-Tahrir var hyret til at teste det nye it-system Sundhedsplatformen af Region Hovedstaden igennem to forskellige vikarbureauer fra den 15. august 2016 til den 28. oktober 2016. Den ene af de omtalte medlemmer...