Sundhedsminister om SSI's manglende tilsyn: »Ikke godt nok og stærkt kritisabelt«

Foto: Sundheds- og Ældreministeriet
Danske borgere skal kunne stole på, at myndighederne behandler vores mest private data ordentligt, fastslår sundhedsministeren efter afsløring af manglede overholdelse af Persondataloven i hendes egen koncern. 10 mio. kroner er afsat til ekstra datasikkerhed i ministeriet.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) går nu ind i sagen om Statens Serum Institut (SSI), som har forsømt at føre tilsyn med, om danskeres person- og sundhedsdata er blevet behandlet korrekt.

Ministeren kræver, at SSI udarbejder en redegørelse for, hvordan de vil håndtere data lovligt i fremtiden.

Reaktionen kommer efter, at Version2 tidligere i dag kunne afsløre, at SSI ikke har ført et eneste tilsyn med sine databehandlere. Dermed lever SSI simpelthen ikke op til Persondatalovens §42 (se faktabokse til højre.)

»Det er ikke godt nok og stærkt kritisabelt, at Statens Serum Institut ikke har ført tilsyn. Jeg har derfor bedt Statens Serum Institut om en redegørelse for deres tilsyn og en plan for, hvordan og fra hvornår de vil føre det nødvendige tilsyn,« skriver sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V) i en mail til Version2.

SSI har forklaret Version2, at der stadig ikke er udarbejdet en model for, hvordan de i fremtiden har tænkt sig at udføre de krævede tilsyn af databehandlere.

Flere penge til at løfte it-sikkerheden

Det er ifølge ministeren en central del af det danske sundhedssystem, at danske borgere har tillid til, at deres person- og sundhedsdata bliver brugt på en ordentlig måde af det offentlige, og derfor skal myndighederne sikre, at deres databehandlere lever op til en række krav om datasikkerhed - og løbende påse, at de fortsat lever op til lovens krav.

»Databeskyttelse og informationssikkerhed prioriteres i Sundheds- og Ældreministeriet. Borgerne skal kunne regne med, at deres data bliver behandlet godt og sikkert. Derfor er der blevet gennemført et eksternt serviceeftersyn, som skal være med til at løfte og forbedre informationssikkerheden generelt i koncernen,« skriver sundhedsministeren.

Læs også: Statens Serum Institut sender patientdata til USA uden at fortælle borgerne om det

For at sikre, at it-sikkerhedsniveauet bliver hævet, så nævner ministeren desuden, at der allerede er sat penge af til at sikre, at danskernes sundhedsdata bliver bedre beskyttet.

»Med Finansloven er der yderligere afsat 10 mio. kr. fra næste år (2018, red.) og frem, der skal løfte cyber- og informationssikkerheden i Sundheds- og Ældreministeriets koncern,« afslutter Ellen Trane Nørby sin mail.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
Claus Juul

Er de 10 millioner et engangsbeløb eller en varig budgetforøgelse?

Er det kun et engangsbeløb, hvad så når pengene er brugt?

God IT-sikkerhed kommer igennem adfærdsændringer, hvilket kan fremkomme via meget nidkære personale der aldrig fejler og/eller i kombination med løsninger/systemer der sikre at personalet ikke kan eller har meget svært ved at fejle, dette dækker også it-folk.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017