Sundhedsdataboss: Der er intet argument for fortsat at faxe patientdata

Debatten om brug af fax i sundhedsvæsnet anno 2016 raser. De praktiserende læger peger på, at mange sygehuse beder om fax - og så er fax er nødvendig som back-up, lyder det.

Der er intet teknologisk argument for at blive ved med at faxe patientdata på kryds og tværs i sundhedsvæsenet. Det fastslår Lisbeth Nielsen, der er direktør for den nye Sundhedsdatastyrelse, der åbnede 1. november.

Udmeldingen kommer, efter at Version2 i sidste uge kunne afsløre, at der stadig anvendes fax til at sende oplysninger fra de privatpraktiserende læger om bl.a. patienter, der henvises til scanning, men også undersøgelsesresultater faxes fra hospital til hospital:

»En telefax er naturligvis en helt utidssvarende teknologi,« siger Lisbeth Nielsen.

Læs også: Dansk sundhedsvæsen år 2016: Sygehuse og læger udveksler dagligt patientdata med fax

Den konkrete case handler om et såkaldt kontrolskema, som de praktiserende læger faxer til røntgenafdelingerne, når en patient skal til scanning. Skemaet indeholder oplysninger om højde og vægt, implantater og evt. angst for lukkede rum.

Lisbeth Nielsen henviser til, at der er mulighed for at vedhæfte bilag til henvisninger til f.eks. scanning eller at anvende sikker email, som alle afdelinger og praksis ifølge hende allerede har.

Så det handler altså mere om vilje:

»Så længe faxen står der, vil den blive anvendt og der er simpelthen ikke opmærksomhed nok på at få den aflivet. Min erfaring er, at de fagpersoner, der har ansvar for den indholdsmæssige dialog ikke nødvendigvis har blik for, hvilke teknologiske muligheder, der kan findes udover i deres fagsystemer,« siger Lisbeth Nielsen.

Problemet er, at ledere og it-afdelinger på hospitalerne svigter at få ryddet ud i de kroge, hvor de gamle blanketter stadig overlever:

»Jeg tror faktisk ikke, hverken regionerne eller hospitalsledelserne har det fulde overblik over, hvad der ligger af papirblanketter rundt omkring i dueslagene. I nogle sammenhænge er it-organisationerne måske heller ikke agile nok til at følge med det kliniske behov.«

Læger: Fax kan være udmærket

Formanden for it-udvalget i Praktiserende Lægers Organsation, Eddie Nielsen, fastslår, at praktiserende læger har været førende i digitaliseringen af sundhedsvæsnet, men han ikke enig i, at al kommunikation bør digitaliseres. Blandt andet fordi lægerne oplever, at it-systemerne svigter:

»En fax er i påkommende tilfælde et udmærket kommunikationsmiddel f.eks. hvis ens internetforbindelse falder ud - hvilket min gjorde i dag i klinikken i nogle timer,« siger han og peger også på, at der er modstand blandt lægerne, fordi it-udviklingen historisk har været topstyret:

»Desværre har vi observeret, at der er blevet skabt it-løsninger inden for det offentlige, hvor man slet ikke har inddraget de praktiserende læger i planlægningen, hvorfor løsningerne ikke altid har fremmet en god kommunikation.«

Endelig peger han på, at hospitalerne har et ansvar for manglende digitalisering.

Ifølge ham har nogle sygehusafdelinger nemlig ikke en fast procedure med at tømme den elektroniske postkasse mange gange i løbet af dagen men anmoder om, at akutte henvisninger enten medgives patienten som papir eller faxes til afdelingen, hvor den jo bare »spyttes ud af maskinen”, så sekretæren nærmest falder over den,« som han udtrykker det.

»Netop skemaet, som skal benyttes til MR-scanning, tænker jeg, at sygehusene selv bruger i en papirudgave, hvorfor vi er bedt om at udfylde og sende det til afdelingen som brev/fax. Der er dog på nogle røntgenafdelinger efterhånden mulighed for at indbygge oplysningerne i “metalskemaet” i selve henvisningen,« siger Eddie Nielsen.

Regionsformand: Digital kommunikation er en pligt

Formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, regionsrådsformand Ulla Astman-NIelsen, fastslår, at praktiserende læger gennem overenskomsten er forpligtet til at sende henvisninger elektronisk og til at anvende sektorens officielle it-standerder, kaldet MedCom-standarder.

»Når det gælder sygehuse er der enkelte tilfælde, hvor et system er forældet og ikke kan tale sammen med andre systemer. Men når man står overfor om kort tid at skulle skifte det store bagvedliggende IT-system ud, så hjælper det ikke at blive ved med at bruge penge på at lappe på det gamle system,« siger hun.

Version2 følger senere op på, om faxanvendelsen i sundhedssystemet er udryddet.

Følg forløbet

Kommentarer (14)

Jakob Maraldo

Jeg er IT ansvarlig i en større praksis.
Når man læser Lisbeth Nielsens bemærkning om at der ikke længere er behov for fax afsløre hun at hun ikke er bekendt med virkeligheden i det danske sundhedsvæsen, hvilket er ganske beklageligt da hun er direktør i Sundhedsstyrelsen.

Fax er desværre forsat nødvendigt i flere situationer. F.eks er apotekerne af ukendte årsager ikke på det Fælles Medicin Kort (FMK) hvilket gør det nødvendigt at kommunikere med apotekterne via fax i forbindelse med fornyelse af dosis dispenseret medicin.

Nogle steder i kommunerne er man helle ikke i stand til at benytte medcom standarder og sender derfor anmodninger om medicin fornyelse via fax.

Fax er også nødvendigt ved nedbrud eller ved fejl.

Så nævner hun sikker mail ? Hmm jeg ved ikke hvordan det fungere, har forsøgt men måtte opgive. Jeg tror at det er de færreste som har tid (og lyst) til at sætte sig ind i hvordan man gør og spilde endnumere tid i et forsøg på at logge sig på en sikker mail server...Jeg tør slet ikke tænke på hvor lang tid det vil tage på et hospital.

Christian Nobel

Der er intet teknologisk argument for at blive ved med at faxe patientdata på kryds og tværs i sundhedsvæsenet. Det fastslår Lisbeth Nielsen, der er direktør for den nye Sundhedsdatastyrelse, der åbnede 1. november.

Man kommer uvilkårligt til at tænke på diverse verdensfjerne udsagn fra den såkaldte digitaliseringsstyrelse når man læser dette!

Bent Jensen

"»Når det gælder sygehuse er der enkelte tilfælde, hvor et system er forældet og ikke kan tale sammen med andre systemer. Men når man står overfor om kort tid at skulle skifte det store bagvedliggende IT-system ud, så hjælper det ikke at blive ved med at bruge penge på at lappe på det gamle system,« siger hun."

Kan det så netop så ikke svare sig at lappe på det gammel, indtil det nye store nye bagvedliggende IT-system kommer til at virke. I stedet for at bruge penge på nye lokale løsninger som så skal smides væk ?

Chresten Christensen

Gmail har pr default kryptering i deres kommunikation server2server, og andre E-mail udbyder har en tilsvarende kryptering, hvorved server2server kryptering kan foregå. Der mangler så en server2bruger kryptering, dette skal selvfølgelig sættes op i E-mail klienten, før man har en total bruger2bruger kryptering. Nu er der ikke oplyst hvad der menes med ”sikker E-mail”, men man kan tage udgangs punkt i over nævnte.
Nu vil det nok ikke, være rigtigt, at bruge udenlandske server, da dette nok ikke vil opfylde kravet til bruger beskyttelse, og sikring af vores data.
Hvorfor udsender ministeriet ikke et, godkendelses krav til ”sikker kommunikation”, mellem ministeriet og de forskellige bruge af systemet, for overholdelse af sikring, af borgernes data.
Dette kan laves ganske gennaralt, så man sikre at der er muligheder for udvikling af nye systemer ,og andre metoder til ”sikker kommunikation” ???

Chresten Christensen

Problemet med nemid løsningen er, at der ikke kan foregå nogen konkurrence fra alternative metoder/løsninger, hvorfor man ikke får nogen sund udvikling af systemet.
Når staten og de store firmaer tager hinanden i hånden i fælles sang, og laver monopolistiske løsninger, så er det ikke til tonerne, af borgernes interesse.

Mads Bendixen

Problemet med nemid løsningen er, at der ikke kan foregå nogen konkurrence fra alternative metoder/løsninger, hvorfor man ikke får nogen sund udvikling af systemet.

Det er en anden diskussion.

I den oprindelige artikel blev der efterlyst alternativer til fax. De findes og bruges allerede af regionerne. Sikker e-mail er en af dem. Fordelen er at infrastrukturen er på plads.

Claus Futtrup

Uden at have en pind forstand på den konkrete sag - så vil jeg sige at gammeldags fax er en "synkron" overførsel - og i den nyere udgave (fra 1990'erne) gives endda en tilbagemelding om at overførslen er sket. Derudover har vi den fordel at fax sker gennem telefonnettet, så data kommer (mig bekendt) ikke uden for landets grænser... eller sådan var det i gamle dage. I dag med flere teleudbydere er jeg ikke så sikker.

Jimmy Christiansen

"Sundhedsdataboss"'en overser umiddelbart tre vigtige grundforudsætninger for at "dræbe" faxen:
Alle aktører skal være tilgængelige digitalt ( som nævnt mangler apotekerne ).
Der skal være redundante internetforbindelser med failover hos alle aktører ( eks. 99% oppetid er ikke godt nok her ).
Det skal være nemt og hurtigt at logge på alle de systemer man skal bruge ( hvilket formentligt i praksis vil betyde SSO med en hardwaretoken af en art ).

Når disse grundvilkår er på plads. Kan man begynde at snakke om ting som at der skal være mindst 2 digitale muligheder ( eks. fagsystem & sikker mail ) som sikrer driften hvis ét system går ned.

Karin Zimmer

Jeg sidder i et stort moderne lægehus, som har kunnet kommunikere med resten af sundhedsvæsnet digitalt i årevis. Når vi stadig har fax, skyldes det visse dele af sekundærsektorens rigide fastholdelse af fax, da der ikke er afsat sekretær eller lægeressourcer til at besvare elektronisk post udover henvisninger. Det gælder også apoteker og visse kommuners hjemmeplejeordninger.
Almen praksis går fortsat forrest og har altid gået forrest når det gælder digital kommunikation om patientforløb. Vi havde it, da sygehusene stadig brugte papirjournaler. Vi havde it, da sygehusene forlangte papirhenvisninger, som vi så måtte printe fra vores systemer og sende med intern post. Vi havde it, da apotekerne kun kunne håndtere gule papirrecepter, som vi så måtte printe fra vores medicinsystemer. Apotekerne kan fortsat ikke håndtere ernæringsrecepter elektronisk. De skal komme på grønne papirrecepter, som vi må printe. Vi kan ikke engang faxe dem, fordi de SKAL være grønne og originale....Al dosisdispensering foregår på fax. Vil man hjælpe kollegaen på sygehuset med journaloplysninger, må man Faxe eller sende dele af dem, fordi hospitalssystemaer og Medcom sætter en grænse for datamængderne.
Vi venter fortsat spændt i almen praksis på at resten af sundhedsvæsnet kommer 100 % på. De er på vej, men det går langsomt. Og indtil da holder vi fast ved fax, intern post og telefonen. Men det er ikke almen praksis der er hæmskoen. På med vanten regioner, og stil krav til både jer selv og jeres sygehusvæsen, før I skyder på os.
Vh Karin Zimmer

Søren Breddam

Jeg kan genkende de udfordringer, som beskrives i artiklen og i kommentarerne.
Min far fik i lørdags en lille blodprop i hjernen og tog til skadestuen i Gentofte, fordi han var på besøg i Søllerød. Han fik taget et EKG, før han først blev overført til Herlev, som konstaterede, at det var en fejl, at han var dér, eftersom han hører hjemme i Region Sjælland. Han blev så overført til Roskilde.

Roskilde har ikke adgang til det EKG, som blev taget på Gentofte Hospital, og det forklares rutinemæssigt med, at det er et andet system, Region Hovedstaden bruger. Det er naturligvis utåleligt, at der kan gives og accepteres et sådant svar!

Jeg vil gerne forestille mig, at der blev udarbejdet nogle standarder for udveksling af data, så man stadig tilgodeser de EPJ-kongedømmer, som evident findes i de enkelte regioner, men som kan medvirke til, at de nødvendige data kan flyde frit.
Så kan apoteker og kommuner tage det som reference, når de skal til at blive mere digitale.
Regionerne kan så køre videre med det EPJ, som de hver især finder er det bedste.
Måske kunne man indlede en udvikling af området sådan?

Jimmy Christiansen
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen