Jeg er IT ansvarlig i en større praksis.
Når man læser Lisbeth Nielsens bemærkning om at der ikke længere er behov for fax afsløre hun at hun ikke er bekendt med virkeligheden i det danske sundhedsvæsen, hvilket er ganske beklageligt da hun er direktør i Sundhedsstyrelsen.

Fax er desværre forsat nødvendigt i flere situationer. F.eks er apotekerne af ukendte årsager ikke på det Fælles Medicin Kort (FMK) hvilket gør det nødvendigt at kommunikere med apotekterne via fax i forbindelse med fornyelse af dosis dispenseret medicin.

Nogle steder i kommunerne er man helle ikke i stand til at benytte medcom standarder og sender derfor anmodninger om medicin fornyelse via fax.

Fax er også nødvendigt ved nedbrud eller ved fejl.

Så nævner hun sikker mail ? Hmm jeg ved ikke hvordan det fungere, har forsøgt men måtte opgive. Jeg tror at det er de færreste som har tid (og lyst) til at sætte sig ind i hvordan man gør og spilde endnumere tid i et forsøg på at logge sig på en sikker mail server...Jeg tør slet ikke tænke på hvor lang tid det vil tage på et hospital.

Der er intet teknologisk argument for at blive ved med at faxe patientdata på kryds og tværs i sundhedsvæsenet. Det fastslår Lisbeth Nielsen, der er direktør for den nye Sundhedsdatastyrelse, der åbnede 1. november.

Man kommer uvilkårligt til at tænke på diverse verdensfjerne udsagn fra den såkaldte digitaliseringsstyrelse når man læser dette!

"»Når det gælder sygehuse er der enkelte tilfælde, hvor et system er forældet og ikke kan tale sammen med andre systemer. Men når man står overfor om kort tid at skulle skifte det store bagvedliggende IT-system ud, så hjælper det ikke at blive ved med at bruge penge på at lappe på det gamle system,« siger hun."

Kan det så netop så ikke svare sig at lappe på det gammel, indtil det nye store nye bagvedliggende IT-system kommer til at virke. I stedet for at bruge penge på nye lokale løsninger som så skal smides væk ?

Gmail har pr default kryptering i deres kommunikation server2server, og andre E-mail udbyder har en tilsvarende kryptering, hvorved server2server kryptering kan foregå. Der mangler så en server2bruger kryptering, dette skal selvfølgelig sættes op i E-mail klienten, før man har en total bruger2bruger kryptering. Nu er der ikke oplyst hvad der menes med ”sikker E-mail”, men man kan tage udgangs punkt i over nævnte.
Nu vil det nok ikke, være rigtigt, at bruge udenlandske server, da dette nok ikke vil opfylde kravet til bruger beskyttelse, og sikring af vores data.
Hvorfor udsender ministeriet ikke et, godkendelses krav til ”sikker kommunikation”, mellem ministeriet og de forskellige bruge af systemet, for overholdelse af sikring, af borgernes data.
Dette kan laves ganske gennaralt, så man sikre at der er muligheder for udvikling af nye systemer ,og andre metoder til ”sikker kommunikation” ???

Der henvises til dette:
https://www.nemid.nu/dk-da/om_nemid/hvad_er_nemid/sikker_e-mail/

Der findes løsninger der kan gøre dette på organisationsniveau, f.eks. fra Comendo.
https://comendo.com/solutions/e-mail-encryption.html

Medmindre hun selv står og arbejder med det, har hun ikke forudsætningerne for at bedømme om det faktisk er nødvendigt.

Problemet med nemid løsningen er, at der ikke kan foregå nogen konkurrence fra alternative metoder/løsninger, hvorfor man ikke får nogen sund udvikling af systemet.
Når staten og de store firmaer tager hinanden i hånden i fælles sang, og laver monopolistiske løsninger, så er det ikke til tonerne, af borgernes interesse.

Det er en anden diskussion.

I den oprindelige artikel blev der efterlyst alternativer til fax. De findes og bruges allerede af regionerne. Sikker e-mail er en af dem. Fordelen er at infrastrukturen er på plads.

Uden at have en pind forstand på den konkrete sag - så vil jeg sige at gammeldags fax er en "synkron" overførsel - og i den nyere udgave (fra 1990'erne) gives endda en tilbagemelding om at overførslen er sket. Derudover har vi den fordel at fax sker gennem telefonnettet, så data kommer (mig bekendt) ikke uden for landets grænser... eller sådan var det i gamle dage. I dag med flere teleudbydere er jeg ikke så sikker.

"Sundhedsdataboss"'en overser umiddelbart tre vigtige grundforudsætninger for at "dræbe" faxen:
Alle aktører skal være tilgængelige digitalt ( som nævnt mangler apotekerne ).
Der skal være redundante internetforbindelser med failover hos alle aktører ( eks. 99% oppetid er ikke godt nok her ).
Det skal være nemt og hurtigt at logge på alle de systemer man skal bruge ( hvilket formentligt i praksis vil betyde SSO med en hardwaretoken af en art ).

Når disse grundvilkår er på plads. Kan man begynde at snakke om ting som at der skal være mindst 2 digitale muligheder ( eks. fagsystem & sikker mail ) som sikrer driften hvis ét system går ned.

Jeg sidder i et stort moderne lægehus, som har kunnet kommunikere med resten af sundhedsvæsnet digitalt i årevis. Når vi stadig har fax, skyldes det visse dele af sekundærsektorens rigide fastholdelse af fax, da der ikke er afsat sekretær eller lægeressourcer til at besvare elektronisk post udover henvisninger. Det gælder også apoteker og visse kommuners hjemmeplejeordninger.
Almen praksis går fortsat forrest og har altid gået forrest når det gælder digital kommunikation om patientforløb. Vi havde it, da sygehusene stadig brugte papirjournaler. Vi havde it, da sygehusene forlangte papirhenvisninger, som vi så måtte printe fra vores systemer og sende med intern post. Vi havde it, da apotekerne kun kunne håndtere gule papirrecepter, som vi så måtte printe fra vores medicinsystemer. Apotekerne kan fortsat ikke håndtere ernæringsrecepter elektronisk. De skal komme på grønne papirrecepter, som vi må printe. Vi kan ikke engang faxe dem, fordi de SKAL være grønne og originale....Al dosisdispensering foregår på fax. Vil man hjælpe kollegaen på sygehuset med journaloplysninger, må man Faxe eller sende dele af dem, fordi hospitalssystemaer og Medcom sætter en grænse for datamængderne.
Vi venter fortsat spændt i almen praksis på at resten af sundhedsvæsnet kommer 100 % på. De er på vej, men det går langsomt. Og indtil da holder vi fast ved fax, intern post og telefonen. Men det er ikke almen praksis der er hæmskoen. På med vanten regioner, og stil krav til både jer selv og jeres sygehusvæsen, før I skyder på os.
Vh Karin Zimmer

På de offentlige hospitalerne er man også meget afhængig af breve og fax. Fx undersøgelser og behandling på privathospitaler pga ventetider fremgår ikke af af hospitalernes netværk. Samt meget andet.

Jeg kan genkende de udfordringer, som beskrives i artiklen og i kommentarerne.
Min far fik i lørdags en lille blodprop i hjernen og tog til skadestuen i Gentofte, fordi han var på besøg i Søllerød. Han fik taget et EKG, før han først blev overført til Herlev, som konstaterede, at det var en fejl, at han var dér, eftersom han hører hjemme i Region Sjælland. Han blev så overført til Roskilde.

Roskilde har ikke adgang til det EKG, som blev taget på Gentofte Hospital, og det forklares rutinemæssigt med, at det er et andet system, Region Hovedstaden bruger. Det er naturligvis utåleligt, at der kan gives og accepteres et sådant svar!

Jeg vil gerne forestille mig, at der blev udarbejdet nogle standarder for udveksling af data, så man stadig tilgodeser de EPJ-kongedømmer, som evident findes i de enkelte regioner, men som kan medvirke til, at de nødvendige data kan flyde frit.
Så kan apoteker og kommuner tage det som reference, når de skal til at blive mere digitale.
Regionerne kan så køre videre med det EPJ, som de hver især finder er det bedste.
Måske kunne man indlede en udvikling af området sådan?

Det er netop det der er grundlaget i alle forsøg på at komme i mål siden 1996.
http://www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+regionernes+effektivitet+...
http://www.regioner.dk/Sundhed/Sundheds-IT/~/media/Filer/IT%20og%20Kvali...