I dag åbner de danske frisører og andre dele af de liberale erhverv, og det giver pres på Sundhed.dk og Min Sundhed-appen, der fungerer som midlertidigt coronapas.
Derfor har Sundhed.dk over de seneste to uger firedoblet kapaciteten for at være klar til de mange danskere, der eksempelvis skal dokumentere et negativt testresultat hos frisøren, skriver Danmarks Radio.
»Vi har arbejdet på højtryk i mere end 14 dage nat og dag, Det er faktisk lykkes os at mere end firdoble vores kapapticet, så vi er klar,« siger direktør Morten Elbæk Petersen.
Da statsministeren inden påskeferien meldte ud, at Sundhed.dk og Min Sundhed-appen skal fungere som midlertidigt coronapas, udløste det en bruger-storm, der fik tjenesterne til at gå ned.
It-virksomhederne Netcompany og Trifork arbejder på et reelt coronapas, der skal tages i brug i maj måned.