Sun udsender ny Java-Ruby og mister Python-mand

Ny JRuby 1.4 opfylder minimumskrav til Rails. Samtidig mister Sun endnu en sprogmand, efter at to JRuby-udviklere stak af i sommers.

Sun har sendt en ny version 1. 4 af JRuby , som er en udgave af sproget til Java-miljøet, på gaden.

Den største nyhed er, at version 1.4 understøtter Ruby 1.8.7, som er minimumskravet for at skrive og afvikle Ruby on Rails, Rubys webframework, som er udviklet af danske David Heinemeier Hansson. Det skriver Application Development Trends.

Der har ellers været mandefald hos Sun Microsystems på sprogfronten.

To af folkene bag JRuby deserterede i sommers, og de får nu følgeskab af endnu en fra Sun afdeling for dynamiske sprog på JVM-platformen.

Det drejer sig om Frank Wierzbicki, som er projektleder på Jython, der er Suns implementering af Python på JVM'en. Det skriver Heise Media.

Kommentatorer, så som podcasten The Javaposse, peger på, at det er usikkerhed omkring konsekvenserne af Oracles overtagelse af Sun, der får mange Sun-folk til at kigge sig om efter nye udfordringer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Casper Bang

Men Jim Huginen, der oprindeligt stod bag Jython, skiftede for et par år siden til Microsoft - simpelthen fordi CLR'en er bedre end JVM'en. Så det er ikke kun dårlig økonomi hos SUN der får folk til at flygte.

  • 0
  • 0
Casper Bang

Hvor er det komisk (sørgeligt) hvor meget religion man møder i disse debatter. Det er ikke FUD, jeg gik egentlig bare ud fra folk er klar over dette. Jim Hugunin skrev jo om forskellen for over 5 år siden: http://www.theserverside.net/news/thread.tss?thread_id=24878

Og lad mig lige slå fast, jeg er 99% Java programmør, men det ændrer ikke ved dét faktum at JVM'en er designet til platform interoperabilitet imens CLR'en er designet til sprog interoperabilitet. Derfor er CLR'en naturligvis mere egnet til alternative sprog. Til dem der skriger FUD eller at Jim Hugunin skulle være en alien eller andet pjat, prøv at læse bytekode specifikationen selv - så vil det være ret indlysende.

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Hvor er det komisk (sørgeligt) hvor meget religion man møder i disse debatter.

Har du links til debatindlæg om teologi her på Version2. Ellers, så lad dog være med at synke ned på sådan et niveau. Resten af dit indlæg er jo ellers sagligt nok - modsat dit første indlæg, hvor du bare påstår at CLR'en er bedre end JVM'en uden at komme med nogen kriterier for 'bedre'.

  • 0
  • 0
Casper Bang

Problemer er jo, at lige så snart Microsoft er involveret, så skriger folk FUD og stemmer ned. Konteksten skulle jeg mene er en selvfølge, eftersom artiklen handler om SUN der mister endnu en sprogmand. Referencen til Jim Hugunin burde vel være nok til at folk det måtte være intereseret kan Google engang - faktisk er det jo information der ville være interesant at have i den primære artikel også, altså at det nu er anden gang Jython mister sin primus motor.

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

Og lad mig lige slå fast, jeg er 99% Java programmør, men det ændrer ikke ved dét faktum at JVM'en er designet til platform interoperabilitet imens CLR'en er designet til sprog interoperabilitet. Derfor er CLR'en naturligvis mere egnet til alternative sprog. Til dem der skriger FUD eller at Jim Hugunin skulle være en alien eller andet pjat, prøv at læse bytekode specifikationen selv - så vil det være ret indlysende.

Så er CLR'en jo heller ikke "bedre". Den er bedre til sprog interoperabilitet.

Det argument kan jeg sagtens godtage.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere