Sun: MySQL forbliver open source

Selvom visse udvidelser muligvis bliver lukkede, så vil Sun ikke pille ved selve MySQL databasen.

Sun Microsystems forsikrer nu bekymrede MySQL-kunder om, at selskabet ikke har tænkt sig at udgive selve kernen i databasen under open source-licenser, der er mere restriktive end GPL.

Sun købte tidligere i år MySQL, og det såede kimen til spekulationer omkring fremtiden for den populære open source database.

Visse MySQL-brugere blev nervøse, da Sun og MySQL i sidste uge annoncerede en række udvidelser til MySQL, som kun ville blive gjort tilgængelige for betalende kunder.

Det skyldes imidlertid en beslutning, som blev taget allerede inden, Sun købte MySQL, oplyser selskabet til magasinet eWeek.

Selskabet forsikrer samtidig dets brugere om, at MySQL fortsat vil køre som et frit tilgængeligt open source-projekt.

»Der er ikke tale om at lukke eksisterende kode eller noget i serverkernen. Alt hvad MySQL har frigivet under GPL vil fortsætte under GPL, og selve MySQL-serveren vil altid høre under GPL eller en anden fri og åben licens,« siger afdelingschef Marten Mickos fra Sun til eWeek.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Phil Regnauld

Husk at læse http://www.mysql.com/about/legal/licensing/commercial-license.html
Når man anvender MySQL i kommercielle produkter, eller selv om man ikke bundler MySQL med, men kræver at brugeren downloader MySQL (bemærk: intet tale om at man har ændret GPL kode eller lignende) -- skal man alligevel have en kommerciel licens af MySQL.

Endnu en grund til at foretrække PostgreSQL, som udover at være teknisk set mere moden, leveres under BSD licens.

Phil

  • 0
  • 0
Jan Keller Catalan

Når man anvender MySQL i kommercielle produkter, eller selv om man ikke bundler MySQL med, men kræver at brugeren downloader MySQL (bemærk: intet tale om at man har ændret GPL kode eller lignende) -- skal man alligevel have en kommerciel licens af MySQL.

Hvis ens eget produkt ikke er GPL licenseret, ja. Hvis man vil have et closed-source produkt og drage fordel af andres open source arbejde, så må man enten betale for det eller bruge en anden database. Jeg synes ikke, det er helt unfair betingelser.

  • 0
  • 0
Michael Rasmussen

Endnu en grund til at foretrække PostgreSQL, som udover at være teknisk set mere moden, leveres under BSD licens.

En væsentlig årsag til at MySQL kan dual licenciere til forskel fra PostgreSQL skyldes, at MySQL kræver ophavsretten til alle bidrag til kodebasen, hvilket ikke er tilfældet for PostgreSQL. Det ville derfor være helt uoverkommeligt at lave dual licens for PostgreSQL. Herudover er jeg enig med Phil: PostgreSQL er teknologisk/teoretisk set et bedre produkt, og har faciliteter der matcher de professionelle produkter som MSSQL og Oracle. F.eks. kan PostgreSQL også anvendes som en objekt relationel database.

Så kan jeg heller ikke undlade at nævne, at ophavsmanden til PostgreSQL er Michael Stonebraker:-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere