Succes i Jylland: Patienter kan passes i hjemmet med open source-software og tablet

En billig, dansk-udviklet løsning til mobile enheder har gjort det nemt for Aarhus Universitetshospital at overvåge patienter i deres eget hjem. Og alle andre kan bruge open source-koden til lignende projekter.

Gravide kvinder med komplikationer kan på Aarhus-egnen slippe for at blive indlagt til observation i månedsvis. I stedet får de en tablet - computeren, ikke pillen - med hjem og kan løbende via det specialudviklede software melde tilbage til hospitalet, hvordan det går.

Telemedicin, som den slags også kaldes, har været ’på vej’ i årevis, men nu er der for alvor kommet hul på bylden. Løsningen, som Region Midtjylland har udviklet sammen med leverandøren Silverbullet, er nemlig både billig og nem, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Hvor telemedicin tidligere har handlet om dyr software fra store, internationale leverandører, og endnu dyrere apparater specielt til dette formål, kan Aarhus Universitetshospital nu sende en patient hjem med en låne-tablet, som ikke tager mange sekunder at lære at bruge. Og softwaren er udviklet som open source og kan derfor bruges uden licensbetaling.

Den løsning opstod, fordi de eksisterende løsninger blev dumpet, efter regionen 1. januar 2011 gik i gang med projektet TeleSkejby, som ud over gravide var målrettet patienter med hjertesvigt.

»I løbet af projektet oplevede vi, at de eksisterende systemer til telemonitorering var meget dyre og også utilstrækkelige i forskellige sammenhænge. Derfor blev det besluttet at forsøge at finde en bedre løsning,« udtaler Kristian Groth, der er læge på Aarhus Universitetshospital og projektleder for TeleSkejby.

Og da man først havde besluttet selv at få udviklet ny software, gik det stærkt. Efter fem måneders udvikling var løsningen klar.

Nu kan de gode resultater blive bredt ud til andre hospitaler i Danmark, som på grund af open source-vilkårene kan bruge softwaren gratis.

Valget af en tablet frem for en traditionel computer betyder, at det er nemt for patienterne at tage hardwaren med sig, eventuelt sammen med ekstraudstyr til at måle blodtryk eller tage blodprøver. Dermed er patienterne ikke bundet til hjemmet, som det var tilfældet tidligere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Lund Stocholm Blogger

Og hvad med licens? Er det GPL, Apache eller?


Nå ... jeg kan se, at der på deres hjemmeside står:

Adgangen til ovenstående er gratis. Dog kræves det, at brugeren af softwaren også i fremtidige versioner frigiver softwaren som open source.

Dette indikerer jo en GPL-afart, men ærligt talt synes jeg resten af teksten på siden indikerer en smule manglende teknisk forståelse for OSS - i hvert fald hos forfatterne af teksten på hjemmesiden.

  • 3
  • 0
Rune Ploug

Har selv i sin tid prøvede at få noget lignede i gang på Regionerne omkring KBH i forbindelse med at jeg rodede med nogen special fag i mobil udvikling og havde det som mit projekt i DTU's virksomheds fag.

Det en hidtidig uset enorm mulighed i forhold cost/benefit for det offentlige at skære store dele af sundhedssektorens udgifter og forbedre kvaliteten: det kan laves rigtig billigt, brugernemt og udvikles hurtigt så man kan tilpasse til brugerne eller klinikernes ønsker bogstaveligt dagligt. En løsning til f.eks. observation og hjælp til genoptræning i hjemmet kan ud over transport spare mindst 1990 kr.- per døgn for senge dage der sparet som er i snit 21 dage i følge CFO fra Bispebjerg Hospital. Det eksemplet var på Apopleksi afdelingen som ville være meget relevant og der er kæmpe yderligere besparelse på da de " 1990 kr per døgn eksklusiv løn til læger, sekretær og portør, da de er ansat fælles for hele afdelingen, og ikke kun apopleksiafsnittet. Endvidere mangler udgifter fra andre
afdelinger - her især fysioterapi og ergoterapi, røntgen mv."

Forstil jer der ud over at vi der gerne vil undgå indlæggelse og hellere ligge der hjemme også for kvalitets forbedringer oven i.

Udgifterne til sådanne systemer i større er primært består af rådgivning og brugermedinput fra klinikere og brugerene. F.eks. vil instruktions videoer eller grafik der kan tilpasses de fleste patienter og lidelser koste langt mere end udvikling. Skype lignede kontakt er delvis muligt hvor der er god 4G(LTE) dækning. Men det stadigt usikkert om 4G med tiden har båndbrede nok når vi alle bruger det eller om garanteret klinisk "god nok" video link først er muligt med den første større opdatering af 4G om et par år.

I velkommen til at kontakte mig hvis I vil vide mere :-)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere