Succes i alle regnbuens farver: Spectrum

Da ZX81 klingede af, kom den første Sinclair, som kunne bruges til ?rigtige ting?: Spectrum. Det betød en eksplosion af it-innovation. Her er 3. kapitel i Version2's historie om Sinclair-computerne i Danmark

Vækstraterne var ekstreme i ZX-Data. ZX80 havde solgt cirka 500 styk, ZX81 cirka 10.000 og nu, et stykke inde i 1982, varslede Sinclair ZX Spectrum en massiv pakke af nye muligheder. Det så rasende godt ud. Vores forventninger i ZX-Data var i top.

Et kig rundt på hylderne i firmaet viste en allerede enorm vareportefølje. Vi havde Sinclair-computerne, ekstra 8K rom-pakker til opgradering af ZX80 med decimalregning, rampakker på 16K og Sinclairs dumme, små printere. Lejlighedsvis havde vi også spændende hardware fra tredjepartsleverandører: Joysticks, udvidelsesporte med mere.

Og dertil havde vi et nærmest uendeligt flow af software - blandt andet spil. Vi udgav enkelte lokalt udviklede pakker og forhandlede ellers spil for en helt stribe af nye engelske softwarehuse. Der var altid kunder i butikken for en snak...

... og i 1982 gik snakken på at kunderne ville have grafik. Pixels, farver og lyd.

Som ingeniørstuderende havde jeg mine egne grafiske projekter. Datalogging af forskellig slags, drømme om at tegne med ordentlige værktøjer. Printudlægning og meget andet. Og i den type opgaver kom ZX81' grafik håbløst til kort. Skærmen var 32 tegn bred og hver tegnblok kunne underopdeles i fire sorte eller hvide felter. Det vil sige der kunne vises en pixelopløsning på 64 i bredden og 48 i højden i sort/hvid. I praksis var 64 x 48 for groft til at vise ret meget. Så jeg opgav og forfaldt til at lave små pløk-en-pixel-spil i Basic kombineret med assembler.

Samme fornemmelse kunne både journalist og firmaejer - min onkel Svend Garbarsch - og jeg selv mærke hos kunderne. ?Vi skal bruge nogle flere pixels?.

ZX Spectrum - elegant og avanceret

Kritikken for manglende pixels var forhistorie, da specifikationerne for ZX82 kom på bordet. Vi i firmaet hørte om maskinen, mens den stadig var under udvikling og så konturen af et hit. Da vi så maskinen første gang, havde den skiftet navn til Spectrum og der var ikke længere tvivl. Betydelige ordrer blev afgivet pr. telex!

Det nye kabinet og motherboard, herunder et meget bedre tastatur, lyd og grafik var den endelige bekræftelse. Det her ville blive et stort hit.

Konkret havde den 16K ROM (dvs. langt stærkere ?styresystem?), 16 eller 48K RAM (dvs. reel plads til at lave noget) uden ekstra vippende ram-klods bagpå, syv farver ud over sort på skærmen og en grafikopløsning på 256 gange 192 pixels. Lyd havde den fået via en lille indbygget højtaler.

De første ZX-modeller havde et billigt plastfolie-tastatur. ZX Spectrum havde derimod gummidupper som taster, firkantede og med en fornemmelse lidt som viskelæder. Stadig billigt, men et gigantisk fremskridt.

Smuk? Ja nærmest

Og så var der designet. På mig virkede maskinen elegant. Stadig kompakt, men nu med en reel størrelse af hensyn til tastaturet, sort og så lige med en regnbuefarvet stribe ned over den ene side som en markering af de nye farvemuligheder.

I maskinens hjerte lå stadig en Z80-processor med en clockfrekvens på 3,5 megahertz. Men ny hardware på motherboardet betød, at processoren kunne koncentrere sig mere om det, sådan en er beregnet til, mens andre komponenter tog sig af mere trivielle ting. Derfor steg maskinens performance markant i sammenligning med ZX80 og 81.

Softwareverdenen gik amok

Konsekvensen af grafikmulighederne var en eksplosion af spil.

Selv røg jeg meget på et motorcykelspil, hvor det gjaldt om at køre gennem en 2D-labyrint. Mere interessant var grafiske nyskabelser som især Ant Attack, et spil, hvor nogle geometriske stregdyr kom marcherende og lavede ulykker. Og så var der Manic Miner.

Softwarehusene hed blandt andet Bug-Byte, Quicksilva og Campbell. I spilfirmaerne blev der kørt hårdt på gameplayet, spillene skulle og kunne udfordre.

Gemme data ? Spectrummens akilleshæl

I den seriøse afdeling var tekstbehandlingsprogrammet Tasword. En artikel som denne kunne fint holdes i en 48K Spectrum inklusiv selve tekstbehandlingen. Selvfølgelig var der interessante problemstillinger med de danske tegn, men vi fik dem løst

Det helt store problem var lagring af data fra for eksempel tekstbehandling og databaser. Man kunne køre data ud i filer på kassettebånd, men det var langsomt og ikke særlig pålideligt. Man sad med hjertet i halsen, indtil lagringen var verificeret. Og diskdrev var for dyre og krævede for meget ekstra hardware.

ZX Microdrive var Sinclairs svar: Et drev med en uendelig løkke på fem meter smalt bånd i en lille kassette. Tilslutning via Sinclairs udvidelsesboks Interface 1. Kapaciteten var 85K. Problemet var igen diskutabel produktionskvalitet, ligesom med ZX80. Drevene var direkte upålidelige. Så jeg blev aldrig glad for dem og holdt mig til kassettebånd.

I den seriøse ende af softwarespektret var f.eks. også præsentationsprogrammet ?Shop Window?, som kunne bruges til at lave bevægelige tilbudsskilte i et butiksvindue. Og der var et rigtig glimrende databaseprogram, Master File, som havde en utrolig kompakt måde at gemme data. Helt fleksibelt, hver eneste byte, der kunne undværes, var væk. Data lå pakket som strenge i lange strenge med markeringsbytes for post- og feltskift.

På indkøb i nørdland
Meget blev handlet hjem fra England enten pr. telefon eller på indkøbsture til messer. Jeg stavede således vores firmaadresse i det uendelige over telefonen, altid samme slags samtale: ?Goddag, vi er dansk agent for Sinclair og har netop set en annonce for jeres software. Er I interesseret i en dansk forhandler? Kan vi få en vareprøve? Hvad er engrosprisen?? Og så videre.

En bestemt indkøbstur til England fik jeg til opgave af Svend Garbarsch at klare selv.

?Du skal bare fylde kufferten med visitkort og vareprøver,? lød min mission.

Så jeg sled mine ben af ved at gå fra stand til stand og præsentere mig og slæbte derefter London rundt med en kuffert fyldt med gear, som kunderne hjemme i Danmark formentlig ville begå kriminalitet for at få fingre i.

Med hjem havde jeg ud over software også de første udvidelsesmoduler til målebrug; laboratoriegrej, A/D porte. Ligesom jeg havde en fantastisk talesynthesizer i højtalerkabinet med hjem, som udmærkede sig ved at sige stavelseslignende underlige lyde, når man fodrede den med 8 bit på indgangen. At bruge den seriøst opgav vi snart, men den var fantastisk underholdende, når man bare satte en løkke op og fodrede den med tilfældige tal.

Det første diskdrev
Meget af den tilbudte hardware var i en elendig, hjemmelavet kvalitet. Hjemmeætsede print, lodninger som man ikke kunne lave værre selv. Men nogen gange var udstyret utroligt innovativt: For eksempel det første diskinterface, som var flikket sammen af breadboard, lus og flyvende chips + et professionelt drev. Men det virkede! Nu manglede udvikleren lige en producent, om jeg kendte nogen?

Mange af de britiske vareprøver blev i firmaet. Vi testede på livet løs, men turde ikke forsøge at sælge isenkram, som var åbenlyst klamp. Briterne så mere afslappet på den slags end danskere.

I kontrast til ZX80 var der meget få problemer med selve Spectrummen. Komponenter og teknik fungerede. Fejlraten faldt og dermed blev bunkerne i værkstedet også lidt mere overskuelige.

Stærkt community
Set på 25 års afstand er det enorme udbud af tredjepartssoft- og hardware meget iøjnefaldende. Plus de utrolige mængder af bogtitler og magasiner, som knyttede sig til Sinclair-computerne. Der var ikke en onlineverden med www og debatfora bredt til rådighed, men hvis der havde været, så er der overhovedet ikke tvivl om, at der havde været gigantisk aktivitet.

Sinclair havde - formentlig utilsigtet - fået skabt et kolossalt community omkring sit produkt med kloge, nye, innovative hang-arounds og så videre. Det samme ramte os i ZX-Data. Der var fans og hjælpere over det hele.

Og de købte med arme og ben. Vi solgte 17.000 spectrummer.

Successen var total!

Læs sidste kapitel på fredag, hvor computerverdenen tager helt nye drejninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
Martin Falck-Hansen

Først og fremmest en rigtig god artikel igen i serien.

Se Spectrummen var en computer - jeg ved ikke hvor mange aviser jeg bragte ud så jeg kunne få råd til vidunderet.

Nogle af de spil jeg husker bedst var adventure-spillene - bla Hobitten. Man kunne bruge mange timer på at diskutere hvordan man kunne komme videre i frikvarterene og så gå hjem og prøve.. oftest forgæves.

Jesper Zuschlag

Det var også med Spectrum'en at jeg kom på banen.

Jeg var blevet introduceret til programmeringen et par år tidligere, da jeg fik "datalære" som valgfag i min folkeskole. Vi programmerede ID COMAL (en simpel version af COMAL 80) på DDE's første maskine SPC/1. Jeg fik hurtig adgang til maskinerne efter skoletid, og så blev der ellers kodet løs. Vi var en håndfuld elever der stort set hver dag brugte det meste af vores fritid efter skolen i "datakælderen" (indtil vi blev smidt ud af skolebetjenten), og sammen udforskede vi programmeringens magiske verden.

Nogle skolekammerater havde ZX81 som jeg fik lov til lege lidt med, og jeg var straks solgt. Da jeg havde sparet nogle penge sammen var jeg straks parat til at anskaffe mig én selv, men en kammerat råded mig at vente fordi Sinclair var "lige" på trapperne med en "Super computer" kaldet ZX82. Men som det så ofte var tilfældet med Sinclair Research, så kom produkterne ikke i butikkerne lige til det announcerede tidspunkt, og hele 1982 gik da også uden nogen ZX82. Først i februar 1983 fik jeg besked om at nu kunne maskinen forudbestilles og endelig i marts kunne jeg forventningsfuld troppe op hos Groser Data på Nørrevoldgade, og kunne gå hjem med min helt egen ZX Spectrum og den lille ZX Printer (mine forældre havde spyttet lidt i kassen så der også blev råd til både computer og printer, nok den bedste investering de nogen siden har gjort i min uddannelse).

De næste 3 år blev der kodet og spillet på livet løs. Først BASIC og senere det nærmste okkulte "maskinkode" (det var hvad de rigtige spilprogrammører brugte og var meget hurtigere blev der sagt). Jeg købte en bog om maskinkode, som jeg læste 3 gange før jeg forstod noget som helst og brugte en hel påskeferie på at skrive min første rutine (vertikal pixel scroll) og at få den til at virke. Det skete med hånd-assemblering og POKE kommandoer!

Man kan ikke overvurdere den effekt som denne lille sorte kasse har haft på mit senere liv. Den åbnede en fantastisk verden for mig, gav mig en tiltrængt fornyede interesse for flere forskellige skolefag (f.eks. matematik og engelsk), fordi jeg lige pludselig kunne set en anvendelse. Den satte mig på en vej som nok de færreste på det tidspunkt havde troet muligt for mig, og som endte med en kandidatgrad i datalogi og indtil nu, 17 års virke som professionel udvikler.

En stor tak til en visionær britte med en idé om, at alle skulle kunne have råd til en computer.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder