Styrelse: Virksomheder tordnede mod ny domænelov

Et flertal af de hørte virksomheder var i mod ændring at domæneloven, der skulle åbne for ansøgninger om de nye, geografiske domæner som .aarhus og .cph.

En stribe afgørende svagheder ved et nyt lovforslag er skyld, at danske virksomheder og organisationer nu må vente på ubestemt tid med at ansøge om de nye, geografiske topdomæner som .cph, .fyn eller .aarhus.

Det skulle en ny ændring af domæneloven ellers have åbnet op for.

Men ifølge de virksomheder og organisationer, der er blevet hørt i forbindelse med lovforslaget, var der for mange centrale emner, som lovforslaget ikke gav svar på.

Blandt andet et ønske om et dansk klagesystem, der fungerer uafhængigt af internetorganisationen ICANN's. Men også krav om, at ansøgeren om de nye domæner skal høre hjemme i Danmark.

Det fortæller Erhvervsstyrelsen om lovforslaget, der tidligere på ugen blev skrottet, fordi et stort flertal af de hørte havde indvendinger i mod det.

»I høringssvarene har der blandt andet været lagt vægt på, at det skal undersøges yderligere, om der kan laves et dansk klagesystem, så det ikke er afhængigt af ICANN's klagesystem,« fortæller souschef i Mobilkontoret hos Erhvervsstyrelsen, Mette Schiøtz Sørensen, til Version2.

»Derudover vil de hørte gerne have undersøgt, om der kan stilles yderligere krav til en ansøger end dem, ICANN stiller op. For eksempel at ansøgeren skal have hjemsted i Danmark, at dansk ret skal gælde for administrationen af det pågældende topdomæne, og at der ikke skal gælde et krav om, at ICANN skal godkende registratorer,« siger souschefen.

Lovforslaget blev sendt i høring i november sidste år.

Nu er det lagt på hylden på ubestemt tid, og det betyder, at danske virksomheder ikke har mulighed for at ansøge om lov til at registrere eksempelvis domænet .cph.

Det skyldes, at ændringen af domæneloven skulle have givet Erhvervsstyrelsen hjemmel til at give grønt lys for den videre ansøgning om de nye domæner hos ICANN, der træffer den endelige beslutning. ICANN's klapper dørene i for den aktuelle ansøgningsrunde til april.

Skrotningen af lovforslaget har modtaget kritik fra det danske hostingfirma GratisDNS, som konkret var interesseret i at ansøge om .cph-topdomænet.

Læs også: Regeringen spænder ben for ansøgninger om .aarhus og .cph-topdomæner

Omvendt har domæneforeningen DIFO, der administrerer det danske .dk-domæne, været enig i at lægge lovforslaget på hylden i denne omgang, indtil der er kommet afklaring på spørgsmålet om blandt andet klagesystemet.

Læs også: Domæne-forening: Lov om .aarhus og .cph var for tynd

Ifølge Mette Schiøtz Sørensen har flere af de hørte virksomheder og organisationer også været bange for, at de nye domæner åbner for en syndflod af såkaldt defensive registreringer af de nye domæner.

For eksempel kan en stor, dansk virksomhed føle sig tvunget til at registrere .cph-endelsen til firmanavnet, selvom firmaet fint kan nøjes med .dk:

»Der har været en stor bekymring for, at man skal ind og lave en masse defensive registreringer af domæner på for eksempel varemærker. Der har været tale om, at der kan blive oprettet flere tusinde nye, geografiske domæner, og det kan jo blive ganske mange penge og resurser, som skal investeres i det,« siger Mette Schiøtz Sørensen til Version2.

Hvad var hovedbudskabet i de tilbagemeldinger, I har fået fra de hørte virksomheder og organisationer?

»Der var generelt et et stort ønske om at ændre i lovudkastet. Der er ikke nogen, der i høringssvarene konkret nævnte en specifik ansøgning, de gerne ville foretage. Og så var der meget, meget få, der sagde, at det synes lovforslaget var fint, mens rigtig mange sagde, at der var behov for yderligere undersøgelser,« siger Mette Schiøtz Sørensen.

Har de hørte myndigheder og virksomheder haft muligheden for at angive, hvis de har haft en særlig interesse for at ansøge om et af de nye, geografiske domæner?

»Man har i princippet mulighed for at skrive, hvad man vil i sådan en høringsproces. Vi har sikret os, at alle registratorer, som vi kender til, er blevet gjort bekendt med den her høring, og at høringen er blevet offentliggjort på vores hjemmeside og Høringsportalen. Så alle har haft mulighed for at komme med et høringssvar, og man kan skrive lige præcis, hvad man vil. Det har der været god mulighed for i den her proces,« siger souschefen.

Er der nogen ny plan for lovforslaget, nu hvor det er blevet forkastet?

»Vi har endnu ikke en ny tidsplan klar. Lige nu er vi i dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet om, hvordan vi skal planlægge det nye forløb. Derefter vil der selvfølgelig blive lagt en officiel tidsplan,« siger Mette Schiøtz Sørensen.

Har ICANN orienteret jer om, hvornår der kommer en ny ansøgningsrunde efter den, der er i gang lige nu?

»Planen var, at ICANN ville afholde en ny ansøgningsrunde hvert år. Men i virkeligheden er der ikke rigtig nogen, der ved, hvornår der kommer en ny ansøgningsrunde. ICANN har sagt, at hvis der kommer rigtig mange ansøgninger i denne omgang, kan det tage frem 2014 at få dem behandlet og implementeret i roden (af internettet, red.),« siger Mette Schiøtz Sørensen.

Erhvervsstyrelsen modtog høringssvar fra 32 virksomheder og organisationer. Af dem havde 14 bemærkninger til lovforslaget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Pelle Lauritsen

Hvad skal ændringen af loven gøre godt for ?

Er det fordi at staten mener den ejer ord som "fyn", "cph" og "aarhus", og derfor mener at den skal lave et retsligt grundlag for eventuelle nye domæner som lyder dansk ?

I så fald, hvad med ord som "oresund", skal jeg så have tilladelse af både Danmark, Sverige, København, Malmø, Helsingør, Helsingborg osv. for at få lov til at registrere det ?

Jeg kan slet ikke se hvad staten skal blandes ind i det her for, det må jo være en sag melemme ICANN, ansøgeren og evt. rettighedshaver. Hvis man så får domænet, er det jo ejeren der suverænt bestemmer hvem der kan registrere sig under det.

Log ind eller Opret konto for at kommentere