Styrelse: Vi skal lære af fejlene i kuldsejlet it-projekt til 281 mio.

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Når afløseren til det nu skrottede Proask-system skal findes, så må det ikke blive en gentagelse af projektet, som endte med at koste 281 millioner kroner.

Arbejdsskadestyrelsen står over for at skulle købe et nyt sagsbehandlingssystem, efter projektet med at udvikle Proask-systemet nu er stoppet, fordi det har vist sig urealistisk at få systemet til at fungere efter hensigten og 281 millioner kroner er brugt.

Udfordringen bliver nu at undgå at havne samme sted, når der skal findes en afløser for det system fra 1991, som nu er nødt til at holde endnu flere år end planlagt.

»Arbejdsskadestyrelsen og Proask gennemgår grundigt forløbet om Proask for at opklare, hvad der skulle have været håndteret anderledes undervejs. Det er vigtigt, at vi tager ved lære af sådanne forløb, og vi gør alt, hvad der er muligt for at undgå lignende sager i fremtiden,« udtaler direktør i Arbejdsskadestyrelsen Anne-Marie Rasmussen i en skriftlig kommentar til Version2.

Hun understreger, at det ikke kommer til at påvirke sagsbehandlingen i styrelsen, at Proask er droppet. Der har kun været et meget lille antal sager, som er blevet behandlet i Proask, så størstedelen af sagsbehandlingen har hele tiden foregået i det gamle system.

»Som direktør ærgrer det mig, at dét, der skulle have været vores nye sagsbehandlingssystem, Proask, desværre har vist sig at være dyrt og fejlslagent og nu derfor lukkes. Proask blev i udviklingsfasen forsinket og dyrere, men der har ikke tidligere været grundlag for at konkludere, at Proask ikke var et levedygtigt system. Det er først med den foreløbige rapport fra Deloitte i 2014, at der kommer en anbefaling om ikke at arbejde videre med Proask,« udtaler Anne-Marie Rasmussen.

Læs også: Mette Frederiksen: Svært at se det kuldsejlede it-projekt Proask blive færdigt

Selvom styrelsen kan arbejde videre i det gamle system, så haster det med en afløser, fordi flere delkomponenter ikke længere supporteres af leverandørerne, og det ikke er muligt at opgradere dem.

Det vil dog ifølge konsulentrapporterne tage et par år at få et nyt system på plads. Lige nu skal Arbejdsskadestyrelsen have finansieringen af et nyt system på plads, efter Proask har kostet 281 millioner kroner i omkostninger til udvikling, konsulentbistand, licenser og drift.

Læs også: Overblik: Skandaleramt it-system til en kvart milliard kan blive 100 millioner dyrere

Dernæst skal styrelsen have kortlagt processerne i styrelsen og have udarbejdet en ordentlig kravspecifikation med de ting, der gik galt for Proask in mente.

»Jeg er ærgerlig over, at så mange penge er spildt på Proask, men styregruppen har klart vurderet, at den samlet set bedste løsning er, at der investeres i et nyt system, der fortsat kan sikre en effektiv sagsbehandling,« udtaler Anne-Marie Rasmussen.

Proask-projektet blev sat i gang i 2008, og derfor nåede det ikke med ind under det ekstra tilsyn med store it-projekter, som blev indført med oprettelsen af Statens It-Projektråd, som i dag holder løbende øje med projekter med budgetter på mere end 10 millioner kroner.

»Siden opstarten af Proask i 2008 er der kommet mere strømlinede retningslinjer for udvikling af it-systemer i staten. For eksempel er Statens It-Projektråd blevet etableret i 2011. I forbindelse med udbud og indkøb af et nyt sagsbehandlingssystem til Arbejdsskadestyrelsen vil disse retningslinjer naturligvis blive fulgt,« udtaler Anne-Marie Rasmussen til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klaus Olesen

Proask blev i udviklingsfasen forsinket og dyrere, men der har ikke tidligere været grundlag for at konkludere, at Proask ikke var et levedygtigt system.

Tror problemet ligget i at de får lavet et utrolig dårligt start arbejde, nogle kontrakter der får IT leverandøren til grine, og statskronerne til at græde.
Udover så virker det som man ikke ved hvad systemet skal kunne, udover det skal kunne det hele fra starten af.

Synes det er overkill at bruge 281 millioner for at lære af fejlene, nu når vi har så mange fejlslagende offentlige IT systemer man kunne se på.

  • 7
  • 0
Troels Arvin

Dengang hvor PROASK-indkøbet blev søsat var SOA det helt store store hit, og det var med sin pseudovidenskabelige aura i stand til at fortrænge mangen et sundt princip.

Man kunne møde folk, der med begejstring i stemmen fortalte, at de var blevet ansat et sted, hvor man var 100% SOA. Og "enterprise arkitekter" blev udklækket+ansat i hobetal til at udarbejde store analyser, som med usvigelig sikkerhed udmundede i en anbefaling af at gribe til SOAP-baserede webservice-kald (helst involverende en enterprise service bus). Skide være med, at der var velbeskrevne og -kendte protokoller og teknologier, der kunne have været benyttet.

Det var perioden, hvor normalisering af en database var et fyord, mens bøger om UDDI gik som varmt brød. Hvor årsværk anvendtes på at få analyseret hele virksomheder med XML-briller. Sexy!

SOA var tilpas luftigt til, at der altid kunne findes en god forklaring, når SOA ikke leverede varen: Den ene SOA-skole stod ivrigt klar til at skose den anden SOA-skole og forklare, at tingene jo havde virket, hvis man blot havde anvendt SOA-fortolkning X i stedet for fortolkning Y.

Heldigvis er SOA-boblen brast, nu hvor PROASK-afløseren skal udtænkes.

  • 7
  • 1
Niels Henrik Sodemann

De skal ikke have lov til at bruge flere af skatteydernes penge før en uafhængig IT-havarikommission har klarlagt årsagerne til Proask havariet.

Dernæst skal styrelsen have kortlagt processerne i styrelsen og have udarbejdet en ordentlig kravspecifikation med de ting, der gik galt for Proask in mente.

Alene denne statement, tyder jo på at de intet har lært!

  • 22
  • 0
Simon Justesen

Forsøger man forsøger at opfinde den dybe tallerken hver gang, fordi man skal understøtte noget legacy hardware/software? Eller er det bare dårlig projektledelse - eller en kombo?

Kunne man så ikke bruge erfaringer fra vores nabolande? Der må da være nogen, der har lavet noget der virker, så man kan nå hurtigere og billigere i mål?

Kan man i øvrigt finde kravspecifikationerne på sådan et system? Kunne godt tænke mig at se, hvilke udfordringer man står med på sådan en opgave.

  • 4
  • 0
Michael T. Jensen

Det kunne da være spændende, om de analyserede på deres nuværende system fra 1991. Hvis det har kunnet løse opgaven i 23 år, må det da være muligt at se lidt i historiebogen og finde ud af, hvordan det system blev lavet og skrive deres kravspecifikation ud fra det...

  • 11
  • 0
Alex R. Tomkiewicz

"Proask blev i udviklingsfasen forsinket og dyrere, men der har ikke tidligere været grundlag for at konkludere, at Proask ikke var et levedygtigt system."

Problemer i projekter kan opdages relativt tidligt hvis man indlægger korrekte målepunkter og bruger metoder som afslører problemerne (arkitektur-, udviklings- og projektmetoder). Og hvis man skaber en kultur hvor det er mere end ok at hejse et flag. For eksempel at man ikke venter til årevis inde i projektet med at vise et reelt proof-of-concept. Det er meget sandsynligt at man på ledelses- og governanceniveau i dette tilfælde ikke var klar over at tingene var kuldsejlet - og årsagerne blev muligvis skabt ret tidligt i forløbet hvor de selvfølgelig er sværere at se, især når der bruges en big-bang metode. Og senere har man ikke rigtigt lyst til at erkende problemet f.eks. sunk-cost. Men det er ét af problemerne med metode og rapportering - det er ret let at tegne et overpositivt billede overfor dem der laver governance hvis der ikke er nogen der på dette niveau går dybere ned i materien og kontrollerer at tingene reelt er som de skal være.

Her kan en IT-Havarikomission tilbyde proaktiv assistance...

  • 4
  • 0
Jarle Knudsen

Lad mig gette: kravspecs var på et par hundrede sider, samlet af tilfældig "uheldig" medarbejder som ingen efterfølgende gad at (nær)lese, som blev sendt til udbud - selvsagt hos de samme, få store firma, som igen lovede gule og grønne skov (som altid),... BTDT... sukk :O/

Insanity: doing the same thing over and over again and expecting different results. - Albert Einstein,

  • 6
  • 0
Magnus Jørgensen

Med disse udtalelser fra Anne-Marie Rasmussen kan jeg godt se at der nu sker noget. Det kommer helt sikker til at gå i den rigtige retning nu. Arbejdsskadestyrelsen laver et stykke arbejde indenfor projektering af IT som hele det offentlige tager ved lære af. Alle de fejltagelser man har gjort er nu kun dyre lærepenge, der danner standard for fremtidens gode IT implementeringer. Ikke kun i det offentlige for alle kan lære noget af Arbejdsskadestyrelsens fejl. Microsoft, Google, Amazon, Facebook. You name it. De kan alle sammen lære noget her.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere