Styrelse: Trivselsmåling med pseudonymisering, papir og konvolut skal gøre elever og forældre trygge

Illustration: Irena_Geo, BigStock
Undervisningsministeriet vil gyde olie på oprørte trivsels-vande. Men uldne formuleringer om deltagelse står ved magt.

Det digitale Danmark tog et lille skridt baglæns, da Undervisningsministeriet for nyligt meddelte, at der nu åbnes for mulighed for anonym besvarelse af den omstridte elev-trivselsmåling – med papir og konvolut.

Uddrag af trivselsundersøgelsen fra STIL Illustration: Version2

Det sker for at imødekomme forældre og elever, der ikke er trygge ved, at ministeriet indsamler personhenførbare data om elevernes velfærd i skolen.

»Den fejl, vi lavede ved at have uklar kommunikation, skabte bekymring hos en række forældre. Havde vores kommunikation været klar fra starten, havde denne bekymring nok ikke været der. Derfor har undervisningsministeren villet tilbyde en alternativ løsning. Hvis man går rigtig meget op i anonymisering, og ikke så noget problem, fordi man mente, det var fuldt ud anonymt, så får man den mulighed nu,« forklarer vicedirektør Jakob Harder i Styrelsen for It og Læring (STIL), der står for målingerne.

Læs også: Elev-boykot på 20 til 50 procent kan lægge omstridt trivselsmåling i graven

Papirbesvarelsen skal puttes i en forseglet konvolut, så eleverne kan være sikre på, at deres svar ikke kan gennemgås af andre end ministeriets medarbejdere.

Som led i et generelt løft af sikkerheds- og databeskyttelsesniveauet overvejer Styrelsen for It og Læring at etablere en pseudonymiseringsløsning, siger vicedirektør Jakob Harder. Illustration: UVM

»Vi kunne ikke nå at opdatere den digitale løsning,« fortæller Jakob Harder.

Men det kan sagtens være, at det bliver en samlet digital løsning senere – det er der ikke taget stilling til endnu.

Undersøgelsen er allerede blevet udskudt flere gange, og styrelsen skal tage hensyn til skolerne i eksamensperioden - derfor nødløsningen med papirspørgeskemaer.

Undervisningsministeriet mener ikke, man kan slette de data, der, som ministeriet medgiver, er indsamlet i konflikt med dataetik og god databehandlingsskik.

Ifølge folkeskoleloven er det nemlig ikke muligt at slette de indsamlede data, lyder beskeden.

Det siges at »følge af de bindende forudsætninger for bemyndigelsen i folkeskolelovens § 56, stk. 3, som fremgår af bemærkningerne til det lovforslag, som ligger til grund for bemyndigelsen,« som Undervisningsministeriet formulerer det i en email til Version2.

Ministeren giver dog nu mulighed for, at forældre kan få børns identitet slettet fra tidligere målinger.

Læs også: Forældre kan nu få børns identitet slettet fra udskældte trivelsmålinger

I løbet af april vil Styrelsen for It og Læring informere nærmere om muligheden på sin hjemmeside. Forventningen er, at det vil være muligt at indsende en anmodning om anonymisering inden udgangen af april. Anmodningsfristen er fredag den 3. august 2018.

Pseudonomisering på dagsordenen

Den skepsis, der har været blandt visse forældre og elever, skal nu imødekommes, blandt andet ved at skærpe sikkerheden i forhold til de indsamlede oplysninger, fortæller Jakob Harder.

»Som led i et generelt løft af sikkerheds- og databeskyttelsesniveauet overvejer STIL at etablere en pseudonymiseringsløsning for hele Undervisningsministeriets datavarehus. Det er allerede i dag sådan, at når brugere trækker rapporter i datavarehuset, sker der ikke en forespørgsel - et kig ned i databasen - med data på CPR-niveau. De såkaldte kuber i datavarehuset har ikke personidentifikation.«

En pseudonymisering vil øge denne beskyttelse ved at sikre, at heller ikke medarbejdere i STIL, der på baggrund af de bagvedliggende data udarbejder disse rapporter og statistikker, har adgang til data på cpr-niveau. Al udvikling og databearbejdning vil foregå med data, der er pseudonymiseret.

Jakob Harder forklarer:

»For at muliggøre det påtænker vi, at STIL i forbindelse med modtagelse af CPR-data fra kildesystemerne (fx trivselsdata) i et særligt sikret databaseområde adskilt fra resten af datavarehuset foretager et opslag til CPR-registeret, så der kan tilføjes køn, alder og herkomst til hver person. Herefter konverteres CPR til en psedonymnøgle, og data overføres til Datavarehuset kun med denne pseudonymiseringsnøgle som person-ID – dvs. uden CPR-numre.«

Han forsætter:

»Der vil derfor alene være helt få personer, der har adgang til denne nøgle. En tilbageveksling fra den pseudonymiserede personnøgle til CPR er kun mulig med særlig tilladelse på ledelsesniveau i STIL. Det vil fx være aktuelt, hvis data skal overføres til Danmarks Statistik.«

Frivillig tvang

Version2 har spurgt Jakob Harder, om man ikke bare kan have en krydsboks i starten af undersøgelsen, hvor eleven kan tilkendegive, at hun ikke ønsker at deltage i målingen, hvis eleven føler sig utryg ved ministeriets opbevaring og håndtering af personhenførbare data.

Jakob Harder giver et par bud på et svar, men vælger i sidste ende at sende bolden videre til Undervisningsministeriet.

I ministeriets informationsmateriale står der således, med Version2’s fremhævninger:

Er det frivilligt for eleven at besvare skemaet? Svar: Trivselsmålingen gennemføres som en del af undervisningen. Eleven skal derfor deltage i undersøgelsen. Hvis der er spørgsmål, som eleven ikke ønsker at besvare, kan eleven benytte svarkategorien ’Jeg ønsker ikke at svare’. Hvis jeres barn ikke er i skole den dag trivselsmålingen foretages, giver skolen mulighed for, at barnet kan besvare skemaet en anden dag. Hvis eleven ikke ønsker at deltage i undersøgelsen, har dette ikke konsekvenser for eleven.

Version2 har spurgt ministeriet, om det ikke er en ulden formulering, der stritter i to retninger.

Hertil svarer ministeriet:

»Ministeriet oplyser, at den nationale trivselsmåling er obligatorisk på alle klassetrin fra 0. til 9. klasse og gennemføres i undervisningstiden som en del af undervisningen. Eleven skal derfor – ligesom andre aktiviteter, der er en del af undervisningen – være til stede der, hvor elevens klasse skal besvare trivselsspørgsmålene og sammen med klassens øvrige elever deltage i undersøgelsen. Hvis der er spørgsmål, som eleven ikke ønsker at besvare, kan eleven benytte svarkategorien ’Jeg ønsker ikke at svare’.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (40)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Tak til V2 for at følge op på sagen.

"følge af de bindende forudsætninger for bemyndigelsen i folkeskolelovens § 56, stk. 3, som fremgår af bemærkningerne til det lovforslag, som ligger til grund for bemyndigelsen,«"

Der er godt nok taget de helt store mørkelygter og spinformuleringer i brug her. Er det muligt at få et link til disse "bindende forudsætninger"? Sidst jeg kiggede i de nævnte paragraffer (i går), fremgik det nemlig på ingen måde, at man er nødt til i den grad at snage i elevernes følelses- og privatliv på personidentificerbart niveau. Det fremgår bare, at ministeren bemyndiges til at gennemføre målingerne.

Så det er fejt og en dårlig undskyldning at henvise til, at man blot lever op til loven - det er (med mindre der kommer henvisning til noget andet) ministeren, der har besluttet snageriet, og da hun er bemyndiget på området, kan hun beslutte om igen, og skrue ned for den grænseoverskridende totalovervågning af vore børn gennem hele deres barndom - som vel endda gemmes til evig tid?

Det er en mulighed, at det fremgår af lovens forarbejder, at målingerne skal være så nærgående og på identificerbart niveau - kan vi så få henvisninger til dette, så vi kan se, hvilke partier som står bag dette data- og overvågningsvanvid?

Ville man finde sig i noget lignende ift. voksne mennesker?

  • 12
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll
  1. "Det sker, for at imødekomme forældre og elever, der ikke er trygge ved, at ministeriet indsamler personhenførbare data om elevernes velfærd i skolen.
    »Den fejl, vi lavede ved at have uklar kommunikation, skabte bekymring hos en række forældre. Havde vores kommunikation været klar fra starten, havde denne bekymring nok ikke været der ... « "

???

Så hvis bare man får det at vide på forhånd, så er man som forælder helt tryg ved, at meget følsomme data om ens barn indsamles og opbevares til evig tid på personhenførbart niveau?

  1. "»For at muliggøre det påtænker vi, at STIL i forbindelse med modtagelse af CPR-data fra kildesystemerne (fx trivselsdata) i et særligt sikret databaseområde adskilt fra resten af datavarehuset foretager et opslag til CPR-registeret, så der kan tilføjes køn, alder og herkomst til hver person. Herefter konverteres CPR til en psedonymnøgle, og data overføres til Datavarehuset kun med denne pseudonymiseringsnøgle som person-ID – dvs. uden CPR-numre.«"

Hvis man ønsker at vide køn alder og herkomst (hvad betyder "herkomst" i denne sammenhæng?), hvorfor spørger man så ikke om det på spørgeskemaet - så kunne man undvære cpr-nummeret? Forklaringen hænger for mig at se ikke sammen, men lugter af "omskrivninger" af, hvad det egentlige begrundelse er.

  • 7
  • 0
Christian Nobel

»Der vil derfor alene være helt få personer, der har adgang til denne nøgle. En tilbageveksling fra den pseudonymiserede personnøgle til CPR er kun mulig med særlig tilladelse på ledelsesniveau i STIL. Det vil fx være aktuelt, hvis data skal overføres til Danmarks Statistik.«

Så i bedste PET stil er der måske kun tale om en "logisk" pseudonymisering?

Det er en ommer!

  • 8
  • 0
Bjarne Nielsen

Hvis man ønsker at vide køn alder og herkomst (hvad betyder "herkomst" i denne sammenhæng?), hvorfor spørger man så ikke om det på spørgeskemaet

Det er muligt at jeg forveksler dette med ungeprofilundersøgelsen (der er rimelig meget opmærksomhed på vores unge - der f.eks. også Ungedatabasen hvor man fører detaljeret journal over de unge og deres forsøg på finde sig selv i vores uddannelsessystem - intet under, at mange af dem får stress og andre diagnoser i en grad, at vi nu er rykket ned som verdens 3. lykkeligste land), men jeg mener at have set, at der tænkes på personens fødeland og forældrenes fødeland.

Og grunden til at ikke at spørge, kan være fler-fold:

  1. I indskolingen kan børn næppe svare på det. Selv ikke med hjælp.
  2. Man er nok bange for at det, at man stiller dette følsomme spørgsmål (og det er følsomt, når man ikke kan svare som de fleste) kan påvirke de efterfølgende svar.

Og sikkert også fordi at man kan. Og at det er mere præcist end at spørge. Og det er vigtigt at tallene stemmer til sidste decimal. Fordi man kan.

  • 6
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Bjarne Nielsen. Du har sikkert ret mht. herkomst - man må jo så konstatere, at folks herkomst fremgår af cpr-registret. Var der ikke engang i svundne tider, hvor man ikke måtte registrere den slags uden grund? Hmmm...

Jeg kan ikke lide det ....

Og køn og alder - det burde man vel kunne svare på, om end ikke med 5 decimaler ...

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Du har sikkert ret mht. herkomst - man må jo så konstatere, at folks herkomst fremgår af cpr-registret. Var der ikke engang i svundne tider, hvor man ikke måtte registrere den slags uden grund? Hmmm...

Jeg kan ikke lide det ....

Det kan faktisk give mening, men på aggregeret niveau.

Jeg har eksempelvis boet i New Zealand, og der har man jo en meget mere blandet befolkningssammensætning end vi har her og man har for lang tid siden defineret en immigrationspolitik, så man i det store hele slipper for den debat som herhjemme italesættes af kolonihavepartiet.

Og i New Zealand er det meget normalt at der spørges om etnicitet i diverse undersøgelser.

Men for at kalde en skovl en skovl osv. så kan det godt give mening at kende den samlede racesammensætning - ikke fordi hin eller denne er et dårligere eller bedre menneske, men simpelthen fordi der rent sygdomsmæssigt kan være forskelle, f.eks er laktoseintolerance ikke specielt stor for folk af kaukasisk oprindelse, men kan være det for andre grupper, ligesom nogle grupper er meget mere udsatte for f.eks nogen meningitistyper.

Derfor kan registrering godt give mening - men den skal aldrig kunne bruges på individniveau, det er nok at der eksempelvis er nok medicin til den pågældende gruppe, så kan lægen godt sørge for at ordinere det til sin patient.

  • 3
  • 0
Christian Nobel

Dit fødeland siger ikke direkte noget om din etnicitet. Du kan godt være født i Kenya af en mor født i Irland og en far født i Hong Kong og stadig være pæredansk.

Det har jeg heller ikke påstået!

Som sagt, en skovl en skovl, osv.

Så hvis jeg eksempelvis er barn af en bådflygtning fra Vietnam, så er min etniske oprindelse asiatisk, hvis jeg er blegfesen dansker med kommunefarvet hår, og min familie forud ligeså, så er jeg af kaukasisk oprindelse.

Jeg taler ikke om kulturelt tilhørsforhold.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Enig, Christian Nobel.

I øvrigt kan hele hykleriet omkring omsorg for børnene som motivet bag disse undersøgelser og de nye tiltag a al Gladsaxe-modellen jo ses af nyheder som denne:
https://www.information.dk/indland/2018/04/omkring-2650-boern-underretni...

Kræver abb., så jeg har ikke læst den - men overskriften er jo nok til at illustrere hykleriet.

Der er dagligt nyheder af denne type - og formiddagen i Fifletinget har netop handlet om de tusindvis af børn, som som følge af kontanthjælpsloftet nu vokser op i fattige familier, med alle de problemer det giver - de kan godt skyde en hvid pind efter de magthavende politikeres omsorg. Så omsorgen for børnene er blot et skalkeskjul for totalovervågning og datamalkning - til ære for erhvervsliv og vækstplaner.

  • 3
  • 0
Niels Madsen

Hej Anne-Marie Krogsbøll ,
du spøger i din første kommentar: "Ville man finde sig i noget lignende ift. voksne mennesker?"

Faktisk har et af mine familiemedlemer for nyligt modtaget et brev fra Danmarks Statistik som vedr. "Arbejdsmiljø og helbred", hvor man forventes at svare på ca. 170 spørgsmål, og de giver ikke op så let. -De første to breve kom i e-boks, og nu er der så kommet endnu en rykker med papir post. I modsætning til hvis man udfylder det online (hvor man kun kan se næste sides spørgsmål når man har udfyldt alle de foregående), så kan man faktisk se alle spørgsmålene på spørgeskemaet i papirform. Det er her interassant at se at de allersidste spørgsmål er af meget personlig karakter: din højde og vægt, dit tobaksforbrug, og endeligt dit alkoholforbrug delt op på ugedage, for at det ikke skal være løgn. Andre dybt personlige spørgsmål omfatter om man har f.eks. angst eller depression.

Hvad angår brevene, så gøres der slet ikke opmærksom på at det er frivilligt at deltage. Brevet er udstyret med ministeriel kongekrone, og er fyldt med "skal"'er.

Brevet afsluttes med "Danmarks Statistik behander dine svar fortroligt. De enkelte svar kan således ikke forbindes med enkeltpersoner.". Dette er naturligvist ikke sandt: For det første er spørgeskemaet forudfyldt med et unikt løbenummer. For det andet kan man se fra resultaterne af tidligere års undersøgelser, at besvarelserne er blevet sammenkørt med alt fra etnisk oprindelse til alder, bopæl, arbedsområde, m.m. som der ikke bliver spurt om i skemaet.

Adspurt bekræfter Danmarks Statistik at svarene faktisk bliver gemt i en form som kan kobles til CPR nummer, men at der med "De enkelte svar kan således ikke forbindes med enkeltpersoner..." blot menes at de ikke vidregiver identiteten til andre. Altså er det ikke sandt når de siger "KAN". Der skulle snarere stå "MÅ ikke nu (men måske efter en lovændring)".

Desuden er selv dette en sandhed med modifikationer, idet Danmarks Statistik faktisk godt må give personhenførbare besvarelser vidre til ministerier i nogle tilfælde.

-Så jo, der forsøges også presset privatlivskrænkende trivselsundersøgelser igennem for voksne.

  • 5
  • 1
Bjarne Nielsen

Så hvis jeg eksempelvis er barn af en bådflygtning fra Vietnam ...

Ja, men du kunne også være barnebarn til den tidligere danske leder i et internationalt firma, så lige i den periode var udstationeret med resten af familien i Vietnam. Er du så etnisk vietnameser?

Og hvis dine forældre begge er børn af bådflygtninge fra Vietnam, og begge derfor er født i Danmark, og du også er født i Danmark, så er du ...?

Tja, alle tre personers "ophav" er Danmark, så du må jo være ... blegfesen dansker?

Igen, fødeland siger ikke noget direkte om etnicitet.

  • 1
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for interessant og foruroligende historie, Niels Madsen. Det lyder som noget, der skal følges op på på en eller anden måde, for det er da groft (ville det ikke være noget for V2 at bore i?) - men som jeg og andre har mistænkt: Trivselsmålingernes løgne og omskrivninger vedr. anonymitet er ikke en enlig svale - det er mere reglen end undtagelsen indenfor det offentlige. Vi bliver ført bag lyset af datagrådige dataherremænd med omfattende bånd til erhvervsinteresser.

Men mht. min bemærkning: Det er trods alt kun en opfordring til at deltage i den pågældende undersøgelse - selv om de er meget insisterende. Men du har ret - grænserne skrider, selv ift. voksne - men finder de voksne sig så i det, eller er der et oprør på vej? Det håber jeg.

  • 5
  • 0
Christian Nobel

Du er ude i en gang flueknepperi her.

Og endnu en gang en skovl osv - de fleste mennesker er på ingen måde i tvivl om hvad de selv er, men da det ikke er tilladt at tale om racer, så bruger man eufemismen etnicitet.

Men det gør ingen forskel, de fleste er udmærket i stand til at gennemskue om de er af nordeuropæisk afstamning, asiatisk, polynesisk, etc, oprindelse.

Og det er dig der blander fødeland ind i snakken, ikke mig!

  • 2
  • 1
Bjarne Nielsen

De første to breve kom i e-boks, og nu er der så kommet endnu en rykker med papir post.

Interessant. Hvis man læser flg. forsker FAQ hos National Videnskabsetisk Komite (http://www.nvk.dk/forsker/oftest-stillede-spoergsmaal), så finder man bl.a. flg.:

  1. Hvor mange gange må man rykke forsøgspersonerne for svar vedrørende deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt?

Som udgangspunkt har komitésystemet den holdning, at et nej bør respekteres og, at der højst bør sendes 1 rykker. Den Nationale Videnskabsetiske Komité har dog i en konkret sag, hvor man fandt, at særlige statistiske hensyn gjorde sig gældende, gjort en undtagelse og accepteret en 2. skriftlig rykker.

Men det er nok meget mere vigtigt end det, som NVK beskæftiger sig med.

  • 3
  • 0
Niels Madsen

Ved opringning i dag til Danmarks Statistik fik jeg at vide at vi godt kunne risikere at få tilsendt endnu et rykkerbrev og/eller blive ringet op pr. telefon vedr. denne undersøgelse.

Jeg kunne dog oplyse spørgeskemaets løbenummer, og så ville mit familiemedlem blive afmeldt fra undersøgelsen. Dette ønskede jeg dog ikke i dette tilfælde, da jeg ikke ser nogen grund til at servicere en påtrængende og uærlig offentlig myndighed, og da jeg ikke ved hvad en sådan disident-markering eventuelt ellers kan bruges til, og hvor længe den gemmes.

  • 7
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Meget spændende/ubehageligt, Niels Madsen. Og ved ikke at melde fra, kan du jo give os fortsættelsen på forløbet - det vil jeg i hvert fald gerne høre.

Jeg er faktisk ret målløs - at man fra Danmarks Statistiks side kan finde på at gentage succeshistorien - eller hvad man nu skal kalde det - med trivselsmålinger ved at lyve for deltagerne om anonymitet. Det er da ret utroligt, og siger vel noget om myndighedernes skrupelløse og fuldstændigt tonedøve jagt på vore private data - og tyrkertro på, at man kan slippe af sted med hvad som helst, for man har ligeså skrupelløse politikere i ryggen. De må vel være skrækslagne ved tanken om, at folk opter put, hvis de ved, at data ikke er anonyme, og så tænker der "Går den, så går den" - eller hvad? Andre bud?

Jeg undrer mig også over nogle af de sprøgsmål, du referer - for det er vel oplysninger, som Danmarks Statistik kan få ved samkøring med andre tilgængelige registre - eks. evt. depression? Kan nogen regne ud, hvorfor man spørger om dette i et spørgeskema? Er der noget i samtykket, som giver DS tilladelse til at bruge disse oplysninger på en anden måde og evt. videregive til flere formål, end de oplysninger, som det offentlige i forvejen har i rigt mål? Der er noget, som stinker lidt i denne historie.

  • 5
  • 0
Christian Nobel

Ved opringning i dag til Danmarks Statistik fik jeg at vide at vi godt kunne risikere at få tilsendt endnu et rykkerbrev og/eller blive ringet op pr. telefon vedr. denne undersøgelse.

Men en lille interessant krølle - for hvis man har besvaret skemaet, så får man det ikke tilsendt mere.

Så kan man undre sig over hvordan ens besvarelse kan blive anonym?

  • 4
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

På skemaet står der:
"Fortroligt
Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt. Du kan ikke identificeres i statistikker og analyser fra undersøgelsen. "

Dette er jo nok ikke formelt forkert i de fleste statistikker og analyser - men det giver nok de fleste det indtryk, at besvarelserne er anonyme - og det er de jo ikke. Så i mine øjne ligner det bevidst vildledning - om end måske ikke direkte løgn.

  • 4
  • 1
Niels Madsen

Hov, du har fundet skemaet på nettet. Det troede jeg ikke at man kunne. Det er dog et gammelt et fra 2016, mens det jeg har er fra 2018.

Jeg tror ikke stregkoden identificerer andet en den pågældende side. Til gengæld er der en tom boks uden beskrivelse på forsiden. I denne er der på vores skema udfyldt (med håndskrift) et 6 cifret løbenummer som er identisk med en kode skrevet i følgebrevet. Det er dette nummer som identificere personen.

Interessant er det også at statistik for alle besvarelser er opgjort og offentliggjort for tidligere års undersøgelser. -Dvs. alle undtagen spørgsmålende om højde, vægt, tobak og alkohol forbrug. Men da jeg spurgte Danmarks Statistik om hvorfor statistik om disse data ikke var offentliggjort fik jeg at vide at det nok var fordi disse spørgsmål var nye for 2018 undersøgelsen. Men nu kan jeg se at dette ikke er tilfældet idet de også optræder i den fra 2016 som du linker til.

På bagsiden af mit 2018 spørgeskema står der at man vil kunne finde resultaterne af undersøgelsen på www.nfa.dk. Spørgsmålet er så om de tager alle resultaterne med denne gang, eller om de fortsat holder resultaterne de personfølsomme spørgsmål for sig selv.

  • 5
  • 0
Niels Madsen

Ja, men som sagt står der i det følgebrev som jeg har, at "Danmarks Statistik behander dine svar fortroligt. De enkelte svar kan således ikke forbindes med enkeltpersoner.".
Dette ER til gengæld både formelt forkert og er reelt misinformation, jvf at løbenummeret er koblet til CPR nummer, samt at besvarelser af ministerie-bestilte undersøgelser i nogle tilfældet kan overdrages til folk i ministeriet.

  • 6
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Niels Madsen:
Ja, jeg ledte efter en nærmere information om forskningsprojektet, hvad det bruges til, om data gives videre, hvad samtykket egentligt dækker etc., og så faldt jeg over skemaerne - men ikke de andre oplysninger.

Underligt med de oplysninger om brug/misbrug af nydelsesmidler... hvis begrundelsen er, at det er følsomme oplysninger, så er der jo andre spørgsmål, der også skulle holdes ude. Og i så fald ville det jo også betyde, at man er bange for, at besvarelser faktisk kan identificeres...

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

... interessant information om Arbejdsmiljø-undersøgelsen - også om rykkerproceduren, som vel ikke kan siges at leve op til anbefalingerne fra VEK, som Bjarne Nielsen refererer ovenfor:
https://arbejdsmiljodata.nfa.dk/metode.html

Mht. elektronisk spørgeskema og link: Nu er vi vel ikke ude i samme misere som med SSI, som havde flere af denne type links liggende på usikrede sider?

  • 4
  • 0
Niels Madsen

Selve linket til den elektronisk udgave lå på en https side, så det synes at være ok. Der var dog ikke NemId login, kun omtalte løbenummer kode. En løsning som camouflere personhenførbarheden lidt.

Men gennerelt havde det været langt mere ærligt hvis Danmarks Statistik havde forudfyldt et CPR nummer felt på selve spørgeskemaet, så henførbarheden var tydelig, og naturligvis at anføre der ville finde registersammekøring sted, og at besvarelserne ville bliver gemt på ubestemt tid.

  • 6
  • 0
Anders Poulsen

Så snart vi fik info på skoleintra om at man kunne anmode om at ens børn skulle have trivselsmålingen på papir, skrev til skolelederen (som der stod at man skulle) at mine børn skal have papirudgaven. Da jeg ikke fik svar (han er en travl mand), ringede jeg efter en uges tid til skolens kontor for at tjekke om de havde fået min besked, hvilket jeg blev forsikret om at de havde.
Min søn i 4. klasse fortalte mig så her til morgen (fredag) at de skulle have haft trivselsmåling i onsdags. Der var tre børn i klassen som selv vidste (og turde sige højt) at de skulle have den på papir. Det vidste læreren ikke noget om!!!
Dog blev det udsat til i dag, fordi der var for mange som ikke havde deres skole-iPads med. Nu bliver det spændende om der er styr på det denne gang. Knægten er i hvert fald instrueret i at han ikke må udfylde den på iPad.

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Nu bliver det spændende om der er styr på det denne gang


Ja, det må vi da håbe, ellers er det da grove løjer - men ellers bør der vel være basis for at kræve besvarelsen slettet? (selv om det er meget svært at gøre effektivt).

Gad vide, hvor mange andre børn, som bare aldrig får fortalt deres forældre, agt de alligevel kom til at besvare elektronisk?

Men: 3 i en klasse, der tør sige fra - det er da ikke så ringe.... Og det breder sig nok som ringe i vandet.

  • 2
  • 0
Anders Poulsen

Jeg blev sidste år udvalgt til “hvordan har du det?” undersøgelsen blandt unge og voksne. Det må være dén som for nyligt viste at foruroligende mange har problemer med stress.
Nå, men de sendte også to gange i eboks og så til sidst på papir et alenlangt skema.

Dog skriver de intet om anonymitet, blot at svarene behandles fortroligt og der trækkes lod om præmier blandt besvarelserne, så jeg syntes ikke at dén undersøgelse foregav at være noget den ikke var. Så det kan altså også gøres ordenligt.

  • 1
  • 0
Anders Poulsen

I anden omgang var der styr på det. Imidlertid havde en af de andres forældre i mellemtiden meddelt skolen at han nu SLET ikke måtte deltage, så de to børn fik papirudgaven og den tredie måtte frilæse istedet. I min store drengs klasse har de også afholdt den og dér vidste læreren godt at ikke alle skulle have iPad udgaven.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Anders Poulsen:

Dog skriver de intet om anonymitet, blot at svarene behandles fortroligt og der trækkes lod om præmier blandt besvarelserne, så jeg syntes ikke at dén undersøgelse foregav at være noget den ikke var.


Ja, det er ikke direkte løgn - men jeg tror nu alligevel, at mange opfatter det som om, de bliver lovet anonymitet - det er det, jeg kalder "Mørkelygte", idet man ikke ligefrem rutter med sandheden, som er, at "fortroligheden" i praksis kan komme til at omfatte mange hundreder forskere og andre (eks. hackere) - hvilket i mine øjne ikke er særligt fortroligt.

Det er lidt ligesom beskeden i den undersøgelse af gravide, som Claus Nørregaard Gravesen linkede til i går. Der fremgår følgende:
"Ved at trykke "næste" i nederste højre hjørne, giver du samtykke til, at vi må benytte dine oplysninger i forskningsprojektet. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.
Der vil ikke fremgå oplysninger i udgivelser i forbindelse med forskningsprojektet, der kan gøre det muligt for andre at genkende dig."

Igen "Mørkelygte" i mine øjne -alt for dårlig orientering af deltagerne:
https://e-trial.dk/GENCIT/index17.html?{ceca6dad-a72a-4327-81f9-f3a7dc2bca6d}&2
(Hvilket gælder orienteringen i denne undersøgelse i det hele taget ).

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Ministeren har udsat trivselsmålingerne på gymnasierne til næste år:
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/apr/180417-gymnasiernes-triv...

Nu mangler vi så bare, at hun også besinder sig ift. folkeskoledelen - og i øvrigt svarer på spørgsmålene om, hvor i loven det fremgår, at man skal være nidkær og nærgående med spørgsmålene, og at det skal være tvungent ( men dog uden repressalier, hvis man nægter). Er det embedsmændene i STIL, der har taget magten, eller står ministeren og regeringen selv bag det uskønne forløb og de totalitære tendenser?

  • 0
  • 0
Anders Poulsen

På borgerforslag.dk logger man ind med slemid, støtter et forslag som man ønsker politikerne skal tage stilling til og får besked, når det støttede forslag bliver accepteret eller forkastet. Man skal også indtaste cpr nummer og evt e-mail adresse.

Alligevel står der: “Du er ved at registrere dig som støtter af et borgerforslag. Identificer dig først med NemID. Du støtter anonymt, så dit navn kommer ikke til at fremgå nogen steder.”
Også her må man vel sige at brugen af ordet “anonymt” er noget tvivlsom.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize