Styrelse om manglende svar på Digital Post: 'Under al kritik'

Det er helt galt, når ingen af ministerierne svarer på en henvendelse via Digital Post, lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen. Nu skal der strammes op.

En forholdsvis simpel henvendelse via Digital Post til 18 ministerier har i en ny undersøgelse vist sig at være helt nytteløs. Ingen af ministerierne svarede nemlig på henvendelsen, som handlede om muligheden for at hente en pakke.

Og det resultat er man slet ikke tilfreds med i Digitaliseringsstyrelsen, som har ansvaret for at gennemføre en digitalisering af den offentlige sektor.

»Vi synes meget dårligt om resultatet, som undersøgelsen har vist. Det er under al kritik,« siger kontorchef Lone Berglykke fra styrelsen til Version2.

Undersøgelsen blev gennemført af professor Kim Normann Andersen fra Aalborg Universitet og ph.d.-studerende Jesper Berger fra Roskilde Universitet, og her blev staten den helt store taber, mens kommunerne i langt højere grad kunne finde ud af at reagere på en digital henvendelse.

Læs også: Staten dumper med et brag: Ingen svarer på Digital Post

»Som borger har man en berettiget forventning om, at der kommer svar, når man retter henvendelse til det offentlige. Det skal man også have, når henvendelsen sker af den digitale vej. Så vi tager undersøgelsens resultat meget alvorligt. Det er en overraskelse for os, at det ser sådan ud,« siger Lone Berglykke.

Som konsekvens af det nedslående resultat vil Digitaliseringsstyrelsen nu gribe fat i ministerierne og bede om klare forbedringer.

»Vi tager fat i myndighederne og minder dem om, at de ikke bare skal kunne sende Digital Post, men også modtage. Tilbage i 2010 undersøgte vi selv, om Digital Post blev modtaget, og dengang var der en høj svarprocent, så vi har en forventning om, at vi hurtigt får fod på den opgave igen,« siger kontorchefen.
 
Siden eDag3 i november 2010 har offentlige myndigheder nemlig skulle være klar til at modtage Digital Post, og snart bliver digitale henvendelser standard, i stedet for papirbreve, på nogle områder. Alle virksomheder skal fra november 2013 være klar til at bruge Digital Post, mens det samme gælder for alle borgere i november 2014.
 
Men selvom den digitale kanal skal blive dagligdag om få måneder, er der stadig ikke mange, som bruger den kanal, når de skal i kontakt med det offentlige.
 
»Det er ganske få, som i dag sender ad den vej. Men behovet vil være stigende, når de digitale postkasser bliver hverdag for borgere og virksomheder,« siger Lone Berglykke.
 
Lige nu har myndighederne travlt med at gøre sig klar til selv at kunne erstatte papirbreve med en Digital Post-forsendelse, og det er måske en forklaring på, at der ikke er meget fokus på, hvad der kommer ind via Digital Post, lyder hendes vurdering.
 
»De har skullet kunne modtage Digital Post siden 2010, så det er ikke noget nyt for dem. Jeg tror, at de har taget for givet, at det kunne de godt nu, og nu er de i gang med en stor omstilling, hvor de selv skal kunne sende Digital Post. Det fylder meget for dem nu,« siger hun.

Men det hjælper ikke meget at kunne sende beskeder af sted, hvis ingen tjekker, hvad der kommer ind i indbakken.

»Vi må hanke op i dem og spørge, hvad der er galt. Jeg tror ikke, det er tekniske forhindringer, men vi må få undersøgt, om postkasserne bliver vedligeholdt, om det er de rigtige kontaktpersoner og så videre,« siger Lone Berglykke.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Nu skal der strammes op ...
Nu skal sikkerheden forbedres ...
Nu skal hullerne lukkes ...
Nu kommer IC4 til at køre ...
Nu er der lavet en liste, og så bliver alt godt ...
Nu, nu, nu ...

Hvor ville det dog være befriende hvis man inden for det offentlige bare overvejede at koble hjernen til FØR man søsatte det ene katastrofeprojekt efter det andet.

  • 10
  • 0
Jacob Pind

Er selvf en vidreførelse af den stolte danske tradition med at genopfinde hjulet i en firkantede udgave.
Istedet for at havde givet danskerne en digital signatur fik vi nemid, og fordi det junk ikke kunne bruges til signere og kryptere breve til det offenlige, opfandt man et webmail ligende system ligesom eboksen hvor man så kunne sende til det offenlige over.

men lure mig om ikke løsningen er at forbyde email så digital post kan blive en success på line med nemide, eboksen og rejekoret.

  • 10
  • 0
Jørgen Elgaard Larsen

Men er det ikke lige så sårbart over for en MITM angreb som NemID er ?


Nej.

Eftersom Digital Post bruger NemID, er der mindst et yderligere single point of failure. Så Digital Post er ikke lige så sårtbart - det er mere sårbart.

På den anden muliggøres både NemID og tvangsdigitaliseringen/Digital Post af samme "single point of failure": (Flertallet i) Folketinget.

  • 6
  • 0
Rud W. Wichmann

Det er nemmerlig fordi 'Det Offentlige' er helt klar over at Digitale Post med komponenter som NemID er noget farligt noget så det skal man sandelig holde sig langt væk fra.

Hvor det godt, at der nu skal strammes op.

Hvorfor h....... bliver der ikke fyret en hoben - det kan da ikke være meningen at man som borger skal finde sig i den slendrian !

  • 0
  • 0
Finn Christensen

Hvorfor h....... bliver der ikke fyret en hoben...

Er du tov'li mand, vi har da ikke så mange penge i kassen til kontanthjælp. Glem det og ansæt i stedet for en konsulent, der går rundt og hvisker dem i øret, at at de f.eks. kunne arbejde for føden.

Vi - du og jeg - låner allerede for mange penge, som børn og børnebørn skal betale tilbage + omk. + renters rente.

Vi havde ellers betalt x00. mia. [1] tilbager her i 0'erne, og lå så rigtig godt lunt i svinget med vores offentlige sektor, der netto havde 112,6 mia. kr. på kistebunden.

Men så kom finanskrisen, der kostede en hel flåde på ~660 stk. helt nye F35, (fly-away pris) og stadig koster xx jetjagere hvert eneste år.. http://ing.dk/indhold/156572

Den samlede offentlige økonomi mistede fra 2008-2013 ~250 mia. kr., og har således nu ved udgangen af 1. kvt. 2013 en nettogæld på 131,5 mia. kr. (Danmarks Statistik).

[1] Gælden efter oliekrisen 1972-74 og igen 1978-79 + massearbejdsløshed etc. i perioden 1974-1990'erne. Se en god graf her... http://ioa1.systime.dk/index.php?id=180

  • 1
  • 0
Hanne Eeg Jensen

Ja, overskriften er lidt dobbelttydig, for det forekommer mig, at det offentlige håndterer IT lidt i stil med en golf-spiller, der har smidt bolden i fejl retning og direkte i bunkeren. Så nu skal der bruges en hel del for at rette op og komme i mål; men grundet det dårlige, oprindelige oplæg, vil der jo aldrig blive mulighed for en birdie.
Er det ikke snart på tide, at man stepper lidt til side og gennemgår det samlede koncept for at finde en ordentlig, overordnet model i stedet for at blive ved med at poste penge i at udvikle nye systemer til at forsøge at råde bod på de fejl, der er i de eksisterende løsninger.
Somme tider kan det bedre betale sig at starte forfra end at blive ved med at lappe, for de oprindelige fejl vil jo vedblive at være der.
I dette tilfælde betaler vi alle dobbelt: Vi er tvunget til at leve med og benytte disse utålelige systemer og skal ovenikøbet via skattebilletten betale for drift og videreudvikling (eller videre indvikling?) af dem. Vi - ikke politikerne - er jo dybest set ejere af dem.

  • 0
  • 0
Finn Christensen

Vi er tvunget til at leve med og benytte disse utålelige systemer og skal ovenikøbet via skattebilletten betale for drift og videreudvikling (eller videre indvikling?) af dem.

Det nuværende stade af 'digitalisering' både internt til administrative formål og eksterne overfor borgerne er jo i hovedtræk ikke ønsket af medarbejderne selv - det er politiske, 'moderniserings-', besparelses-, organiserings- m.fl. hensyn der iværksætter utallige it-projekter.

Vi har også utallige velfungerende it-leverandører, som kan mere end deres fadervor og snildt kan lave velfungerende systemer til tiden og indenfor budget.

Hvis it var medarbejdernes brændende ønsker og behov, så tror jeg der blev udviklet mange fremragende systemer, som både blev vedligeholdt, udviklet og var velfungerende.

Et eksempel er f.eks. SKAT (gamle Told & Skat), der for det meste både med interne og eksterne systemer har vist befolkningen, at både det offentlige samt leverandører magte styring af it.

Halvdelen af den offentlige administration har deres fag som væsentligste fokus, der ligger personens fremtid, gode stillinger + lønforhøjelse, og deres fag er ikke it.

Men dele af det politiske offentlige væsen tror hårdnakket på, at man kan bruge eSovs til enhver adfærdsregulering, både af det offentlige selv og af borgerne - kostbar fejlslutning.

Så man give systemer til medarbejderne i det offentlige sektor, som de ikke magter (forstår/er uddannet til), og lader inkompetente personer planlægge eller vælge systemer, der aldrig vil kunne magte opgaven - Polsag havde f.eks. begge sygdomme.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize