Styrelse nægter at slette ulovligt indsamlet trivselsdata

Illustration: Leitorp + Vadskær/Undervisningsministeriet
Ministeren vil arbejde for, at borgere kan få slettet data.

Styrelsen for It og Læring vil ikke slette personlige svar, som blev indsamlet ulovligt fra danske skoleelever gennem en trivselsundersøgelse.

Det skriver Politiken.

Læs også: Følsomme persondata fra trivselsmåling i folkeskolen gemt ulovligt

Både forældre og børn havde fået at vide, at den obligatoriske trivselsundersøgelsen var anonym.

I virkeligheden er data blevet gemt sammen med elevernes CPR-numre og bliver i visse tilfælde brugt til sagsbehandling i de enkelte kommuner.

Læs også: Undervisningsministeriet til kommunerne: Slet al ulovlig data om børn

Undervisningsminister Merete Riisager bad i januar samtlige kommuner om at slette den ulovligt indsamlede data. Samtidig nægter Styrelsen for It og Læring (Stil) at slette data på adskillige forældres anmodning.

Beslutningen fra Stil begrundes med, at »det fremgår af persondataloven, at der er mulighed for at få slettet data, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov. (...) Det er imidlertid ikke tilfældet for Stil’s håndtering af trivselsdata«, skriver Politiken, der har modtaget svaret fra utilfredse forældre.

Merete Riisager oplyser til avisen, at hun vil arbejde på, at borgere får mulighed for at få slettet data.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (32)
René Nielsen

Er det normale retsmiddel imod medarbejdere som gentagende nægter at følge en lovlig tjenstlig ordre fra chefen.

Så det er helt ukompliceret for ministeren at lade sin departementchef fjerne de personer som “ikke makker ret”.

Tom Ringtved

Er data indsamlet ulovligt må man vel kunne politianmelde Styrelsen for IT og Læring ??

Citat: "Merete Riisager oplyser til avisen, at hun vil arbejde på, at borgere får mulighed for at få slettet data."
Gad vide hvorfor ministeren kun vil arbejde for en mulighed for sletning og ikke vil arbejde for overholdelse af loven ?

René Nielsen

Det er absurd at forstille sig, at borgere i længden vil svare ærligt på den slags spørgeskemaundersøgelser.

Og det er en effekt som rækker langt ud over Styrelsen for It og Lærings virkeområde. For om 6 måneder, er der jo ingen som husker andet end at det var det offentlige som løj.

Det forhold, at Styrelsen for It og Læring ikke kan se at det i længden, er til samfundets bedste, øjeblikkeligt at destruerer disse data og øjeblikkelig udsende straks pålæg om destruktion hos de myndigheder som har modtaget oplysningerne, er den virkelige katastrofe.

Tillid kan man ikke lovgive sig til. Og hvis den stærke part først lyver og derpå misbruger sin magt til at gennemtvinge løgnen, så behøver man ikke være professor i samfundsvidenskab, for at indse, at tilliden til det offentlige er væk.

Kenn Nielsen

Tja, det kræver nok bare at man kan koordinere det i klassen ... en hel årgang der svarer "Ønsker ikke at svare" burde sende et signal - men jeg tror desværre ikke det er muligt.

Man kan vel fortælle sine poder at de ikke skal stole på det offentlige.
Om 18 år er en hel generation så klar til at give det offentlige fingeren.
Desværre skal vi ikke forvente dette har nogen effelt, for magthaverne i dag, har allerede en exitplan inden da.

VI skal sætte vores kryds et helt andet sted.

...men hvor ?

K

Mogens Lysemose

Har borgerne ingen retssikkerhed overfor staten!?
Staten kan administrativt bryde loven ustraffet og efter forgodtbefindende!?

Og det er jo ikke bare denne sag, også de ulovlige sessionslogninger fortsætter med justitsministeren i ond tro.
Ministre kan bryde loven hvis de bare ikke har et flertal imod sig!

Er befolkningen til for staten eller staten til for befolkningen?

Flemming Hansen

Det kan jeg - på baggrund af regeringens seneste tiltag såsom genomcentre, trivselsmålinger, diverse digitale vækststrategier etc. besvare helt klart: Det er uden tvivl befolkningen, der er til for regeringens, magtpartiernes, forskernes og erhvervslivets skyld!


Og hvis folk formaster sig til at annoncere en strejke så laver man bare en lockout, hvilket dybest set svarer til at give fingeren.
Min respekt for regeringen kan ligge på et MEGET lille sted.

Jørn Wildt

I år vil man kunne svare anonymt på papir "som en nødløsning". Så noget bliver da taget alvorligt.

Spørgeskemaet starter med "Skriv ikke dit navn" og afleveres anonymt i en kuvert. Altså, cirka så anonymt det kan blive, når en 0. klasse skal have hjælp til det hele fordi de ikke kan læse.

Skemaet kan ses her: https://www.emu.dk/sites/default/files/Sp%C3%B8rgeskema%20til%20trivsels...

Anne-Marie Krogsbøll

afleveres anonymt i en kuvert.


Jørn Wildt:
Kan du oplyse, om der er tale om en helt anonym kuvert - ingen nummerering etc?

Radio24syv /Aflyttet havde et rigtigt godt indslag om Trivselsmålingerne og om den planlagte børnefamilieovervågning i går:
https://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/25370273/stasifest-i-bigda...

Perspektiverne er rystende - udsendelsen hedder "Stasifest i Bigdataland.dk", og det er lige før den titel er for elskværdig overfor udviklingen.

Jørn Wildt

Vores skole skriver "Undervisningsministeren har besluttet at det i 2018, som en nødløsning, skal være muligt for en elev at udfylde besvarelsen anonymt via et papirskema. Det er for at komme forældre i møde, som er utrygge ved, at deres barn besvarer trivselsspørgeskemaet elektronisk og i identificerbar form. Ved at besvare trivselsmålingen via et papirskema kan jeres barns svar forblive helt anonyme, også når dataene indsendes til Undervisningsministeriet. Til gengæld vil svarene ikke indgå i opgørelser af klassens trivsel og heller ikke danne grundlag for forskellige analyser, som undersøger, hvordan trivsel hænger sammen med andre forhold i skolen."

Det læser jeg som et løfte om at det er gennemført helt anonymt. Men mere end ovenstående ved jeg ikke.

Jørn Wildt

Men egentlig er trivselsundersøgelses-fokusen lidt sjov. Den er jo "kun" et problem fordi den blev lovet at være anonym, men faktisk ikke var det. Der er jo ingen fra centralt hold, som siger at det er skidt, at den er personhenførbar. Problemet var forkerte oplysninger om at den var anonym.

Der er jo stadig den personlige sundhedsundersøgelse, hvor der fx spørges ind til forældrenes alkoholvaner (skemaet udfyldes af forældrene).

Anne-Marie Krogsbøll

Jørn Wildt:

Den er jo "kun" et problem fordi den blev lovet at være anonym, men faktisk ikke var det. Der er jo ingen fra centralt hold, som siger at det er skidt, at den er personhenførbar.


Ikke enig. Det er både et problem, at man lyver om anonymiteten, og at man stiller særdeles nærgående spørgsmål om børnenes følelsesliv og familiens privatliv. Det er fuldstændigt ufatteligt for mig, at det overhovedet er lovligt i en undersøgelse, det er tvungent at deltage i.

"Det læser jeg som et løfte om at det er gennemført helt anonymt."
Ja, sådan ville jeg også opfatte det, hvis ikke det var på en baggrund af gentagen løgn, lusk og magtmisbrug fra politikernes side, og med en digital vækststrategi, som stort set baserer sig på salg af sådanne data.

Man kan da håbe, at vore myndigheder er blevet klogere, men intet tyder på det. Jeg ville personligt ikke tro på sådanne løfter uden ved selvsyn at se, at mit barns papirbesvarelse blev puttet i en fuldstændig anonym kuvert, som blev puttet i et fuldstændigt anonymt bundt.

Men jeg vil prøve at undersøge sagen.

Denny Christensen

Vi har indsamlet data ulovligt, dette beklager vi men vi har tænkt os at anvende data alligevel (også set med sundhedsdata).

Vi har indsamlet data til et formål, men nu har vi opdaget at vi kan bruge det til andet og det har vi tænkt os at gøre og ingen kan forhindre os i det.

Disse data er oplagt at bruge til...

Vi scanner kun nr plader på biler med formålet at tjekke her og nu om der er grund til at stoppe bilen. Nå nej, egentlig vil vi helst slet ikke slette dem, for vi har opdaget at det er en fantastisk måde at opklare 1 forbrydelse hvert årti på... og det er IKKE overvågning.

Tjaeh...personligt svarer jeg aldrig på spørgeskemaer med mindre jeg ikke kan slippe, og det kan man som regel hvis man ikke er i kontakt med det offentlige, ikke bestiller bord via xxxxxx. booking.snyd, deltager i facebook 'konkurrencer' eller i det hele taget ikke deltager i noget som helst.. så nå nej, jeg får nok alligevel afgivet lidt digitale fingeraftryk, vil jo gerne i biograf, ud at spise, til koncert... Hillemænd, jeg er genkendt !

Det er beskæmmende i denne situation at data ikke slettes i henhold til gældende regler eller hvis de er ulovligt indsamlede.
Jeg har mens mine børn var små været opmærksom på hvad der blev spurgt om og de undersøgelser de indgik i, desværre var jeg som mange andre i situationen ikke opmærksom på at deres blodprøve fra hælen blev gemt, men hej det er jo kun hele verdenen der har deres DNA profil...

Få nu slettet de data og afskediget i vanære de personer der ikke følger reglerne. Nu og ikke i morgen, tak.

Jesper Frimann

Men egentlig er trivselsundersøgelses-fokusen lidt sjov. Den er jo "kun" et problem fordi den blev lovet at være anonym, men faktisk ikke var det. Der er jo ingen fra centralt hold, som siger at det er skidt, at den er personhenførbar. Problemet var forkerte oplysninger om at den var anonym.

Nej, det stikker dybere end det. Problemet er også, at data er blevet søgt brugt til og blevet brugt til sagsbehandling. Altså en familie bliver bedt om at svare anonymt på spørgsmål, hvorefter det bliver brugt til at kontrollere dem.
Det er for at sige det lige ud dybt forkasteligt.
Og her er jeg meget enig med René Nielsen, som skriver, at det også får folk til at have mere mistillid til det offentlige.

// Jesper

Christian Nobel

Det læser jeg som et løfte om at det er gennemført helt anonymt. Men mere end ovenstående ved jeg ikke.

Så når dit barn som det eneste i klassen afleverer på papir, så er det selvfølgelig helt anonymt?

Selv uden navn på, så er der tilstrækkeligt med metadata i undersøgelsen til den reelt ikke er spor anonym.

Det er er rendyrket overgreb, og jeg føler det beskæmmende at landets myndigheder ikke selv vil overholde lovene - det er underminerende for retsstaten.

Jesper Haaber Gylling

Jeg er en af de forældre som bad Gentofte kommune slette oplysningerne om mit barn i en spørgeundersøgelse, som Rambøll gennemførte for nogle år siden. Det lovede kommunen at gøre, men først efter flere ubehagelige samtaler. Om det er gjort kan jeg jo ikke kontrollere.

Efterfølgende har vi ikke ville udfylde disse undersøgelser af netop samme årsag - den slags beslutninger er iøvrigt ikke populære nogen steder.

Twan Manders

Selv uden navn på, så er der tilstrækkeligt med metadata i undersøgelsen til den reelt ikke er spor anonym.

Jeg er ved at kigge rimelig meget på den her undersøgelse fordi mit barn skal til at udfylde undersøgelsen og jeg er i tvivl om der er nogle brister.

Men når du siger at der er tilstrækkeligt med metadata i undersøgelsen som kunne pege på det enkelte barn har jeg svært ved at se det. Oplysningerne fra kuverterne kommer nemlig ikke til at indgå i klassens opgørelse. Og selve spørgsmålene indeholder intet der kunne pege på det enkelte barn.

Twan Manders

Jeg er også lidt i tvivl hvad oplysningerne skal bruges til når de er på papir. Det fremgår ikke tydelig af den redegørelse forældrene har fået. Jeg vil mene at de indgår i skolens / kommunens/ landets samlede vurdering.

Altså på et højere aggregeringsniveau end klassens.

Twan Manders

Tak for artiklen Anne-Marie Krogsbøll ..

Det er slet ikke i orden at det er sket. Det viser også at der er behov for en langt bedre og strammere regelgivning på området. Alt for mange ansatte kender ikke lovgivningen og bestemmelserne der findes på området.

Data indsamlet til forskning må/skal aldrig anvendes til sagsbehandling.

Christian Nobel

Men når du siger at der er tilstrækkeligt med metadata i undersøgelsen som kunne pege på det enkelte barn har jeg svært ved at se det. Oplysningerne fra kuverterne kommer nemlig ikke til at indgå i klassens opgørelse. Og selve spørgsmålene indeholder intet der kunne pege på det enkelte barn.

Ok, jeg tror vi taler forbi hinanden.

For undersøgelsen fra 0-3 klasse er ikke specielt sprængfarlig, men hvis du ser på den for de større klasser, så er den så propfyldt med metadata, at eleven direkte kan identificeres - jeg skrev et eksempel, men det lader til at være forsvundet fra V2.

Twan Manders

https://www.emu.dk/sites/default/files/Sp%C3%B8rgeskema%20til%20trivsels...

Det er de 40 spørgsmål fra 4-9 klasse .. og jeg mener ikke at der er noget der kan pege på det enkelte barn. Der spørges ikke engang om man er dreng eller pige.

Men nu er metadata jo de data som ikke står i selve spørgeskemaet og der er som jeg læser bekendtgørelsen netop intet der gemmes ud over selve svarene på spørgsmålet (hvis barnet afleverer en kuvert).

Bortset fra det er diskussionen om at selve indholdet i data ville kunne afsløre et enkelt individ bestemt relevant og i mange tilfælde er der ikke nok opmærksomhed på det. GDPR vil forhåbentlig skærpe opmærksomheden på problemet.

Christian Nobel
Bjarne Nielsen

Men nu er metadata jo de data som ikke står i selve spørgeskemaet og der er som jeg læser bekendtgørelsen netop intet der gemmes ud over selve svarene på spørgsmålet (hvis barnet afleverer en kuvert).

Nu ved jeg godt, at du henviser til papirløsningen, men her er hvad min kommune skriver til mig om, hvad der sker, hvis man ikke vil udstille sit barn i forhold til resten af klassen ved, at han sidder med papir og kuvert.

Elevernes svar overføres sammen med elevens UNI-Login bruger id, CPR-nummer, kommunenummer, skolenummer og klasse til Styrelsen for It og Læring (STIL) til brug for statistiske analyser og forskning.

Hvad skal de bruge det til? Og anonym, aldrig i livet. Det er en underlige offentlige definition af "anonym" hvor det ikke behøver været anonymt, bare man ikke giver det videre til andre uden at have "anonymiseret" det (men gerne efter at sammenkørt det til ukendelighed).

I øvrigt skriver de også:

I X-købing Kommune anvender vi Skolesundhed.dk som platform til at gennemføre trivselsmålingen.

Hvorfor dog det, hvis ikke kommunen også denne gang vil bruge Skolesundhed.dk som "man-in-the-middle" i forhold til at være med på en lytter på de personhenførebare data, inden de afleveres til STIL?

Og så slutter man af med:

Skolen har ikke adgang til den enkelte elevs besvarelse fra trivselsmålingen, men de statistiktabeller, som skolen har adgang til på klasse-, årgangs- og skoleniveau via Skolesundhed.dk ...

Nej, det har skolen nok ikke. Med hvad med resten af kommunen?

Jeg er ikke spor tryg.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017